SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Te

Te (Camelia sinensis). Fra Koehlers Medizinal-Plantzen, 1887

Te (Camelia sinensis). Fra Koehlers Medizinal-Pflantzen, 1887

Navnet på drikken te stammer via hollandsk thee og malajisk teh (lånt via den hollandske kolonialhandel i Ostindien) fra ordet på det sydkinesiske sprog hokkien / fujian som tales i provinsen Fujian og på Taiwan. – Ordformen te genfinder vi i Europa overalt mod vest og nord: engelsk tea, tysk Tee, fransk thé etc. etc.

En anden kinesisk form, som man har både på standardnordkinesisk (’mandarin’) og på det sydkinesiske kantonesisk, er cha. – Denne form er lånt til østasiatiske sprog som japansk, koreansk,  thai, tagalog (tsaa) – og også visse indiske sprog som fx bengali og gujarati. Den samme form er også den almindeligste i ét europæisk sprog, nemlig portugisisk chá (importeret via den sydkinesiske koloni Macao). Den samme form cha, char har været almindelig i indisk-engelsk soldaterslang.

En udvidet form af cha er kinesisk chá yèh egtl. ’teblade’. Den form er blevet til formen chay, shay, som findes både på indiske sprog som fx hindi, desuden på mellemøstlige sprog som tyrkisk, arabisk, persisk, georgisk – og også øst- og sydøsteuropæiske sprog som albansk, rumænsk, slovensk, serbokroatisk, bulgarsk og russisk, og også nygræsk tsai.

En tredje kinesisk form har man på det kinesiske sprog wu som tales i og omkring Shanghai; der hedder drikken te: zu. Denne form af ordet er ikke lånt til noget sprog uden for Kina.

Jan Katlev, ph.d. i lingvistik,
forfatter til Politikens “Etymologisk Ordbog”

Læs også:

  1. Sprogdiskrimination forbydes i Californien Californiens flag Californiens lovgivende forsamling har vedtaget en bestemmelse der forbyder forretninger mm at stille krav om at der bruges et bestemt sprog (læs: engelsk). Californien har nu i et...
  2. Dressere Dirigere Verbet at DRESSERE ’afrette, oplære’ er lånt fra fransk dresser som foruden ’dressere’ betyder: ’rette ud, gøre lige; anrette’. Det er igen lånt fra italiensk d(i)rizzare ’rejse op; surre...
  3. Fordrukken gris? I Hong Kong møder man stadigvæk engelsk, det gamle kolonisprog, i bedste velgående – men ligesom velopdragne børn helst skal ses, men ikke høres, så ser man en masse engelsk...
  4. Uyghur language [Maskinoversættelse til dansk her] East Turkestan (Chinese: 新疆 (Xinjiang) The uproar of Uyghurs against the Chinese administration in summer 2009 caused for the first time a bigger response among journalists...
Tagget med: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

7 kommentarer

  1. På de trendige københavnske cafeer kan man som regel bestille chai og ikke mindst chai latte.

  2. I tresserne rejste mange unge mennesker til ‘Østen’ og kom hjem med inspiration fra Indiens cuisine. Bl a “tjaj” eller hvordan man nu stavede det, som var sort te kogt i mælk med krydderier som kanel, ingefær, kardemomme, stjerneanis og nelliker i, og – det vigtigste kryddderi af dem alle – hash.

  3. En avvikande form i Europa är polskans “herbata” – månne en kombination av latinets “herba” och någon kinesisk form “ta”?

  4. En avvikande form i Sydasien finns å andra sidan i singalesiskan, där det heter “te” – så mycket märkligare som det första europeiska land som koloniserade ön var Portugal. Den engelska formen “ti” (med långt i) förekommer i och för sig också, vilket inte är så konstigt eftersom det var engelsmännen som på allvar började odla Ceylonte (busken är inte inhemsk på ön).

  5. Jeg tror minsandten du har ret i din etymologiske antagelse, Gunnar Gällmo.
    I følge polsk Wiktionary ( http://pl.wiktionary.org/wiki/herbata ) har ”herbata” flg. etymologi:

    etymologia: daw. nłac. herba + the, hol. thee z chiń.[1]

    ”hol.” må betyde hollandsk og ”chiń.” kinesisk.
    Er der en polskkyndig der kan oversætte resten?

  6. På dette kort:
    http://wals.info/feature/138?tg_format=map
    kan man se hvad 200+ sprog kalder “te” eller “chai” eller noget andet.
    Flere detaljer findes her:
    http://wals.info/feature/description/138
    De kommer fra WALS, World Atlas of Linguistic Structures, en meget flot og vigtig bog, som nu er tilgængelig online.

Trackbacks

  1. Tehuva – vad göms i ett ord? | anakron.nu

Skriv en kommentar