SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Muslimske navne i Sovjet

I 2007 skiftede Tadjikistans præsident navn fra det russificerede Rakhmonov til det afrussificerede Rahmon. (Foto: US Dept of Defense)

I 1983 udstedte en leder på det sprogvidenskabelige institut i byen Alma-Ata i den Kasakhiske Sovjetrepublik en anbefaling, således at jeg på biblioteket kunne studere den videnskabelige litteratur inden for lingvistik, sociolingvistik og tosprogethed. Det var flot gjort og dengang ingen selvfølgelighed. Men det er ikke derfor jeg nævner historien. Det, der forbløffede mig, ja nærmest gjorde mig bange, var underskriften. Jeg kendte manden som Kazibegov. Det sagde hans maskinskrevne underskrift da også. Men ved siden af havde han med sin fyldepen tilføjet Kaz-i-Beg. Det var intet mindre end en rebelsk handling 7-8 år før Sovjetunionen kollapsede. Jeg havde aldrig før oplevet noget lignende, at en offentligt ansat indførte en ny norm, her en norm om alternativ navngivning. Mandens efternavn var unægteligt Kazibegov.

Under russisk og sovjetisk styre har folk i de muslimske sovjetrepublikker fået tildelt russificerede efternavne som ender på -ev eller -ov: Khuseinov, Huseinov, Musajev, og altså Kazibegov. Den kasakhiske præsident hedder Nazarbayev, den azerbaijdsjanske Aliev, den usbekiske Karimov, den tadjikiske Rahmonov osv.
I 1983 antydede Kazibegov blot at han egentlig hed (eller kunne tænke sig at hedde) Kaz-i-beg. Beg, bey, bek er  en tyrkisk titel, som betegner en højtstående person. Den kazakiske præsident er således Nazar Bay, ligesom lingvisten er Kazi Beg. Plus det russiskinspirerede –ov/-ev. Nogle steder, der hvor efternavne endnu ikke var almindelige som fx i Usbekistan, foregik den russificerede navngivning allerede i 1800tallet under den russiske erobring, andre steder først efter den bolsjevikiske magtovertagelse, fx i Aserbajdsjan.

I den første periode efter Sovjetunionens sammenbrud og den nye statslige uafhængighed, som overalt var ret nationalistisk, skiftede mange fra eliten navn til mere traditionelle eller traditionelt klingende navne. De kunne i Kazakhstan ende på -gyzy, i Usbekistan på -uly, i Aserbajdsjan på -oglu. (Det er dog i hvert eneste tilfælde translitterationer og derfor tilnærmelser til de tyrkiske betegnelser).

Det har dog oftest vist sig helt umuligt for den almindelige borger at gennembryde den bureaukratiske tærskel ved navneskift. Kun nyfødte kan (nogle steder) uden bureaukrati få et traditionelt tyrkisk eller arabiskklingende efternavn.  Det som gælder det tidligere Sovjets  muslimske republikker, gælder naturligvis også de muslimske delrepublikker i Rusland: Basaev, Dudaev, Abumuslimov, Zakaev, Akhmedov, Kadyrov er kendte navne i Tjetjenien. den dagestanske præsident hedder tilsvarende Magomedov. Man må ikke lade sig vildlede af at de staves forskelligt afhængig af det sprog de translittereres til: Zakaev/Sakajev/Zakayev for eksempel er den samme mand uanset stavemåde.

Når nu det er så svært at skifte navn, bruger mange et dobbeltnavn: Et officielt navn som ender på -ev og -ov, og et mere nationalt klingende navn uden den russiske endelse som i tilfældet Kazibegov/Kaz-i-Beg , som altså i sit brev fra 1983 var langt forud for sin tid.

Det er interessant at man i Rusland opfatter navneskift til noget ikke-russiskklingende som russiskfjendtlig. Da den tadsjikiske præsident Rakhmonov i 2007 meddelte at han har skiftet navn til Rahmon, altså uden -ov, udløste det et ramaskrig i den russiske presse. Hans navneskift blev tolket som en bevidst løssigelse fra Rusland, en tilnærmelse til landene på den anden side af grænsen, især Iran.

Vestlige journalister kan ofte ikke gennemskue, om et navn er russisk eller ej. Men det er i virkeligheden ganske let: Tag -ov og -ev væk og tilbage er et navn af arabisk, tyrkisk eller persisk oprindelse.

I modsætning til de muslimske stater og republikker kunne armeniere bevare deres armenske navne som oftest ender på -jan (-yan på engelsk). Skakspilleren Kasparov skiftede selv navn til et russiskklingende navn pga fordomme mod hans forældres jødiske og armenske navne (fra Gasparian til Kasparov). Også georgiere beholdt deres navne, som ender på -vili-,- idze- og -ia, afhængig af region).

Helen Liesl Krag, ph.d.
Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Kbh Univ.

Læs også:

  1. Muslimske navne Danmarks Radio har fået analysebureauet Capacent til at lave undersøgelsen ”Din muslimske nabo”. Da der ikke findes noget register i Danmark over indbyggernes religiøse tilhørsforhold, har man taget udgangspunkt i...
  2. Danskerne vil have usædvanlige navne Danskerne vil ikke længere hedde det samme som sidemanden i skolen eller kollegaen på jobbet. Derfor undgår man i stigende grad de mest udbredte fornavne, og den andel af en...
  3. TVs muslimske nytår I betragtning af hvor meget islam fylder i TV – morgen, middag og aften er næppe for meget sagt – er det forbavsende hvad redaktionerne slipper af sted med. Fx...
  4. Makedonsk i Grækenland Makedonsk i Grækenlands nordligste provinser. Kortet viser sprogets livskraft (i 1993), ikke dets størrelse i forhold til andre sprog. Rød: sproget tales af alle aldersgrupper, både privat og offentligt. Lyserød/orange:...
Tagget med: , , , , , , , ,

2 kommentarer

  1. En gott exempel på georgiska namn är Iosif Dzjugasjvili.

    Dock mer känd under pseudonymen Josef Stalin.

  2. Den hyppige georgiske endelse er -sjvili (-შვილი), ikke -vili. Sjvili/შვილი betyder ‘søn/datter’.

Skriv en kommentar