SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Sjælland …

… hedder  den ø jeg sidder og skriver på. Det er et ord med to vokaler: Sjælland og derfor med to stavelser. Grænsen mellem de to stavelser skal ligge et sted mellem de to vokaler, sådan at ordet kan stavelsedeles på en af følgende måder

  • Sjæ+lland
  • Sjæl+land
  • Sjæll+and

De tre opdelinger kunne svare til tre forskellige opfattelser af både ordets udtale, dets betydningssammensætning og dets mulige opdeling i oprindelige bestanddele.

Den midterste opdeling, Sjæl+land, er den der tilsyneladende giver den enkleste betydningssammensætning, altså fx ’Sjæl(ens) land’, selv om det virker lidt underligt hvorfor lige den her ø skulle hedde sådan. Trods alt er det så nok ikke fra en sådan sammensætning navnet stammer.

Den øverste opdeling, Sjæ+lland, kan opfattes som en lydlig omdannelse af en form Sjæ+land. Den kunne give mere mening hvis det første led sjæ- kunne gives en fornuftig betydning i en sammensætning med –land. Det er faktisk blevet foreslået af dette sjæ- er en variant af gammeldansk siô /  sæ som er det samme som moderne dansk , her i betydningen ’hav’ og ikke betydningen ’indsø’. På den måde kommer Sjæ+land til at betyde Siô+land / Sæ+land dvs ’hav-landet’ / ’hav-øen’. Det ligner også en ældre middeldansk staveform Siâland for navnet. – Det lyder straks lidt mere fornuftigt, det er jo faktisk et stykke land i et hav; men det gælder jo så mange øer, så hvorfor lige den her?

En variant af den øverste som man kan støde på som poetisk form af navnet, og også som efternavn for mennesker, er Sjølund. Det kunne man jo opfatte som Sjø+lund dvs. ’lunden i søen’ dvs. ’den skovklædte ø midt i havet’.

Den almindeligste accepterede opfattelse af oprindelsen til navnet Sjælland er imidlertid at den intet har at gøre med hverken ’sjæl’, ’s(j)ø’, ’land’ eller ’lund’. Den gammeldanske form Siâland stammer tilbage fra en fællesgermansk form *Selha+wundia- som er sammensat af et ord *selha- og en afledningsendelse *wundia- ’som er forsynet med, som ligner’. Ordet *selha- kan være to forskellige ord: <a> ét der svarer til og betyder det samme som dansk sæl , og <b> ét der betyder ’fure, indskæring’.

Så får vi to mulige betydninger af sammensætningen *Selha+wundia- : ’den der er fuld af sæler’ og ’den der er fuld af indskæringer og vige’. Man regner med at det der beskrives sådan ikke er øen Sjælland, men dens centrale store fjordsystem der består af Roskilde Fjord og Isefjorden, op gennem hvilket man i gammel nordisk maritim kultur sejlede ind til øens centrale by Roskilde – indskæringer og vige er der stadig mange af i det fjordsystem, og sæler var der helt sikkert også mange af i det tidligere.

Jan Katlev, ph.d. i lingvistik,
forfatter til Politikens ETYMOLOGISK ORDBOG

Læs også:

  1. Griffon Hjælp jeg har fået hund – eller rettere sagt kærestens datter har fået hund og midlertidigt parkeret den hos os under et længerevarende udlandsophold. Det er en såkaldt mindre selskabshund...
  2. Kiribati Verdenshavenes vandstand stiger. Det skyldes som bekendt dels at den globale opvarmning smelter verdens is, dels at vand fylder mere jo varmere det bliver. Nogle steder kan de allerede mærke...
  3. Skabes der aldrig nye morfemer? Ordforrådet Det er en kendt sag, at ordforrådet i et sprog hele tiden ændrer sig. Ikke hvert minut selvfølgelig, men i et samfund som det danske med nye skandaler, modepåfund,...
  4. Makedonsk i Grækenland Makedonsk i Grækenlands nordligste provinser. Kortet viser sprogets livskraft (i 1993), ikke dets størrelse i forhold til andre sprog. Rød: sproget tales af alle aldersgrupper, både privat og offentligt. Lyserød/orange:...
Tagget med: , , , , , ,

1 kommentar

  1. Er ‘wundia også en del af det svenske avunda?

Skriv en kommentar