SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Esperantobyen Herzberg

Tosproget skilt i Herzberg am Harz: Tysk og esperanto

Tosproget skiltning i Herzberg am Harz: Tysk og esperanto (Foto: www.ic-herzberg.de)

Jeg bliver gerne spurgt om esperanto virkelig tales og bruges i hverdagen, til fest og fagligt. Mit svar er gerne, at, jo, selvfølgelig bliver det det! Esperanto er et velfungerende “brosprog”, velegnet til kommunikation mellem alle nationaliteter om alt muligt.

Som eksempel vil jeg fortælle lidt om den kongres, som blev afholdt i den Europæiske Esperanto Union i en mindre midttysk by, Herzberg am Harz.

Byens borgmester har lært sig esperanto, og byrådet har erklæret byen for en esperantoby. Skiltene på byens togstation hilser alle velkommen med “… die Esperanto-Stadt … la Esperanto-urbo”. Alt foregik på esperanto, fra ankomst til hjemrejse. Foredrag, udflugter, frokoster og underholdning. Flere restaurationer havde endda menukort på både tysk og på esperanto. Sikken lettelse når man nu ikke er så stiv i tyske kulinariske udtryk.

Jeg talte med tyskere (jeg kan ellers godt klare mig på tysk), slovakker, ungarere og andre nationaliteter uden at være nødt til at lære deres sprog først. Vi kunne alle esperanto ved siden af vores egne modersmål. Altså kan man betegne esperanto som et “brosprog”. Så selvfølgelig kan man bruge esperanto til noget.

Læs også:

  1. Esperanto Kulturfestival i Helsingør Den internationale kulturfestival “Kultura Esperanto Festivalo” præsenterer original esperantokultur og finder i år sted her i Danmark. Festivalen foregår d. 7 juli 2009 til d. 12. juli 2009 i Helsingør,...
  2. Internettets betydning for esperanto Esperantos flag siden 1903 Internettet fik sit gennembrud med Tim Berners-Lees bidrag sidst i 1980-erne, som førte til oprettelsen af www. For at kunne se, hvad internettets sejrsgang betyder for...
  3. Esperanto som et af mine modersmål Hvordan kom det dertil, at esperanto blev et af mine tre modersmål? Min far var tysker. Han forlod Tyskland i 1934, fordi han kunne se, hvad der politisk var under...
  4. Esperanto ved jernbanerne i 100 år Skaberen af esperanto, L.L. Zamenhof (1859-1917), fejres i dag, 15. december, på sin 150 års fødselsdag. (Foto: Wikimedia) I sommeren 1909 blev der arrangeret international esperantokongres i Barcelona. Blandt deltagerne...
Tagget med: , , , ,

6 kommentarer

  1. To ting undrer mig jævnligt ved mange esperantister, og her Tara.

    Dels trangen til at påpege at esperanto er et rigtigt sprog der skam kan det samme som alle andre sprog. Dermed vækker de jo en underforstået mistanke om at esperanto åbenbart IKKE er et rigtigt sprog som alle andre, siden det skal bedyres at det er. Jeg har aldrig oplevet nogen trang til at give en tilsvarende forklaringer om andre sprog. Så ved at måtte forklare at esperanto ikke er noget særligt, får man netop sagt at det er noget særligt.

    Det særlige plejer at være at esperanto er et “brosprog” som Tara kalder det her. Men det er ærlig talt ikke særlig overraskende at tyskere, slovakker, ungarere og andre nationaliteter kan tale (esperanto) sammen på en esperantokongres uden at skulle lære hinandens modersmål. Den oplevelse har vi andre tit når vi taler med folk der taler andre sprog. Vi taler (engelsk eller hvad vi nu kan) sammen uden at skulle lære hinandens sprog.

    Ethvert sprog kan naturligvis være “brosprog”. Jeg havde engang en klasse med polakker, rumænere, ungarere, en (øst)tysker, en vietnameser og én fra Zanzibar. Ved skæbnens tilskikkelse kunne vi allesammen ungarsk, undtagen mig og vietnameseren, så det var et glimrende brobyggersprog i den klasse.

    Hvis jeg blev spurgt, ville jeg råde esperantister til at holde op med at forklare at esperanto er et normalt sprog og et brobyggersprog, og nøjes med at behandle det som sådan, dvs som ethvert andet sprog. Jeg ved det er muligt, for jeg kender esperantister der ikke har behov for at fremhæve deres sprogs fortæffeligheder. De bruger det bare i de sammenhænge hvor det er praktisk.

    Måske skulle man skelne mellem “esperantotalende” der bare har et sprog, og “esperantister” der desuden har en sag.

    Derimod er det meget interessant at Herzberg har udnævnt sig selv til esperantoby.

  2. Ole, du skrev:’Hvis jeg blev spurgt, ville jeg råde esperantister til at holde op med at forklare at esperanto er et normalt sprog og et brobyggersprog, og nøjes med at behandle det som sådan, dvs som ethvert andet sprog.’
    Det er jo en fornuftig holdning. Men i praksis er det nemmere sagt end gjort, da vi Esperanto talende/esperantister bliver for tit udsat for bemærkninger/spørgsmål, der viser udvidenhed osv. Derfor kommer vi i forsvars position osv.

  3. Engelsk er svart at lære godt for mange nationaliteter. Her er esperanto meget nemmere med de kun 16 grammatiske regler. Selv kinesere og japanere kan lære og udtale esepranto, de finder engelsk meget svært.
    Esperanto er skam et normalt sprog, men det har ikke en nationalitet som de fleste andre sprog. Derfor spørger folk tit esperantister om hvad det er for et sprog, hvad det kan bruges til m.m.

  4. Kære Ole,
    din undren ville være mindre, hvis du vidste, med hvilken grad af uvidenhed og fordomme man har med at gøre, når man diskuterer esperanto. For eksempel er det næstenm umuligt at få klargjort, at esperanto ikke er tilknyttet nogen som helst form for religion, ideologi eller verdensopfattelse.
    Din påstand “Vi taler (engelsk eller hvad vi nu kan) sammen uden at skulle lære hinandens sprog.” genspejler kun danskernes uvidenhed og uvilje mod at tage fakta, som ikke passer ind i deres ideologi, til efterretning. Groft sagt, uden at jeg mener dig personligt, siger den kun noget om, i hvilken snæver kreds danskerne bevæger sig, nemlig den del af denne verden, hvor der tales engelsk.
    Bare et eksempel ud af mange mulige: Jeg har oplevet danskere i Italien, som på et bilværksted ikke kan finde en eneste italiener, der kan tale et andet sprog end italiensk. Men lige meget, hvad disse mennesker møder i udlandet, så er ideologien om engelsk som verdenspsprog så dybt forankret i hjernen, at de ikke kan registrere en oplevelse, som viser det modsatte.
    Hvornår oplever man i radioen, at en italiener, franskmand, kineser bliver interviewet? Det faktum, at medierne kun præsenterer danskerne for den engelsktalende verden, betyder jo ikke, at den anden del ikke eksisterer.
    Venmlig hilsen,
    Peter Weide

  5. Den store kærlighed til Esperanto på bekostning af tysk, som Tara Gregers udtrykker, er vel fordi man føler sig mere på lige fod ved at tale et neutralt sprog. Preben Bagger beskrev i bogen Sprog og sprog imellem, hvordan Esperanto i modsætning til fremmede landes sprog hurtigt bliver opfattet som ens eget sprog og ikke et fremmedsprog. Det vil så ændre sig, hvis en stor fremmed folkegruppe får Esperanto som modersmål. Så er der kun argumentet tilbage om at Esperanto er så meget lettere at lære end sprog som engelsk og kinesisk.

  6. Hej Peter tak for din kommentar. Jeg er faktisk dødtræt af danskere, som mener at Italien er et underudviklet land bare fordi de fleste italiener ikke taler engelsk!

Skriv en kommentar