Múhaha, ay-yah-FYAH'-plah-yer-kuh-duhl, múhaha. (Fra den islandske netavis visir.is)

Det er ikke kun asken fra Eyjafjallajökull der har voldt store problemer. Udtalen er heller ikke nem. “I forget my yoghurt” fik de det omtrentlig til i CBS’ sofa.

Verdens medier har haft store vanskeligheder med det navn, og det er ikke kun på Island de griner.

Der er endda folk der direkte prøver at sabotere verdens fælles fonetiske bestræbelser:

Men det er måske ikke så voldsomt forskelligt fra hvordan tilfældige briter kan finde på at udtale navnet når de kun ser det skrevet.

Undvigemanøvrer

For at undgå det vanskelige ord præsterede BBC en 20-minutters udsendelse om vulkanen hvor de ikke nævnte dens navn en eneste gang. Og i The Daily Show løste de problemet ved at kalde den Kevin! (Klippene med forskellige mere eller mindre gribende udtaler af Eyjafjallajökull begynder 1.38 inde.)

Den islandske udtale

Men hvis man synes Kevin trods alt ligger lige langt nok fra originalen, er der hjælp at hente. Human Bobble Head har specialiseret sig i udtalen af vanskelige navne i nyhederne, og her er hans udtale, korrekt, overtydelig og dejligt langsomt.

Eller som en treårig islandsk dreng udtaler det:

Rytmen

Ordet Eyjafjallajökull er bygget op ganske som almindelige sammensatte ord er i de germanske sprog, og det har med sine tre rødder og seks stavelser samme opbygning og rytme som gode danske ord som  ‘Hovedbanegården’, ’spegepølsemadder’ og ’skolefritidsordning’:

Dobbelt l

En islandsk særhed er at -ll- i ‘fjalla’ og -ll i ‘jökull’ udtales tl (med ustemt l). Denne uventede udtale af dobbelt-l er med til at gøre ord der ellers er fællesnordiske, vanskeligere at genkende i talt islandsk. Om det helt nøjagtigt udtales tl eller hvad, og hvad det rigtige lydskriftsymbol bør være, diskuteres i teknisk detalje på Language Log her og her og på John Wells’s phonetic blog her.

Dertil kommer at y udtales i/j, og u udtales som noget danskere hører som en mellemting mellem y og u. Altså:

æja-fjatla-jøøkytl

For engelsktalende er der desuden den ekstra vanskelighed at de ikke kan udtale rundede fortungevokallyde som y og ö (som alligevel mister sine omlydsprikker på engelsk), og at de tror at j udtales dj.

Jøkelgletsjeren

'Ø', 'fjeld' og 'jøkel' i grundform ental, grundform flertal og ejefald flertal. I sammensatte ord bruger islandsk ejefald hvor dansk bruger "fuge-s" og "fuge-e", som i 'Øfjeldsjøklen'.

Islandsk er jo nært beslægtet med dansk, og de tre ord der indgår i navnet – ey (i ejefald flertal eyja), fjall (i ejefald flertal fjalla) og jökull – kunne måske også være genkendelige for nogle danskere: Ø-fjeld-jøkel, Ø-bjergenes gletsjer, men det ser ikke ud til at ordet jøkel er så kendt mere. Dette gode islandske ord er ellers indlånt i nyere tid i de skandinaviske sprog og var velkendt da jeg var barn. Men medierne synes ikke at kende det, de foretrækker det kontinentale låneord gletsjer som vi i sidste ende har fra latin via fransk og tysk.

Det burde så blive til Eyjafjall-gletsjeren eller  Eyjafjalla-gletsjeren, men det gør det naturligvis sjældent. Det normale synes at være Eyjafjallajökull-gletsjeren, der strengt taget betyder Eyjafjallagletsjer-gletsjeren. Derudover er det jo ikke gletsjeren der er i udbrud, men den vulkan der ligger under den, altså kunne man have nøjedes med Eyjafjall-vulkanen og sparet megen udtalekval. Og moro.

Den slags geografi-’fejl’ er temmelig almindelige. I Centralasien ligger fx Tien Shan-bjergene, men shan betyder bjerg på kinesisk. Og kiang i Yangtzekiang-floden betyder flod. Amu Darya-floden løber (eller løb tidligere) ud i Aralsøen. Men darya betyder flod på persisk. Bab-el-Mandeb-strædet skiller Afrika og den Arabiske halvø, men bab betyder stræde på arabisk. Osv osv. Det er yderst tvivlsomt om det overhovedet har nogen mening at kalde sådan noget for fejl.

Læs også:

1. Kiribati Verdenshavenes vandstand stiger. Det skyldes som bekendt dels at den globale opvarmning smelter verdens is, dels at vand fylder mere jo varmere det bliver. Nogle steder kan de allerede...
2. Norsk sprog 1807-1820 [del 1 af 2] Sprogets betydning og den nordiske renæssance Før nationalismens tidsalder blev sproget sjældent tillagt en kulturel eller politisk betydning. Sproget var for de fleste et instrument til at kommunikere med. Men...
3. Na’vi Oeri ta peyä fahew akewong ontu teya längu. ‘ Jeg har næsen fuld af hans fremmede stank’ Det er ikke pga historien man bør se Avatar, den er temmelig endimensionel,...
4. Skabes der aldrig nye morfemer? Ordforrådet Det er en kendt sag, at ordforrådet i et sprog hele tiden ændrer sig. Ikke hvert minut selvfølgelig, men i et samfund som det danske med nye skandaler, modepåfund,...

9 kommentarer

• 

  af Bjørn A. Bojesen, 24. april 2010 @ 00:25

  Tak for frisk artikel!

  Jeg var på nippet til at gå i gang med at skrive et indlæg om Øvulkanen selv (i følge én jeg kender på Island, kan “fjöll” også bruges i betydningen vulkan), så det var godt jeg fik tjekket bloggen.

  Hvad jøkel angår, så vil jeg lige tilføje det gode skandinaviske ord bræ. Det er det mest benyttede i Norge: Jostedalsbreen osv.
  Ærgerligt at de danske medier klamrer sig fast til (alpine) gletsjere når vi har så maleriske ord som “bræ” og “jøkel” tilgængelige i synonymkælderen!
• 

  af Bjørn A. Bojesen, 24. april 2010 @ 00:55

  Det fænomen at islandsk ll udtales “tl” kaldes i øvrigt segmentering. Det forekommer også ved enkelte andre bogstavkombinationer, fx udtales navnet på Tjörnin – søen i Reykjavik centrum hvor alle børnefamilier går hen for at made fugle – mere eller
  mindre som “tjøtnin”.

  Segmentering findes også på færøsk (ull ‘uld’ udtales “utl”), og i enkelte vestnorske dialekter. Hvis man tager færgen fra Hirtshals til Stavanger, kan man høre at “atle” mennesker er født lige, og besøge bydelen Madla (et sjældent eksempel på at den segmenterede udtale er blevet skriftliggjort, se http://no.wikipedia.org/wiki/Madla ).
• 

  af Ole Stig Andersen, 24. april 2010 @ 01:05

  Jeg tænkte også på det flotte ord bræ. Men er der ikke den forskel på bræ og jøkel at bræen er på vej ned ad bjerget, mens jøklen ligger som en hat oven på det? Eller er det en forskel jeg selv har fundet på?
• 

  af Ruben Schachtenhaufen, 24. april 2010 @ 14:58

  Det skal lige siges at det kun er det sidste l der er ustemt.

  Jeg har nu skrevet lidt om at det ustemte l og slappe y ikke er så fremmedartede igen. Vi dem også som sproglyde i dansk i bestemte kontekster: http://schwa.dk/eksotiske-lyde/slappe-yer-og-ustemte-ler-i-islandsk-og-dansk/
• 

  af Ole Stig Andersen, 24. april 2010 @ 15:07

  Ovre på Schwa.dk giver Ruben en nærmere redegørelse for det ’slappe y’ i ‘jökull’ og for den ustemte udtale af dobbelt-l. Han sætter dem ind i en dansk sammenhæng hvor begge lyde faktisk findes i visse særlige lydforbindelser. Se http://schwa.dk/eksotiske-lyde/slappe-yer-og-ustemte-ler-i-islandsk-og-dansk/
• 

  af inga johanson, 24. april 2010 @ 18:32

  Också i det tyska TV-programmet Volle Kanne zdf.de försöker Max Raabe på uppmaning från programledaren att uttala namnet på vulkanen.
• 

  af Jens S. Larsen, 26. april 2010 @ 13:09

  “Øfjeldsjøkel” er faktisk et lidt simplere ord end “skolefritidsordning”:

  Skole-fri-tids-ordning : 4 dele
  Eyja-fjalla-jökull : 3 dele
• 

  af Ole Stig Andersen, 26. april 2010 @ 13:23

  Jens skrev: “Øfjeldsjøkel” er faktisk et lidt simplere ord end “skolefritidsordning”
  Já, men ikke på islandsk

  Skole-fri-tids-ordning : 4 dele
  Ja, men i denne sammensætning svækkes “-tids-” til nultryk, og “skolefritidsordning” har derfor samme rytmestruktur som Eyja-fjalla-jökull:
  Stærktryk-nultryk-Bitryk-nultryk-Bitryk-nultryk.

  Tror jeg, jeg kan jo ikke islandsk.

Links til dette indlæg

1. Slappe y’er og ustemte l’er – i islandsk og dansk – ə — 24. april 2010 @ 14:42

RSS feed til kommentarerne til dette indlæg TrackBack URI

Skriv din kommentar