SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

En rejsebog om Europas sproglige mindretal

Mother_tongues

Mother Tongues. Travels through Tribal Europe (Picador, London 2002),

Rüm hart, klaar kiming!

Helena Drysdale rejste rundt i Europa i 1995-1996 med sin mand og deres to små børn. De rejste gennem Europa i en camper for at besøge og finde ud af mere om en hel række sproglige mindretal. Hun skrev en bog om det – og det var nok også et af formålene med deres rejse.

Det er i år er 15 år siden hun foretog rejsen, 10 år siden bogen udkom, 5 år siden den blev oversæt til nederlandsk, 50 dage siden jeg købte bogen og 10 timer siden at jeg læste den færdig. Alt sammen grund nok til at skrive om den netop nu.

Bogen hedder i originaludgaven Mother Tongues. Travels through Tribal Europe, og så vidt jeg er ved er der ikke andre oversættelser end den nederlandske (en udmærket oversættelse i øvrigt, af Peter Diderich). Bogen kan læses som en rejsefortælling om en ung familie med to døtre, som en informativ bog om europæiske mindretal og som en slags bog om en almindelig børnefamilie, og deres overlevelsen i hverdagen. Man lærer dem lidt at kende, især børnene, mens manden Richard forbliver lidt af en skabelon, og chauffør.

De ville så vide hvordan det stod til med de forskellige sproglige minoriteter, og rejsen tager dem fra Saamiland til Sardinien og fra Makedonien til Bretagne.

I hvert tilfælde får man historiske og politiske oplysninger om disse mindretal, både fra bøger hun har læst om området, og fra talspersoner hun møder på rejsen – nærkontakt, kan man sige. Nogle af dem hun er i kontakt med, er folk de møder tilfældigt: en vært i en restaurant, en musiker på gaden, mens andre er aktivister, eksperter, forfattere, akademikere, kunstnere, musikere, som de kender af navn og opsøger for at tale med.

Nogle gange er de meget velkomne, andre steder føler de sig som uønskede observatører.

I bogen ser vi et europakort med rejsen og en del sproglige mindretal markeret på. Det er så nødvendigvis kun regionale mindretal, og ikke dem der bor spredt i flere områder, eller ikke-regional minoritetssprog som romani (sigøjnersprog) og jiddish. Hun har besøgt følgende sprogminoriteter:

Drysdale–rejse

Et udsnit af Drysdales rejse

  • Samisk (uralsk sprog, i Finland og Norge)
  • Ålandsøerne (fuldstændigt svensktalende autonom del af Finland)
  • Occitansk (troubadourernes sprog i Sydfrankrig)
  • Elsass (tysk/elsassisktalende del af Nordøstfrankrig)
  • Frisisk (Nederlandene, Tyskland, Danmark (?))
  • Flamsk og wallonsk i Belgien
  • Baskisk (i to stater, Frankrig og Spanien)
  • Katalonien (i to stater – de besøger ikke Andorra)
  • Korsikansk (Frankrig, men sproget er tættere på italiensk end fransk)
  • Sardinien (Italien, sproget er ikke italiensk)
  • Makedonsk (et slavisk sprog i Grækenland og Makedonien, ligner bulgarsk)
  • Tysk (Sydtirol i Norditalien)
  • Bretonsk (et keltisk sprog i Vestfrankrig).

Sprogets politiske status, dets prestige hos lokalbefolkningen, sprogbrug i praksis og vitalitet varierer enormt. De fleste mindretal i Frankrig, for eksempel, synes mest at tale fransk med hinanden – og det gælder selv aktivisterne. I nogle områder er det som om de mest begejstrede for sprogbevaring faktisk er folk udefra.

Friserne

Friserne (Kort: Grænseforeningen)

Nordfrisisk

Der er for mange oplysninger at bruge krudt på her. Jeg udvælger det frisiske mindretal fordi der er en dansk forbindelse. I mange, også moderne, publikationer, kan man læse at nordfrisisk tales i Tyskland og Danmark. Det tales i virkeligheden kun som indfødt mindretalsprog i Tyskland – kun da Sydslesvig var dansk, taltes der frisisk i Danmark. Men mange af dem der taler frisisk i Nordtyskland er lidt som de fleste mennesker på jorden: de taler mere end ét sprog. Mange i de frisiske områder taler nemlig ikke kun frisisk, men også tysk, plattysk og dansk – som det vel er den naturlige situation over størstedelen af jordkloden.

Drysdales besøger Rømø – mest for at holde ferie – og der finder de ingen der taler frisisk. Deres værter, Ulla og Eigil Højdal, huskede at have hørt frisisk for lang tid siden på øen. Man har i to århundreder forudsagt at sproget snart vil uddø. Ifølge bogen er der 9000 der taler nordfrisisk og 2000 østfrisisk, men de rigtige tal er nok tættere på dem der er givet af Ocke-Schwen Bohn, en århusiansk professor der er interesseret i feringfrisisk fra Fôhr:  7000 nordfrisisk, 200 østfrisisk.

Drysdale giver en historisk oversigt over friserne og deres helte, og hun nævner nogle af de ældste frisiske tekster, fra 1400-tallet. Hun citerer sange og viser at frisisk ordforråd er temmelig tæt på engelsk (sheep = skiep, smoke = smoke, Wednesday = woansdie). De besøger den dansk-frisiske skole i Risum, hvor de møder underviseren Jörgen Hahn. Man oplever ingen diskrimination, men dengang var vejskilte på frisisk stadig forbudt.

Og så rejser de videre sydpå.

Jeg synes at bogen er interessant og informativ. Men jeg råder folk til at undgå damen, for hun skriver om personer med deres rigtige navne. Og hun skriver nogle gange temmelig direkte om deres dårlige vaner eller fysiske egenskaber.

De nordfrisiske ord øverst i artiklen betyder forresten “stort hjerte, vid horisont!”.

Peter Bakker, lektor
Afdelingen for Lingvistik, Aarhus Universitet

Læs også:

  1. Europas små sprogs Melodi Grand Prix 2010 Liet 2010's plakat på bretonsk I morgen aften, lørdag den 27. afholdes det syvende ‘alternative’ europæiske Melodi Grand Prix i An Oriant i Breizh, eller på fransk, og dermed dansk:...
  2. Melodi Grand Prix: Stem på et sprog i aften SomBy fra Finland er dette års samiske deltager i Liet. De ligner et jojk-kor, men det er et rockband. I aften, lørdag den 31. oktober, afholdes det sjette ‘alternative’ europæiske...
  3. Rumæniens tyske mindretal Herta Müller modtager Nobels litteraturpris i Stockholm i dag. (Foto: Wikimedia) Herta Müller Herta Müller blev født i 1953 i det vestlige Rumænien som del af en dengang forfulgt minoritet,...
  4. Roma – Europas statsløse folk Europas romanier (Kort: Wikimedia) Roma og Sinti – eller sigøjnerne, som vi traditionelt kalder dem – er et gammelt folk med et sprog af den indiske gruppe, romani, og efter...
Tagget med: , , , , , ,

1 kommentar

  1. Sjovt at ordet ”kiming” også findes på frisisk.
    Det er for mig et af de smukkeste ord på dansk; det forekommer stadig hist og pist, mest i skønlitteratur, som et alternativ til ’horisont’ eller ’himmelrand’.

Skriv en kommentar