SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Ord med fordømmelsespotentiale

I et tidligere indlæg her i Sprogmuseet har jeg antydet, at ordet sprogsyn ligesom ordet menneskesyn har fordømmelsespotentiale. Betegnelsen opfandt jeg til lejligheden og den er vist selvforklarende.

Jeg overvejede derefter, om sammensatte ord, der ender på syn, i almindelighed har fordømmelsespotentiale. Jeg antog, at der midt i den opvarmede klimadebat kunne være nogen, der havde fundet på at sammensætte klima med syn for at have et nemt ord, som med positivt eller negativt fortegn kunne bruges til at karakterisere meningsfæller og modstandere med. Jeg googlede ordet klimasyn og fandt en enkelt forekomst. Efterfølgende har jeg kontrolleret mine antagelser ved en tilbundsgående googling af de pågældende ord. I det følgende gør jeg rede for resultaterne.

Til dem, der ikke orker at læse videre, vil jeg blot sige, at det ser ud til, at jeg havde ret.

Menneskesyn

Skoleeksemplet er ordet menneskesyn. Det bruges hyppigt af politikere af alle afskygninger. Lad os se på, hvordan de bruger det. Vi googler ordet i de politiske partiers hjemmesider som beskrevet i “Klichéer på alle hylder“. Nu nøjes vi ikke med at tælle forekomsterne. Vi printer alle svarlisterne ud. Hvert svar giver en sætningsstump, hvori ordet indgår. I de fleste tilfælde nok til at afgøre, om sætningen reflekterer positivt, negativt eller ingen af delene på den, hvis menneskesyn bliver omtalt. For ikke at komme for langt ud i fortolkninger, vil vi kun betragte de tilfælde, hvor ordet menneskesyn er ledsaget af et positivt eller negativt ladet tillægsord som forkvaklet, ulækkert, demokratisk, humant o.s.v..

Her kan vi komme ud for, at et tillægsord kan have positiv eller negativ vægt afhængig af hvem, der bruger det. Hvis en socialdemokrat siger “socialdemokratisk menneskesyn” så er det ment positivt. Hvis en konservativ siger det, så er det ment negativt. En ekstra finurlighed er, at “liberalt” er et positivt tillægsord for både Venstre og Radikale, men deres for mig ukendte definitioner på “liberalt menneskesyn” er nok forskellige. Endelig er der tilfælde, som ikke lader sig placere. For eksempel siger Britta Schall Holberg et sted “… ville jeg have fået at vide, at jeg var asocial og havde et forfærdeligt menneskesyn.” Det står i Venstres hjemmeside, men udtrykket “forfærdeligt menneskesyn” kan ikke lægges Venstre til last. På samme måde siger Pia Kjærsgaard “Hvor ofte har mange af os ikke fået at vide, at vi har det forkerte menneskesyn.” Det kan ikke tælles med i opgørelsen af Dansk Folkepartis negative brug af ordet menneskesyn.

Under hensyntagen til nogle få undtagelser og afvigelser af denne art, når vi til det resultat, der er vist i den følgende tabel over forekomsterne af ordet menneskesyn i de politiske partiers hjemmesider. I anden række er anført antal forekomster i hvert partis hjemmeside. I tredje og fjerde række er angivet antal forekomster af negativt og positivt ladede tillægsord til menneskesyn, og i femte række er angivet forholdet mellem negative og positive tillægsord. Man kan gætte, at forholdet mellem negativ og positiv tendens er noget lignende i de sætninger, hvor menneskesyn er brugt uden tillægsord. Endelig viser sjette række antallet af negative tillægsord som procent af det totale antal forekomster af menneskesyn.

Radikale Venstre SocDem Kons SF DF Enhedsl.
Total 73 55 93 51 45 26 35
Negative 6 0 16 6 7 6 13
Positive 10 34 17 8 10 2 2
Kvotient 0.60 0 0.94 0.75 0.70 3.00 6.50
% Negative 8.2 0 17.2 11.8 15.6 23.0 37.1

Vi ser straks, at Venstre adskiller sig markant fra de andre partier ved slet ikke at bruge negativt ladede tillægsord til ordet menneskesyn. I den anden ende af skalaen ligger Enhedslisten, der fortrinsvis bruger negativt ladede tillægsord. Når politikerne bruger positive tillægsord, er det for at fremhæver deres eget menneskesyn. Det er harmløst. Når de bruger negative tillægsord, er det for at nedgøre, fordømme eller diabolisere andre.

Hvis nogen synes, at diabolisering er et for stærkt udtryk, skal de læse følgende passage i landsformand Søren Balds tale på de Radikales landsmøde i 2009.

Fra 2001 har regeringens holdning til flygtninge og asylansøgere været styret af Dansk Folkepartis forkvaklede menneskesyn. I Dostojevskijs roman “Brødrene Karamasov” lader forfatteren djævelen sige: “Jeg glæder mig til det 20. århundrede. Når jeg har udryddet medfølelsen, så har jeg vundet”. I dagens Danmark fører djævelen klart på point. Uhyggeligt og umenneskeligt.

Selvom Dansk Folkepartis politikere har været skydeskive for mange gruelige menneskesynssalver, så har de ingen berøringsangst overfor udtrykket. De bruger det selv, når de skal fordømme indvandrere. Således skriver de i et afsnit, der hedder “Udlændinge-, asyl- og integrationspolitik.”:

Mange af disse ’gamle’ indvandrere savner helt elementære kundskaber og er – selv i deres eget land – hæmmet af et forældet menneskesyn og mangel på tolerance over for anderledes tænkende.

Når man sammenligner de to citater, får man indtryk af, at Dansk Folkeparti ikke er helt så dygtige til at udnytte menneskesyns fordømmelsespotentiale som de Radikale.

Lad os også se eksempler på de andre partiers brug af menneskesyn i fordømmelsesøjemed.

Enhedslisten:

Det er et usympatisk og grundlæggende ulækkert menneskesyn, der her kommer til udtryk.

SF:

Denne udtalelse vidner om mangelfuld menneskelig indsigt og empati og er et tydeligt symbol på højrefløjens individualistiske menneskesyn: at enhver er sin egen lykkes smed – og du må klare dig selv, for du er selv skyld i din ulykke.

Konservative:

Det er her, vores ideologiske tro adskiller sig afgørende fra den socialdemokratiske tro – fra det socialdemokratiske menneskesyn, som er funderet i socialismen. Den ideologi er noget bras!

Socialdemokraterne:

Håber vi kan få væltet den usympatiske regering med deres usympatiske menneskesyn.

Venstre:

Når Venstre bruger ordet menneskesyn, siger de næsten altid “liberalt menneskesyn”. Der er i denne undersøgelse ikke fundet eksempler på, at Venstre har fordømt andres menneskesyn. Forklar det, hvem der kan. De kan da ikke være for dumme til at have opdaget muligheden, eller kan det have noget med deres eget liberale menneskesyn at gøre?

Med Venstre som en uforklarlig undtagelse viser undersøgelsen, at alle politiske partier bruger ordet menneskesyn til at nedgøre, fordømme eller diabolisere andre.

Sprogsyn

Ordet sprogsyn forekommer stort set ikke i de politiske partiers hjemmesider, og det er meget sparsomt brugt i aviserne. Til gengæld finder vi med Google uden site specifikation et stort antal tekster med sprogteoretiske og didaktiske overvejelser, hvor sprogsyn er et nøgleord. Sprogsyn bliver i disse tekster forsynet med mange komplicerede tillægsord, der ofte modstilles hinanden parvis. Her er nogle eksempler:

  • Statisk versus dynamisk
  • Formelt versus funktionelt
  • Reduktionistisk versus holistisk
  • Strukturelt versus interaktionelt
  • Nationalromantisk versus pragmatisk

Der er åbenbar tale om antiteser, der deler mennesker op i to hold, de der har det rigtige sprogsyn, og de der har det forkerte. Hvis ens sprogsyn er statisk, formelt, reduktionistisk, strukturelt eller nationalromantisk, er man nok på det forkerte hold. Den fortolkning kan utvivlsomt modsiges, og jeg skal ikke gå videre ad det spor. I stedet vil jeg søge efter direkte udsagn, hvor sprogsyn bliver brugt i verbale angreb. De er ikke hyppige, men de findes:

Fejlen ved Søren Krarups sprogsyn er, at han betragter sit eget mellemskoledansk som en facitliste, der i al fremtid kan være målestok for det sande danske sprog. (Milos Vendettas i Politiken.)

Jeg kunne skrive meget om det naive sprogsyn og den sproglige intolerance der ligger bag en sådan udtalelse. (Pia Quist i Universitetsavisen om udtalelse af Louise Frevert.)

Altså med samme gammeldags omslag, tegninger og – ikke mindst – samme håbløst uinspirerede oversættelser, der er gennemsyret af et »dannet« sprogsyn og talemåder, ingen længere bruger. (Anmeldelse af nyudgave af Astrid Lindgren i Berlingske Tidende.)

Disse og især det følgende citat viser, at ordet sprogsyn kan bruges, og bliver brugt, til at skelne de gode med det rigtige sprogsyn fra de onde med det forkerte:

Dette uddannelsesforløb bør vægte brug af tolke, kulturmødet, forældresamarbejde og implementering af ”Det gode sprogsyn”. (Projektbeskrivelse, Kalundborg Kommune.)

Desværre indeholder Kalundborg Kommunes hjemmeside ingen oplysninger om, hvad ”Det gode sprogsyn” er, og udtrykket forekommer ingen andre steder. Må vi bede Kalundborg Kommune om at rykke ud med sin opskrift på det gode sprogsyn. Prøv at sende det til Sprogmuseet.

Klimasyn

Ordet klimasyn har to betydninger, en der handler om syn af bygningsisolation, den ser vi bort fra, og en der handler om syn på klimaet. Ordet er brugt i sidstnævnte betydning en enkelt gang i en overskrift i det norske Teknisk Ukeblad:

Mistet jobben på grunn av klimasyn.

Det drejer sig om en engelsk ingeniør, der er blevet fyret på grund af sin tro på menneskeskabt klimaforandring. Hans advokat mener, at fyringen er i strid med den engelske lov om religion og tro.

Det er formodentligt kun et spørgsmål om tid, før klimasyn vil dukke op i danske tekster og blive brugt til at udskille dem med den forkerte tro.

Generalisering

Hvis man mangler et passende ord til at fordømme en anden med, kan man bare konstruere et sammensat ord, der ender på syn. Hvis man for eksempel vil fordømme et menneske, som har en forkert mening om abc, skal man blot henkaste nogle bemærkninger om hans abcsyn. Så vil alle forstå, at der er noget alvorligt galt med ham. Ord, der ender på syn, har fordømmelsespotentiale. De kan skille de gode, der har det rigtige abcsyn fra de onde, der har det forkerte.

Hans Degn, cand. scient
Biokemiker

Læs også:

  1. Statistik og journalistik Udsnit af Randi Isagers artikel på dr.dk, 4. jan Den 4. januar 2010 vågnede jeg op om morgenen og var sprogforsker. Det kunne jeg læse i aviserne, at jeg var,...
  2. Klichéer på alle hylder I kvantitativ lingvistik analyserer man tekster ved at optælle, hvor hyppigt udvalgte ord og vendinger forekommer. Af de indsamlede tal forsøger man så at drage konklusioner ved brug af mere...
  3. Hvorfor der ikke findes klicheer Klicheen som sprogpsykologisk fænomen (Foto: Charlotte Marie Bisgaard Nielsen) Hans Degns indlæg om politiske klicheer fik mig til at gentænke klicheen som sprogpsykologisk fænomen. Artiklen er en fristil om klicheer...
  4. Når sprog skal vurderes: Analytiske perspektiver på sprogtest (Foto: www.sprogvurdering.dk) Sprogtests som sociale teknologier Det er et karakteristisk træk ved udviklingen inden for skole- og daginstitutionsområdet, at sprogtest er kommet til at spille en mere fremtrædende rolle i...
Tagget med: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Skriv en kommentar