SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Jødiske efternavne

Historiske betingelser har gjort at jøder ofte har flyttet sig fra et sprogområde til et andet. De har ofte bevaret hebraisk som helligt sprog, men tilpasset deres hverdagssprog til de nye steder ved at blive flersprogede, ved at skifte sprog eller ved at indoptage elementer fra nye sprog indtil deres sprog blev fusionssprog, som fx jiddisch, som er en blanding af middelaldertysk iblandet enkelte romanske og især polske elementer. Andre jødiske sprog er ladino, som er jødernes spansk som taltes i hele det forhenværende osmanniske rige, og tat eller jødepersisk som tales i Kaukasus og som har haft en lignende skæbne.

Som sprogene er også jødiske navne blevet tilpasset nye omgivelser. Der findes mange morsomme historier om navneskift, når folk flytter. Det aristokratisk klingende navn Maurice de la Fontaine (springvand) i Paris har måske tidligere tilhørt en Moritz Wasserstrahl (vandstråle) da han boede i Tyskland, og måske endda, som en vittighed siger, Moishe Pisch (pis) i sit oprindelsesland Polen. Det væsentlige er at der næsten altid indgår elementer fra eller i hvert fald mindelser om det oprindelige navn i det nye.

Navne kan dog også være oversættelser. Det ærefulde jødiske navn Cohen blev på tysk jord ofte oversat til Kaplan (præst). Cohen/Kohn/ Kahan/Kahn eller lignende er et navn som går tilbage til den gamle bibelske præsteklasse kohanitterne. Navnet kan også blive til Katz af kz, et anagram for kohen zadek, retfærdig præst. Lewi/Levys/Levin/Löw er på lignende vis navne som går tilbage til de gamle leviter eller som anagram Veil/Weill eller lignende. Og disse navne kan så igen forandres under nye omgivelser: Lewi m.m. kan blive til Levinsky og Katz/Kat til Katlev. Kohanim var en undergruppe til stammen Levi, som både Moses og Aaron tilhørte.

Udover de bibelske navne var det ganske almindeligt at kalde folk efter faderens navn, som det jo stadigvæk er almindeligt i mange lande. Ben betyder søn af. Nathan ben Jacob var således en Nathan der var en Jacobs søn. Det kunne senere blive til Nathanson eller måske forkortet til Nansen. En Benjamin der var søn af en Berl/Bär kunne blive til Bent Berliner. Berliner er således ikke nødvendigvis en hentydning til afstamningsby, men ofte til farens navn.

I 1700 og 1800 tallet blev det almindeligt at man skulle bære efternavn. Det begyndte i Habsburgimperiet som led i oplysningstidens ideer om orden, men udbredtes efterhånden til de fleste andre lande. Genkendelige jødiske navne var ikke længere tilladt. Man fik ofte tildelt et navn hvis ikke man kunne bevise at man allerede havde et der var acceptabelt for myndighederne. Der er mange historier om vilkårligheden hvormed tysksprogede embedsmænd uddelte navne, afhængig af hvor meget en mand kunne betale. Igen en anekdote som belyser princippet:

En mand hedder Schweissblatt (svedeblad) og bliver spurgt om han da ikke havde penge til at forhindre et så negativt navn. Hvortil han svarede: Du aner ikke hvad mit ”w” kostede. (Scheissblatt uden w er altså alt andet end kønt på tysk. Det betyder skideblad, altså toiletpapir).

Fra denne tid stammer de fleste blomster- og trænavne eller navne med guld (Goldberg/Gold) og sølv (Silber/Zylberstejn), som er så typiske for jøder. Rosenbaum/Rosen, Weinstock/Vajnryb, Apfelbaum og den slags kom der ud af det.

Men så enkelt er det alligevel ikke. Jeg læste engang at navne med Rosen-et-eller-andet kom af kvindenavnet Rosa. I en tid hvor kun kristne ægteskaber var legale fik jødiske børn, hvis forældre jo ikke var gift kristent, morens navn fordi de blev regnet for illegitime børn. Mit eget pigenavn var Rosenstrauch (rosenbusk) – også stavet på mange andre måder som fx Royzenstroikh – og det er måske efter en Rosa/Rose. Rosa er forresten ofte en fortyskning af Rachel, fordi også jødiske fornavne blev forbudt. Chane kunne blive til Anna, Chawe til Eva, Chaie (som betyder liv) til Liv osv. Men fornavne er en anden sag igen. Ikke mere om det.

I hvert fald kan man aldrig vide om det er kvindeslægten eller mandeslægten, der var bærer af ens navn. I min egen slægt har efternavne i alle familierne skiftet, også mellem søskende, således at de ældste hed det ene, de yngste noget andet, dvs hhv far eller mor, afhængig af gældende lov. Og senere slægter kunne så hedde begge dele.

Hvis jøder konverterede fik de i Polen ofte navnet på den dag eller den måned de konverterede på – fx Majewski – og på denne måde kunne man let genkende om nogen oprindeligt havde været jøde. Ikke usmart i et land hvor jøder ikke var elsket.

Jødisk genealogi er med denne efternavnshistorie ikke nem. Ikke blot blev landsbyer, synagoger og arkiver tilintetgjort i det meste af Østeuropa, hvor langt hovedparten af jøder kom fra, men også navnene blev forvansket hver gang nye myndigheder kom til og hver gang man flyttede eller flygtede. Fx var det ganske almindeligt at folk der flyttede til USA – og det gjorde to millioner jøder fra 1880erne og frem til Første Verdenskrig – ændrede deres navne (eller fik dem ændret af indvandringsmyndighederne i Ellis Island. En anekdote fortæller at det amerikanske navn ”Ferguson” kommer af ”fargusn”, det jiddische ord der svarer til det tyske ”vergessen” (glemme) og det kunne jo være smart at glemme sit navn, hvis man ikke kunne lide det.

Selvfølgelig er der forskere, som har forsøgt at kategorisere de jødiske efternavne. En kategori er afstamningsnavne, altså navne der henviser til den by ens slægt måske stammer fra (jeg har nævnt Berliner, som ofte tolkes sådan, men der er også Moskowicz, Warszawsky eller Avineri, der betyder ”fra Wien” og lignende). Metz, Speyer/Spira hentyder til de vigtige middelaldertyske byer ved Rhinen. Min morfar hed Königsberg, men jeg aner ikke om hans forfædre kom fra denne prøjsiske by. Hvem ved? Hvorfor hedder man ellers sådan? En oldemor hed  – afhængig af det sprog hendes navn blev gengivet på – Berdyczewski og Beditschevskij, selv om hun egentlig hed Sobel. Hun boede illegalt i denne by og måtte skjule sit egentlige navn.

Der er også de bibelske navne. Jeg har allerede nævnt Cohen. Erhvervsnavne som fx Taylor, Schneider, Salzmann, Schuster, Goldschmid og lign. er en tredje kategori. Erhvervsnavne som Miller/Müller eller Schmid kan både være jødiske og ikke-jødiske, fordi erhvervet var for alle. En af mine formødre hed Szwicer, også stavet som Schwitzer. Måske var hendes oprindelsesfamilie ansvarlig for et Schwitzbad, altså et svedebad/en sauna? Men der er naturligvis også den mulighed at en forfader lugtede af sved og så er det jo et navn der betegner særtræk som fx Kurz/Lille eller Schwarz/Mørk, den fjerde kategori. Og så er der alle ønskenavnene eller vilkårlighedsnavne, som jeg allerede har givet eksempler på. En af mine forfædre hed Trompeter. Han var næppe musiker, men måske han pruttede som en trompet? Og sådan er der så meget.

Navnelovene har ændret sig. I dag er jødiske navne tilladt de steder, hvor jøder lever. Også navneskiftene fortsætter. Dels kan man i dag jo hedde hvad som helst, men mekanismerne med at oversætte og at sprogblande er de samme som før. Fx skifter mange jøder, som flytter til Israel, deres navn til  hebraisk. Andre skifter, fordi de gifter sig ind i en ikke-jødisk familie. Jødiske navne er pudsige: de ligner så mange andre navne, men hvis man absolut vil og ved en masse om navneskift, kan man måske alligevel genkende dem som jødiske?

Helen Liesl Krag, ph.d.
Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Kbh Univ.

Læs også:

  1. Jødiske sprog Ifølge databasen Ethnologue, eksisterer der følgende jødiske sprog: Jjudeoirakisk (jahudisk), judeomarokkansk, judeotripolitansk (tripolita'it), judeotunesisk og judeojemenitisk, som alle er judeoarabiske sprog; bibelhebraisk og ivrit (moderne hebraisk)...
  2. Muslimske navne Danmarks Radio har fået analysebureauet Capacent til at lave undersøgelsen ”Din muslimske nabo”. Da der ikke findes noget register i Danmark over indbyggernes religiøse tilhørsforhold, har man taget udgangspunkt i...
  3. Birobidjan – Биробиджан – ביראָבידזשאַנ I 1928 besluttede Stalin og ledelsen af bolsjevikpartiet i Sovjetunionen, at jøderne skulle have deres eget område tusindvis af kilometer fra de jødiske centre i Hviderusland og Ukraine. I Vesteuropa...
  4. Muslimske navne i Sovjet I 2007 skiftede Tadjikistans præsident navn fra det russificerede Rakhmonov til det afrussificerede Rahmon. (Foto: US Dept of Defense) I 1983 udstedte en leder på det sprogvidenskabelige institut i byen...
Tagget med: , , ,

26 kommentarer

  1. Hur är det med namnet Einstein – var det från början så oanständigt som man kan tolka det?

  2. Navnet Einstein lyder vist kun uanstændigt i Skandinavien. Iflg. kilderne, bl.a. Benzion Kaganoff’s “Dictionary of Jewish Names and their History”, er navnet Einstein opstået som navn på en frimurer (og det passer jo godt med 1700tals oplysning, frimureriets rolle i oplysningstiden og navngivning – i de tysksprogede oplysningsimperier). Angiveligt kommer Einstein af verbet ‘einsteinen’ (eller dets ækvivalent på middelhøjtysk-jiddisch, der betyder noget i retning af ‘omgive af sten’, mure inde. Det var der jo rigtig mange byer i middelalderen, ikke mindst jødiske, der var.

  3. Hej,

    Min morfars efternavn var henrichsen/heinrichsen- nogle steder dukker efternavnet op som et jødisk efternavn. Er det korrekt?

    • Henrichsen og Heinrichsen er et godt eksempel på navne som kan være jødiske og ikke-jødiske. I sin form siger navnet jo blot, at det drejer sig om en Henrichs eller Heinrichs søn. Men det kan såmænd også skjule at det kommer af Hein og er dannet af Hai/Haim – som betyder liv og blev givet børn hvis liv var truet. Navnet vil i så fald betyde noget i retning af ‘gid han/hun overlever’. Det er ikke til at vide, hvad oprindelsen er.

  4. Hej

    Er vores familie navne jødiske?

    Min mor hedder Elsie Laurberg, og på min mands side er det Krebs.

    Mvh. Helle

    • Kære Helle

      Jeg kan ikke se på de navne du sender, om er jødiske. Hvis du har begrundet mistanke om jødiske aner kan du gå ind i slægtsforskning. Der findes en del databaser, bl.a. en fyldige “dansk jødisk genealogisk database”. Der findes også et dansk-jødisk genealogisk selskab, JGS-Danmark (hjemmeside: http://www.jgs-danmark.dk), som udgiver et nyhedsbrev. I JGS-NYT nr. 4 fra November 2010, side 16-17 findes en artikel om databaserne. Du kan nok også finde en del om det på biblioteker, som måske også kan hjælpe dig videre. mvh helen

  5. Min morfar – Vladimir Weintraube – kommer fra Chotin i det nordlige Moldavien (tidligere Bessarabien) og jeg ved, at det er et område, hvor mange jødiske familier har deres rødder. Men jeg har aldrig kunnet finde yderligere oplysninger om min familie. Senere boede mine morforældre i Chisinau, hvor min mor blev født i 1916. For nogle år siden mødte jeg en rabbiner i Wien, som mente, at navnet var jødisk. Jeg fik en e-mail adresse på en moldavisk rabbiner, som viste sig at være “ude af drift”. Kan du give mig nogle konkrete “spor” at forfølge?

    Venlig hilsen
    Alik Weintraube.

    • Kære Alik
      For det første: jeg er enig med Peter Baker: jeg er ikke i tivl om at navnet har jødisk oprindelse – fra det tyske ord for vindrue. For at finde mere ud af din familie kan du søge i de jødiske genealogiske selskaber, bl.a. i Danmark: Jødisk Genealogisk Selskab i Danmark, jgs-danmark.dk eller internationale databaser på http://www.jewishgen.org.

  6. Er navnet Demant jødisk som min mand påstod. Det står i databasen!
    m.v.h
    Berit

    • Egentlig er det jo ikke acceptabelt at vi her på denne måde inddeler menneskeheden efter efternavne. Mistanke om jødisk baggrund har jo ført mange i ulykke. Men når det er sagt, så vil jeg også mene at Demant kan have jødiske rødder. Hvilket jo ikke betyder at en Demants efterkommer nødvendigvis er jøde. Efternavne kommer oftest via faderen, mens jødedom går via moderen. Der er en del bøger om jødiske efternavne, der ikke har Demant med, mens jeg har mødt Demant-familier som var jøder. Jeg har som de fleste mennesker en masse fordomme og vil derfor vove at påstå at navnet er jødisk.

  7. Hej
    Min mormors familie kom fra Polen og hed Suldowski til efternavn. Kan det være jødisk?
    vh Anna

    • Det aner jeg ikke! Det er jo et polsk navn, og polakkerne har næse for den slags polsk forståelse. Det har jeg ikke. Jeg er dog aldrig stødt på dette navn i jødisk sammenhæng. Men det betyder ikke noget fordi alle navne kan være jødiske og ikke-jødiske.

  8. For dem der interesserer sig for jødiske efternavne kan jeg yderligere henvise til en udmærket artikel i YIVO Encyclopedia (YIVO = Institute for Jewish Research): http://www.yivoencyclopedia.org/printarticle.aspx?id=2126#id0eocac
    mvh helen

  9. Hej
    Jeg er lige blevet bekendt med stamtræet, for min mormors familie , der kommer fra Kristiansand i Norge.
    Min tip,tip oldefar kom fra Seeligstadt i Tyskland,og der står han var født af vendiske forældre,
    men han hed Johann Gotthelf Jacob, kan det tænkes at han var jøde ? eller var Jacob et almindeligt navn på det tidspunkt

    Med venlig hilsen
    Thomas Fagerberg

    • Det lyder ikke sandsynligt at han skulle have været jøde, da var ikke mange vender der var jøder. Bibelske navne var udbredte som fornavne og fornavne blev ofte efternavne. Men som jeg har udredt før kan man ikke sige noget endeligt på baggrund af navne. Desuden er Jacob ikke et særligt jødisk navn. mvh helen

  10. God hjertelig dag,
    Jeg vil gerne vide om navnet ” BINAU “, er et jødisk navn. Jeg ved at der findes en by i Tyskland som hedder Binau. Men jeg kan ikke finde nogen relevans mellem byen og navnet. Måske kunne De hjælpe mig.

    • Jeg vil foreslå at De i første omgang finder relationen mellem den tyske by Binau og Deres navn, fx gennem genealogisk research. Enten dukker der så noget jødisk op eller ikke. Det kan kun dokumenterne vise. mvh Helen Krag

      • Jeg ved mit efternavn kan være af tysk afstamning, men også være et jødisk efternavn.jeg kan spore det tilbage til næstved egnen fra omkring 1870.jeg ved ,at kunstmaleren Albert gottschalck var kendt som jødisk og kom fra Præstø . er der nogen ,der ved noget om medl af hans familie?

  11. Min mors familiebaggrund indeholder familienavnet”Hæle” på Bornholm, omkring 1700-1800, Husmænd, parcelejere, tjenestefolk og daglejere. Jeg finder ikke navnet i fortegnelser, måske fordi det er småkårsfolk eller det er sjældent.
    Kan der gættes om oprindelsen af “Hæle”?

  12. Forleden dag blev jeg konfronteret med et spørgsmål vedr. jødiske efternavne som jeg ikke kunne besvare fyldestgørende. Måske der er en læser på denne hjemmeside der kan hjælpe?

    Mange navne udtrykker farver, fx. de tyske navne Schwarz, Grün, Blau, Rot(h), Weiß, Braun, usw. Eine Farbe ist aber selten: Gelb, dvs, gul. Hvad er grunden?

    Med en foreløbig tak
    Helen

  13. Er Når navnet Wessel oprindeligt jødisk ,når jeg ser på anerne forekommer mange med navne som f.eks Meier .Når man giftede sig gjorde man det jo ofte inden for de nærmeste selv om man evt. havde konverteret

    • Det er rigtigt at man ofte giftede sig med andre jøder selv om man var konverteret, fordi man jo ikke automatisk blev accepteret som ‘god nok’ trods den nye religion. Konvertering kunne hjælpe til en ansættelse men ikke til en anerkendelse. Sådan var det ofte men ikke altid. Og Wessel kan men behøver ligesom Meier ikke være jødisk.

  14. Til alle jer der spørger efter dansk-jødiske familiebaggrunde anbefaler jeg at se på side
    http://www.jgs-danmark.dk/

  15. Min familie på min fars side bærer efternavnet Hoffmann. Vi har altid været i tvivl om det er jødisk eller ej. Vi stammer fra Tyskland.

  16. Hej Helen Krag jeg har altid fået at vide mit efternavn Brichstein er jødisk, andre i min familie længere ude hedder brixstein..
    Jeg har ledt på en masse internet sider med jødiske navne og var i berlin for noget tid siden på et jødisk museum hvor jeg så en masse jødiske navne, men kunne ikke finde mit, det tætteste jeg er komet på mit efternavn indtil videre har været bernstein og bronstein..
    Kan du hjælpe mig?
    MVH Brichstein :-)

Skriv en kommentar