<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	xmlns:slash="http://purl.org/rss/1.0/modules/slash/"
	>

<channel>
	<title>SPROGMUSEET &#187; Amerika</title>
	<atom:link href="http://sprogmuseet.dk/om/amerika/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>http://sprogmuseet.dk</link>
	<description>Redaktør: Ole Stig Andersen</description>
	<lastBuildDate>Sun, 24 Mar 2013 16:43:43 +0000</lastBuildDate>
	<language>da-DK</language>
	<sy:updatePeriod>hourly</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>1</sy:updateFrequency>
	<generator>http://wordpress.org/?v=3.4.2</generator>
<xhtml:meta xmlns:xhtml="http://www.w3.org/1999/xhtml" name="robots" content="noindex" />
		<item>
		<title>Et umuligt sprog som eksisterer: Michif</title>
		<link>http://sprogmuseet.dk/amerika/et-umuligt-sprog-som-eksisterer-michif/</link>
		<comments>http://sprogmuseet.dk/amerika/et-umuligt-sprog-som-eksisterer-michif/#comments</comments>
		<pubDate>Tue, 23 Oct 2012 05:48:20 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Peter Bakker</dc:creator>
				<category><![CDATA[Amerika]]></category>
		<category><![CDATA[algonquian-sprog]]></category>
		<category><![CDATA[anishnabeemowin]]></category>
		<category><![CDATA[blandingssprog]]></category>
		<category><![CDATA[Canada]]></category>
		<category><![CDATA[chippewa]]></category>
		<category><![CDATA[cree]]></category>
		<category><![CDATA[fransk]]></category>
		<category><![CDATA[indianere]]></category>
		<category><![CDATA[indianske sprog]]></category>
		<category><![CDATA[métis]]></category>
		<category><![CDATA[michif]]></category>
		<category><![CDATA[ojibwe]]></category>
		<category><![CDATA[revitalisering]]></category>
		<category><![CDATA[saulteaux]]></category>
		<category><![CDATA[sprogdød]]></category>
		<category><![CDATA[truede sprog]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://sprogmuseet.dk/?p=10857</guid>
		<description><![CDATA[Michif er vist det mest mirakuløse sprog i verden. Udsagnsordene kommer fra indianersproget cree og navneordene fra fransk. Det er et af de få ”blandingssprog” i verden, og blandt dem er michif unikt idet det kombinerer verber fra ét sprog med substantiver fra et andet. Derudover er der to adskilte lydsystemer i sproget, da de franske ord og cree-ordene lyder nøjagtig som de lyder i kildesprogene. Sproget opstod i de første årtier af 1800-tallet. Det tales af métis-folket som stammer fra franske pelsjægere og indianske kvinder. De er et anerkendt folk i den canadiske grundlov, på samme vilkår som inuitter og indianere.]]></description>
		<wfw:commentRss>http://sprogmuseet.dk/amerika/et-umuligt-sprog-som-eksisterer-michif/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>En indfødt canadisk skrift: indiansk og inuktitut stavelsesskrift</title>
		<link>http://sprogmuseet.dk/alfabeter/en-indfodt-canadisk-skrift-indiansk-og-inuktitut-stavelsesskrift/</link>
		<comments>http://sprogmuseet.dk/alfabeter/en-indfodt-canadisk-skrift-indiansk-og-inuktitut-stavelsesskrift/#comments</comments>
		<pubDate>Fri, 20 Apr 2012 11:26:26 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Peter Bakker</dc:creator>
				<category><![CDATA[Alfabeter]]></category>
		<category><![CDATA[Amerika]]></category>
		<category><![CDATA[algonkin]]></category>
		<category><![CDATA[athabaskisk]]></category>
		<category><![CDATA[Blackfoot]]></category>
		<category><![CDATA[Carrier]]></category>
		<category><![CDATA[cherokee]]></category>
		<category><![CDATA[Chinook]]></category>
		<category><![CDATA[cree]]></category>
		<category><![CDATA[Dene]]></category>
		<category><![CDATA[eskimo]]></category>
		<category><![CDATA[inuit]]></category>
		<category><![CDATA[inuktitut]]></category>
		<category><![CDATA[Mi'kmaq]]></category>
		<category><![CDATA[missionærer]]></category>
		<category><![CDATA[ojibwe]]></category>
		<category><![CDATA[religion]]></category>
		<category><![CDATA[stenografi]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://sprogmuseet.dk/?p=12990</guid>
		<description><![CDATA[I Canada bruges der en unik skrift til nogle indianersprog og inuitsprog. Der er flere teorier om hvor den kommer fra. Der er trykt over 100 bøger med denne skriftart, mest religiøse tekster og skolebøger, men nu kan man også se den i tatoveringer og graffiti og på mobiltelefoner]]></description>
		<wfw:commentRss>http://sprogmuseet.dk/alfabeter/en-indfodt-canadisk-skrift-indiansk-og-inuktitut-stavelsesskrift/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Mi&#8217;kmaq og deres forsvundne skrift</title>
		<link>http://sprogmuseet.dk/amerika/mikmaq-og-deres-forsvundne-skrift/</link>
		<comments>http://sprogmuseet.dk/amerika/mikmaq-og-deres-forsvundne-skrift/#comments</comments>
		<pubDate>Tue, 06 Mar 2012 10:05:44 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Peter Bakker</dc:creator>
				<category><![CDATA[Amerika]]></category>
		<category><![CDATA[Alfabeter]]></category>
		<category><![CDATA[algonkin]]></category>
		<category><![CDATA[baskisk]]></category>
		<category><![CDATA[Canada]]></category>
		<category><![CDATA[evidentialitet]]></category>
		<category><![CDATA[Mi'kmaq]]></category>
		<category><![CDATA[pidgin]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://sprogmuseet.dk/?p=12259</guid>
		<description><![CDATA[Det er ikke ret kendt at Mi'kmaq-indianerne havde deres eget skriftsystem. Nogle tegn er klart inspireret af europæiske bogstaver (men med en helt anden udtaleværdi), eller de er kristne symboler – det var jo mest religiøs litteratur man brugte det til. I slutningen af 1900tallet var der stadig nogle få ældre indianere der kunne læse skriften. Den læses, som vores skrift, fra venstre til højre.]]></description>
		<wfw:commentRss>http://sprogmuseet.dk/amerika/mikmaq-og-deres-forsvundne-skrift/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>6</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Innu-sproget i Canada – og deres musik, litteratur og poesi</title>
		<link>http://sprogmuseet.dk/amerika/innu-sproget-i-canada-og-deres-musik-litteratur-og-poesi/</link>
		<comments>http://sprogmuseet.dk/amerika/innu-sproget-i-canada-og-deres-musik-litteratur-og-poesi/#comments</comments>
		<pubDate>Thu, 23 Feb 2012 06:32:28 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Peter Bakker</dc:creator>
				<category><![CDATA[Amerika]]></category>
		<category><![CDATA[algonkin]]></category>
		<category><![CDATA[baskisk]]></category>
		<category><![CDATA[Canada]]></category>
		<category><![CDATA[cree]]></category>
		<category><![CDATA[indianer]]></category>
		<category><![CDATA[innu]]></category>
		<category><![CDATA[inuit]]></category>
		<category><![CDATA[litteratur]]></category>
		<category><![CDATA[montagnais]]></category>
		<category><![CDATA[Musik]]></category>
		<category><![CDATA[naskapi]]></category>
		<category><![CDATA[rap]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://sprogmuseet.dk/?p=12712</guid>
		<description><![CDATA[Selvom Innu har været i kontakt med europæere i næsten 500 år, er deres sprog i forholdsvis god behold. Især ved Atlanterhavskysten taler alle Innu, og mindre børn er ofte etsprogede. Ud af ca 300 oprindelige sprog i Nordamerika er der måske ti tilbage der stadig læres som førstesprog. Innu er et af dem.
]]></description>
		<wfw:commentRss>http://sprogmuseet.dk/amerika/innu-sproget-i-canada-og-deres-musik-litteratur-og-poesi/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Canadas indianere</title>
		<link>http://sprogmuseet.dk/amerika/canadas-indianere/</link>
		<comments>http://sprogmuseet.dk/amerika/canadas-indianere/#comments</comments>
		<pubDate>Mon, 06 Feb 2012 10:30:04 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Peter Bakker</dc:creator>
				<category><![CDATA[Amerika]]></category>
		<category><![CDATA[algonkin]]></category>
		<category><![CDATA[assiniboine]]></category>
		<category><![CDATA[athabaskisk]]></category>
		<category><![CDATA[Beothuk]]></category>
		<category><![CDATA[Canada]]></category>
		<category><![CDATA[cree]]></category>
		<category><![CDATA[Diitidaht]]></category>
		<category><![CDATA[eskimoisk]]></category>
		<category><![CDATA[Haida]]></category>
		<category><![CDATA[indianere]]></category>
		<category><![CDATA[indianersprog]]></category>
		<category><![CDATA[innu]]></category>
		<category><![CDATA[irokesisk]]></category>
		<category><![CDATA[Kutenai]]></category>
		<category><![CDATA[Mohawk]]></category>
		<category><![CDATA[Nordamerika]]></category>
		<category><![CDATA[penutisk]]></category>
		<category><![CDATA[salish]]></category>
		<category><![CDATA[Sioux]]></category>
		<category><![CDATA[Wakashan]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://sprogmuseet.dk/?p=11695</guid>
		<description><![CDATA[Mens der er fem sprogfamilier i Europa, er der ca. 50 i Nordamerika, og ikke færre end 11 af dem i Canada. Flere af de indianske sprogfamilier er temmelig store. Alle sprogfamilier der findes i Canada, er i øvrigt også repræsenteret i USA. Grænsen deler ikke kun sprogfamilier, men der er også sprog der tales på begge sider af grænsen; der er endda et Mohawk-reservat, Kahnawake, der er fordelt over to canadiske provinser og en USA-stat.
]]></description>
		<wfw:commentRss>http://sprogmuseet.dk/amerika/canadas-indianere/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>1</slash:comments>
		</item>
	</channel>
</rss>
