SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Undslippelsens umulighed?

eller farves sprogkritikken altid af sin ‘genstand’?

Victor Klemperers bog udkom på tysk i 1947 og på dansk i 2010

Jeg gør mig tanker om sprogkritik i slipstrømmen af Victor Klemperers formidable bog Det tredje riges sprog. En filologs optegnelser. LTI, der sidste år blev oversat til og udgivet på dansk.

Forkortelsen LTI står for Lingua Tertii Imperii, latinsk for det tredje riges sprog. Den romanske filolog Klemperer får frataget sit professorat og må tvangsarbejde i ”Jødehuset” i Dresden. Han skriver under vanskelige og dødsensfarlige forhold 4000 sider hemmelige optegnelser af, hvorledes nazisternes forrående sprogbrug bereder vejen for udryddelsen af jøderne og de andre uønskede ’ikke-mennesker’. Klemperer sammenligner nazisternes sprog med arsenik. De små doser forgifter langsomt borgernes sind, så de til sidst ikke formår at tænke selvstændigt eller kritisk. Der kreeres syndebukke, selvheroiserende vendinger, anmassende propaganda og afskyelige eufemismer. Der vedtages love og forordninger, der legaliserer systemets vold. Anderledes tænkende må flygte eller gå i indre eksil. Vold og terror hører til dagens uorden.

Som læser i en helt anden tid, kan man ikke lade være med at imponeres over Klemperers holden fokus igennem de mange hårde år og samtidig glædes over, at dette levende historiske dokument, der første gang så dagens lys i Tyskland i 1947, nu endelig er blevet gjort tilgængeligt for en større ikke-germanofil læserskare herhjemme. Værket har allerede – og det med rette – fået en overvældende omtale i de seriøse aviser og i flere Deadline-programmer i DR2-regi. Det sælger faktisk også overraskende godt. Men der er som sagt én ting, jeg vil hæfte mig ved, og det er, hvorledes Klemperers sprogkritik selv synes antage farve af det, han udstiller og hudfletter: LTI – det tredje riges sprog. Jeg vil blot nævne nogle få eksempler fra værket.

Det degenererede og truede kød

Klemperer skriver fx, at Hitlers skamløse sprog var ”utysk” i sin kerne og virkede med en smitsomhed, der karakteriserer en sygdom, der optræder for første gang (s.72). Det førte til en ”svækkelse” og en sjælelig ødelæggelse af ”det tyske folkelegeme”, ”en degenerering af det tyske kød” (s.72). Klemperer trækker her på en romantisk organismetænkning, samtidig med at trusselsmetaforerne står i kø for at navngive invasionen af og truslerne mod det i princippet sunde nationale legeme. Det tyske folkelegeme var åbenbart engang en oprindelig enhed af sundhed og styrke.

En publikation kaldes for ”Nazigift” (s.173). Antisemitismen kaldes for en opblussende sygdom, en ”tysk gift”, men ikke udelukkende en tysk gift…(s.158). Klemperer griber til at billedgøre det, han ikke bryder sig om, behørigt assisteret af den fysio-patologiske verdens selvorganiserende mikrober: ”Ligesom trikiner samler sig i leddene hos en inficeret person, samles LTI’s karakteristika og klicheer under dagens navne…” (s.144). Ifølge Klemperer bliver man ”forgiftet af den nazistiske tankeverden” (s.202). Propagandaordene virker – som nævnt og som enhver læser, der blot har snuset en smule til LTI véd – som langsom ”arsenik” (s.29), der kommer snigende i nærmest umærkelige små, men livsfarlige doser. Dertil kommer, at LTI er en ”gift” (en ”epidemi”, s.257), der må advares imod (s.29).

Klemperer portrætterer også sammenhængen mellem det syge sprog og drømmen om dets død på en billedrig ’funeral’ facon : ”Man burde lægge mange af den nazistiske sprogbrugs ord i massegraven i meget lang tid, nogle for altid” (s.29).

Undervejs parodierer han også de såkaldte Jødelove, der foreskriver, hvordan de forskellige hel-, halv- og kvartjøder kan klassificeres: ”Hitler er autodidakt og ikke engang halvdannet, allerhøjest tiendedelsdannet” (s.292).

Klemperers ’inficere(n)de’ sprogbrug

Det er svært at undgå at bemærke at Klemperers værk paradoksalt nok ikke har formået at undslippe LTI. Men skulle det have kunnet det? Er det ikke tilstrækkeligt, at Klemperer til fulde bevidner, hvorledes nazisternes sprog ødelægger samfundet, og hvorledes sammenhængen ofte er mellem onde ord og onde handlinger i totalitære regimer? Det er ikke let at svare på disse spørgsmål, og mindst af alt er der brug for at være historisk bagklog med henblik på at udhænge et andet og langt mere udsat menneske, der jo heller ikke kan forsvare sig.

Hvad angår de mange eksempler på Klemperers ’inficerede’ sprogbrug oven for, bevidner vi en demaskerende ideologikritisk omvending, der mimer og tager form af nazisternes sprogbrug og vender de retoriske virkemidler og selvudstillende platheder som våben, der bringes til at pege tilbage mod selve afsenderne. Effekten er stor, men måske også lidt trættende i længden. Sprogblomsterne trækker på sundhed, sygdom, infektion, død, gift etc.

I dag må vi dog spørge os selv: hvordan skal den politisk-retoriske kamp føres – ihukommende Klemperers kamp mod LTI? Skal vi gøre som ham – eller opfinde andre mulige verdener i sproget?

Risikerer sprogkritikken ikke at blive for grim, for let at afvise og lidet erkendelsesbefordrende, hvis den vælger at alliere sig med (nogle af) modstandernes værste virkemidler?

Andre muligheder?

Det skal være min tese, at der må opfindes andre verdener i sproget, end dem der allerede eksisterer. Igennem sproget indånder vi de betydninger, vi lever af; men sproget er ikke skæbne. Det er ingens og alles, og der bliver mere af det, når det bliver brugt. Det kan også laves om, og heldigvis bor der også en mulighedssans i sproget. Vælger man derimod at gøre den kritisable genstand til et medium (en uaftagelig klædedragt) for systemkritikken, er det svært at komme ud af djævlekredsen. Ordet er mundens blomst, men også et farligt våben. Det kan vække erindringsgløden og skærpe indsigten, men også bidrage til erfaringsløshed og fordummelse.

Den amerikanske filosof Nelson Goodman skrev om Ways of Worldmaking, og i Le Miroir de la Production hudflettede den franske sociolog Jean Baudrillard den i princippet problematiske selvforståelse hos de marxister, der alene kunne tænke i ’produktionens spejl’ og servere en lidet visionær eller overraskende, men materialistisk konciperet over-produktions-fremtid for ’masserne’.

Samtiden kalder på en sprogkritisk besindelse og udvidet sproglig opmærksomhed og dannelse. Går vejen omkring Klemperer, kommer man ikke bare til endnu engang og på den mest alarmerende og tankevækkende facon at gennemspille forholdet mellem ord og handling, sigen og gøren, sprog og magt under det tredje riges rædselsregime fra 1933-1945. Ens fortolkende følehorn kommer også på overarbejde, for det er ikke tilstrækkeligt at gøre som ham. Kanske at der i stedet kan tænkes i overraskende forskydninger, anvendes afvæbnende ironi og bydes på satire, når fremtidens sprogkritik skal støbes. Jeg er i hvert fald forvisset om, at oprindeligheds-, enheds-, organisme-, sygdoms- og infektionssproget sofort må sættes i karantæne.

Steen Nepper Larsen, lektor
GNOSIS – sind og tænkning, DPU, Aarhus Universitet

Læs også:

  1. Klichéer på alle hylder I kvantitativ lingvistik analyserer man tekster ved at optælle, hvor hyppigt udvalgte ord og vendinger forekommer. Af de indsamlede tal forsøger man så at drage konklusioner ved brug af mere...
  2. Norsk sprog 1807-1820 [del 1 af 2] Sprogets betydning og den nordiske renæssance Johann Gottfried Herder (1744-1803) © Bildarchiv Preußischer Kulturbesitz Før nationalismens tidsalder blev sproget sjældent tillagt en kulturel eller politisk betydning. Sproget var for de...
  3. Jødebogstaver Skrifttypen Fette Fraktur fås som digital font, og Linotype reklamerer med at det i dag er den mest benyttede font blandt de krøllede bogstaver (broken letters). Det er nok først...
  4. Dating klicheer online Har du prøvet online dating, har du sikkert også stiftet bekendtskab med et væld af klichéer. ”Jeg er en kvinde med ben i næsen, der har besluttet af finde prinsen...
Tagget med: , , , , , , , ,

2 kommentarer

  1. Klemperer i æteren

    Nu er der mulighed for at få adgang til noget af lydsiden fra det uforglemmelige Victor Klemperer-møde i Literaturhaus, d.19.jan. 2011:

    Aktivér linket http://www.den2radio.dk
    og scrol ned i det sorte felt
    og find Alfabut: LTI – Det Tredje Riges sprog
    og klik dér.

    Ciao, Steen Nepper Larsen

  2. Her er et link til et radioprogram om bibliotekets rolle og raison d’être:

    Bogsamling eller borgerhus?

    Kulturkontoret 11. marts 2011 kl. 10:03-11:00 på DR P1
    Genudsendt 12. marts kl. 20:03-21:00

    http://www.dr.dk/P1/Kulturkontoret/Udsendelser/2011/03/08101916.htm

    Tilrettelæggelse:
    Katrine Nyland Sørensen og Anne Jeppesen

    Medvirkende:
    Steen Nepper Larsen, filosof, Michael Linde Larsen, bibliotekar, Katrine Winther Adelsparre, antropolog

Skriv en kommentar