SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Sociologisk leksikon

Sociologisk-leksikon.ny

"Sociologisk leksikon" redigeret af Steen Nepper Larsen og Inge Kryger Pedersen. 2.270 opslag, skrevet af 94 danske sociologer og samfundstænkere. 800 sider. 498 kr. Hans Reitzels forlag. Udkommer i dag.

Igennem de seneste årtier er der sket en eksplosiv vækst i antallet af samfundsvidenskabelige studerende her til lands, og en række nye fag og uddannelser har set dagens lys. I dag findes sociologi ikke kun som et eksklusivt fag på Sociologisk Institut på Københavns Universitet, men også som en levende faglighed på de gymnasiale, pædagogiske, kunstneriske, samfunds-, stats- og sundhedsvidenskabelige og sociale uddannelser.

Løbende sker der en generel opgradering af uddannelsesniveauet i samfundet. Mange mennesker begynder at stille sociologiske spørgsmål og får brug for at søge efter pålidelig og oversigtlig sociologisk tænkning. Medieverdenen, det politiske liv og den offentlige debat trækker på og gennemsyres af sociologiske begreber, der synes i færd med at blive hver mands eje, såsom integration, sammenhængskraft, kompetencer, rationaler og empowerment. Men indtil dato har der ikke eksisteret et handy og gedigent opslagsværk på højde med samtidens viden. Man har skullet kigge langt efter et værk, der indeholdt både de klassiske termer og en række kondenserede portrætter af de vigtigste sociologer, og som samtidig inddrager de nyeste begreber fra forskningen. På internettets søgeportal frister alt fra Wikipedia og Encyclopedia Britannica til Den Store Danske Encyklopædi og 117 andre sites; men de informationer, der kan ’tappes’ her, indeholder ikke specifikke sociologiske perspektiver, ej heller viderebringes systematisk indsamlet sociologisk indsigt.

Samfundsbegreberne formerer sig som kaniner, skriver den tyske sociolog Ulrich Beck. Det giver samfundets borgere orienteringsproblemer. Lever vi i fx i et informations-, et videns-, et postindustrielt, et medie- og/eller i et globaliseret samfund? Der er langt fra ét givet svar på dette spørgsmål. Har man tusinde øjne at se med, ser man bedre end med to, skrev Friedrich Nietzsche i slutningen af 1800-tallet. Noget lignende gør sig nok gældende for den rigdom, der består i at kende til de meget forskelligartede sociologiske perspektiver.

Et leksikon kan aldrig erstatte the real thing, et selvstændigt livtag med de sociologiske hovedværker, endsige overflødiggøre egne forskningsprojekter og et nysgerrigt flair for empiri inden for det sociale felt. Men et autoritativt leksikon kan både besvare spørgsmål, imødekomme undren, slå ting fast og anspore til mere. Et leksikon fra A til Å er en åbning af et felt og en oversigtgivende invitation. Et leksikon sammenfatter samtidens viden, samtidig med at det giver læseren mulighed for at stifte bekendtskab med ’det nyes forældre’. Således vil en række begreber have gennemgået en historisk udvikling; de kan således have fået nye og overraskende betydninger. Et leksikon er ikke et snapshot af dagens teoretiske og hverdagssproglige Präsenzkultur; det kender sine rødder og er i dialog med sine kilder. Både 3.g’eren, den førsteårsstuderende, journalisten og den professionelle sociolog skal være velkomne læsere. Dette leksikon henvender sig både til studerende inden for alle de samfundsvidenskabelige uddannelser og til den alment interesserede læser uden den mindste berøring eller viden om det højere uddannelsessystem.

Opslagsord er ligesom museumsgenstande blevet løsgjort fra deres konkrete sammenhæng; de er blevet taget ud af deres hverdagslige og kommunikative kontekst. Ligesom man lærer mere om en middelalderlig kalenderstav, der år efter år blev brugt til fx at angive årstidsskift, arbejdsrytmer og helgendage, ved at kende noget til middelaldermenneskets livsforhold, kosmologiske horisont og praktiske livtag med naturen, lærer man mere om begrebet arbejde, hvis man samtidig checker opslagene om taylorisme, udbytning, kvalifikation, industrisociologi, klassekamp, human resource management, kompetence, postfordisme og selvledelse med meget mere. Formuleret på anden vis: de dekontekstualiserede opslag kan rekontekstualiseres efter behov. Ordet vil så at sige altid se til siden, blive set på af andre ord og indgå i serier af beslægtede og hinanden belysende termer. Sociologiens ord er ikke enspændere.

Her i begyndelsen af 2000-årene fornemmes det klart, at hverken kulturer, vaner, eller traditioner er stabile, og i denne omskiftelige verden mister nogle vidensformer deres udsagnskraft, mens andre bryder igennem med stor succes. I en stadig mere globaliseret kontekst er det ikke let at erhverve sig global viden og indsigt. Drømmen om et globalt arkiv bestående af tidløse klassifikationer og éntydige begreber ligner et fantasifoster; men sociologisk teori er uomgængelig, hvis man ønsker at forstå, hvordan samfundet hænger sammen, eller hvordan sociale konflikter opstår. Sociologien er en forholdsvis ung videnskab med lidt over hundrede og halvtreds år på bagen. Det har dog ikke hindret den i at udvikle kaskader af begreber i forsøg på at begribe det moderne samfunds dynamiske og komplekse træk. Men hverken som fag, institut(ion) eller tankeform har sociologien monopol på at begrebsliggøre den samfundsvidenskabelige tænkning. Derfor har leksikonet også sideblikke til filosofien, videnskabsteorien, politologien, antropologien, psykologien, demografien, statistikken og den økonomiske videnskab.

Inge Kryger Pedersen, lektor
Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Steen Nepper Larsen, lektor
GNOSIS – Sind og tænkning, DPU, Aarhus Universitet

Læs også:

  1. Katten og den hellige musling Pludrs spilleplade Jeg er hverken inkarneret kaffedrikker eller føler mig særlig hellig. Alligevel har jeg lært mig et par af begreberne, som hellige og kaffeelskere engang har brugt dem. Nu...
Tagget med: , ,

Skriv en kommentar