SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Atomord

ATOM-
-alderen
-angreb
-anlæg
-angst
-badedragt
-beskyttelse
-beskyttelsesrum
-bestråling
-bestykning
-bevæbning
-bil
-blondine
-bombe
-bombebadedragt
-bombebeskyttelse
-bombebrag
-bombeeksplosion
-bombefly
-bombeforsøg
-bombemaskine
-bombemål
-bombesprængning
-bombning
-bryllup
-demonstrant
-diskussion
-drevet
-død
-eksplosion
-energi
-fare
-fly
-forsker
-forskning
-forsøg
-forsøgsområde
-forsøgsstation
-frygt
-fysiker
-ged
-guf
-gødning
-halløj
-hjernet
-hus
-kjole
-ko
-konge
-kongres
-kost (fejekost)
-kraft
-kraftværk
-kraftstation
-krig
-kræft
-kugler
-køkken
-ladning
-lys
-magt
-march
-medicin
-missil
-modstander
-opløsning
-oprustning
-ovn
-patron
-pige
-pjece
-professor
-prøvesprængning
-pudder
-raket
-raketbase
-realisme
-saft
-sexbombe
-sikkerhed
-sky
-slagkraft
-sprængladning
-sprængning
-station
-stjerne
-stoppet
-støvsuger
-teknologi
-tiden
-ubåd
-udstilling
-undersøgelsesanstalt
-univers
-vognstyrer
-våben
-våbenangreb

-ødelæggelse

Store begivenheder kan afkaste nye ord. En fodboldspillers uheldige boldbehandling under VM i 1986 medførte udtrykket “en Jesper Olsen”. Efter den store asiatiske flodbølge i 2004 kan alverdens børser nu ifølge dagspressen blive ramt af en “tsunami af reaktioner” ved dårlige økonomiske nyheder, og krigen i Libyen i foråret 2011 kan udsætte Europa for “en tsunami af flygtninge”.

Så mange sproglige nyskabelser som fulgte efter atombombningen over Hiroshima og Nagasaki i august 1945 og de mange prøvesprængninger i de følgende 15 år, hører dog nok til sjældenhederne. Fænomenet var internationalt og rimeligvis stærkest i USA. Det store bog- musik- og filmværk Atomic Platters. Cold War Music from the Golden Age of Homeland Security dokumenterer en god del af atombombens indflydelse på amerikansk underholdningskultur og propaganda og giver bl. a. eksempler på tidens besynderlige atomgadgets, sange til atombombens pris og nye ord i telefonbøgerne.

Miss Atomic Bomb

"Miss Atomic Bomb Nevada" er fotograferet af Don English 1957 i forbindelse med en atomprøvesprængning. Fotoet har fået en status som det stærkeste udtryk for 1950'ernes sammenblanding af atomvåben og kvindelig sexualitet. Titlen "Miss Atomic Bomb" blev opfundet til lejligheden.

Hvad med at købe ind hos “Atomic Shoe Co”, “Atomic Sign Co”, “Atomic Sportswear, “Atomic Surgical Supl & Equip Co”, “Atomic Trimming Co” eller “Atomic Undergarment Co”? Eller få sig en “Atomic Hairdo” og købe en “Atomic Cocktail” på den lokale “Atomic Cafe”? Eller bidrage ved kåringen af “Miss Atomic Bomb Nevada” – som naturligvis var behørigt udstyret med en badedragt med påsyet paddehattesky?

Atombombebadedragt

"Atombombebadedragt", Billed-Bladet nr. 14, 7/4 1953 s. 32. Teksten forklarer: "Knap havde den sidste Forsøgs-Atombombe sendt sin hvide champignon-formede Røgsky til Vejrs over Nevadas Ørken (17. Marts 1953), før en virkelig kvik Badedragts-Fabrikant opfandt Atom-Badedragten og lancerede den ved en Swimmingpool i Las Vegas, ikke langt fra Stedet, hvor Atombombe-Forsøgene fandt Sted. Det er virkelig lykkedes, ved hjælp af flødeskums-lette Stoffer, at overføre den champignon-formede Sky til den klædelige Badedragt. Om dennes virkning er lige saa afvæbnende som A-Bombens, foreligger ingen Depecher om."

Man kunne dog også være med i Vesteuropa, også i Danmark. Under arbejdet på min bog Den kolde krigs billeder fra 2009 stødte jeg i danske medier fra 1940′erne og 1950′erne på et væld af ord med “atom” som præfiks. Jeg noterede langt fra alle, men listen ved siden af denne artikel er vel imponerende nok alligevel. Hertil kan man desuden lægge navne som Atom-Otto, Atom-Thorn og Atommeliden og ord, der på forskellig måde indeholder forvanskninger af “atom” eller kun får mening hvis det medtænkes.

Atomblondinen

"Atom-blondinen", Se og Hør 24/1 1958, også kaldet "Den blonde atombombe". Særlig meget mere var der åbenbart ikke at sige om den skotske sangerinde, som ikke var meget kendt i Danmark.

Man kan indvende, at ord som “atomangreb”, “atomkrig” og “atomødelæggelse” er logiske følger af den politiske virkelighed, det nye våben skabte, og det er da også overvejende sådanne, som er blevet stående frem til i dag. Mere bundne til deres tid er “atombadedragt”, “atomkjole”, “atomguf” og andre i den glade afdeling, men som vi skal se, kan fx “atombombe” også indgå heri.

 

Atomko

Bo Bojesen kaldte sin tegning i Politiken den 1. juli 1955 for "Fremtidens Danmark", sikkert med henvisning til det berømte socialdemokratiske partiprogram af samme navn. Atomfysikeren Niels Bohr står med sin obligate pibe og forsøger at sælge sin mekaniske atomko Urania, som skal fodres med radioaktive isotoper. Gennem den venlige satire ses fascinationen ved af den mekaniske fremtid, der var en almindelig forestilling i 1950'erne, og en lige så almindelig tiltro til, at atomkraften ville spille en nøglerolle heri. Niels Bohr var umådeligt populær, ikke mindst for sin medvirken i udviklingen af den første atombombe - hans modstand mod atomoprustning sprang pressen lettere hen over. (Klik på billedet for læselig tekst)

Koblingen mellem atomvåben og fest kan være vanskelig at forstå i dag, men hænger sammen med den helt overvejende positive modtagelse, atomvåbnet fik i den vestlige verden, indtil det i slutningen af 1950′erne gik op for dens politikere, militærfolk og offentlighed, at det nye våben var en alvorlig risikofaktor også mod dem selv. Social-Demokraten kaldte den 7. august 1945 nyheden om Hiroshima for “Det største videnskabelige Forsøg i Historien”, mens Berlingske Tidende dagen efter skrev om “Fabelagtig Opgangstid for den kommende Slægt”. Og euforien fortsatte gennem årene, også lang tid efter at man kunne vide bedre. Berlingske Tidende havde på sin forside den 3. marts 1949 en reportage fra “Historiens første Non-Stop Flyvning rundt om jorden”. Reporteren berettede her triumferende om den fuldt bevæbnede “USA-Atombombemaskine”, som var beviset på, at USA nu kunne atombombe “hver Plet paa Jorden”. Det var “en ny Sejr i Kold-Krigen”, som betød at “intet Fjendemaal” nu lå udenfor USAs rækkevidde:

Kaptajn Gallagher udtalte over for Journalisterne:

- Det hele gik glat og uden Vanskeligheder. Vi arbejdede i Skift, og man sov udmærket i Maskinen. Hvad vi vilde vise med denne Tur, var, at man nu kan flyve en Bombemaskine til et hvilket som helst Punkt paa hele Jorden – ligegyldigt, hvornaar det bliver paakrævet.

Da Journalisterne spurgte ham, om man ogsaa kunde flyve en Atombombe ind over Sovjetunionen, svarede Gallagher smilende:

- Lad os hellere sige, at vi kan flyve den hen, hvor der er Brug for den.

Og fra pressens lette kavaleri, men alligevel ganske typisk, står dette uddrag af Se og Hørs reportage den 19. oktober 1956 fra en militærøvelse på Amager:

“I sidste uge eksploderede en atombombe på Amager. Det var heldigvis kun en ganske lille én. Men den kendte paddehatteformede atomsky udfoldede sig planmæssigt, og bomben var højdepunktet under en demonstration af øvelses- og signalammunition, der blev foretaget på det inddæmmede areal, og som var arrangeret af ca. 1000 indbudte fra militær, civilforsvar, politi og brandvæsen. Demonstrationen varede tre timer, og der var efter sagkundskabens mening adskillige forbedringer blandt det, der vistes. Navnlig var militærfolkene glade for nogle flyvebombe-imitationer, der først eksploderede efter at have udløst en infernalsk hyletone. Også nogle yderst naturtro faldskærmssoldater af papir, der blev udkastet fra flyvemaskine, gjorde lykke. Og et dannebrogsflag der pludselig dalede ned fra skyerne, blev hilst med bifald.”

Atompigen Hayworth

"Atompigen Hayworth", Billed-Bladet nr. 5, 4/2 1947, blev den første af en lang række smukke kvinder, som blev hyldet gennem en sammenkobling til atombomben. Bladets forklaring lød som følger: "En bunke Energi, en Del Talent, uomtvistelige Danseevner og en sjælden Velskabthed har bragt Rita Hayworths Navn frem blandt de største i Hollywood. (...) Hendes sidste film hedder i øvrigt "Gilda". Den har faaet Navn efter hende, idet hun blandt Amerikanerne altid benævnes Gilda. Det kommer af, at den første Atombombe, der blev kastet over Bikini-Lagunen, var døbt saadan, og paa den var malet et stort Billede af Rita Hayworth, Filmverdenens Atombombe."

Kvindelig skønhed og sexualitet står centralt i komplekset af de glade atomord. Begrebet “sexbombe” har en etymologi, som starter ved forbindelser til “atom”. Rita Hayworth blev i 1946 kendt som “atompigen”, hendes efterfølgere gennem 1940′erne og 1950′erne blev til “atombomber”, “atomstjerner”, “atom-sexbomber”, “anatombomber”, “atombombeeksplosioner” osv, indtil de endte som “sexbomber” eller slet og ret “bomber”. Enhver dansker i 1960′ernes begyndelse vidste, at “bomben” var et synonym for atomvåbenet, og herfra var der også forbindelse til fx “talentbombe”eller “humørbombe”.

Abombe i trikot

"Atombombe i trikot" fra Se og Hør nr. 24, 11/6 1954, kunne ifølge billedteksten kaldes således, fordi hun var så "temperamentsfuld" og "sprudlende", at hun havde lagt Broadway for sine fødder. Man forstår, at det slet ikke var så ilde at blive ramt af en atombombe.

Tegneseriepinup’en Jane fik en atomkjole, som (naturligvis) var pikant gennemsigtig. Anders And og Fedtmule brugte “atomsaft” uden alvorlige konsekvenser, og Gøg og Gokke lavede sjov på “Atomøen”, som faktisk bare var et ganske almindeligt stillehavsrev. Og børnene kunne i julen 1953 være så heldige at få foræret “Atombomberen”, en legetøjsflyver med automatisk bombeudløsning til kr. 4,85. En “atombombebadedragt” var i 1952 en smart beklædningsgenstand. Picasso blev i 1946 kaldt for “malerverdenens atombombe”.

Atomhuset

På "International El- og Atomudstilling" i Forum i oktober 1957 præsenterede el-industrien en lang række af den slags køkken- og gør det selv-maskiner, som siden kom til at præge danskernes hverdag og fritid. Der var her en stærk tendens til at beskrive de forskellige nye redskaber og deres bagved liggende teknologier som atomare. I overensstemmelse hermed stod traktementet på husmoderforeningernes hjemmebag Atomguf. Billed-Bladet fulgte op med et par reportager fra amerikanske Atomhuse, som angiveligt skulle være klar i prototyper. Om "atomkøkkenet" hedder det den 21. marts 1958, at det er " blevet til atom-køkken. Det straaler i alle regnbuens farver, og saa har det særlige elementer til opbevaring af fødevarer, der er konserveret med atomenergi. (Tidsskriftet PLASTIC beretter, at man til dette formaal tager gammastraaling til hjælp). Fra en "kommandocentral" har man hånd i hanke med ventilation og varme, og herfra kan man sende forskellige dufte ud i boligens rum. Paa en skærm kan man se og tale med den besøgende, der henvender sig ved yderdøren, og man kan saa i køkkenet tage stilling til, om man vil lukke op... Ogsaa søndagsstegen kan man paa skærmen se farvegengivet, naar man henvender sig til sin slagter i tele-visio-fonen!"

Atombomben kunne hertil – tilsyneladende næsten uden modifikationer – bruges som erstatning for gas i husholdningernes komfurer, smelte den grønlandske indlandsis til glæde for menneskeheden, sprænge nye mineskakter eller sættes i flyvemaskiner, så man kunne flyve til New York på en time. Eller den kunne bruges som “atommedicin”. Det er symptomatisk, at Billed-Bladet den 27. april 1954 blæste til “atomkrig mod kræften” i anledning af forsøg med nye strålebehandlingsformer, og at Social-Demokraten den 21. september 1955 i samme anledning skrev om “atom-bombardement af spioner”.

Atompudder

Annoncen for "Atom-let" fra Dubarry til "den moderne Kvindes Skønhedspleje" optrådte i Tempo 13/11 1945.

Atomeuforien toppede i 1957. Først kom sputnikchokket i oktober 1957, som afslørede, at også Vesten var sårbar overfor atomangreb. Kort tid efter fulgte en bred erkendelse af, at radioaktivitet fra de mange prøvesprængninger var et sundhedsproblem. Herfra var vejen banet for folkelige protestbevægelser over det meste af kloden, som gjorde det til dårlig stil at lave smarte associationer til atomvåbnet. Siden har man vistnok ikke set reklamer for “atompudder” til kinderne, og ikke kunnet serveret “atomguf” til en køkkenmesse.

Men den todelte badedragt bærer stadig det navn, den fik efter de uhyre populære atomprøvesprængninger ved Bikini-atollen i juli 1946. Og “sexbombe” kendes endnu, omend forbindelsen til atomvåbenet rimeligvis er glemt, og afledninger som “platinbomber” og “brystbomber” er stadig i omløb i den mere populære del af dansk presse.

Søren Hein Rasmussen, lektor
Historisk afd, Aarhus Universitet

Læs også:

  1. Samlejet som kommunikationssituation I filmen så man en mand og en kvinde i samleje på en lille scene. Undervejs hørte man gentagne gange fra kvinden: Støn, støn! Såvidt jeg husker, var der ingen...
Tagget med: ,

2 kommentarer

  1. Betegnelsen “atombryllup” stammer tilsyneladende også fra ca. 1955 (ifølge ODS). Som barn, der voksede op med trusler om atomkrig og Tjernobyl, syntes jeg det var en underlig, dyster betegnelse for 75-års bryllupsdagen, men nu giver det mere mening.

  2. Et par begreber mere:
    Atomarbejder, ansat i den del af industrien som producerede eller producer atomvåben. På amerikansk kaldes de også energiarbejdere pga deres virksomheders kontrakter med Energiministeriet.
    Atompacifist.
    Atompacifisme
    Atomveteran, civil eller militær som har været i nærheden eller tæt på et atomvåbenforsøg, specielt i den tidlige del af den kolde krig.

Skriv en kommentar