SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Romanske nyheder

På dansk kalder vi en fortælling af en vis længde for en roman; på engelsk hedder den en novel. På dansk kalder vi en kortere fortælling for en novelle, mens den samme genre på engelsk hedder en short story. Roman betyder jo egentlig ’noget med tilhørsforhold til Rom’ og novelle betyder jo egentlig ’noget nyt’ eller en ’nyhed’. Om disse romanske nyheder handler denne etymologiske rejse.

Vi skal til landet syd for Alperne, dagens Italien, hvor Romerriget bredte sig fra Latium ud over hele halvøen og dermed rigets sprog, latin. Latin fortrængte etruskisk (et ikke-indoeuropæisk sprog af uvis oprindelse) og bredte sig med de romerske legioner til Gallien, dele af Germanien, den iberiske halvø, Britannien, Balkan, Lilleasien, Nordafrika osv. Med legionerne bredte den romerske administration og latinen sig. Omkring vores tidsregnings begyndelse var latin det dominerende sprog syd og vest for Rhinen, Alperne og Adriaterhavet. I resten af riget var latin administrationssprog, mens lokale sprog var dagligsprog.

I de følgende 1000 år blev latin splittet op i en lang række nye sprog, de romanske sprog. Man taler om en slags mellemposition, et vulgærlatin, som det talte sprog (som adskilt fra det skrevne latin) blandt folk, som ikke tilhørte lærdommens og gejstlighedens tynde befolkningslag. De nye sprog er italiensk, latinens efterfølger, sardisk, spansk, catalansk, galicisk, portugisisk, provencalsk, fransk, retoromansk og rumænsk.

Samtidig med at disse nye sprog opstod, skete der imidlertid det, at latin fortsatte med at eksistere som det sprog, den klassiske dannelse benyttede sammen med græsk som lærdomssprog. Kristendommens sprog blev også latin, og den brugte oversættelser af det gamle og det nye testamente på latin. Latin var derfor såvel lærdoms- som magtsprog langt op i tiden. Det udvikledes her på et såkaldt middelalderlatin, som bl.a. strammede op på syntaksen, så den ret frie ordføjning på latin blev erstattet af en fast rækkefølge for sætningens led.

rose

Roman de la Rose

På grund af latins status i det kristne Europa før reformationerne, tog de lokale, indfødte sprog mange latinske ord til sig som låneord. Det gjaldt i særlig grad i England på grund af den normanniske erobring i 1066.  I 1100-tallet betyder ’romanum’ eller ’romana’ det sprog, som vi i dag kalder fransk, senere (omkring 1200 ’romain’). I 1100-tallet kommer en ’romanz’ (på gammelfransk) til at betyde en fransk tekst oversat fra latin og senere, i 1200-tallet, en fortælling (oprindelig på vers, men senere også i prosa), som var skrevet på det indfødte sprog og ikke på latin. Især blev ordet ’romanz’ brugt om riddereventyr og troubadourlyrik. Fx i Roman de la Rose, hvis første del blev skrevet af Guillaume de Lorris omkring 1230 og handler om høvisk kærlighed, dvs. om en hofmands kærlighed til en kvinde, som ikke er hans. Anden del blev tilføjet omkring 1275 af Jean de Meun.

På spansk kender man ordet ’romance’ eller ’romanz’ fra 1200-tallet. I portugisisk betyder ’romance’ dels ’romanske sprog’ og fra 1300-tallet (romançii , rromãço) gammel occitansk troubadourlyrik eller en fortælling om legendariske ridderhelte. Også det italienske ’romanzo’ er i 1200-tallet en sådan fantastisk fortælling om ridderligt mod.

I 1700-tallet breder ordet ’romance’ som betegnelse for en ridderfortælling eller en folkelig fortælling i de germanske sprog fra fransk. Til ’romanse’ på hollandsk for et digt i et indfødt romansk sprog i 1400-tallet. På tysk bruges ordet ’romanze’ i slutningen af 1600-tallet om en middelalderlig fortælling, i 1700-tallet en folkelig ballade. På gammeldansk hedder det ’romanz’ og på ældre nydansk ’romans’. Ifølge ODS er en romance en: ”(fortælling, digt paa) det romanske folkesprog, af lat. romanice, adv., paa romansk; i nuværende bet. laant i slutn. af 18. aarh. (af førromantiske forfattere og rimeligvis over ty. romanze ell. eng. fr. romance) fra sp. romance ell. ital. Romanzo […]”.

Interessen for romancen uanset om den henviste til troubadourlyrikken eller til ridderfortællinger, satte sig hurtigt spor. Ordets rod ynglede og blev til både roman og romantik. Ordet roman kom formentlig senere i brug end fænomenet roman. Hvorimod romantik som ord kom nogenlunde samtidig til Danmark fra Tyskland som en litterær og ideologisk strømning. I Dansk Ordbog udgivet af videnskabernes selskab 1793-1905, og som afspejler ordforrådet i 1700-tallet hedder det om ’Romance’, at det i ældre tider var ”det samme som Roman”, men nu i 1700-tallet ”Et kort Digt, som efter sit Indhold er fortællende, men i Formen lyrisk. Kiæmpeviserne bestaae for Størstedelen af Romancer.” Om ordet ’Roman’ skriver Dansk Ordbog, at det kommer fra gallisk ’roman’. ”Af det romanske eller fordærvede latinske Sprog, hvori de provenzalske Digtere skreve.” Ordbogen definerer ’roman’ som 1) ”En digtet Fortælling i Prosa af større Omfang”; 2 ”En virkelig Kierlighedshistorie som har Liighed med hvad der skrives i Romaner.”

Den første bog på dansk, som indeholder ordet ’roman’ i sin titel, er En smuck Historie om Rosanie, fød af Kongelig Byrd, en Princesse, opfostred af en Bunde, tient ved Fandens Hielp, for Spinde-pige, og omsider en regierende Dronning udi Europa, fremstillet af dend som icke elsker Romaner, men formedelst denne Histories angenemme giennemlæsning, af Italiensk paa Dansk oversat af Bastian Stub, som udkom i København i 1708 og var på 93 sider. Der skulle gå en del år før Den fordum i Ronne Bogstavs Kaabe nu i Danske Tunge-Maals Klæde i førte liden Roman kaldet den Beklædte Sandhed, fremviist alle Liebhabere til Fornøyelse, af En det Danske Sprogs inderlige Elskerinde Aminda af Margrete Lasson udkom i 1723 med hele 235 sider. ’Ronne Bogstav’ skal her forstås som ’runebogstav’.

Ordet romantisk optræder første gang i titlen på: Røverkaptainen Rinaldo Rinaldini. En romantisk Historie fra vort Aarhundrede, 1-5. Deel, en romantisk Historie fra vort Aarhundrede, som er skrevet af Fernadino Vulpius og udkom i København 1800-02. Samme år udkom Ordenen for Sandhed og Ret, Et romantisk Udkast, 1. Hefte af V.A. Thanch.

Dansk Ordbog skriver om ’romantisk’, at det betyder: 1) ”Det samme som romanagtig”; 2) ”Hvad der behager ved at sætte Indbildningskraften og Følelsen i Bevægelse.” Ordbog over det danske Sprog (ODS) skriver om betydningen af ordet ’romantisk’:

”som forekommer i ell. minder om en roman; romanagtig; spec.: som er egenartet, storslaaet, stærkt afvigende fra det hverdagslige, og som derfor forekommer uvirkeligt, overspændt, fantastisk; siden beg. af 19. aarh. (under indflydelse af den tyske romantik) med indskrænket bet.: som forekommer i, vedrører ell. minder om den paa romansk folkesprog forfattede middelalderlige ridderdigtning; senere (som adj. til Romantik ell. Romantiker) med mindre udpræget bet.: som vedrører, tilhører ell. minder om romantikken ell. romantikerne; som er præget af et (virkelighedsfjernt) fantasi- og drømmeliv ell. af stærke, uhemmede lidenskaber;

Så romanen og romantikken som ordformer ankommer til Danmark nogenlunde samtidig, selvom der var udkommet romaner på dansk allerede i 1700-tallet. Således var Richardsons Pamela blevet oversat 1743-46, kun tre år efter den engelske original. Goethes Werther udkom på dansk i 1776, kun to år efter den tyske udgave. Og med Charlotte Dorothea Biehl får vi også indenlandsk producerede romaner, selvom flere af dem står på tærsklen mellem roman og novelle. Som Hakon Stangerup skriver i sin disputats fra 1936 om “Romanen i Danmark i det attende Aarhundrede”: ”Det attende Aarhundrede er Romanens Gennembrudstid.”

Ordet romance fik en ny betydning fx i Claude F.F. Loreaux: Romancen, Syngestykke i een Act, som udkom i København i 1814. Syngestykkerne kom der mange af op gennem 1800-tallet. Men sidenhen blev ordet, formentlig ved et indlån fra engelsk, synonymt med et kærlighedsforhold. Det skriver Pia Riber Petersen i Nye ord i dansk 1955-75, Kbh. 1984.

En roman hedder ’roman’ på mange europæiske sprog som tysk, hollandsk, svensk, norsk, fransk, italiensk og russisk. Men på spansk hedder det ’novela’ og på engelsk ’novel’. (På de mere puristiske sprog står sagen anderledes: på islandsk hedder novelle ’smásaga’, roman ’skáldsaga’, romance ’ljóðrænt söguljóð’ og romantik ’rómantik; på færøsk hedder novelle ’smásøga’, roman ’skalsøga’ og romantik ’romantikk’; på finsk hedder novelle ’novelli’, roman ’romaani’ og romantik ’romantiikka’; på ungarsk hedder novelle ’elbeszélés’, roman ’regény’, romance ’románc’ og romantik ’romantika’.)

Det middelalderlatinske ’novella’ kan betyde et nyt skud på en plante, og som sådan begynder ordet sit liv på engelsk i 1300-tallet. I flertal optræder ordet på middelfransk som ’nouvelles’ og på anglo-normannisk som ’noveles’, i betydningen nyheder.

Rejsen fra nyheder til fortælling er ikke så lang, som man måske skulle synes. Specielt ikke, når man betænker datidens nyheder, som kunne være om et jordskælv eller om et religiøst under. I Italien begynder man i slutningen af 1200-tallet at bruge ordet ’novella’ om fortællinger af variabel længde. Boccaccio bruger ordet om de enkelte fortællinger i Decameron fra 1347. Fra Italiensk glider denne brug over i fransk ’nouvelle’, fx i 1414 med reference til netop til Decameron, til portugisisk ’novela’ (1375) og spansk ’novela’ i begyndelsen af 1400-tallet. I denne udvikling kunne ordet betyde et hvilket som helst antal af fortællinger, som tilsammen udgjorde et værk, men også de enkelte fortællinger. I engelsk bliver ordet ’novel’ i 1600-tallet sat i modsætning til ’romance’. ”A Novel is a kind of abbreviation of a Romance”, lyder et citat fra 1774 fra Oxford English Dictionary (OED). Men en ’novel’ blev også brugt i betydningen ’tættere på virkeligheden end en ’romance’’. Det tidligste fund i OED er fra J. S.: Clidamas, or the Sicilian tale fra 1639 og lyder: “Here I present you with this little Novel..which though in it selfe it be nothing, yet..may prove something.”

På dansk starter ordet også sit liv som ’nyhed’. I 1726 bruges fx ordet ’Nouvellerne’ om en avis (parallelt til at aviser på engelsk kan hedde ’News’ i flertal): ”de i Nouvellerne idelig forekommende Efterretninger om Engelland.” Det tidligste eksempel, hvor ordet indgår i titlen på en bog, er Ildegerte, Dronning i Norge, en historisk Novelle af Aug. von Kotzebue fra 1791. Bogen er på 205 sider, så også på dansk har man brugt ’novelle’ om lange fortællinger. I Johan Ludvig Heibergs Noveller i to bind fra 1818-19 har vi derimod den nye betydning: en kortere fortælling, eller måske i betydningen ’en historie med rod i virkeligheden’. For i ODS citeres Heiberg for: ”en Fortælling, der har et saa romanagtigt Præg, at man kunde tage den for en Novelle, naar man ikke vidste, at den i gamle Documenter har Hjemmel for sin Virkelighed.” (J.L. Heiberg: Poetiske Skrifter bd. X, s.91).

Formentlig skal vi frem til midten af 1800-tallet før ’novelle’ har den betydning, det har i dag. Således har hverken Dansk Ordbog eller Molbechs Dansk Ordbog fra 1855 ordet ’novelle’ med. Det har derimod Ludvig Meyers Kortfattet Lexikon over fremmede, i det danske Skrift- og Omgangs-Sprog forekommende Ord, Konstudtryk og Talemaader; tilligemed de i danske Skrifter mest brugelige, fremmede Ordforkortelser fra 1837. Under ’Nouveller’ hedder det: ”pl. Nyheder, nye Efterretninger, Tidender, cfr. Noveller; Nouvellist , en, en Ven af Nyheder, Nyhedskræmmer; Avisskriver, Avis-Correspondent.” Under ’Novelle’ står der: ”pl. Noveller, = Nouveller, s.d.; ogsaa mindre historiske Digtninger og Fortællinger, smaa Romaner […] Novellette, en, en lille munter Fortælling; Novellist, en, en Novelleskriver, Forfatter af Smaafortællinger; […]”. Meyer definerer roman som ”en digtet Fortælling i Prosa af større Omfang og mere sammensat Opfindelse.” Romantisk som ”eg. forfattet i et af de romaniske, d.e. af det Gammelromerske el. Latinske opstaaede, Sprog (det provençalske, spanske, italienske ec.); overh. som er i Middelalderens og den nyere Konsts og Poesis Aand og Smag, modsat det Antike el. Classiske; ogsaa digtersk skjøn, malerisk, yndig, fortryllende, henrykkende.”

Meyer har også ordet ’Romanticisimus’, som betyder ”Forkjærlighed eller Partiskhed for Romantiken d.e. Middelalderens og den nyeste Tids Smag i Konst og Litteratur”. Ordet ’romantisere’ betyder ifølge Meyer: ”have og yttre romanagtige Forestillinger og Følelser, sværme”. Han har også opslagsordet ’Romanomanie’, som er ”Romansyge, overdreven Lyst til Romanlæsning.” I udgaven af Meyers fremmedordbog fra 1878 (Fremmedordbog eller kortfattet Lexikon over fremmede i det danske Skrift- og Omgangs-Sprog forekommende Ord, Kunstudtryk og Talemaader tilligemed de i danske Skrifter mest brugelige fremmede Ordforkortelser, femte, forøgede og forbedrede udgave) er definitionen af ’novelle’ udvidet lidt: ”mindre historiske Digtninger og Fortællinger, især skildrende Nutidsforhold; smaae Romaner (med simplere Forvikling og mindre udførte Characteertegninger)”, ligesom definitionen på ’roman’ hang sammen hermed: ”en digtet Fortælling i Prosa af større Omfang og mere sammensat Opfindelse, samt en udviklet Charakteertegning (forskj. fra Novelle s.d.)”.

Ordet ’roman’ findes faktisk på engelsk, men det slog aldrig rigtig igennem. Også ’novella’ eksisterer og betød oprindelig en kort fortælling. I dag betyder ’novella’ på engelsk en lang novelle eller en kort roman. I den semantiske og fonetiske transport fra sprog til sprog er det lyden, som danner overgangen. Det semantiske tilpasses til strukturen på det sproglige felt. Sådan går det til, at man på spansk kan bruge ordet ’novela’ om alle fortællinger. Vil man understrege betydningen ’kort fortælling’ kalder man det ’novela corta’ eller mere almindeligt, ’cuenta’. Og sådan går det til, at man på engelsk bruger ordet ’novel’ om en roman, mens man kalder en novelle for en ’short story’.

Morten Thing, dr. phil.
Forskningsbibliotekar, Roskilde Universitetsbibliotek

5 kommentarer

  1. Om nu engelska språket har problem med orden ‘roman’ och ‘novel’ så är det så mycket klarare på esperanto. Se Vikipedio:
    http://eo.wikipedia.org/wiki/Romano
    Romano estas literatura eposa proza verko, konsistanta el longa rakonto pri image elpensitaj aŭ aranĝitaj faktoj.

    http://eo.wikipedia.org/wiki/Novelo
    Novelo estas mallonga literatura verko, skizanta per karakterizaj trajtoj fakton de la vivo, econ de karaktero ktp. La novelo distingiĝas disde la romano per la kondensado de la rakonto, disde la fabelo per la realismo de la temo.

    • Når Esperanto kan have klarere distinktioner, så skyldes jo det særlige ved Esperanto, at det er planlagt. Det er de andre sprog ikke. Det er svært at vedtage noget på engelsk eller dansk selvom man har et skolesystem til at hjælpe sig.

  2. Goethes “Die leiden des jungen Werthers” udkom netop ikke på dansk i 1776, idet oversættelsen og udgivelsen af den blev stoppet. Den kan have eksisteret som kladde eller nedskrift et sted, men ikke trykt, se Jesper Jakobsen: “Christian Gottlob Profft og de utilladelige skrifter”, Fund og Forskning 51, 2012. Den danske udgave af Werther kom først på dansk i 1821. Ellers en spændende artikel, jeg først ser 14 måneder efter, den her er udkommet…men det er ingenting i forhold til spredningen i Europa af “Die leiden des jungen Werthers”, den var en nyhed i mere end 50 år!

  3. Må lige rette, at det var i 1814 og ikke 1821, at den første danske oversættelse til Goethes “Die leiden des jungen Werthers” forelå. Den blev vist først udgivet langt senere.

Skriv en kommentar