SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Foranstillede tilnavne på Samsø

Mindesten for Poul Sveistrup

Den af Justitsministeriet 1898 nedsatte kommission til udredning af folkelige navneskikke valgte at sende et af sine spørgeskemaer til birkedommer, cand. theol. og cand. jur. Poul Sveistrup på Samsø. Hans besvarelse gav anledning til at kommissionen betegnede Samsø, som det sted i Danmark, der var rigest på tilnavne. Det er ikke usandsynligt at Samsø fik den placering på grund af Poul Sveistrups omhu og fortrolighed med spørgeskemaer. Han var, hvad man den gang kaldte socialstatistiker. I årene før han blev birkedommer på Samsø, havde han bearbejdet en spørgeskemaundersøgelse iværksat af Dansk Kvindesamfund om københavnske syerskers leve- og arbejdsvilkår. Han blev ikke færdig med at behandle alle spørgsmålene i de 800 spørgeskemaer, men der kom flere publikationer om undersøgelsen før han kørte træt. Sveistrup var en af kvindesagens første mandlige forkæmpere. Han var medlem Dansk Kvindesamfunds og Dansk Fredsforenings bestyrelse. Han var i 18 år ansat ved Folketinget, sidst som protokolsekretær, men da det ikke lykkedes ham at få en chefstilling, formentlig på grund af hans radikale politiske anskuelser, søgte han stillingen som birkedommer på Samsø og beklædte den fra 1895 til 1902. Her var han initiativtager til oprettelse af flere foreninger, bl.a. en universitetsforening og en tyendespareforening og han påtog sig formandskabet for øens husmandsforening. I 1900 var han delegeret ved Fredskonferencen i Paris. En mindesten for Poul Sveistrup blev rejst på en af Samsøs højeste bakketoppe, Dyret. Indskriften er smuk, men ikke sand. Han fik mindestenen på grund af sin initiativrigdom og sociale engagement, ikke fordi han elskede sit land og dets natur. Det er der så mange, der gør.

I 1898 nedsatte Justitsministeriet en kommission, der skulle forberede en ny navnelov. Tanken var, at den nye lov skulle tillade, at familier som havde et uofficielt tilnavn gebyrfrit kunne antage dette som familienavn. Formålet hermed var at få reduceret antallet af sen-navne. Kommissionen skulle skaffe den fornødne viden om udbredelsen af folkelige tilnavne, hvordan de var opstået og hvordan de gik i arv, og det gjorde den ved at udsende spørgeskemaer til udvalgte meddelere, fortrinsvis lærere og præster, i hele landet. Allerede i 1899 var kommissionens beretning i trykken: Dansk Navneskik: Betaenkning afgiven af den af Justitsministeriet 4. maj 1898 nedsatte kommission. Den er en vigtig kilde til ældre dansk navneskik især hvad angår folkelige tilnavne.

Kommissionens profeti

Kommissionen fandt, at der var stor forskel på brugen af folkelige tilnavne i forskellige egne af landet. Sjælland var fattigst på sådanne navne og den største rigdom havde man på Samsø. De fleste tilnavne hentyder til den oprindelige navnebærers oprindelsessted, bosted, erhverv eller udseende. Dertil kommer tilnavne, hvis sproglige betydning er gået tabt efter, at de har være nedarvet i mange generationer.

Man skelnede i betænkningen mellem foranstillede og efterstillede tilnavne. (Støvlet-Katrine, Balle-Lars og Kasi-Jesper er eksempler på foranstillede tilnavne. Erik Plovpenning, Thorkild Livrem og Gunnar Nu er eksempler på efterstillede tilnavne.) Undersøgelsen viste, at de efterstillede tilnavne var langt de hyppigste. De foranstillede tilnavne var i hastig tilbagegang og kommissionen forudsagde, at de ville forsvinde. I dag ville en kommission måske have valgt et andet udtryk og sagt, at de foranstillede tilnavne var truede. Under alle omstændigheder er profetien ikke gået i opfyldelse endnu. I hvert fald ikke på Samsø.

Barndomserindringer fra Samsø 

Mine barndomserindringer fra landsbyen Besser på Samsø går tilbage til slutningen af trediverne. Mange af familierne i landsbyen havde et foranstillet tilnavn. Jeg husker navne som Foged-Line, Fynbo-Line, Skriver-Margrete, Kasper-Marie, Tyske-Julie, Kokke-Hans, Fille-Karl, Tække-Karl, Puds-Jens Søren, Stoffer-Jens, Snorre-Andreas, Kukke-Laurits, Provst-Vilhelm, Bødker-Ras, Krage-Ras og Rytter-Jens.

Samso

Landsbyen Besser på Samsø

Den sproglige betydning af fire af disse tilnavne, Fille, Snorre, Kukke og Puds, er uklar. De to førstnævnte optræder ifølge kommissionsbetænkningen også i andre egne af landet. Det kan betyde, et de er meget gamle, men jeg har svært ved at tro, at det oldnordiske navn Snorre hare overlevet til vor tid som folkeligt tilnavn. Udover de foranstillede tilnavne, jeg kan huske fra Besser, har jeg hørt omtalt personer fra andre steder på Samsø med de foranstillede tilnavne Gubbe, Blok, Panny, Blik, Svenske, Tolder, Suder, Birk, Bagge og Hede.

Der var også nogen, der havde efterstillede tilnavne i Besser, men ikke nær så mange. Jeg husker kun Helbo, Molbo, Gudmand, Skomager og Havkrog, som blev brugt i både tiltale og omtale i stedet for de efternavne, som vedkommende havde ifølge kirkebogen. Men jeg læste jo ikke i kirkebogen, så der kan have været flere, jeg ikke blev opmærksom på.

Hvis det talforhold mellem foranstillede og efterstillede tilnavne, som jeg husker fra Besser i midten af 1900-tallet er korrekt, så var der sket en stor forskydning i forhold til situationen som beskrevet af kommissionen i 1898. Den gang var der generelt langt flere efterstillede tilnavne end foranstillede og kommissionen mente, at sidstnævnte ville forsvinde. Ifølge mit vidnesbyrd er det gået omvendt. Det kan der gives en simpel forklaring på. Den lov, som blev udformet på grundlag af kommissionens beretning, virkede efter sin hensigt. De efterstillede tilnavne, som for eksempel mit, blev gjort til lovformelige efternavne. De foranstillede tilnavne var af grunde, som skal belyses nedenfor, ikke så attraktive som familienavne.

Det foranstillede tilnavn som social markør

Det var ikke gårdejerne, der havde de foranstillede tilnavne. Det var arbejdere og husmænd. At have et foranstillet tilnavn var et tegn på, at man hørte hjemme i et lavere socialt lag. Det var der jo ingen grund til at minde nogen om i utide, så man fulgte en regel om, at de foranstillede tilnavne aldrig blev brugt i tiltale, ejheller i omtale i vedkommendes nærvær. Dette fænomen er udførligt beskrevet i kommissionsbetænkningen af 1898, og her skelnede man mellem de af navnebærerne godkendte og ikke-godkendte tilnavne. Man nævnte eksempler på, at folk, der opfattede deres tilnavn som nedsættende, havde indrykket annoncer i bladene, hvor de truede med sagsanlæg mod enhver, der omtalte dem med det famøse tilnavn.

Mine kontakter på Samsø er blevet færre med tiden, men nok til at jeg tør fremsætte et informeret gæt: De foransatte tilnavne er langt fra forsvundet på Samsø, og disse tilnavne er stadig belagt med et tabu. De må ikke bruges i tiltale og omtale i vedkommendes nærvær. Der er stadig familier, der har et tilnavn, som bruges flittigt i omtale, når de ikke er tilstede, men selv har de sjældent hørt det udtalt, siden de som børn blev mobbet med det i skolen, og de har sandsynligvis aldrig set det på tryk.

Idet jeg offentliggør ovenstående liste over længst hedengangne landsbyboeres foranstillede tilnavne, har jeg brudt et tabu, som deres efterkommere måske stadig forventer respekteret. Jeg syntes, at tiden var inde til at gøre det. Det landsbysamfund, hvor de foranstillede tilnavne virkede som sociale markører, eksisterer ikke mere, og man skal være meget følsom for at finde noget nedsættende i disse tilnavnes sproglige betydning. De der stadig føler, at det tilnavn, som har fulgt deres familie i måske århundreder, er en belastning, kan løse problemet ved at godkende navnet og bruge det selv.

Hvad betyder “truet”?

Som jeg allerede har antydet, giver denne historie anledning til en refleksion. Hvis den samlede population af en plante- eller dyreart falder kraftig og vedvarende, siger vi, at arten er truet. Udtrykket implicerer, at vi synes, at arten er værdifuld og der bør gøres noget for at holde den i live. Udtrykket bruges med samme implikation i mange andre sammenhænge, f. eks. “pressefrihedens sidste bastion er truet“, “Store Bededag er truet”. Derimod siger vi ikke, at koppevirus er truet, selv om den nu kun eksisterer i nogle få laboratorieprøver. Koppevirus betragtes ikke som et værdifuldt led i biodiversiteten.

Spørgsmålet er nu, om nogen vil sige, at gammelt sprogstof som det arvelige og tabubelagte foranstillede tilnavn er truet og bør reddes. Det synes usandsynligt, men hør så her. Folketinget er i et lignende tilfælde gået langt videre og har – måske inspireret af Jurassic Park – genoplivet en navneskik, som har været uddød i århundreder.

I den nugældende navnelov af 24. juni 2005 står der således som noget nyt i §7 stk.1:  “Som efternavn kan endvidere tages en af forældrenes fornavn med tilføjelsen -søn eller -datter”. Den navneskik havde sin blomstring på Svend Estridsøns tid. Han var søn af Estrid Svendsdatter, hvis far var Svend Tveskæg. Matronymerne forsvandt i løbet af middelalderen, og patronymerne blev officielt afskaffet ved dåbsforordningen af 30. maj 1828. Nu er de vakt til live igen.

Man hører ofte nogen sige, at vore dialekter er truede. Den samske dialekt var mit første sprog, men jeg hører ikke til dem, der mener at dialekter er så værdifulde, at de bør reddes. Tværtimod mener jeg, at dialekter er upraktiske og skal have lov til at gå i glemme i deres eget tempo. Naturligvis mener jeg også, at dialektforskere skal undersøge og beskrive dialekterne før de forsvinder, men ikke med afstivning eller genoplivning for øje.

I Sprogmuseets selvbeskrivelse står der: “Sprogdøden er tidens alvorligste kulturelle trussel”. Hvis man ser det nedefra, kan man måske komme til en anden opfattelse. Små sprog holder mennesker i isolation, ikke mindst i kulturel isolation. Små sprog er fortrinsvis værdifulde for sprogforskere.

Hans Degn
mag. scient.

Læs også:

  1. Personnavnegeografi Jens, 1801 Jensen, nutiden En ny kortlægning af danske efternavne viser at danskerne ikke har flyttet så meget rundt i landet de seneste ca. 150 år som undertegnede troede. Da...
Tagget med: , , , ,

1 kommentar

  1. Dette vakte minder om min barndom i Besser (1946-1950 + mange sommerfeier).
    Hellig ko-Peter var et af de navne, man var meget bange for, at “københavnertøsen” skulle kalde ham!

Skriv en kommentar