I et tidligere indlæg her i Sprogmuseet har jeg antydet, at ordet sprogsyn ligesom ordet menneskesyn har fordømmelsespotentiale. Betegnelsen opfandt jeg til lejligheden og den er vist selvforklarende.

Jeg overvejede derefter, om sammensatte ord, der ender på syn, i almindelighed har fordømmelsespotentiale. Jeg antog, at der midt i den opvarmede klimadebat kunne være nogen, der havde fundet på at sammensætte klima med syn for at have et nemt ord, som med positivt eller negativt fortegn kunne bruges til at karakterisere meningsfæller og modstandere med. Jeg googlede ordet klimasyn og fandt en enkelt forekomst. Efterfølgende har jeg kontrolleret mine antagelser ved en tilbundsgående googling af de pågældende ord. I det følgende gør jeg rede for resultaterne.

Til dem, der ikke orker at læse videre, vil jeg blot sige, at det ser ud til, at jeg havde ret.

Læs mere…

Hvad er kollokationer? Ordet ser fremmed ud, og et oplagt sted at slå op er da også en fremmedordbog. Slår vi op i Gyldendals Fremmedordbog, kan vi læse at ordet betyder: ”særlig tit brugt sammenstilling af ord, fx en rislende kilde”. En anden god ordbog at ty til er Den Danske Ordbog. Den giver os følgende definition og eksempler: ”forbindelse af to eller flere ord der sædvanligvis optræder hyppigt sammen fx bære ansvaret eller vægtige argumenter.” Og i Den Store Danske kan vi læse denne definition:

kollokation, (af lat. collocatio, af collocare ’sammenstille, placere’, af con- og locus ’sted’), grammatisk betegnelse for leksikalsk sammenhæng i et syntagme, indført af den britiske sprogforsker J.R. Firth. Kollokation findes, hvor ord hyppigt optræder sammen, fx stærk sammen med ord som kaffe og argument og kraftig sammen med ord som vin og motor.

Læs mere…

- Mor, hvorfor står manden og piller ved sig selv ved automaten??

- Bare rolig skat, det er bare en fransk turist …

Denne fiktive dialog mellem mor og forundret barn kunne sagtens være virkelighed, hvis man nu var en etsproget (eller var det tosproget ifølge Folkeskolelovens §4a?) fransk turist og fulgte anvisningerne i de nye århusianske bussers betalingsautomater bogstaveligt.

Læs mere…

Sprøjtegift? = Pesticid? = Plantebeskyttelsesmiddel? = Planteværn!

Siden bondestenalderen for 6000 år siden har man med de bare næver og redskaber bekæmpet ukrudt og skadedyr. For kun omkring 100 år siden fandt man af uvidenhed på at bruge sprøjtegifte, der har vist sig uhyre effektive, men med voldsomme bivirkninger.

I dag er der  sprøjtegifte i vores natur, fødevarer og drikkevand. Det har bombet bestanden af lærker, viber og alverdens dyr og planter tilbage i både antal og artsrigdom. Samtidig ved vi nu, at giftene skader sædkvalitet og folkesundhed generelt. Alligevel sprøjter færre og færre landmænd mere og mere.

En af årsagerne til, at landbrugsindustrien slipper af sted med denne forgiftning af os alle og vores verden, skal findes i det sproglige bedrag, vi har været udsat for. Da den kemiske krigsførelse startede, kaldte man giftene, det de er, nemlig sprøjtegifte. I dag bruger man i folkemunde mest ordet pesticider, der dækker over en række sprøjtegifte til forskellige formål, for eksempel herbicider, insekticider eller fungicider.

Læs mere…

2003: Nordmanden Atle Antonsen introducerer – på engelsk! – det indtil da ukendte danske ord "kamelåså" for verden

Foranlediget af Martin Perssons kommentar til Dorthe Bleses og Hans Basbølls artikel igår om at dansk er så utydeligt (eller forfinet moduleret med klangfulde vokaler næsten hele vejen igennem), at danske børn må bruge betydelig længere tid end svenske på at lære at skelne ordene – benytter jeg lige lejligheden til at minde om en berømt video der vedrører dette spørgsmål.

Jeg er sikker på at Martin er svensker ;-) for hans triumferende kommentar til det nedslående forskningsresultat var “Kameloso!”, eller som det  oftest staves, Kamelåså. Ingen ved hvad det oprindelig skulle betyde – muligvis noget isenkramnoget – men med fare for at virke nedladende på den oplyste læser, vil jeg vove at fortælle at det nuomdage betyder, groft oversat og underforstået: Læs mere…

Pludrs spilleplade

Jeg er hverken inkarneret kaffedrikker eller føler mig særlig hellig. Alligevel har jeg lært mig et par af begreberne, som hellige og kaffeelskere engang har brugt dem. Nu om dage er ibsskal og kaffekat måske nok ord, der hører hjemme på et sprogmuseum, men det er trods alt en stor tilfredsstillelse for nysgerrigheden at finde ud af, hvad der gemmer sig bag den slags ord.

Ordene blev jeg første gang præsenteret for på internettet, hvor min søn, Thomas Dippel, har et lille gratis, men meget populært spil blandt folk med hang til kryds og tværs og tilsvarende ordkløveri, om man så må sige. Pludr, er navnet, og ordkyndige vil vide, at vi her har at gøre med en bydeform. Den slags er der mange af i spillet, hvor det gælder om at finde frem til alle de ord, der kan skjule sig i et lille kvadrat på fem gang fem bogstaver.

Ved første øjekast ser det overkommeligt ud, men det kan være mere drilsk end som så, Læs mere…

Tonny Vorm skrev i Information den 30. april om Salman Rushdies nys danskudkomne bog Fortryllersken fra Firenze,

”Jeg indrømmer således, at jeg kan have misset noget, også fordi jeg ganske enkelt atter blev fortryllet af Rushdies lingvistiske nerve.”

Lingvistisk nerve? Er Salman Rushdie sprogvidenskabsmand? Jeg ved selvfølgelig godt at Tonny Vorm mener det, som jeg ville have udtrykt som ”Salman Rushdies sproglige nerve”. Jeg blev ikke engang forundret, bare en smule irriteret. Når vi nu på dansk har de to ord sproglig og lingvistisk, hvorfor ikke reservere det sidste for betydningen sprogvidenskabelig? Så behøver man ikke studse og spørge sig om Tonny Vorm nu mente at Rushdie har en sproglig nerve eller en sprogvidenskabelig nerve. Selv om man godt kan finde ud af det – han mener jo næppe det sidste.

(I en eksamensopgave i sprogvidenskab kan der til gengæld tit forekomme kontekster, hvor man kan – og helst ikke burde – være i tvivl.)

Som for så meget andet, får det engelske sprog ofte skylden også for dette: Læs mere…

Fundraiser, men næppe pengeskaffer

Søren Buhl er fundraiser i Folkekirkens Nødhjælp og henvendte sig for et par måneder siden til Danmarks Radios ugentlige sprogmagasin Sproglaboratoriet for at få hjælp til at finde et dansk afløsningsord for sin titel: fundraiser.

DR lagde naturligvis opgaven ud til lytterne der kom med en masse opfindsomme forslag, angiveligt hundredevis , fx finansforsyner, formueskaber, kapitalagent, kapitalformidler, legatjæger, legatstøvsuger, pengepuger, pengvin, realisator, sammenskraber, spirekassemand, støttesnuser og økonomidetektiv.
Læs mere…

 I Information var der i lørdags en annonce på side 5 for en Romrejse inklusive Vatikan museet, Peters Pladsen, Capitol Højen og Trevi Fontænen. Jeg er sikker på at der var mange der krummede tæer. Hvor kommer denne syge fra at ellers ganske fornuftige folk ikke kan stave sammensatte navneord som de bør staves, nemlig ud i et?

Der findes endda en gruppe på Facebook som kalder sig “Førstehjælp til sammensatte ord”, hvor man kan se nogle af de mest afskyelige eksempler udstillet. For eksempel dette her: fad øl som er noget helt andet end fadøl som det nok var meningen der skulle have stået. 

Læs mere…