SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Er engelsk som koncernsprog skyld i økonomisk nedtur for DaimlerChrysler?

I 1999 blev der smedet en global alliance af bilproducenterne Chrysler og Daimler-Benz. DaimlerChrysler er i mellemtiden faldet fra hinanden, men mellem 1999 og 2003 mistede koncernen 30 milliarder € i børsværdi. I den samme tid steg en anden bilproducent, Porsche i Zuffenhausen, 100 milliarder € i værdi. Da Chrysler og Daimler blev slået sammen i 1999, besluttede man at gå over til engelsk som koncernsprog, mens man i Zuffenhausen holdt fast ved tysk.

Nu er det jo ikke bevist at der er en sammenhæng – men professor i erhvers- og socialstatistik i Dortmund og samtidig formand for Verein für Deutsche Sprache, Walter Krämer, har fået en af sine studerende til at undersøge om der er en sammenhæng mellem aktiekurser, foretagenders markedsværdi og valg af koncernsprog.

Det er et af eksemplerne i en artikel i Frankfurter Allgemeine Zeitung af 14./15. februar 2009 (sektion C, side 1). Journalisterne Sebastian Balzter og Julia Löhr siger: “Klartext tut gut og kommer med flere eksempler. Et tysk firma med 10.000 medarbejdere købte i år 2000 en fabrik i Tjekkiet med 200 medarbejdere og besluttede at bruge engelsk som koncernsprog på alle planer. “Dengang gik det for at være moderne. Hvilket fjolleri!” Det som skete var at eksperterne holdt kæft når de ikke kendte den engelske terminologi. “Vrøvlerne overtog det hele.” (Die Plapperer haben alles an sich gerissen.) Således beretter Reiner Pogarell, som er leder for Institut for Betriebslinguistik i Paderborn, et konsulentfirma der i 20 år har rådgivet firmaer i sprogspørgsmål.

Det er åbenbart underordnet om tyske firmaer har eksplicit har valgt engelsk som koncernsprog (som Deutsche Bank og softwareudbyderen SAP har det) eller om de bare har udviklet en praksis med at bruge engelsk (som fx Siemens). Men da schweizeren Jürgen Ackermann, siden 2002 formand for Deutsche Bank, i begyndelsen af februar mødte tyske og udenlanndske journalister efter at have meddelt et tab for banken på 3,9 milliarder €, gjorde han det på tysk. Ackermann taler ellers nærmest bedre engelsk end tysk – og de fremmødte journalister måbede. Måske varslede hans sprogvalg en ny sprogstrategi for koncernen?

Læs også:

  1. Engelsk på alle universiteter? I forbindelse med valgkampen til folketinget i efteråret 2011 gjorde den radikale folketingskandidat, nu folketingsmedlem, Sofie Carsten Nielsen, sig til talskvinde for engelsk på alle universiteter. Hun bekymrede sig om...
  2. Dansk tolkning i EU Danske embedsmænd er tre gange bedre til fremmedsprog end svenske. I hvert fald bruger Sverige tre gange så meget på tolkning i EU som Danmark. Tolkningen til og fra dansk...
  3. Holdninger til brugen af engelsk: Rapport fra norsk erhvervsliv Bruges der for meget engelsk i norske reklamer? Egner nogle varemærker sig bedre til engelsksproget markedsføring end andre? Gør brugen af engelsk en virksomhed mere effektiv? Det er nogle af...
  4. Svensk kamp mod engelsk sprogimperialisme Den svenske forening Språkförsvaret går i en ny bog til kamp mod anglificering, som man frygter fører til et “snigende sprogskifte”, hvor engelsk overtager domæne efter domæne til skade for...
Tagget med: , , , ,

3 kommentarer

  1. Hmm. Hvilket sprog var koncernsprog i Roskilde Bank?
    I øvrigt interessant undersøgelse!

  2. Jeg tror nu at de talte sjællandsk eller i hvert fald dansk – og måske var problemet at de forstod hinanden for godt.

  3. Jeg har nu på fornemmelsen at der er langt større grunde til at det er gået så ilde for DC – Det har bl.a. at gøre med Crystlers uhensigtmæssigt omkostningstunge produktion og deres line-up af store uøkonomiske automobiler, som blev stort set usælgelige som brændstofpriserne steg. Særligt når man ser på deres produktionsmetoder (det gælder også de andre i Detroit) bestyrtes man over, i hvor høj grad de stadig af afhængige af håndkraft i deres produktionslinier.

Skriv en kommentar