SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Fra sprøjtegifte til planteværn

Gift?

Sprøjtegift? = Pesticid? = Plantebeskyttelsesmiddel? = Planteværn!

Siden bondestenalderen for 6000 år siden har man med de bare næver og redskaber bekæmpet ukrudt og skadedyr. For kun omkring 100 år siden fandt man af uvidenhed på at bruge sprøjtegifte, der har vist sig uhyre effektive, men med voldsomme bivirkninger.

I dag er der  sprøjtegifte i vores natur, fødevarer og drikkevand. Det har bombet bestanden af lærker, viber og alverdens dyr og planter tilbage i både antal og artsrigdom. Samtidig ved vi nu, at giftene skader sædkvalitet og folkesundhed generelt. Alligevel sprøjter færre og færre landmænd mere og mere.

En af årsagerne til, at landbrugsindustrien slipper af sted med denne forgiftning af os alle og vores verden, skal findes i det sproglige bedrag, vi har været udsat for. Da den kemiske krigsførelse startede, kaldte man giftene, det de er, nemlig sprøjtegifte. I dag bruger man i folkemunde mest ordet pesticider, der dækker over en række sprøjtegifte til forskellige formål, for eksempel herbicider, insekticider eller fungicider.

I midten af 80’erne blev der stor opmærksomhed omkring sprøjtegiftenes negative effekter. Med ét forsvandt ordet ”sprøjtegift” og landbruget og myndigheder betegnede herefter officielt kun sprøjtegifte som ”pesticider.” Dette sproglige skift afkoblede halvdelen af befolkningen, og en del af opmærksomheden om de negative effekter aftog. Siden har landbruget og industrien udviklet på navnet.

I en lang periode fra slutningen af 90’erne omtalte landbruget og industrien kun sprøjtegift som plantebeskyttelsesmiddel, et ord der stadig ses anvendt.

I dag omtaler landbruget og industrien kun sprøjtegift som planteværn. Landbruget retter endda myndighederne, når de kommer til at kalde det pesticider, og foreslår ”at man ikke bruger de negative ord.” Når Danmarks Naturfredningsforening sender pressemeddelelser ud om sprøjtegifte gengives teksten loyalt, mens Landbrugsavisen utrætteligt retter ordet sprøjtegift til planteværn.

Således er vi kommet fra gifte, der giver billeder af sorthvide dødningehoveder og signalrøde advarselsskilte, til planteværn, der som en beskyttende mor ømt og nænsomt værner om planterne.

Det har kunnet ske på trods af, at der stadig er tale om dødbringende gifte, der alene har til formål at dræbe svampe, insekter eller de gamle danske hjemmehørende planter, som landbruget har valgt at betegne ukrudt.

Dygtigt anbragte sproglige røgslør har på den måde vendt negativ opmærksomhed i befolkningen til ligegyldighed. Det er et dygtigt sprogligt bedrageri – men det er altså stadigt et bedrageri!

René la Cour Sell
direktør, Danmarks Naturfredningsforening

Tagget med: , , , , ,

1 kommentar

  1. Artiklens påstande er fuldstændig forkert – nogle vil nok sige, at La Cour er fuld af løgn. Idet rækkefølgen
    af udtrykkene nærmest er omvendt. For 50 år siden gik
    landmændene til planteværnsmøder, når de skulle informeres om de seneste resultater indenfor kemisk
    ukrudtsbekæmpelse.

Skriv en kommentar