SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

En national strategi for fremmedsprog!

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (V) på Debatmøde om fremmedsprog 20. januar i Politikens Hus (Foto: Wind)

På DR 2 kunne man i januar over tre udsendelser, ”Black Business”, følge nogle danske iværksætteres forsøg på at starte virksomheder  i Afrika, der som bekendt rummer et enormt uudnyttet vækstpotentiale. I den sidste udsendelse mødte man stifteren af Paradis Is, der med krum hals knokler på for at etablere et mejeri i Mozambique à la den danske andelsforeningstanke. Hvorvidt det er godt tv, skal jeg ikke udtale mig om, men én ting ligger fast, nemlig at Paradismanden og hans kompagnon – bortset fra en kreativ markedsundersøgelse – ikke laver den mest elegante markedsentré.

De taler kun engelsk i et land, hvor hovedsproget stadig er portugisisk, taler hen over hovedet på de indfødte og tromler dem med deres firehjulstrækkere, overlegenhed i know-how og rigdom og den rastløse virkelyst, som er deres eget drive, men ikke de lokales. De mangler kort sagt fingerspitzengefühl.

Tilsyneladende falder det ikke danskerne ind, at  det kunne være en god idé at ansætte en medarbejder, der kan det officielle sprog portugisisk (eller et af de tretten forskellige lokalsprog) og derved fungere som brobygger til den lokale forretningskultur. For i Danmark er det efterhånden en vedtaget sandhed, at engelsk da gangbart overalt, og hvis de andre ikke kan engelsk, så er det dem, der har et problem, ikke os. Og det uanset om man vil lave forretninger i Mozambique, Italien, Tyskland, Polen, Tyrkiet eller Kina. Og  uanset at 75 % af denne klodes befolkning ikke taler engelsk. Den holdning koster Danmark dyrt.

Men løsningen er på vej. For i  modsætning til sin forgænger på posten, Helge Sander, ønsker videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen, at Danmark skal have en national strategi for fremmedsprog, for ”sproget er i alle samfund, i alle lande, midlet til at knække koden og opnå indsigt”

En politisk udmelding som både dansk- og fremmedsprogsmiljøerne i Danmark har sukket efter i årevis. I de senere år kraftigt opbakket af Dansk Industri , Dansk Erhverv, Tænketanken DEA samt uddannelsesinstitutionerne på alle niveauer, der advarer om, at manglende sprog- og kulturkompetencer kan aflæses negativt på bundlinjen for eksportvirksomheder – for ikke at tale om det kulturelle og demokratiske underskud, hvis fremtidens danskere kun kan orientere sig i en engelsksproget kontekst. For sprog er mere end kommunikation, det er også muligheden for at søge information på det eller de pågældende sprog og se ganske andre vinkler på virkeligheden. Alt sammen nødvendige kompetencer i en globaliseret verden.

På det seneste har der været afholdt to velbesøgte debatmøder i henholdsvis Politikens hus og fagforbundet Kommunikation og Sprog med deltagelse af ministeren. og der var nærmest ingen øvre grænser for, hvilken fantastisk sprogvifte de inviterede paneldeltagere og ikke mindst publikum kunne se udfolde sig i fantasien i det danske undervisningsmiljø: kinesisk og portugisisk (med skelen til BRIK-landene), esperanto, diverse indvandrersprog og naturligvis de gamle cirkusheste tysk, fransk, spansk, italiensk og russisk.

Der er nedsat en arbejdsgruppe med den kompetente dekan fra Aarhus Universitet Bodil Due som formand og andre stærke kræfter fra sprogmiljøerne og dansk erhvervsliv, og arbejdsgruppen skal barsle med en række anbefalinger inden sommerferien. Så langt så godt.

Kommissoriet er følgende:  Den kommende sprogstrategi skal involvere  og sikre progression og sammenhængskraft i hele uddannelsessystemet fra børnehave til højere læreanstalter.  Dansk og engelsk er en selvfølge.

Det store og svære problem, som der skal tages stilling til er: Hvilke sprog skal opgraderes, og hvilke skal nedtones? Og med hvilken vægt skal de optræde i folkeskole, gymnasium  og videre op i fødekæden?  Her vil tysklærere selvfølgelig mene, at tysk er indlysende, og ligeså vil fransklærerne, spansklærerne og de andre sproglærere gå i brechen for, at lige netop deres sprog er uomgængeligt.

Et andet vigtigt spørgsmål er: Hvornår skal første fremmedsprog introduceres? Og ikke mindst andet fremmedsprog? Her har kampen stået mellem tysk og fransk med tysk som suveræn vinder, men spansk vil gerne ind, og hvorfor ikke indvandrersprogene tyrkisk, arabisk, punjabi, urdu ? Er de ikke skjulte ressourcer, en gave i globaliseringen? For slet ikke at tale om kinesisk – verdens kommende stormagt?

Der er masser af store sten på vejen. Gymnasiereformen fra 2005 var ødelæggende for fremmedsprogene. Før 2005 lærte 41 procent af en gymnasieårgang to fremmedsprog ud over engelsk, efter reformen er andelen seks procent.Dertil kom, at gymnasiernes selveje drev rektorerne til at tænke markedsøkonomisk i stedet for langsigtet. Og endelig så gider unge ikke lære sprog – det er dødbesværligt og uden prestige, og de er vokset op i en mediebåren forvisning om, at verden er engelsktalende.

Det betyder, at fødekæden er truet og i mange tilfælde ødelagt, for eksempel er russisk død i gymnasiet, hvilket har afstedkommet lukning af faget på universitetsniveau.

Humanioras problemer er delvis selvforskyldte:  Der har været for stor efterladenhed over for krav om sprogkompetencer. I dag er der ikke krav om kendskab til flere fremmedsprog end engelsk for at kunne studere eksempelvis filosofi eller litteraturvidenskab. Og så har humaniora nok også til en vis grad lukket sig lidt for meget om sig selv, ikke været gode nok til at tilbyde sprogmoduler på tværs af fakultetsgrænserne, til ingeniører og økonomer eksempelvis.

Sidst, men ikke mindst hersker der stor skepsis i sprogmiljøerne over for , om der nu virkelig også er en reel politisk vilje til at implementere en fremmedsproglig strategi, for den må nemlig ikke koste noget. De forskellige politiske partier er hamrende ligeglade med sprogpolitik at dømme efter deres hjemmesider, hvor der står meget lidt  (hos DF og SF) – hvis overhovedet noget – om sprogpolitik og sprog i det hele taget.  Det var de under den seneste gymnasiereforms tilblivelse i 2003. Om lidt er der jo valg, og hvad så? Det er ikke første gang, at den slags strategier falder lige før lukketid. Eksempelvis nåede Ulla Tørnæs lige at ligestille fransk og tysk så nogenlunde i folkeskolen, ganske kort tid før hun blev fyret som undervisningsminister. Sprog er simpelthen ikke et issue.

Men indtil det modsatte er bevist, så lad os da tro på, at der er en politisk  vilje til at fremtidssikre et globalt sprogberedskab i Danmark. De tider er i hvert fald forbi, hvor man udelukkende læste sprog (medmindre man vil gå den smalle forskervej eller blive underviser): Den fremadrettede måde er at kombinere hardcore faglighed med hardcore sproglighed, og nogle af de unge er allerede oppe på beatet. En af mine tidligere studerende har set lyset : Med  fransk og kinesisk på sit CV har hun netop fået job i et dansk handelsfirma, der opererer i det fransktalende Vestafrika og Kina, og ved siden af læser hun hd i forsyningskæder  (Supply Chain Management) i erkendelse af, at mange danske firmaer køber ind i Kina og ”brænder nallerne” fordi de ikke har kendskab til landet og dets kultur. Nogle af hendes slags kan der blive voldsomt brug for, når man i fremtiden skal lave black business.

Ulla Gjedde Palmgren

Læs også:

  1. De fem forbandede fremmedsprog ... der skal fokus på sproglig handlingskompetence, sprogfagene skal ud af deres lavstatus, den didaktiske praksis og den røde stregs pædagogik og elevernes oplevelse af manglende relevans og videnstyngde skal...
  2. En sprogskole i cyberspace Skolen i marts måned 2009 med landestedet og salgsautomaten til tilkøb af nye lektioner i forgrunden og parken i baggrunden Efter mange år som voksenunderviser på Studieskolen i København, begyndte...
  3. Det sproglige lavvande er over os Vi er langsomt, men sikkert ved at reducere Danmark til en nation af dansk- og engelsktalende – at best, so to speak. Derfor vælger vi at råbe til oprør mod...
  4. Patentspråk i EU I början av november i fjol rapporterade svensk press om att EU:s medlemsstater inte hade kunnat enas om patentspråken i EU. EU-kommissionen hade föreslagit att unionens patentspråk skulle vara engelska,...
Tagget med: , , , , , ,

2 kommentarer

  1. Fint med en strategi for fremmedsprog – men sikke dog et nedværdigende udtryk – ”black business”!
    Så når ens partnere har en lys hudfarve, hedder det ”white business”??
    (Nej, det bliver ikke bedre af at det er på eufemiserende engelsk).

  2. Jeg er enig med dig: God idé med en strategi for fremmedsprog. Og jeg bryder mig heller ikke om “black business, som om det var en koncept, der kunne sættes på én formel.

Skriv en kommentar