SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Danskerne vil have usædvanlige navne

Danskerne vil ikke længere hedde det samme som sidemanden i skolen eller kollegaen på jobbet. Derfor undgår man i stigende grad de mest udbredte fornavne, og den andel af en årgang der bærer de hyppigste navne, bliver mindre og mindre som tiden går. Der er imidlertid ikke tale om en ny tendens. De nyeste tal der findes for en hel årgang gælder 2007, og her bærer 2,4 % af de nyfødte piger det hyppigste navn, Mathilde. I 1950’erne fik 4,0 % af pigerne den tids hyppigste pigenavn, Susanne, mens det tilsvarende tal for 1900-tallets første årti er hele 17,3 % for det hyppigste pigenavn, Marie.

En anden tendens er at man den ene gang efter den anden støder på helt nye og ofte temmelig specielle navne. Da den nye navnelov trådte i kraft d. 1. april 2006 blev alle fornavne som blev båret af mindst 25 personer automatisk godkendt. Ved den handling gik antallet af godkendte fornavne i Danmark fra 6.973 til 10.660. Alligevel blev der godkendt 3.241 nye fornavne i det første år af den nye navnelovs levetid, og her i slutningen af marts 2009 er det samlede antal godkendte fornavne steget til 19.159. Det er navne som tidligere har været meget sjældne, eller udenlandske navne der er helt nye i Danmark. Der kan også være tale om nydannede navne og nye stavemåder af eksisterende navne som ikke er set tidligere. Eksempler på helt nye fornavne fra de seneste par år er pigenavnene Cirkel, Cagla og Gift samt drengenavnene Zeus, Dalxa, Dutter og Winner.

Nogle ønsker om nye navne kan dog ikke imødegås, men der findes ingen officielle tal som afslører hvor mange navne der bliver afslået, endsige hvilke navne der er tale om. Jydske Vestkysten fortalte dog den 18. juni 2008 at Rododendronbusk var blevet afvist som pigenavn.

Mit indtryk er at det er den generelle individualisering vi ser i samfundet som også gør sig gældende på navnefronten. Desuden er det ikke særligt praktisk at være fem i en klasse eller på en arbejdsplads der hedder det samme. Man kommer jo i tvivl om hvem der bliver talt til, og hvem der bliver talt om. Tidligere hvor folk ikke flyttede så meget, og hvor man var på den samme arbejdsplads hele livet, kunne identifikationsforvirringen løses med et tilnavn eller kæle-/øgenavn. Men sådan et ekstra navn følger jo ikke nødvendigvis med i de mange forskellige miljøer man færdes i dag. Med de mere specielle navne er der desuden tale om at man i høj grad ønsker at skille sig ud i forhold til mængden, og blive lagt mærke til i kraft af sit navn.

Det bliver spændende at se om udviklingen fortsætter ad samme vej. Kan man blive ved med finde på nye navne som endnu ikke er godkendt? Eller skifter navnemoden på et tidspunkt så det bliver umoderne at hedde noget som er alt for aparte? Det må tiden vise!

Birgit Eggert, navneforsker, ph.d.
Afdeling for Navneforskning, Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet

Læs også:

  1. Muslimske navne Danmarks Radio har fået analysebureauet Capacent til at lave undersøgelsen ”Din muslimske nabo”. Da der ikke findes noget register i Danmark over indbyggernes religiøse tilhørsforhold, har man taget udgangspunkt i...
  2. Skal der skelnes mellem drenge- og pigenavne? I april vedtog folketinget en mindre ændring af navneloven fra 2006. Denne ændring indbefatter blandt andet en udvidet adgang til kønsmodsatte fornavne for transseksuelle. Ved lovforslagets førstebehandling i folketinget i...
  3. Hvad er der blevet af Maren? Maren var i århundreder et af de mest populære pigenavne i Danmark. Det var så populært at mere end 20 % af alle kvinder bar dette navn i 1600-tallets Vendsyssel....
  4. Emma og Lucas er mest populære Emma og Lucas topper på Danmarks Statistiks nye lister over de mest benyttede drenge- og pigenavne til børn som er født i 2008. Nye navne på listerne er Celina, Ella,...
Tagget med: , , , , , , ,

Skriv en kommentar