SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Tavshed

Det er evident at tavshed er et væsentligt moment eller element i sproget. I øvrigt jo i lige så høj grad i musikken, men er musik et sprog? Næppe ifølge John Cage. Og her skal det lige tilføjes at stilhed og tavshed er to vidt forskellige, ja vel egentlig modsatte, ting – en vigtig bemærkning fordi man på engelsk kun har ét ord (silence) for de to fænomener. Stilhed er en baggrund eller en tilstand, mens tavshed er en aktiv sproghandling.

Heinrich Bölls novelle Dr. Murkes samlede tavshed (Doktor Murkes gesammeltes Schweigen) er fra 1955, og jeg vil tro det er Böll der har lanceret begrebet at indtie. Det er tænkeligt – novellens satiriske karakter taget i betragtning – at der var et hint til eller en inspiration fra John Cage, men mon integrationsminister Birthe Rønn Hornbech også var bevidst om arven fra henholdsvis Cage og Böll da hun den 26. november 2008 indtiede hele 45 sekunder på TV2, optaget på Christiansborg af et ihærdigt tv-hold. Baggrunden er kendt – det var næppe stilhed, men en invitation til at stå skoleret for statsministeren der belærte hende om at udvisningen af en tuneser var indiskutabel (og at han på ingen måde skulle integreres, og slet ikke af integrationsministeren).

Interviewet er selvskrevet til udstilling i en montre på Sprogmuseet. Det er umiskendeligt at Hornbech aktivt indtier sin kommentar.

Jeg lavede for nogen tid siden et notat om fænomenet efter at have genlæst Bölls novelle, men først for nogle dage siden faldt det mig ind også at søge på John Cage. Og faktisk kan man på YouTube overvære en posthum opførelse fra 2006 i Barbican Center, London, af hans komposition 4’33″ (fra 1952). Den er i tre satser og varer som titlen antyder, 4 minutter og 33 sekunder. Den spilles (eller om man vil, indties – i og med at den blev optaget) af BBC Symphony Orchestra. Dirigenten markerer når første sats er forbi, hvorpå der hostes voldsomt af det ellers tavse publikum, og kameraet zoomer ind på partituret hvorpå der står PART II – og nedenunder angivelsen TACET (latin for tien eller Schweigen – Silence ville også have været upræcist her).

Efter koncerten er der hele tre fremkaldelser, men dog ikke noget ekstranummer – det kunne ellers have været sjovt. Og det kunne passende have været versionen for klaver.

I Bölls novelle samler hovedpersonen, radiomanden Dr. Murke, på tavshed, og det gør han ved at samle båndstumper med fraklippet tavshed – holdte pauser, trukket vejr – i en cigaretæske. Første del – og den findes filmatiseret, også tilgængelig på YouTube – handler om redigeringen af en række radioforedrag af den store og indflydelsesrige kulturpersonlighed Bur-Malottke som siden optagelsen og den første udsendelse har afsværget katolicismen. Derfor skal alle de steder hvor han nævner Gud, fraklippes og erstattes af “det højere væsen vi tilbeder”, hvorfor han i studiet skal indtale dette udtryk i samtlige relevante kasus (hvad der gør det lidt sjovere på tysk end på dansk), og disse skal så klippes ind de pågældende steder. Redaktørerne driver gæk med ham ved at forlange nogle af indtalingerne taget om, også fordi der på nogle af de 27 steder skal lægges forskelligt tryk.

Men i en scene efter den episode som videoen omfatter, præsenteres vi for det særlige begær bag Dr. Murkes samlermani. Da der er tale om alt for små stykker tavshed på de stumper han har kunnet samle på radioen, faktisk kun tre minutter i alt, driver han sin mani så vidt som til at hyre en call-girl der møder op i hans lejlighed og indtier længere sekvenser – “Åh, Rina, hvis du vidste hvor dyrebar din tavshed er for mig” – hvis afspilning han senere kan sidde og nyde: “På den måde har jeg din tavshed både i original og på bånd”.

Den danske oversættelse findes i Tyske noveller fra det 20. århundrede, Gyldendal 1979. Den er blevet læst op af Henning Moritzen i en optagelse ved den nu nedlagte montageafdeling på DR, og stykket har (i 60’erne eller 70’erne) været opført af Ungdommens Teater med Bjørn Watt Boolsen i rollen som Bur-Malottke.

Ole Klitgaard, kultursociolog
bogtilrettelægger, Forlagsbureauet

Læs også:

  1. Svenske dialekter Dialektkort fra den svenske wikipedia TVserien Svenska dialektmysterier med lingvisten Fredrik Lindström som vært blev vældig rost og vandt prisen som Bedste Svenske Infotainment 2006. Sideløbende med at de otte...
  2. Stilhed – nu med lyd Undervandsmusik i Badeanstalt Spanien med dubstep-DJ Tzara Aarhus Kulturnat, 9. oktober. Der var flere sprogligt interessante begivenheder. Jeg ville tage til en hvor man ikke kunne høre noget. En undervandskoncert....
  3. Stille larm: Kaarle-kuninkaan metsästys Den 2. maj 2009 var der en dansk premiere: for første gang blev der vist en opera på tegnsprog i Danmark. (se blogindlæg fra 28. marts.) Forestillingen fandt sted i...
  4. Baskisk – en kærlighedserklæring Undurraga er én af de chilenske vingårde der har et baskisk navn. Baskisk blomstrer. Selv om man sagtens kan leve et helt liv i Danmark uden at høre sproget omtalt,...
Tagget med: , , , , , , , , , , , , , ,

5 kommentarer

  1. John Cages musikstykke 4.33 er en skør ide, men jeg må inddrømme at jeg syntes det er meget imponerende at se og høre det udført. Meget spændende at se/høre, og det skulle have været endnu bedre at være i salen. Flot!
    Mht tavshed: det minder mig om tre personer, måske skriver jeg senere om dem: de “tavse tvillinger” fra England, der aldrig talte med deres forældre (og næsten ikke med andre), og en mand i Tyskland der for nyligt begynde at tale igen efter mange års tavshed, bare fordi han var vred på sin far.

  2. Meget underholdende indlæg, Ole.

    Første gang jeg hørte 4’33″ opført, var live i Bertelsen på P1. Det ligger i DR’s netarkiv her: http://www.dr.dk/P1/p1_temaer/Bertelsen/Udsendelser/2003/04/000016.htm

  3. Det må vel være den danske oversætter og ikke Böll,
    der har lanceret ordet “indtie”. :-)
    Apropos et “Sprogmuseum” – det er vist dér, bastard-kommaet (“nyt komma”) hører hjemme.

  4. Til Claus’ bemærkning om at ordet “indtie” må være lanceret af oversætteren, ikke af Böll. Ret beset er det jo rigtigt, altså på dansk. Men det er faktisk næsten så direkte oversat som det kan være: I originalen hedder det “beschweigen”, og akkurat som “indtie” ikke findes i normaldansk, findes dette ord heller ikke i normaltysk. Men det modsvarer præcist orden “besprechen” som betyder indtale. Så jeg vil fortsat give Böll æren for at have introduceret dette skønne udtryk. – Som jeg bemærker, er denne scene med pigen Rina ikke med i den korte udgave på YouTube. Jeg burde måske have citeret det i denne sammenhæng centrale sted på tysk, men det kommer her, hvor Rina siger til Murke: “Beschweigen, das ist auch so eine Erfindung von dir. Ein Band besprechen würde ich mal gern – aber beschweigen…”

  5. Mere til Claus’ kommentar: Jeg glemte lige den bemærkning om “bastard-kommaet” – hvad menes mon med det? Det er selvfølgelig rigtigt at betegnelsen “Nyt komma” (som jeg selv bruger) af Sprognævnet er blevet forvist til museal eller lodret arkivering, men kun for af samme foretagende at blive genoplivet, dog under en anden betegnelse, nemlig ingen. Nu hedder det “uden startkomma”, basta (det er måske derfor en joke med udtrykket ba-startkomma?)

Skriv en kommentar