SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Pædagogsprog – eller hvad?

kommunernes-landsforening

undervisningsministeriet1

Undervisningsministeriet (Foto: Hans Degn)

Når man googler ordet pædagogsprog finder man ingenting substantielt, kun enkelte spredte, ofte negative bemærkninger. Ikke så meget som en avisartikel. Søgning i bibliotekernes database giver heller intet resultat. Ikke den mindste pjece. Det til trods for, at pædagogsprog er på fremmarch og tegner til at blive et nyt kancellisprog.

Googles første svar på søgeordet pædagogsprog kommer fra en ordbog, der oplyser, at pædagogsprog hedder educationese på engelsk. Vi har dermed straks fået placeret pædagogsprog i sin globale sammenhæng, men det kniber med den danske sammenhæng. Ordet er ikke optaget i Den Danske Ordbog på  nettet. Men et er at optage det, et andet er at bruge det. Den Danske Ordbog, der redigeres af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, bruger faktisk ordet én gang, nemlig i forklaringen på udtrykket spørge ind til:

spørge ind til noget. stille flere spørgsmål om et personligt emne og derved få det belyst indgående. SPROGBRUG især i behandler- og pædagogsprog.

Indtil jeg læste denne forklaring, hørte jeg selv til dem, der slog i sofabordet og vrissede pædagogsprog, hver gang nogen sagde spørge ind til i TV. Men nu er jeg blevet omvendt, i hvert fald en lille smule omvendt. Spørge ind til er altså ikke bare en oppustet måde at sige spørge på. Jeg vil måske blive helt omvendt, når jeg hører et lige så godt forsvar for støtte op om.

Det ser ud til, at redaktørerne af Den Danske Ordbog på nettet, har besluttet, at det officielle navn på det fænomen, vi beskæftiger os med her, skal være behandler- og pædagogsprog. For nemheds skyld vil jeg fortsat kalde det pædagogsprog, men efter nogle undersøgelser på nettet, er jeg kommet til den anskuelse, at betegnelsen behandler- og pædagogsprog ikke er vidtfavnende nok. Det ville være mere præcist, at kalde det undervisnings-, sundheds- og socialforvaltningssprog.

Jeg har tidligere i Sprogmuseet fremlagt en undersøgelse af politikernes brug af klichéer. Jeg brugte Google til at tælle forekomsterne af udvalgte klicheer i de politiske partiers hjemmesider. Tallene korrigerede jeg for forskelle i hjemmesidernes tekstmængde ved hjælp af optællinger af udvalgte almindelige, neutrale ord og udtryk i de samme hjemmesider. Jeg har nu brugt den samme metode til at undersøge udbredelsen af nogle formodet typiske pædagogsprogsudtryk i udvalgte aviser, tidsskrifter og institutioners hjemmesider.

Søgning på en specificeret hjemmeside udførte jeg ved sammen med søgeordet at skrive site: efterfulgt af den pågældende hjemmesides adresse, f.eks. “spørge ind til” site:bupl.dk. Søgningen på Folketingets hjemmeside blev begrænset til referaterne af forhandlingerne i Folketingssalen ved hjælp af kommandoen site:ft.dk/dokumenter/tingdok i stedet for site:ft.dk. Det skal yderligere bemærkes, at søgningen på Jyllandspostens og Ingeniørens hjemmesider måtte begrænses til det sidste år, og søgningen på Undervisningsministeriets hjemmeside måtte begrænses til periode 1/3/2004-1/3/2011, da antallene af svar ellers oversteg Googles øvre grænse. På de øvrige hjemmesider var det ikke nødvendigt at begrænse søgningen på denne måde.

Tabel 1 viser de relative hyppigheder af fire udvalgte udtryk i tolv udvalgte hjemmesider. (Den relative hyppighed er antallet af tekster, hvor udtrykket forekommer, divideret med antallet af tekster, hvor et af 26 neutrale referenceudtryk forekommer).

Pædagogsprog1

Tabel 1. De relative hyppigheder af fire udvalgte udtryk i tolv udvalgte hjemmesider

Hvis læseren ikke allerede har opdaget det, så skal jeg gøre opmærksom på, at tabellen viser, at den rigeste forekomst af spørge ind til findes i det, der bliver sagt fra Folketingets talerstol. Politikerne overgår i så henseende dem, der skriver i behandlernes og pædagogernes fagblade, og det er næppe personlige emner, man spørger ind til i Folketinget. Undervisningsministeriet indtager en pæn tredjeplads m.h.t. at sige spørge ind til. Det passer altså ikke, som der står i Den Danske Ordbog, at spørge ind til fortrinsvis bruges af behandlere og pædagoger. Men det er jo muligt, at det passede, da det blev skrevet, og udtrykket i mellemtiden har invaderet politikernes og embedsmændenes sprog.

socialministeriet

Socialministeriet (Foto: Hans Degn)

Folketingets medlemmer er også godt med med hensyn til at sige støtte op om, men de har åbenbart ikke så meget brug for at reflektere over egen praksis eller have en god dialog. Undervisningsministeriet excellerer i alle fire udtryk, mens Sundhedsministeriet og Indenrigsministeriet står lidt tilbage ved tilsyneladende at have en blokering for spørge ind til. Sammenlagt for alle tolv hjemmesider er egen praksis, det hyppigst forekommende, men alligevel er det det sjældnest forekommende i kilderne udenfor behandler- politiker- embedsmands- og pædagogområdet. Udtrykket egen praksis har åbenbart i mindre grad end de tre andre udtryk bredt sig ud over Pædagogistans grænser.

Afhængig af hvilken holdning, man har, kan man sige, at det mest interessante eller det mest alarmerende er, at ministerierne er storbrugere af pædagogsprogsudtryk. Dette er baggrunden for min påstand i indledningen om, at pædagogsprog synes på vej til at blive et nyt kancellisprog. De fire valgte udtryk er nok de mest fortærskede, og der skal naturligvis inddrages mange flere udtryk i undersøgelsen, før det kan afgøres om min påstand har noget på sig. Men hvor skal de mange flere udtryk komme fra?

Jeg har brugt en udvælgelsesmetode, der er ret arbejdskrævende, men formentlig sikrer, at de ord, der bliver udvalgt, har noget med hinanden at gøre. Metoden går i korthed ud på, at jeg googler formodet autentiske pædagogsprogsord og gennemser de derved fundne tekster for ord og udtryk, jeg ikke kender og som kan antages for ligeledes at være pædagogsprogsudtryk. Disse opfører jeg på en liste over kandidatord. Derefter tæller jeg forekomsterne i Google af to forskellige kandidatord i samme tekst, idet jeg går alle kombinationer igennem. På basis heraf udregner jeg en samhørighedskonstant for hvert ordpar. De ord, der har lave samhørighedskonstanter med de allerede optagne, kasserer jeg. En sådan optagelsesprøve kunne spørge ind til, støtte op om og lignende udbredte udtryk ikke bestå.

På denne måde har jeg indsamlet lidt over 100 ord og udtryk, som hyppigt træffes sammen i tekster i Googles database. Samlingen har haft udgangspunkt i en kerne af pædagogsprogsord og må derfor antages at have bevaret denne egenskab efterhånden som den er vokset, idet nye ord kun er indført, når det er kvantitativt fastslået, at de hyppigt optræder i tekstlig sammenhæng med de allerede indførte. Her er listen:

adfærdsmodificerende, adfærdsterapi, aha-oplevelse, assertionstræning, begrebsliggørelse, bricolage, civilsamfundet, eksemplariske princip, eksklusion, eksplicitere, empatisk, energier, evidensbaseret, fagidentitet, forandringsagent, forandringsproces, frontpersonale, fælles tredje, girafsprog, handlekompetencer, hverdagsbevidsthed, identitetsdannelse, ikke-formelle, incitamentsstruktur, inkluderende, inklusionskriterier, interviewguide, internalisering, kapacitetsopbygning, kategorial, kernefaglighed, klientcentreret, kognitivisme, kommunikationssituation, kompetenceafklaring, kompetencebehov,  kompetenceløft, kompetenceudvikling, kvalifikationsramme, kvalitativt interview, livslang læring, livsverdenen, lære at lære, læreplan, lærerstyret, læringscirkel, læringsbehov, læringsproces, læringssyn, læringsteori, læringsudbytte, mestringsevne, metakognitive, metalæring, metateoretisk, miljøterapi, myndighedsansvar, NLP (neuro linguistic programming), pakkeforløb, patientuddannelse, praksisbeskrivelse, praksischok, primærpædagog, primærsektoren, proaktive, problemramte, professionsbachelor, projektpædagogik, psykodynamisk, psykoedukation, psykologfaglig, pædagogikker, realkompetence, relationsdannelse, respondent, samhandling, sanseintegration, selvevaluering, selvmonitorering, semistruktureret, senmoderne, socialfagligt, social innovation, soicalkonstruktivisme, social reproduktion, sparringsgruppe, specialpædagogisk, sprogspil, stilladsering, stratificering, sundhedsfremme, sundhedsprofil, sundhedspædagogisk, supervision, telemedicin, udadreagerende, udslusning, udviklingszone, utilsigtet hændelse, velfærdsteknologi, visitering, værdiarbejde

Efterhånden som listen voksede, blev det tydeligt, at pædagogsprog ikke kun er sproglige uvaner. Pædagogsprog er også et fagsprog, hvori man kan udtrykke sig præcist med få ord og blive forstået af fagfæller og, hvis det er ønskeligt, ikke forstået af udenforstående. Mit næste skridt skal ses i lyset heraf. Jeg ville sandsynliggøre, at min møjsommeligt frembragte ordliste er et repræsentativt udpluk af en ordskat, der er fælles for undervisnings-, sundheds- og socialforvaltning på alle niveauer.

For at teste denne hypotese, optalte jeg forekomsterne af alle listens udtryk i Kommunernes Landsforenings, Undervisningsministeriets og Socialministeriets hjemmesider, som jeg antog måtte være autentiske kilder for det sprog, der bruges i undervisnings-, sundheds- og socialsystemet. Derudover søgte jeg i Roskilde Universitets hjemmeside, da dette universitet af nogen betragtes som et af pædagogsprogets væsentlige udspring. Søgningen i Roskilde Universitets hjemmeside begrænsede jeg til universitetets elektroniske arkiv, RUDAR, der indeholder alle de studerendes specialeopgaver og ph.d. afhandlinger. Hertil brugtes kommandoen site:rudar.ruc.dk. Endelig søgte jeg i Jyllandspostens hjemmeside, idet jeg antog, at sproget her må være tidens normaldansk. Resultatet af optællingerne findes i den følgende tabel.

Pædagogsprog2

Tabel 2. Forekomsterne af alle listens udtryk i fem udvalgte hjememsider

Første kolonne viser, hvor mange procent af ordlistens ord, der forekommer mindst en gang i den pågældende hjemmeside. Ikke uventet ligger Roskilde Universitet i spidsen med næsten total dækning og Jyllandsposten ligger i bund. De tre afgørende hjemmesider ligger uden signifikant forskel omkring 80%. Hertil kan yderligere oplyses, at det ikke er de samme ord, der mangler i de tre hjemmesider. Tilsammen dækker de 99% af ordlisten. Anden kolonne viser summen af forekomsterne af ord fra ordlisten, korrigeret for tekstmængde, i de forskellige hjemmesider. Her ligger Undervisningsministeriet øverst og Jyllandsposten igen i bund. Ikke nok med at Jyllandsposten bruger færrest af ordlistens ord. De af ordene, der bruges, bruges meget sjældnere set i forhold til de andre hjemmesider. Konklusionen er, at Kommunernes Landsforening, Undervisningsministeriet og Socialministeriet, som jeg postulerede, er en sproglig enhed, der bruger ordlistens ord i samme vide udstrækning. Roskilde Universitet bruger dem i endnu videre udstrækning og kan godt have været en mellemstation for en stor del af ordenes indvandring og assimilation.

kommunernes-landsforening

Kommunernes Landsforening (Foto: Hans Degn)

Formålet med øvelsen var at finde ud af, hvad det såkaldte pædagogsprog er for noget. Det viste sig, at de udtryk, man plejer at opfatte som skrækeksempler på pædagogsprog, ikke kan bestå en statistisk optagelsesprøve til en ordliste over pædagogsprogsord. De har bredt sig så meget, og bruges i så mange sammenhænge, at de har tabt samhørighed med det fagsprog, de er udsprunget af. Dette fagsprog har til gengæld integreret sig i et undervisnings-, sundheds- og socialforvaltningssprog, med et i vid udstrækning fælles ordforråd. Det nye fagsprog bruges på alle niveauer fra kommuner til ministerier. Det er et vanskeligt sprog, som er lige så svært at forstå for menigmand, som tidligere tiders kancellisprog. Hvis det ikke er et nyt kancellisprog, så ligner det et til forveksling.

I tidens ånd må vi spørge om resultatet af undersøgelsen kan bruges til noget. Kan der tjenes penge på det, eller kan det anspore til gavnlige foranstaltninger? Med hensyn til det første spørgsmål, så kan det ikke afvises, at ordlisten kan bruges i et spil. Ordlisten henleder på en eller anden måde tanken på Trivial Pursuit. Hvis spørgekortene i et sådant quizspil var påtrykt ordene i ordlisten, og opgaven var at forklare ordene, så ville mesterskabet utvivlsomt blive vundet af en studerende på Roskilde Universitet eller en sagsbehandler, der lige er udsprunget derfra. Med hensyn til muligheden for gavnlige foranstaltninger, så har jeg et beskedent forslag. Lad sproget udvikle sig, som det vil, men gør én undtagelse. Vi må forbyde eufemismer i de statslige og kommunale institutioners sprog. Vi skal ikke finde os i, at de robotter, der skal passe os, når vi kommer på plejehjem, bliver kaldt velfærdsteknologi. Ej heller skal vi godtage, at en medicineringsfejl, der måske slår os ihjel, bliver omskrevet til en utilsigtet hændelse. De udtryk kunne Orwell have fundet på. Når jeg får sat mig ind i, hvad alle ordene i listen betyder, finder jeg sikkert flere eksempler.

Mens jeg arbejdede på ordlisten følte jeg ikke noget behov for at finde ud af betydningen af de mange ukendte ord, jeg samlede ind. Først nu, da jeg er nær afslutningen af min beretning, har jeg taget mig sammen til at slå alle ordene op i Den Danske Ordbog på nettet. Ordbogen giver en forklaring på 21 af de 103 ord. Det vil sige, at det system, der disponerer over størstedelen af vore skattekroner, benytter et sprog, som Den Danske Ordbog kun giver et meget begrænset indblik i og de færreste uden for systemet forstår. Det er da vist et problem.

Hans Degn, mag. scient.
biokemiker

Læs også:

  1. Sproglig eller lingvistisk? Tonny Vorm skrev i Information den 30. april om Salman Rushdies nys danskudkomne bog Fortryllersken fra Firenze, ”Jeg indrømmer således, at jeg kan have misset noget, også fordi jeg ganske...
  2. Fødevareetiketter: Hvad står der på vores mad? Udvikling og markedsføring af fødevarer er genstand for kolossale investeringer verden over, og en særlig fokus har emner som sundhedsfremme, oprindelse, økologi, dyrevelfærd, bæredygtighed, holdbarhed og ikke at forglemme prisen....
  3. Sans serif eller avec? Da bogtrykket blev indført i Europa – af Gutenberg i 1450’erne, Jenson i 1470’erne og Aldus i 1490’erne – var princippet en efterligning af håndskriften: hos Gutenberg af Textura (den...
  4. Hvilke dyr kan tale eller forstå sprog? Det korte svar er: Kun mennesker. Andre dyr bruger ikke sprog. Men, siger du nu, er der ikke nogen dyr der kommer tæt på sprog? Er der ikke dyr der...
Tagget med: , , , , , , , ,

Skriv en kommentar