SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Ord kommer og går

43ord

Politiken har sat en kampagne i gang for at redde 43 ord som Jørgen Nørby Jensen fra Dansk Sprognævn har udvalgt til at skulle ''dø' med næste udgave Retskrivningsordbogen. Som man ser er læserinteressen for projektet stor.

Lige så svært som det er for nogle at acceptere at ord kommer og går, uanset hvad vi hver især mener om den slags, lige så enkelt er det for andre at fortælle at sproget ikke kan andet end at udvikle sig hele tiden, at sprogets naturlige tilstand er konstant forandring. Men hvorfor er det ikke indlysende for alle at sproget forandrer sig hele tiden, udvikler sig, tilpasser sig til dagens og nutidens behov, at sproget og tiden ikke kan og ikke vil stå stille?

Som sprogbrugere bidrager vi alle på forskellig vis med at udvikle sproget, ved at bruge og danne nye ord og udtryk, nye betydninger, nye udtaler osv., og nogle af os bidrager mere end andre, og især de unge er ivrige sprogforandrere. Nye ord tager alle i brug, og når vi får nye ting, vaner, omgangsformer osv., følger der nye ord og udtryk med. Ordforråd – og udtale – er de områder i sproget som er mest i bevægelse, og hvor det også er lettest at registrere nyt og udvikling, mens bøjningssystemer og sætningsbygning er meget mere faste bestanddele i sproget som kun forandrer sig sparsomt og langsomt, og den del af sprogets udvikling er meget vanskeligere at få øje på.

Hvorfor er det da så svært og slemt at ord, udtryk og betydninger forsvinder eller forandrer sig? Hvorfor vil folk flest helst have at sproget ikke forandrer sig ret meget, at vi beholder de ord, betydninger og udtryk som vi er vant til og vokset op med? Eller vant til og vant til, de har jo ikke altid været i sproget, for mange af dem har også været nye engang.

Det der satte gang i mine tanker og spørgsmål om ord, stod i en e-post som jeg fik for ganske nylig, med en fængende opfordring i emnefeltet: ”Noget må der gøres!”. Det vage ”noget”, det insisterende ”må”, den passive form ”gøres” og udråbstegnet gjorde mig nysgerrig. I e-posten var der en henvisning til en avisartikel i Politiken med overskriften ”43 ord er i fare for at uddø”. Men 43 ord, tænkte jeg, det er jo ingenting når vi tænker på at vi hvert år får flere hundrede nye ord, og jeg hæftede mig ved de negativt ladede ord ”fare” og ”uddø”. Da jeg læste lidt mere af artiklen, blev det klart for mig at det sagen drejede sig om, var at de 43 ord måske ikke skal med i den kommende retskrivningsordbog, og det havde så ført til ord der var i fare. Men måske er det en trøst for mange at ALLE ord findes i Den Danske Ordbog, bortset fra ét, nemlig ordet skellig, som vi da vist godt kan undvære. En del af ordene får dog i Den Danske Ordbog stemplet ”gammeldags” eller ”højtidelige”.

Men kan ord (ud)dø? Eller forsvinde? Og hvad vil det sige? Forsvinder ord ud af sproget fordi de forsvinder ud af en retskrivningsordbog? Det gør de selvfølgelig ikke. Og i øvrigt er de med i ordbogen i meget længere tid end i sprogbrugen. Det tager altså lang tid før de forsvinder fra en ordbog, og en del af de ord der står i en retskrivningsordbog, er såmænd ord som mange af os sjældent bruger, men det betyder ikke at de ikke længere findes i sproget. (Og vi kan så også spørge: Hvad er det for ord vi vil have med i en retskrivningsordbog eller som hører hjemme i en retskrivningsordbog? Hvad skal ud, og hvad skal ind? Retskrivningsordbogen dækker ”rigssprogets almindelige ordforråd” som det hedder i den nævnte avisartikel).

Nogle ord bliver brugt af færre mennesker nu end tidligere. Fx er der jo ikke længere så mange der karter uld og kerner smør. Men ordene lever alligevel videre. I gamle og nye ordbøger. I de store dialektordbøger. I forskeres arbejder. I litteraturen. I H.C. Andersens eventyr støder vi fx på mange ord som føles fine og gammeldags. Nogle eventyrlige ting er gået af brug og af mode, og ordene har vi så ikke brug for på samme måde mere, eller måske giver vi dem ny betydning eller ny stilværdi. Det er sprogets og livets gang. Bevægelse. Forandring. Udvikling.

Så de 43 ord som er nævnt i Politikens artikel og som nok især er kendt blandt midaldrende og ældre sprogbrugere. Måske kender vi en god del af ordene, men bruger dem ikke i vores dagligsprog. Nogle af ordene bruger vi måske kun i talesproget, i uformelle eller højtidelige sammenhænge, nogle kun i skrevne tekster, nogle måske kun for at opnå en bestemt stileffekt, og andre kender vi måske fra litterære tekster. Her er ordene (med de anførte betydninger i parentes):

Bajads (’gavtyv’, ’klovn’), blegsotig (’trist’, ’uden gennemslagskraft’), brødflov (’sulten’, ’småsulten’), charlatan (’bedrager’), djærv (bramfri), dorsk (’sløv’, ’doven’), dosmerseddel (’huskeseddel’), døgenigt (’doven’ og uduelig person’), i dølgsmål (’i det skjulte’), fjæle (’skjule’), flanere (’drive skødesløst omkring’), flottenhejmer (’ødsel person med dyre vaner’), fløs (’lømmel’), forfjor (’året før sidste år’), forskertse (’forspilde’), forsoren (’kæk’, ’munter’, ’friskfyragtig’), forvorpen (’fræk’), fusentast (’letsindig og skrupelløs person’), gebommerlig (’kolossal’, ’vældig’), gelassen (’overdrevent villig og hjælpsom’), halsstarrig (’stædig’), idelig (’uafbrudt’), kalas (’stor og overdådig fest’), kanalje (’fræk og uopdragen person’, ’slubbert’), knibsk (’afvisende’, ’snerpet’), knarvorn (’gnaven’, ’vrangvillig’), kålhøgen (’indbildsk’), langmodig (’tålmodig’), misliebig (’mistænkelig’), mødig (’træt’, ’mørbanket’), negerbolle, negerkys (’flødebolle’), obsternasig (’trodsig’, ’genstridig’), skellig (’gyldig’, ’rimelig’), sporenstregs (’øjeblikkelig’, ’straks’), spæge (’styre’ eller ’tæmme’), svanger (’gravid’), sysselsætte (beskæftige), træsk (’lumsk’, ’snu’), trættekær (krakilsk, kværulantisk), tvætte (’vaske’), ufortøvet (’øjeblikkelig’, ’straks’), vindbøjtel (’person, der skifter standpunkt efter hvad der betaler sig bedst’, ’pralhals’), ødeland (’person som ødsler sine penge bort’).

Hvad er det så for ord? Det første jeg tænker over, er ordenes betydning og brug, at der er tale om ord som ikke er helt almindelige i moderne dansk, mens de anførte synonymer som fortæller os ordenes betydning, er almindelige ord som de fleste nok kender og bruger. De eneste ord af de 43 som jeg selv bruger uden at tænke over det og ikke oplever som altmodische eller specielle, er dorsk og djærv og forfjor. Men i sommer kunne jeg finde på at flanere, at byde familien til kalas og prøve langmodig og gebommerlig af.

Jeg hæfter mig også ved ordenes oprindelse – som vi finder i Den Danske Ordbog, og som jeg har tjekket dér – og bemærker at over 1/3 af ordene er tyske importord eller afledt af tyske ord: dosmerseddel, døgenigt, flottenhejmer, fløs, forskertse, forvorpen, gebommerlig, gelassen, halsstarrig, knibsk, langmodig, misliebig, sporenstregs, svanger, træsk, ufortøvet, vindbøjtel – i øvrigt er dosmerseddel fx et ord som hører til i min barndom fordi jeg ofte har hørt mine forældre bruge det, med sønderjysk udtale.

Interessant er det også at en del af ordene er oldnordiske: idelig, djærv, dølge, fjæle, forfjor, spæge, sysselsætte, trætte + kær og også tvætte. Nogle få ord kommer fra fransk: charlatan, flanere og kanalje, et par fra latin: kalas og obsternasig, et enkelt fra italiensk: bajads.

Med hensyn til ordklasser er der påfaldende mange tillægsord, omkring halvdelen af ordene, og en del navneord, ca. ¼ af ordene, og pudsig nok er næsten alle tillægsord og navneord ord som især bliver brugt om personer. Derimod er der kun en håndfuld udsagnsord: fjæle, flanere, forskertse, sysselsætte og tvætte.

Har vi brug for de 43 ord? Hvis vi oplever, vi har brug for dem, er der jo ingenting i vejen for at bruge dem. Og hvis vi holder fast ved (nogle af) dem, så gør vi det nok især fordi de indgår i vores sprognorm eller fordi vi synes det er gode, sjove eller velklingende eller måske fine og gammeldags og giver en særlig stil og stemning. Vores egen norm, den er vi fortrolige med, og den vil vi helst ikke have, skal forandre sig ret meget. Vi kan lettere lære nogle nye ord end skille os af med gamle, for ordene er en del af vores identitet. Vi fortæller hvem vi er gennem ord, ordvalg, ordbetydninger og ordkombinationer. En del af vores liv bor i vores ord, og selv om nogle af dem glider ud af hverdagssproget, eller ud af en ordbog, er de stadig i vores sprog og i vores liv.

Sproget tilpasser sig til alle behov og situationer til enhver tid. Ord kommer og går. I de sidste 50 år er der kommet et pænt antal engelske importord ind i dansk, og i takt med at fx det japanske køkken har erobret vesten, har vi også fået velsmagende japanske ord som sushi, nori, kombu, miso, sencha og bancha. Nogle af de ord der går, kommer fra tysk. I middelalderen fik vi et stort antal plat- og højtyske ord ind i dansk, og de har gjort god nytte igennem mange hundrede år før nogle af dem, og en del andre ord, nu langsomt glider ud af moderne dansk.

Randi Benedikte Brodersen
Islands Universitet

Tagget med: ,

3 kommentarer

  1. Det är intressant att notera att flera av de 43 orden är fullt brukliga på svenska: charlatan, djärv, flanera, halsstarrig, idelig, kalas, sysselsätta (sig) samt tvätta. Förfjol, kanalje och oförtövad framstår som något ålderdomliga men förekommer likväl i Svenska Akademiens Ordlista. Att samma ord har olika stilvalörer i danska och svenska är naturligtvis inte förvånande, men ändå intressant.

  2. Det er gebommerlig kedeligt at læse, at den Danske Retskrivningsordbog ikke har plads til de 43 ord på Randis liste, når man har plads til flere stavemåder, alle korrekte, af flere ord f. eks. grøntsag/grønsag;chaussesten/chaussésten;indvillige/indvilge. Man må undre sig over hvilken fusentast, der har bestemt sig for sporenstregs at eliminere ord som kalas og forsoren uden skellig hensyn til, at sproget sporenstregs bliver frataget djærve ord, som enhver bajads skulle kunne bruge med fornøjelse uden idelig skelen til en dosmerseddel.
    Ja, Randi, du har endnu engang ufortøvet fået pennen til at sysselsætte sig med sproget – og smilet frem. Det skal du have tak for.
    Inger (M. Olsen)
    Portland State University
    Portland
    Oregon

  3. Det mest ejendommelige er for mig ikke den sensationalistiske fremstilling – den må man vænne sig til, hvis man vil læse nyheder – men at der seriøst er mennesker der tror at et ords liv eller død afhænger af om det står i en ordbog.

Skriv en kommentar