SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Kamelåså

2003: Nordmanden Atle Antonsen introducerer – på engelsk! – det indtil da ukendte danske ord "kamelåså" for verden

Foranlediget af Martin Perssons kommentar til Dorthe Bleses og Hans Basbølls artikel i går om at dansk er så utydeligt (eller forfinet moduleret med klangfulde vokaler næsten hele vejen igennem), at danske børn må bruge betydelig længere tid end svenske på at lære at skelne ordene – benytter jeg lige lejligheden til at minde om en berømt video der vedrører dette spørgsmål.

Jeg er sikker på at Martin er svensker ;-) for hans triumferende kommentar til det nedslående forskningsresultat var “Kameloso!”, eller som det  oftest staves, Kamelåså. Ingen ved hvad det oprindelig skulle betyde – muligvis noget isenkramnoget – men med fare for at virke nedladende på den oplyste læser, vil jeg vove at fortælle at det nuomdage betyder, groft oversat og underforstået:

“De kan ikke engang forstå hinanden.”

Kamelåså er dansk!

Trods sit aldeles udanske udseende er kamelåså, med tryk på lå, angiveligt et dansk ord, måske endda det internationalt bedst kendte danske ord overhovedet, langt bedre kendt end fx hygge. Kamelåså giver næsten 25.000 træffere i en googlesøgning. Det kan også findes i online-slangordbogen Urban Dictionary (med bolle-å og det hele og korrekt forklaret).

Ordet stammer fra et underholdningsprogram i norsk fjernsyn, “Uti vår hage“, der i 2003 havde to sketches om os danskere, der må trækkes med et sprog vi har gjort så utydeligt at vi ikke længere kan forstå hinanden. Kamelåså optræder første gang 1:25 inde.

Alene på YouTube er Danish Language blevet set over halvanden million gange, og den har affødt langt over 5.000 kommentarer. De er værd at pluklæse i!

Senere på sæsonen lavede “Uti vår hage” en lille opfølger: More Danish Language. Den har kun scoret en kvart million visninger og sølle 900 kommentarer. Men den er heller ikke så sjov:

Rødgrød med fløde

I det hele taget er der masser af videoer på nettet om dansks umulighed. og mindst et halvhundrede af dem (foreløbig) demonstrerer det morsomme i at få udlændinge til forgæves at sige “rødgrød med fløde“. Gad vide hvor lige netop dén sprogtest stammer fra? Andre sprog har jo lignende kringlede, umulige sætninger, et sjovt fænomen. Mange (alle?) sprog har sådan nogle sætninger der er mere eller mindre umulige for fremmede at udtale. De kaldes shibboleth efter et hebraisk ord, שִׁבֹּלֶת, hvis indledende konsonant [ʃ] efraimitterne ikke kunne udtale korrekt.

Et uforståeligt problem for danskere, men et velkendt problem for udlændinge er dansks “bløde d” der på ingen måde lyder som et engelsk blødt d, men grangivelig som et “l”, og det er det altså ikke. Men en hollænder tvivler:

Der er også masser af videoer af typen “Italiener prøver forgæves at tale dansk, amerikaner prøver forgæves at tale dansk, kineser prøver forgæves at tale dansk.” Og den sidste skal I lige have, selv om det er en reklame:

Der er naturligvis også undervisning, professionel og amatør og alt mulig andet. I det hele taget vrimler det med mere eller mindre ironiske præsentationer af “dansk” på videonettet.

Et frugtbart supplerende forskningsfelt måske, de “folkelige” forestillinger?

Ole Stig Andersen
Redaktør, Sprogmuseet.dk

Beslægtede artikler på sprogmuseet.dk:

Læs også:

  1. Slarvig danska? När skandinaver samtalar kan de använda sitt eget modersmål: Om en svensk ställer en fråga till en dansk på svenska, så kan den i sin tur svara på danska. Det...
  2. Norsk sprog 1807-1820 [del 1 af 2] Sprogets betydning og den nordiske renæssance Johann Gottfried Herder (1744-1803) © Bildarchiv Preußischer Kulturbesitz Før nationalismens tidsalder blev sproget sjældent tillagt en kulturel eller politisk betydning. Sproget var for de...
  3. Klingon og mutsun Lt. Worf, en tam klingon fra Star Trek. Her ved årsskiftet indledte DR HD en kavalkade med 10 af de 11 Star Trek-spillefilm. De bliver vist lørdage kl 20.50. Foreløbig...
  4. Er dansk sværere at tilegne sig end svensk? Det høres ofte at dansk er svært for udlændinge. En tværsproglig undersøgelse baseret på 18 sprog peger på en svær begyndelse også for danske babyer. Undersøgelsen er baseret på de...
Tagget med: , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

4 kommentarer

  1. Visst är jag svensk, men det var inte min avsikt att verka triumferande. Tvärtom gläds jag åt att det händer något spännande och intressant inom det östnordiska språkområdet. Här i Sverige har vi bara accelererande dialektdöd och läsuttal.

  2. Jeg skylder Martin en undskyldning. Min kommentar var ironisk ment. “Kamelåså” var ikke triumferende og forskningsresultatet var heller ikke nedslående :-)
    Ole

  3. Jeg var til et speks (http://sv.wikipedia.org/wiki/Spex) i går opført af studerende fra Göteborg. Undervejs forsøgte en af hovedpersonerne at undgå sine forfølgere ved at forklæde sig som en dansk håndværker. Da han i forklædning blev spurgt hvor den eftersøgte var blevet af svarede han på forbavsende godt dansk for en svensker: “han løb den vej med en kamelåså i hånden.”
    Det gik ret hurtigt, så jeg tror ikke der var mange i det finlandssvenske publikum, der fattede referencen, men jeg var ved at falde ned af stolen af grin.

  4. Første gang jeg lyttede til et eksempel på en dansk time, troede jeg at det handlede sig om en spøg. De snakkede i munden på hinanden og selv om jeg ikke kunne forstå dansk, lagde jeg mærke til at det var umuligt for mig til at skelne mellem de enkelte ord. Det tog nogle år før jeg som udlænding begyndte at forstå hvad de snakker om. Vedr. forståelighed, får dronningen 1. præmie og Kim Bilsø Larsen (ingen stavefejl?) 2. præmie.
    Jeg kan rigtig værdsætte den danskernes selvironi ved at lave Kamelåså.

    Ben (Holland)

Skriv en kommentar