SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Hvad viser afasi om sprog og hjerne? – Om neurolingvistik

“Jeg fik et slagtilfælde, og nu er jeg her. Jeg har ikke mange problemer. Det er ikke, at jeg har afori eller noget.”

Afasi er et sprogproblem forårsaget af hjerneskade og forekommer for eksempel efter et slagtilfælde. Inden hjerneskaden indtraf, var denne person i besiddelse af normale sprogevner, men hjerneskaden har påvirket sproget. Afasi kan manifestere sig på forskellige måder, afhængigt af placeringen og størrelsen af hjerneskaden. Hos manden i ovenstående citat, er der indtruffet en svækkelse i brugen af indholdsord, i dette tilfælde et navneord. Manden producerer et ikke-eksisterende ord (afori), fordi han ikke kan huske det ord, han er på udkig efter, afasi.

Det er de forskellige typer af afasi, der hjælper os til at forstå, hvordan sproget er gemt i hjernen. Raske sprogbrugere taler i sætninger. Disse sætninger består af ord. Ord er opbygget med de mindste meningsfulde karakteristiske: lyde eller fonemer. En flot illustration af, hvordan ændringen af en lyd i et ord ændrer ordets betydning, er digtet Tanke af Gerrit Kouwenaar:

Din hånd er næsten din hund
din hud er næsten dit hus
Din form er næsten din orm
Dine digte er næsten hvad du sigter

I århundreder har man skelnet mellem sætninger, ord og lyde. Og ikke med urette. Afasi lærer os, at sprog faktisk lagres i hjernen langs disse dimensioner: Niveauerne sætning, ord og lyd kan blive forstyrret uafhængigt af hinanden. For at illustrere det følger nogle eksempler på afatisk sprogbrug.

En lidelse på sætningsniveau

Afasipatienter kan have en lidelse på sætningsniveau, mens de ikke har problemer med ord eller på lydniveau. Hvis en person med afasi har udfordringer på sætningsniveau, så vil han ikke lave så mange fejl i syntaksen (for eksempel ved at anbringe tillægsord efter navneord), men sætningsstrukturen bliver forenklet: Han laver korte sætninger, han udelader kendeord og bruger verber uden at tilføje endelser. Følgende uddrag er et eksempel på dette. (Kursiv = intervieweren).

strukturel afasi

Strukturel afasi

Har du nogen planer for jul? Nej … jul … købsbusiness … mig tegnebog altid tom … fremtiden … nej forleden … Skal I stadig give gaver? Nej, absolut ikke … i gryden noget lækker … bide lækker og … Hvad laver man til jul? Lækre ting at spise … gaver jul …  alle finder gaver … hund hundrede pr mand …Du vil ikke med? Nej, vi har solgt hus … vores hus … nyt omkring marts … vi gemme øre

Det er slående, at denne person udtrykker sig varieret, og alle lyde findes på det rigtige sted: ord- og lydniveauet er således forblevet skånet. Manden er udmærket i stand til at videregive sit budskab.

En lidelse på ordniveau

Ved en afasi på ordniveau, er der problemer med at finde et bestemt ord, som i følgende eksempel, hvor afatikeren ser et billede af et træ og skal benævne det

En en… Ja, hvad kan man kalde det? Du vil naturligvis vide, hvordan man, hvordan jeg kalder det. Folk, men se der er tykke og tykke blandt en… hvad skal jeg kalde det? En gren, jeg tror, det stemmer nogenlunde.

Sætningerne han producerer, er temmelig gode. Lydene er også alle rigtige, men der er problemer med at finde det rigtige ord, som han selv påpeger. Han kalder det et ord, der har en lignende betydning (gren), men han er ikke i stand til at finde det rigtige ord. Hvis man giver ham en begyndelsen af en sætning  (“Æbler vokser på et… “), så kommer ordet “træ” med det samme. Dette viser, at ordet stadig er til stede i hjernen. Patienten kan bare ikke nå det på det tidspunkt, han ønsker. Faktisk er det næsten altid tilfældet: det ser ud til at hjerneskade ikke fjerner ordene selv, men derimod evnen til at få fat i dem på det rigtige tidspunkt.

En lidelse på lydniveau

Ved en ren lidelse på  lydniveauet, kan en person finde ordene, men han eller hun placerer ikke de korrekte lyde på de rigtige steder. Et eksempel kan findes i klippet nedenfor, hvor taleren ønsker at vise, at han gerne  spillede Scrabble indtil sit slagtilfælde (Wordfeud nuomdage, netop dette spil kan han ikke længere spille).(kursiv = intervieweren).

Jeg kan lide at gøre eh st st step strappel, kender du det? Stra stram strampelen nej stram strampelen  Strappel strampe eh læse ord, ord, sådant et kort kender du det ikke … Med al de … Så skal du lave o o o ord orkene ordene … Du starter med et ord med seks bogstaver, og så har du en ting foran dig, og så leder du efter bogstaverne … Scrabble? Yes!

 Neurologisk baggrund

Den venstre hjernehalvdel er sæde for sprogkundskaber i næsten alle højrehåndede og i mere end firs procent af venstrehåndede mennesker. Kun med venstreorienterede, der kommer fra en familie af venstrehåndede, er det muligt, at sproget er lagret i den højre hjernehalvdel.

FMRI

Functional magnetic resonance imaging. fMRI-scanneren giver et billede af hjernens aktivitet via målinger af blodgennemstrømningen.

Ved en sprogforstyrrelse på sætningsniveau er det meget sandsynligt, at skaden  findes nogenlunde foran i hjernen,  i eller nær Brocas område. Det ved vi fra fMRI-scanninger af hjernen. Denne region spiller en central rolle i forarbejdning og produktion af sætninger, men det er ikke sæde for grammatik. For at forstå komplekse sætninger er et helt netværk af områder i hjernen aktive, herunder områder i den højre hjernehalvdel.

Wernickes område

Wernickes område

Mennesker der har problemer med at finde (og ofte også forstå) navneord, har normalt en læsion som er placeret længere bagved: i eller i nærheden af Wernickes område. Ligesom med grammatik, er et helt netværk nødvendigt for at forstå et ord eller at finde det – og så vi taler kun om substantiver som henviser til objekter. For navne, der refererer til dyr aktiveres et separat netværk. Og verber er en anden historie igen. Skader i Wernickes område fører til forstyrrelser i forståelse og produktion af ord, men det omvendte er ikke nødvendigvis sandt. Ikke alle forstyrrelser på ordniveau er et resultat af skader i Wernickes område.

Lydproblemer er heller ikke forbundet med et bestemt sted i hjernen. Her er det vigtigt at skelne mellem en forstyrrelse på lydniveau, en sand sprogforstyrrelse, og en artikulationsforstyrrelse. En lidelse på lydniveauet vil ofte forekomme både i tale og i skrift; en artikulationsforstyrrelse er begrænset til talesprog.  Ved en forstyrrelse på lydniveau, findes skaden ofte i den supramarginale hjernevinding, der danner en forbindelse mellem Wernickes område og det område i hjernen, der har betydning for (planlægningen af) lydenes rækkefølge.

Dette er et eksempel på det klassiske sprognetværk. Skader på disse områder giver nogen afasi. Det ser dog ud til, at raske talere i forståelse og produktion af sprog, udnytter et langt større netværk, herunder områder i den højre hjernehalvdel. Men en skade i disse områder fører ikke til afasi. Endelig skal det bemærkes, at rene lidelser, såsom i ovenstående eksempler, er sjældne. Ofte er skaden så stor, at flere dele af sprognetværket er forstyrret: taleren har derfor problemer med at lave grammatiske sætninger, men også med at finde ordene. Desuden kan artikulationsproblemer  forekomme. Afasi er en central sprogforstyrrelse. Det betyder, at der næsten altid også er problemer med at forstå talt sprog og med læsning og skrivning.

Roelien Bastiaanse, professor
Rijksuniversiteit Groningen

I 2012 udkom bogen “De taalcanon” på nederlandsk, baseret på Canon serien © Concept J.M. Meulenhoff b.v. Amsterdam og redigeret af  Mathilde Jansen og Marianne Boogaard. Bogen indeholder korte artikler om sprog og sprogvidenskab. Sprogmuseet.dk bringer hver uge et bidrag fra bogen.

Vi takker forlaget, forfatterne og redaktørerne for tilladelse til at offentliggøre danske bearbejdelser af deres artikler. De nederlandske tekster er bearbejdet til dansk af Petra Sjouwerman og Peter Bakker. Illustrationer er udvalgt/lavet af Benjamin Riise og Mikael Parkvall.

Initiativet er taget i forbindelse med  Linguistic mythbusters på Aarhus Universitet, lingvistik.

Skriv en kommentar