SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Et besøg på Museu da Língua Portuguesa i São Paulo

Det er rigtig åndssvagt hvordan nærmest alle fly til og fra og i Brasilien skal gennem Guarulhos lufthavn i São Paulo. Resultatet er at man ofte skal vente 4 timer eller mere på et videreførende fly. Guarulhos ligger ret langt fra byens centrum, og fordi man skal være der i tide inden flyrejsen, nytter det ofte ikke at prøve at vove sig ud i byen. Når det regner opstår der hurtigt en trafikprop som nemt koster én en times tid og rigtig mange reais til taxachaufføreren. Man kan også tage Airport Bus Service for kun 25 reais (65 DKK), men den kan lige så nemt komme til at sidde fast i trafikken. Man skal have mere end fire timer hvis man vil udrette noget i ‘Sampa’. Og hvor skal man tage hen hvis man ikke kender nogen af byens 18 millioner indbyggere?

Da jeg kom tilbage fra et langt ophold i Rondônia hvor jeg er på feltarbejde for at beskrive Aikanã-sproget, skulle jeg vente en hel dag i lufthavnen Guarulhos inden jeg kunne komme videre til Frankfurt. Jeg kender ingen i byen, men havde hørt at det nye sprogmuseum skulle befinde sig på en af metrostationerne, nemlig Estação da Luz (‘Lysets Station’). Jeg låste min bagage inde i en boks i lufthavnen og fandt ud af at man kan tage en hurtig bybus, nr. 257, som kører ind i byen hver halve time for kun 3,40 reais. Bussen tager en hurtigvej og på 40 minutter kommer man til metrostationen Tatuapé. Dér tager man for 2,30 reais metroens røde linie i retning Barra Funda. Efter 10 minutter står man ud på metrostation Sé, hvor man skifter gratis til den blå linie i retning Tucuruví, og står ud på Luz efter fem minutter. Det er synd at der næsten ikke længere findes tog i Brasilien; asfaltmafiaen har overtaget det hele.

Estacao da Luz ved nattetid

Estação da Luz ved aftenstide

Men Estação da Luz er en meget smukt restaureret gammel togstation fra 1867 på den linie der forbandt havnen i Santos med Jundiaí. Nu er det en metrostation samt et sprogmuseum.

Museu da Língua Portuguesa (‘Det Portugisiske Sprogmuseum’) optager tre store smukt indrettede etager. Da jeg kom ind, indså jeg at ordet ‘sprog’ skal forstås meget bredt. ‘Sprog’ i Sampas sprogmuseums forstand betyder især skønlitteratur og musik.

Udstilling af tekst fra 'Grande Sertao' (foto: indech, Wikimedia)

Udstilling af tekst fra 'Grande Sertão' (foto: indech, Wikimedia)

Første etage er helt tilegnet João Guimarães Rosas store roman Grande Sertão: Veredas fra 1956 (på dansk: ‘Djævelen på vejen‘, Gyldendal 1997). Udstillingen viser at romanen Grande Sertão betyder nogenlunde det samme for Brasilien som Joyces Ulysses betyder for Irland: det er på en og samme tid en vigtig kilde til sprogets litterære rigdom og en dokumentation af lidet kendte og forsvindende regionale udtryk. Den bliver ofte, og ikke helt uden grund, anset for Brasiliens største roman. Udstillingen om Grande Sertão er meget smuk og opfindsom. Man kan røre ved tingene, og man kan læse afsnit fra romanen på mange forskellige måder: i sand,i vand, i et spejlbillede, på klude der hænger ned fra loftet, på bunker af affald og murbrokker osv. Man kan også høre Guimarães Rosa.

Anden etage indeholder en biograf og et projektionsrum for lysbilleder, som byder besøgeren en audiovisuel oplevelse af det portugisiske sprog. Den lille 10 minutters film om sproget indeholder en simplistisk forestilling om at sprog kommer fra oldtiden og tjener til kommunikation, og det bliver ledsaget af megen støj og voldsomme lynglimt. Derefter bliver man lukket ind i et stort mørkt projektionsrum hvor ord fra kendte brasilianske digte og sange bliver projekteret på væggene og på gulvet. Denne sidste forestilling varer 20 minutter og er flot gjort.

Tredje sal med konsoller og projektioner

Tredje sal med konsoller og projektioner

Tredje etage huser en udstilling som handler om sprog i egentlig, mere lingvistisk forstand. På væggene ser man de Indoeuropæiske sprogs stamtræ med nogle sproghistorisk-sammenlignende eksempler på ord fra mange sprog, fra latin til portugisisk. Undervejs udveksler sproget forskellige ord med arabiske, afrikanske, brasilianske og andre sprog, og de bliver illustreret med billeder af arkæologiske fund og ‘eksotiske’ landskaber. Midt i salen står der en tyve konsoller med knapper man kan trykke på. De viser ord og sætninger fra mange forskellige sprog der har bidraget til brasiliansk. Der er også to konsoller med nogle af Brasiliens oprindelige folk og eksempler på deres sprog. Den information er ikke helt fejlfri.

Museet har mindre med sprog, samfund og videnskab at gøre, end med den brasilianske kulturs ikoner og en hurtig historisk oversigt over det portugisiske sprogs udvikling. Det er en sjov udflugt for dem der vil se nogle smukke billeder og få nogle litterære og populærvidenskabelige fakta om det portugisiske sprog i Brasilien i smukke arkitektoniske omgivelser. Men dem der forventer et museum om det portugisiske sprog i almindelighed eller om Brasiliens utrolige sproglige rigdom, bliver skuffet.

På vejen tilbage til Guarulhos skal man tage den blå linie igen, men nu i modsat retning, Jabaquara. Man skifter igen i Sé til den røde linie i retning Corinthians-Itaquera og står ud i Tatuapé hvor man tager bus 257 igen.

Læs også:

  1. De portugisiske sprogmuseer Det andet Portugisiske Sprogmuseum åbner i Lissabon i 2010 i det tidligere Museum for Folkekunst der lukkede i 1999. Bygningen bliver renoveret over sommeren, og det gamle museums udstillingsgenstande er...
  2. Danmarks Sprogmuseum I 2006 blev de første spæde skridt taget mod oprettelsen af et Dansk Sprogmuseum. Museet opføres i moderne international arkitektur, placeres antagelig i Århus og forventes at stå klart inden...
  3. Kan man bruge tegnsprog med en blind person? test...
  4. Mejlbystenen Mejlbystenen, Kulturhistorisk Museum Randers På Kulturhistorisk Museum Randers står Mejlbystenen, en mandshøj runesten med indskriften: Åne rejste denne sten efter sin søn Eskil der døde på togt med Tore i...
Tagget med: , , , , , , , ,

Skriv en kommentar