Dirigere

Verbet at DRESSERE ’afrette, oplære’ er lånt fra fransk dresser som foruden ’dressere’ betyder: ’rette ud, gøre lige; anrette’. Det er igen lånt fra italiensk d(i)rizzare ’rejse op; surre fast’ som igen stammer fra vulgærlatin dîrectiâre ’rette ud, gøre lige’. Det er afledt af dîrectus ’rettet ud, (gjort) lige’. Det er det samme som fremmedordet direkte – et participium af  verbet dîrigere ’rette ud, rette, bestemme’,  jf. fremmedordet dirigere ’styre, lede (især orkestermusik)’.

Dress

Det samme franske verbum dresser er lånt til engelsk som dress. Det har betydninger der ligner det franske verbums som fx ’rette ind i geleddet; ordne …’ men også betydninger som det franske verbum ikke har, først og fremmest ’klæde på’. Heraf afledes navneordet dress ’påklædning; kjole’.

Dressing

Verbet dress betyder på engelsk også ligesom fransk dresser ’anrette’ fx ’anrette en salat’, og deraf fås afledningen dressing som på dansk kun betyder ’flydende tilbehør til salat’; men på engelsk desuden også ’det at klæde sig på; forbinding; salve; tøjstivelse; udspredt kompost [kendt på dansk som topdressing].

Adresse

En udvidelse af fransk dresser med forstavelsen a-: adresser betyder ’rette til, sende til, stile til’, lånt på dansk som adressere ’forsyne et brev med en angivelse af det sted hvor modtageren af brevet bor’, med det afledte substantiv adresse ’angivelse af det sted en person bor’.

Det keltiske navnelement -rix er almindeligt kendt fra historierne om Asterix og hans gæve gallere. Rix betød 'rig, mægtig'

Det latinske verbum dîrigere kommer af ældre disregere, sammensat af dis- ’fra hinanden, i alle retninger’ + regere ’styre, rette’. Andre sammensætninger med regere ’styre, rette’ på latin har vi i de verber der er lånt på dansk som erigere, korrigere. Og dette regere er igen afledt af ordet rex ’konge’; det er beslægtet med indisk rajah ’konge’ (sml. maharajah egtl. ’storkonge’), og også med keltisk –rix i fyrstenavne som fx Vercingetorix. Det keltiske –rix er lånt videre til germansk som rîk- ’mægtig, rig’, det er det der er blevet til dansk rig.

Jan Katlev, ph.d. i lingvistik
forfatter til Politikens “Etymologisk Ordbog”

Te (Camelia sinensis). Fra Koehlers Medizinal-Pflantzen, 1887

Navnet på drikken te stammer via hollandsk thee og malajisk teh (lånt via den hollandske kolonialhandel i Ostindien) fra ordet té på det sydkinesiske sprog hokkien / fujian som tales i provinsen Fujian og på Taiwan. – Ordformen te genfinder vi i Europa overalt mod vest og nord: engelsk tea, tysk Tee, fransk thé etc. etc.

En anden kinesisk form, som man har både på standardnordkinesisk (’mandarin’) og på det sydkinesiske kantonesisk, er cha. – Denne form er lånt til østasiatiske sprog som japansk, koreansk,  thai, tagalog (tsaa) – og også visse indiske sprog som fx bengali og gujarati. Den samme form er også den almindeligste i ét europæisk sprog, nemlig portugisisk chá (importeret via den sydkinesiske koloni Macao). Den samme form cha, char har været almindelig i indisk-engelsk soldaterslang.

En udvidet form af cha er kinesisk chá yèh egtl. ’teblade’. Den form er blevet til formen chay, shay, som findes både på indiske sprog som fx hindi, desuden på mellemøstlige sprog som tyrkisk, arabisk, persisk, georgisk – og også øst- og sydøsteuropæiske sprog som albansk, rumænsk, slovensk, serbokroatisk, bulgarsk og russisk, og også nygræsk tsai.

En tredje kinesisk form har man på det kinesiske sprog wu som tales i og omkring Shanghai; der hedder drikken te: zu. Denne form af ordet er ikke lånt til noget sprog uden for Kina.

Jan Katlev, ph.d. i lingvistik,
forfatter til Politikens “Etymologisk Ordbog”

… hedder  den ø jeg sidder og skriver på. Det er et ord med to vokaler: Sjælland og derfor med to stavelser. Grænsen mellem de to stavelser skal ligge et sted mellem de to vokaler, sådan at ordet kan stavelsedeles på en af følgende måder

• Sjæ+lland
• Sjæl+land
• Sjæll+and

De tre opdelinger kunne svare til tre forskellige opfattelser af både ordets udtale, dets betydningssammensætning og dets mulige opdeling i oprindelige bestanddele.

Den midterste opdeling, Sjæl+land, er den der tilsyneladende giver den enkleste betydningssammensætning, altså fx ’Sjæl(ens) land’, selv om det virker lidt underligt hvorfor lige den her ø skulle hedde sådan. Trods alt er det så nok ikke fra en sådan sammensætning navnet stammer.

Læs mere…

Hjælp jeg har fået hund – eller rettere sagt kærestens datter har fået hund og midlertidigt parkeret den hos os under et længerevarende udlandsophold.

Det er en såkaldt mindre selskabshund af racen GRIFFON BRUXELLOIS. Filmelskere vil genkende den fra Jack Nicholson – filmkomedien As Good As It Gets (Det bliver ikke bedre ) hvor en bøssenabo prakker ham den på til pasning og han starter med at smide den ned gennem affaldsskakten.

Det gør vi ikke med ’vores’ meget søde lille GRIFFON – som for resten bærer det grønlandske navn NUKA (egtl. ’lillesøster’). Men jeg spekulerer på hvad det er for et ord GRIFFON?

Læs mere…