Seks moderne danske talesprog, dvs. dialekter, er undersøgt. Fra øst: bornholmsk (Rønne), københavnsk (Østerbro), sydsjællandsk (Næstved), østfynsk (Nyborg), sønderjysk (Sønderborg) og vestjysk (Skjern), Resultaterne vil være overraskende for somme.

…. og nøj er stadig noget.

For den, der lytter med åbne øren, og som fordomsfrit lader sprogets lyde gøre deres aftryk på trommehinderne, vil forskelle i talesprogene rundt om i Danmark træde tyde­ligt frem. Den, som slår sig ned bagerst i bus­sen, lader roen komme til sig i et hjør­ne af den lo­ka­le bodega, stiller sig i det lokale super­markeds længste kassekø, og som med åbent sind venter og lyt­ter, han vil opleve mangfoldighed i det dan­ske sprog. En mangfoldighed som somme i lang tid har dømt ude; andre ganske død.

Uanset hvor i Danmark man vælger sit udgangspunkt, så synes forskellene i talesprogene at vokse ligefremt proportionalt med afstanden til udgangspunktet.

Dugfrisk undersøgelse af danske talesprog

En ny og stor undersøgelse af seks moderne danske talesprog er netop afsluttet; ho­ved­målet har væ­ret akustisk at be­skrive vokalerne i danske talesprog i seks regioner i Danmark; så­dan som for­hol­de­ne er lige nu.

Læs mere…

Kort der sammenligner forekomsten af forskellige typer stød i dansk for 100 år siden med resultatet af kommnevalget 2009. (Stødkort: Nordisk Forskningsinstitut http://nfi.ku.dk/)

Kortet over borgmesterposterne fra kommunevalget 17. november virkede mærkeligt bekendt for os på Afdeling for Dialektforskning. Grænsen mellem venstreborgmestrene i vest og de socialdemokratiske borgmestre i øst viste sig at følge grænsen mellem de østjyske dialekter og de vestjyske dialekter forbløffende tæt. Kortet ovenfor viser udbredelsen af vestjysk stød, men omtrent på samme måde går grænsen mellem æ mand og manden og grænsen for det vestjyske genus-system hvor alle tællelige begreber er fælleskøn, fx en bord, en stol og ikke et bord og en stol. Kan der være en sammenhæng? Taler vi som vi stemmer?

Læs mere…

"Dialektforskning i 100 år"

En af sommerens berigende læseoplevelser fik jeg da jeg læste artikelsamlingen Dialektforskning i 100 år. Udgivet af Afdeling for Dialektforskning ved Københavns Universitet i anledning af afdelingens 100 års jubilæum i foråret 2009.

Foruden artikler af 13 sprogforskere indeholder bogen også bl.a. et interview og sammenfatninger (på dansk og på engelsk). Forsiden er prydet af historiske klip som peger på bogens indhold. Den nysgerrige læser kan læse resumeer på dansk her.

Få fat i bogen, og bliv klogere på dansk talesprogsforskning, dansk talesprog og danske dialekter.

I min anmeldelse har jeg af pladshensyn valgt at fokusere på nogle udvalgte artikler. Men en længere version af anmeldelsen hvor jeg behandler alle bogens bidrag, bliver bragt i NyS 38 (Nydanske Studier & Almen Kommunikationsteori) i foråret 2010. De artikler jeg har valgt at omtale, er dels bidrag som indeholder analyser som viser hvor stor og tydelig den sproglige variation er i Danmark, dels bidrag som indeholder nytænkning og hvor de to kerneområder ved Afdeling for Dialektforskning mødes, nemlig dialektforskningen og sociolingvistikken.

Læs mere…

Engang i sommer læste jeg i en jysk avis en overskrift og nogle linjer om det sønderjyske sprogs fremtid. Det var interessant nok ikke en jysk sprogforsker som havde udtalt sig og leveret stof til en typisk agurketidsoverskrift, men en forsker fra København. Avisoverskriften fik mig til at stille spørgsmål: Er det vigtig fremtidsforskning eller rent gætteri at spå om fremtidens sprogudvikling? Hvad er mon formålet? Måske ren agurketidsfyld. Men også problematisk og provokerende fyld: En alvidende sprogforsker gør sig til herre over en dialekts udvikling og fremtid, og en avis formidler et forældet dialektbegreb.

Det forældede dialektbegreb ligger i journalistens brug af udtrykket ”det oprindelige sønderjyske sprog”, som journalisten måske har fået af sprogforskeren. Der kunne også have stået ”ægte” eller ”ren”. Læs mere…

Dialektkort fra den svenske wikipedia

TVserien Svenska dialektmysterier med lingvisten Fredrik Lindström som vært blev vældig rost og vandt prisen som Bedste Svenske Infotainment 2006.

Sideløbende med at de otte halvtimesafsnit nu er ved at blive genudsendt, bliver de lagt ud på STV Play hvor de kan ses indtil 20. nov. Foreløbig kan man se de første to, og det er umagen værd.

Afsnit 1 handler om (svenske) dialekter generelt, især om hvorfor der er dialekter. Det giver udsendelsen tre forskellige svar på. Det første er historisk og svensk: Det moderne Sverige er smeltet sammen af adskilte folkeslag, sveer, gøter, gotlændinge, skåninger osv. Det andet er almenmenneskeligt, socialt: Man udtrykker sine identiteter – sine sociale tilhørsforhold – gennem sproget, og mænd er mere konservative end kvinder. Det tredje svar er, mere overrraskende, biologisk: Dialekter hindrer at man gifter sig med dialektfæller som man kunne være for nært beslægtet med! 75% af svenske par taler forskellig dialekt, hævder programmet.

Læs mere…

En pige og syv drenge i afgangsklassen (9.) i Älvdalen i Dalarna modtog i forrige uge 6.000 svenske kroner hver for at kunne det lokale minoritetssprog älvdalsk. Det er et ’sprogstipendium’ de kan bruge til hvad de vil.

Denne chokerende moderne indsats for et truet sprog kan man læse om på de svenske sprogblogs Språkförsvaret og Lingvistbloggen. Og i lokalavisen.

Älvdalsk – også bare kaldet dalsk, på engelsk dalecarlian (dalkarlsk) – tales af under 3.000 mennesker i Älvdalen kommune i Dalarne.

Älvdalsk afviger så meget fra svensk, at det ofte regnes for et selvstændigt sprog. Læs mere…

De otte store koreanske dialekter. Der er også store koreanske mindretal i Kina, Japan, Kasakhstan og USA. (Kort: Muturzikin.com)

Sydkoreas forfatningsdomstol afgjorde i dag at  sprogloven fra 1988 der ophøjer hovedstadens dialekt til det koreanske sprogs standard, ikke er i strid med forfatningen, skriver The Korea Times.

Dommerne afviste dermed den sag som 123 dialekttalende koreanere, deriblandt 60 studerende “fra landet”, anlagde i 2006 med påstand om at sprogloven krænkede deres ret til ligebehandling og til at “søge lykken”. Ved en offentlig høring sidste år klagede de over at loven giver det indtryk at folk fra landet er uuddannede og ikke så civiliserede.

Læs mere…