SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Esperanto i USA 2010

2010 må være det bedste esperantoår i USA siden første verdenskrig! Der har altid været en tendens til at betragte engelsk som USA’s officielle sprog, men det var først i forbindelse med første verdens­krigs kraftige, landsdækkende restriktioner mod tysk, at der kom en mere grundfæstet stemning af at det var direkte uamerikansk at tale andet end engelsk. Endnu har kun lidt over halvdelen af staterne erklæret engelsk som officielt; i de øvrige stater og på forbundsplan er engelsk i praksis hovedsproget, uden at der er taget beslutning om det. Enkelte steder (så som Hawaii) er et andet sprog samofficielt med engelsk.

Amerikanere med internationalt udsyn er nok i virkeligheden mere åbne over for esperanto (og andre plansprog) end de fleste europæere, men ser det til gengæld i endnu højere grad som en ren hobby. Det er typisk at skiltene i det jødiske kvarter i Chaplins film “Diktatoren” (1940) er affattet på esperanto, men på det seneste er opfundne sprog til opfundne verdener ligefrem ved at få fodfæste i HollywoodKlingon er det kendteste eksempel.

Akira Okrent

Arika Okrent (Foto: arikaokrent.com)

I 2009 blev Arika Okrent med et slag kendt som ekspert i plansprog med bogen In the land of invented languages. Den 10. marts 2010 var hun inviteret til “Schott’s Vocab”, som er New York Times’ daglige sprogrubrik, hvor hun sammen med Paul Frommer (opfinderen af Na’vi) besvarede spørgsmål om opfundne sprog fra læserne. Den 17. september blev hun interviewet i CNN-programmet Connect the world (her er en lydfil og en udskrift). Intervieweren Becky Anderson gav ikke indtryk af at tage sagen særligt højtideligt, men det fremgik af udsendelsen som helhed, at hvis man overhovedet kan tage sprog alvorligt, så kan man det også med esperanto.

Samme september måned fik esperantoverdenen den overraskende nyhed om kortfilmen Senmova, som blev vist på flere filmfestivaler allerede i 2009. Det er en film om venskab og svigt i et imaginært diktaturland. Dialogen er på esperanto, som skuespillerne (der ellers ikke taler sproget) slipper forbløffende godt fra. Filmen kan ses her med undertekster på engelsk.

Tugce Madayanti Sen

Tugce Madayanti Sen (Foto: liberafolio.org)

Filmens titel,  der betyder “ube­væge­lig” på esperanto, er også et ordspil på filminstruktørens navn Tuğçe Madayanti Sen. Hun er af tyrkisk herkomst og har studeret film­videnskab på universitetet i Cincinnati. Herefter har hun arbejdet på tv-stationer i USA og i Istanbul og er gået over til at studere arkæologi. Ifølge et interview hun gav til esperanto-netavisen Libera Folio, har hun tænkt sig at lave flere film på esperanto.

En anden film fra 2010, som fik en yderst blandet modtagelse i esperanto-kredse verden over, men meget positive anmeldelser i hjemlandet, er Utopia in four movements (Utopi i fire bevægelser/satser) af Sam Green og Dave Cerf. Den ene af “satserne” handler om esperanto. Filmen havde premiere på den berømte Sundance filmfestival i januar. Der er tale om en temmelig utraditionel “live-film”, hvor instruktøren står og speaker kommentaren foran biograf­publikummet, mens et band spiller til. På Ralph Dumains blog kan man læse en afbalanceret anmeldelse på engelsk med resumé på esperanto, og til slut en bunke links.

CONLANG - The Movie

CONLANG - The Movie, "en unik komedie om hemmelig forelskelse, ekstrem lingvistik og kærlighedens sprog".

Skulle man ellers være hyllet i den opfattelse at esperantister mangler selvironi, kan man få afkræftet  sine fordomme ved at se på støttelisten til “CONLANG the Movie”. Denne 15-minutters komedie af Marta Masferrer og Baldvin Kári er “en eviggyldig historie om hemmelig forelskelse, yder­liggående lingvi­stik og kærlig­hedens sprog”, og er iscenesat i den helt specielle amerikanske subkultur for sprognørder. “Helten” er den 26-årige Carl, der har lettere ved at lave et nyt sprog end at udtrykke sine følelser til Libby, som han er forelsket i. “Skurken”, Kip, er leder af en esperanto-celle og ser ikke nogen idé i at forøge den babylonske forvirring med flere sprog. Carl og Kip kappes om Libbys hjerte og formandsposten i “the Constructed Language Society”.

Et par minutter af filmen kan ses på dens Facebook-hjemmeside. Den fulde film har undertekster på esperanto og blev blandt andet forevist på Centra Oficejos åbne dag den 27. november (“Centra Oficejo” er verdens-esperantoforeningens hovedkontor i Rotterdam).

Men nu skal det jo ikke alt sammen være det hersens nymodens film, selv om det handler om USA. I 2010 var esperanto nemlig også emnet for et nyt skuespil og en ny roman derovre.

The Language Archive : George (spillet af Matt Letscher) med to Elloway-talende informanter.

Julia Cho’s nyeste skuespil The Language Archive har, efter anmeldelserne at dømme, en lidt letbenet handling, men nyder godt af gode skuespiller­præstationer. Stykket begynder med at George, der arbejder med at dokumentere døende sprog, bliver forladt af sin kone. Hans assistent Emma, der er ved at lære esperanto, bliver forelsket i George og møder på toget ingen ringere end Ludwik L. Zamenhof, som hun spørger til råds om sin situation.

Stykket indeholder en del dialog på esperanto og på Elloway, som er det sprog George arbejder med at dokumentere (men som ikke findes i virkeligheden!). Julia Cho fik ideen til stykket fordi hun aldrig har fået lært ordentlig koreansk, selv om det er hendes forældres modersmål.

Skibell

Joseph Skibell (Emory University Creative Writing Program)

Zamenhof og hele den tidlige esperantohistorie spiller også en vigtig rolle i Joseph Skibells tredje roman  A curable romantic. Skibell har fået ganske fremragende anmeldelser, og i september gav Oprah Winfrey en læsevejledning til romanen, hvor fem af ti spørgsmål refererer til esperanto. De øvrige spørgsmål forholder sig til romanens beskrivelser af Freud, seksualmoralens udvikling og jødernes skæbne i det 20. århundrede.

På Youtube er der et par videoer der handler om romanen, herunder et interview med Skibell og en video hvor han synger om sin roman. Det skal nok forstås halvt ironisk når det i sangens refræn hedder at “I am the very model of a modern major novelist” (jeg er selve mønstereksemplet på en moderne vigtig roman­forfatter)!

Jens S. Larsen
esperantist, lingvistikstudent, postbud

Læs også:

  1. Esperanto Kulturfestival i Helsingør Den internationale kulturfestival “Kultura Esperanto Festivalo” præsenterer original esperantokultur og finder i år sted her i Danmark. Festivalen foregår d. 7 juli 2009 til d. 12. juli 2009 i Helsingør,...
  2. Esperantobyen Herzberg Tosproget skiltning i Herzberg am Harz: Tysk og esperanto (Foto: www.ic-herzberg.de) Jeg bliver gerne spurgt om esperanto virkelig tales og bruges i hverdagen, til fest og fagligt. Mit svar er...
  3. Internettets betydning for esperanto Esperantos flag siden 1903 Internettet fik sit gennembrud med Tim Berners-Lees bidrag sidst i 1980-erne, som førte til oprettelsen af www. For at kunne se, hvad internettets sejrsgang betyder for...
  4. Esperanto som et af mine modersmål Hvordan kom det dertil, at esperanto blev et af mine tre modersmål? Min far var tysker. Han forlod Tyskland i 1934, fordi han kunne se, hvad der politisk var under...
Tagget med: , , , , ,

1 kommentar

  1. Her er i øvrigt et interview med Sam Green (af Chuck Smit, som var ham der tog initiativ til esperanto-grenen af Wikipedia):

    http://www.transparent.com/esperanto/interview-about-utopia-in-four-movements/

Skriv en kommentar