SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Digitale ordbøger

Bomærke

Kan vi ikke få skruet ned for dommedagsretorikken?

Det eneste konstante er forandringen. Og alligevel er der en evindelig ballade hver gang vi tager afsked med noget kendt og siger goddag til noget nyt. Tag nu fx ordbøger, hvor salgstallene falder for de trykte versioner, og hvor markedet for digitale versioner bliver større og større. Det vilkår arbejder vi under hos Gyldendals Røde Ordbøger, og det er en spændende udvikling at være del af.

Vi har udgivet ordbøger til cd-rom siden sidste århundrede, og lancerede online-ordbøger i 2008. I 2009 kom ordbøgerne som iPhone-apps og i 2010 kommer Android-versioner. Mange skoler skifter deres adskillige hyldemeter røde ordbøger ud med onlineordbogsabonnement for alle elever og lærere. Og hvis eleverne skal til en eksamen hvor de ikke må være online, får de en tidsbegrænset offlineversion der automatisk forsvinder efter eksamensperioden. Hvis man vil have en ordbog der virker uden strøm, kan man købe en bog. Hvis den gerne må være digital, men man ikke er tryg ved virtuelle varer, kan man købe en cd-rom. Hvis man ikke gider gå i fysiske butikker efter virtuelle produkter, kan man downloade samme indhold og program som på cd-rommen. Og hvis man vil have det sidste nye hele tiden uanset hvilken computer man arbejder fra, abonnerer man på onlineordbøgerne.

Der er altså stigende grad af fleksibilitet i produktudvalget og indkøbssituationen. Hvad med brugssituationen?

I trykte ordbøger har pladsen altid været et vigtigt parameter, der er blevet spinket og sparet på papiret, og alle oplysninger er blevet givet så kortfattet og komprimeret som overhovedet muligt. På nettet kan vi brede os og vi kan tilbyde RIGTIG mange resultater. Vi kan vise værkerne sammen, og en deraf følgende onlinefordel er, at man ikke skal vælge ordbog, blot retning, fx dansk-engelsk. Så får man alle de dansk-engelske resultater som man har købt adgang til:

Opslagsordet 'pige' i de dansk-engelske ordbøger. Dobbeltklik for tydeligere udgave.

Opslagsordet 'pige' i de dansk-engelske ordbøger, fortsat. Dobbeltklik for tydeligere udgave.

Vi kan også give forslag til oversættelser til synonymer til opslagsordet, hvis man ikke fandt hvad man søgte i første omgang, samt til opslagsordet i sammensætninger hvor det optræder. Fx vil søgning på ’pige’ finde både ’pige’, ’da jeg var pige’ og ’pigecykel’ og ’alenepige’ – og mange flere:

Sammensatte ord og synonymer. Dobbeltklik for tydeligere udgave.

Søgningen finder også resultater på opslagsordet som oversættelse i ordbøger den anden vej. Dvs. at hvis du søger et dansk ord, giver vi dig først vores kendte engelske oversættelser. Men vi finder også de steder i engelsk-danske ordbøger hvor dit danske opslagsord er en oversættelse til et engelsk opslagsord, og giver dig disse engelske ord:

Oversættelser af 'pige' hentet fra Engelsk-Dansk Ordbog. Dobbeltklik for tydeligere udgave.

De kan være lidt skæve oversættelsesforslag til dit oprindelige danske opslagsord:

'Skæve' oversættelser af 'pige'. Dobbeltklik for tydeligere udgave.

Og der er ikke kun fordele for brugerne, men også for de hårdtarbejdende leksikografer. Man har altid kunnet skrive til os med bidrag og rettelser til ordbogen, men nu giver brugeren os forslag til nye ord ved blot at søge på dem – vi holder øje med hvilke søgninger der ikke finder et resultat, og ordet bliver automatisk kandidat til optagelse. Denne viden om hvordan ordbøgerne rent faktisk bliver brugt har vi aldrig kunnet få fra brugen af bøgerne, og det er en fager ny verden for en leksikograf at befinde sig i.

Vi kan meget andet, finde fejlstavede og bøjede søgeord, vise mange flere bøjninger mange flere steder, lave brugertilpassede sider med flere eller færre resultater, men formålet med denne tekst er ikke at gøre reklame for Gyldendals ordbøger, så lad bare de allerede nævnte eksempler være nok.

Clayton M. Christensens klassiker fra 1997 om 'disruptive technologies', opfindelser der ødelægger eksisterende markeder

For (nu kommer vi til det med dommedagsretorikken) hvordan hilses disse nye muligheder velkommen? Med gråd og tænders gnidsel, forudsigelser af bogens snarlige død, og generel begrædelse af hvilket forfærdeligt tab det vil være. Man kan fx læse en artikel i Jyllands-Posten hvor indgangsbønnen er, at den digitale fremmarch er så heftig, at det eneste der mangler for at eksekvere dødsdommen over den trykte udgave, er en underskrift, eller lytte til middagsradioavisen fra d. 31. august 2010, hvor jeg i en lang samtale forsøgte at holde intervieweren på sporet af, at dette ikke er en dør der lukker, det er en dør der åbner. Men Radioavisen valgte at bringe det klip hvor jeg satte navn på ordbøger, der muligvis ikke vil blive genoptrykt på papir. Og ja, vi skal i forlagsbranchen forholde os til en ny virkelighed, det der i 1980’erne hed et paradigmeskifte og som vi nu kalder disruptive innovation (opløsende udvikling – interessant behandlet af Clayton Christensen).

Er det nu så tragisk? Blander pressen ikke indhold og form sammen? For det ville da være tragisk, hvis al den viden der ligger opsamlet på tryk skulle gå tabt, eller at vi pludseligt blev ligeglade med al denne viden, men det er jo ikke tilfældet. Der bliver bestemt ikke slået mindre op i ordbøger end tidligere. Der bliver ikke søgt mindre viden. Det er min påstand at der bliver skrevet og læst som aldrig før, bare ikke på papir. Gyldendal har udgivet ordbøger siden 1798, og vi er mange der holder endog rigtig meget af bøger og er opdraget til at behandle dem med veneration. Men venerationen går forhåbentlig på det kloge indhold, ikke på det gulnede papir. Det vigtigste er dog at tilegne sig viden – ikke metoden og ikke mediet.

Vi kan trygt overlade til markedskræfterne at trykke bøger så længe nogen gider købe dem. Og hvis ingen gider købe dem, er det fordi indholdet er værdiløst eller tilgængeligt andetsteds på en mere praktisk/tilgængelig/uforgængelig/anvendelig/billig/bærbar måde. Hvorfor bliver dette ikke behandlet som en god nyhed?

Det ærgrer mig når journalister går baglæns ind i fremtiden, med blikket stift rettet mod det forgangne, det ærgrer mig endnu mere at deres læsere ikke får de gode nyheder om mulighederne i dag, og det ærgrer mig helt enormt at denne tilbageskuende energi ikke bliver brugt på at afdække morgendagens potentiale.

Lotte Follin, redaktionschef
Ordbogsafdelingen, Gyldendal

Læs også:

  1. Hjælpemidler i sprogundervisningen Elle mai s’arranger, quelques phrases sortent amende GoogleTranslate oversætter til fransk, men hvilket fransk? ”Elle mai-être vrai, mais il peut aussi se tromper” er oversættelsen dansk-fransk i Google Translate af...
  2. Svensk-Dansk Ordbog I oktober 2010 udkom Svensk-Dansk Ordbog på Politikens Forlag. Det er en stor, helt nyudviklet ordbog der er tænkt som afløser for Valfrid Palmgren Munch-Petersen og Ellen Hartmanns store svensk-danske...
  3. Kollokationer Hvad er kollokationer? Ordet ser fremmed ud, og et oplagt sted at slå op er da også en fremmedordbog. Slår vi op i Gyldendals Fremmedordbog, kan vi læse at ordet...
  4. Den Danske Ordbog på nettet ordnet.dk/ddo Siden november 2009 har Den Danske Ordbog været tilgængelig på nettet. Redaktionen af Sprogmuseet har i den anledning bedt mig give en omtale af ordbogen, dens omfang og anlæg...
Tagget med: , , , , , , , , , , , , , ,

3 kommentarer

  1. Sådan er det med udvikling, folk vil altid kigge tilbage på det der tidligere var standard med nostalgiske følelser, mens de glemmer de dårlige sider af de forgangne tider.

    Jeg købte i sin tid Den Danske Ordbog i subskription til mig selv i studentergave og ved gud jeg elsker hvert af de seks bind. Jeg elsker at sidde en stund og bladre i værket og finde sjove og interessante ord, mens jeg lader min fingre glide over det tykke papir og jeg bliver glad hver gang jeg kigger op på hylden og ser det imponerende værk med det flotte gyldtryk på ryggen.

    MEN alligevel kunne det ikke falde mig ind at bruge dem som et værktøj til ordbogsopslag, for sagen er at jeg hurtigere og nemmere kommer til de ønskede data ved at slå op i DDO på min computer – og ikke alene er det nemmere, men også mere brugbart da jeg kan klikke mig videre til andre ressourcer, som Ordbog over det Danske Sprog og KorpusDK samtidigt med at ordbogsopslaget er mere omfangsrigt.

    Jeg elsker mine trykte ordbøger, men jeg er holdt op med at bruge dem som værktøj, da teknologien har skænket mig langt overlegne værktøjer.

  2. ”Det eneste konstante er forandringen.”

    Hm… Et indlejret Buddha-citat… :-)

  3. @Lotte Follin

    Tak for interessant indlæg!

    Du skriver:

    ”Vi kan trygt overlade til markedskræfterne at trykke bøger så længe nogen gider købe dem. Og hvis ingen gider købe dem, er det fordi indholdet er værdiløst eller tilgængeligt andetsteds på en mere praktisk/tilgængelig/uforgængelig/anvendelig/billig/bærbar måde.”

    Som forlagsansat ved du vel at der er mange bøger, i hvert fald skønlitterære, der på trods af en høj kvalitet hverken sælger eller sælges? Bare spørg enhver ”skæv” forfatter eller oversætter af litteratur fra små sprogområder.

    Her må man også se på parametre som dannelse, uddannelsessituationen, modebilledet, konkurrence fra andre medier osv.

    Da vi mennesker er flokdyr, er det yderst vigtigt at der ved siden af markedskræfterne også findes andre aktører der kan fremhæve de perler som vi ellers ville ignorere i forblændelsen fra bestsellernes skinnende omslag.

Skriv en kommentar