SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Det ungarske sprogmuseum

A Magyar Nyelv Múzeuma

I det nordlige Ungarn på randen af Zempléns skovbevoksede bjerge, ligger den lille landsby, Széphalom, der har en særlig plads i ungarernes bevidsthed som et helligsted for ungarsk sprog og identitet. Her levede i begyndelsen af det nittende århundrede sprogfornyeren Ferenc Kazinczy, der gjorde ungarsk til et litteratursprog. Da han døde i 1831 blev han begravet på sin ejendom, og hans grav blev et valfartssted for ungarere, der var engageret i sprogkampen mellem tysk og ungarsk.

I 1873 blev der på stedet indrettet en park og opført en neoklassisk mindehal for Kazinczy. 135 år senere blev der bygget i parken igen: En postmoderne bygning til at huse det Ungarske Sprogmuseum, der har til formål at styrke den nationale og sproglige identitet ved udstillinger, foredrag og kulturelle arrangementer samt ved forskning og sprogvidenskabelige konferencer.

Det ungarske sprogmuseum i Széphalom åbnede i 2008

Ferenc Kazinczy skabte moderne ungarsk

Ferenc Kazinczy (1759-1831) var oversætter, poet og sprogfornyer. Han største fortjeneste var, at han i sine oversættelser af den vestlige litteraturs hovedværker til ungarsk satte en standard for litterær sproglig stil, som kom til at præge den ungarske litteratur.

Ferenc Kazinczy blev født i 1759 i en lavadelig jordejerfamilie. Allerede i skoletiden blev han litterært interesseret, og han begyndte at eksperimentere med oversættelser fra latin og tysk til ungarsk. Efter at have bestået en juridisk eksamen blev han i 1784 ansat i administrationen i amtet Abaúj, hvor hans familie hørte hjemme. Hans embedspligter var beskedne nok til at han kunne få tid til et omfattende oversætterarbejde, Schiller, Molière, Cicero etc., en lige så omfattende korrespondance, samt udgivelse af det første litterære magasin på ungarsk, Magyar Múzeum.

Der var på den tid skrevet meget lidt på ungarsk og sproget manglede ord for mange abstrakte begreber. Kazinczy gjorde det til sin livsopgave at bringe det ungarske sprogs udtryksevne op på niveau med tysk, fransk og engelsk, og det ville han gøre ved at opfinde de ord, der manglede og regulere grammatikken og sætningsstrukturen.

Et fængselsophold på 6½ år for deltagelse i en politisk konspiration kom i vejen for hans forehavende, men efter løsladelsen i 1801 undlod han at søge en ny stilling. Han slog sig ned på sin ejendom i Széphalom og helligede sig til sin død i 1831 sprogfornyelsen. Hans tanke hermed var, at der kun kunne opstå en ungarsk litteratur af kvalitet, hvis sproget blev udviklet til at kunne gengive den vestlige litteraturs mesterværker. Han oversatte disse værker til ungarsk, højnede den litterære stil og supplerede sproget med nye ord (neologismer), når der var behov for det. Det kunne han selvfølgelig ikke gøre uden at løbe ind i modstand. Der opstod i perioden 1810-20 en pennefejde mellem “neologer” og “orthologer”, som endte med neologernes sejr under Kazinczys førerskab. Neologerne indførte med held flere tusinde nye ord i det ungarske sprog og gjorde det fuldt brugbart i litteratur og videnskab. I 1844 blev ungarsk gjort til administrationssprog i Ungarn. Indtil da havde man benyttet latin.

Som udgangspunkt for neologismerne valgte Kazinczy ungarske ordstammer, der blev forsynet med eksisterende eller opfundne suffikser, fraskåret suffikser eller sammensat med andre ordstammer. De ord, der blev dannet på denne måde, kan vanskeligt skelnes fra oprindelige ungarske ord.

Neologisme                                          Ordstamme                                   Suffiks

hálás (taknemmelig)                          hála (taknemmelighed )           -s (ingen betydning)
szellem (ånd)                                       szél (vind )                                   -em (ingen betydning)
szerény (beskeden)                             szer (middel, redskab)             -ény (ingen betydning)
alak (figur)                                           alakit (forme)
szobor (skulptur)                                szobrász (billedhugger)
évszak (årstid)                                     év (år)+szak (del)

I 1873 blev der i nærheden af Kazinczys grav opført en mindehal udformet som et antikt tempel. Arkitekten var Miklós Ybl, tidens førende ungarske arkitekt, der bl.a. tegnede operahuset i Budapest.

Efter at ungarernes nationale oprør mod Habsburgmonarkiet var blevet slået ned i 1849 begyndte en periode med undertrykkelse af ungarsk nationalisme, der først blev lettet lidt i slutningen af halvtredserne. Det blev da muligt for ungarerne i 1859 at fejre hundredåret for Kazinczy fødsel. Tilfældigvis fejrede de tysktalende i kejserriget samtidigt hundredåret for Schillers fødsel, hvilket bidrog til at give Kazinczy-fejringen særlig intensitet. Der blev holdt store fester i Budapest og alle provinsbyerne på Kazinczys fødselsdag, men i provinsbyen Sátoraljaújhely, i hvis umiddelbare nærhed Széphalom ligger, ville myndighederne ikke give tilladelse til det planlagt festarrangement. Efter flere måneders tovtrækkeri og efter at det Ungarske Videnskabsakademi havde købt Kazinczys ejendom, blev der givet tilladelse til arrangementet, der formede sig som et optog fra Sátoraljaújhely til Kazinczys grav i Széphalom. Det skete på den sidste dag i 1859. Flere tusinde mennesker gik de 13 kilometer frem og tilbage i vinterkulden. Denne begivenhed var med til at slå Széphalom fast som et kultsted for det ungarske sprog.

Hvem fik ideen til det ungarske sprogmuseum?

Emil Pásztor fremlagde idéen om et ungarsk sprogmuseum på Ferenc Kazinczy Selskabets generalforsamling i 1994. Dette selskab, der har hjemsted i Sátoraljaújhely, har til formål at udbrede kendskabet til Kazinczys og andre betydelige ungarske forfatteres værker og pleje det ungarske sprog. Pásztor sagde blandt andet:

“Vi har mange litterære museer, som er viet vor litteratur og vore største digtere og forfattere, men vi har intet museum, der handler om vort sprogs historie, vejen vort 3000-årige modersmål er gået. Et sådant museum kan og skal vi grundlægge på Ferenc Kazinczys jord”.

Beskrivelsen af projektet “Et forslag til grundlæggelse af et sprogmuseum i Széphalom” findes i Kazinczy Selskabets årbog for 1994. Kazinczy Selskabet tog ideen til sig og nedsatte en komite, der arbejdede i nogle år på at skaffe opbakning og penge til dens virkeliggørelse. Der var ikke fuld enighed om betegnelsen sprogmuseum, men i den sidste ende enedes man om at fastholde den betegnelse Pásztor have foreslået. At sprogmuseet skulle ligge i Széphalom var i kraft af stedets historie hævet over diskussion. Pásztor deltog i grundstensnedlæggelsen i 2001, men han døde i 2004 før det egentlige byggearbejde var gået i gang. Alt tyder på, at Pásztors idé om et sprogmuseum udsprang fra ham selv. Han havde formentlig ikke kendskab til lignende initiativer andre steder i verden.

Emil Pásztor (født i 1925) studerede litteratur, sprog og historie ved universitetet i Szeged. Efter endt uddannelse blev han gymnasielærer, men fortsatte sit sprogvidenskabelige arbejde ved universitetet. Han blev medlem af det Ungarske Videnskabsakademi, og i 1958 blev han professor ved den pædagogiske højskole i Eger. Et af hans kendte værker er en biografi om Lajos Kazinczy, en søn af Ferenc Kazinczy, der deltog i opstanden i 1848/49 og blev henrettet af østrigerne.

Museumsbygningen

Byggearbejdet begyndte i april 2007 på det sted, hvor Kazinczys frugthave havde ligget, og museet åbnede sine døre i april 2008. Museumsbygningens grundareal er 1500 m2. Byggeomkostningerne beløb sig til 700 mil. ungarske forint (23 mil. kr.), hvoraf 400 mil. kom fra EU og resten fra Borsod-Abaúj-Zemplén amt. Arkitekten var Ybl-pristageren György Radványi.

Det lave tårn er det dominerende træk ved det ungarske sprogmuseum. Tårnets indre er et stort møde- og udstillingsrum kaldet Akademisalen.

Museumsbygningen er sammensat af tre dele, der er meget forskelligartede. Det første, man lægger mærke til, når man ser bygningen er, at den er udstyret med et lavt tårn, som man først opfatter som rundt. Når man kommer ind i tårnet ser man imidlertid, at det er ovalt og svagt kegleformet. Matematisk kan man kalde tårnet en elliptisk keglestub. Med denne form er tårnet så langt som muligt fra at ligne et kirketårn, men man kan alligevel få den tanke, at arkitekten med tårnet har villet give bygningen et sakralt præg, en kirke for det ungarske sprog. Tårnet kan også fortolkes som en bastion, hvor man forsvarer det ungarske sprog.

Tårnet, der er beklædt med tufsten, er skåret ind i et hjørne af en aflang bygning af stål og glas. I kirkearkitekturens terminologi, vil man kalde denne bygningsdel for skibet. Det rummer en foyer og en sal med højt til loftet og 120 siddepladser. På væggene er ophængt ikoniske portrætter af de mest fremtrædende ungarske forfattere fra det nittende og tyvende århundrede.

Museumsbygningens tredje bestanddel er en rektangulær kasse, som er beklædt med gult tegl med vandrette bånd af rødt tegl. Denne toetagersbygning, der støder op til “skibets” anden langside, rummer to store udstillingslokaler samt kontorer, arbejdsrum til forskere, møderum og et bibliotek.

Museets gundplan

Udstillingerne

Udstillingen i tårnrummet består af et stort ovalt bord, hvoromkring der står 28 stole. Dette møblement er inspireret af en tegning af Kazinczy, der viser et ovalt bord med placeringen af 28 medlemmer af det Ungarske Lærde Selskab (Magyar Tudós Társaság). På bordet foran hver stol står en lille træobelisk med navnet på et af medlemmerne. På væggens langsider hænger portrætter af den ungarske litteraturs klassikere. Ud for den ene bordende hænger et billede af gudinden Hebe, videnskabens og ungdommens gudinde, og udfor den anden bordende hænger et maleri af storgodsejeren grev István Széchényi, der tog initiativet til og betalte størstedelen af regningen for oprettelsen af det Ungarske Lærde Selskab i 1825. Dette selskabs formål var at fremme den ungarsksprogede litteratur og brugen af ungarsk i videnskaberne. Selskabet udvidede i 1858 sin formålsparagraf og tog navneforandring til det Ungarske Videnskabsakademi (Magyar Tudományos Akadémia). Oprettelsen af det Ungarske Lærde Selskab var kun en af Széchényis fortjenester. Han var drivkraften i mange andre foretagender, såsom regulering af floderne, der løber gennem Ungarn og bygning af den første bro over Donau, der forbandt byerne Buda og Pest.

Ved museets åbning i 2008 var der indrettet udstillinger i det ovale tårnrum, kaldet Akademisalen, og i den ene af de store udstillingssale. Disse udstillinger er ikke senere ændret.

Udstillingen i det store udstillingslokale i stueetagen er en plancheudstilling, der belyser den ungarske ordskat, etymologi, litteratursprog, ungdomssprog, folkesprog og humor. Plancherne er ophængt i en række små båse, der er malet i muntre farver.

Tableauet her forestiller en middelalderbegravelse

I oktober 2010 blev endelig den store udstillingssal på første sal åbnet med en udstilling betitlet “Hemmelighedernes hemmelighed. Det ungarske sprogs fortid, nutid og fremtid“. Denne udstilling består af en række tableauer, plancher og genstande, der belyser forskellige tidsaldres sprogbrug og hvilke ydre omstændigheder, der har drevet sprogets udvikling. Moderne informationsteknologi er taget i brug, idet der til hvert tableau, eller installation om man vil, er knyttet en computer, hvori man kan finde uddybende oplysninger om tableauets emne og afspille indtalte tekster og videoer. For eksempel viser et tableau en begravelse i middelalderen og man kan høre en ligprædiken fra 1192, der er den første skriftlige overlevering på ungarsk. Udstillingen skal være permanent, men det forventes at den vil være under stadig udvikling, idet programmerne i de interaktive computere løbende bearbejdes og udvides. Udstillingens lidt kryptiske titel “Hemmelighedernes hemmelighed” er genbrug af titlen på en bog udgivet i 1645 af den transylvanske biskop István Geleji Katona. Han var en af de første ungarske sprogfonyere.

Ud over disse tre hovedudstillinger er på ledig vægplads i museumsbygningens korridorer lavet to mindre plancheudstillinger: Den ungarske sprogfornyelse og Den ungarske sprogrøgts historie.

Endelig findes der ved siden af  foyerens lille cafeteria en udstilling af gammelt legetøj til glæde for børn, der ellers ville kede sig under museumsbesøget.

Foruden at være et nationalt centrum for dyrkelsen af det ungarske sprog, er sprogmuseet også et lokalt kulturelt samlingssted. Det store lokale med 125 siddepladser er velegnet til koncerter, teaterforestillinger og andre kulturelle arrangementer, som ikke nødvendigvis har sproget som tema.

Pædagogisk og kulturel virksomhed

En vigtig del af museets virksomhed er at modtage skoleklasser, der får fyldt en skoledag ud med rundvisninger og foredrag om ungarsk sprog og litteratur. Omkring 65% af museets  besøgende er skolebørn.

Det Ungarske Sprogmuseum havde i sit første år 42.500 besøgende og i det andet år 35.000. Omkring 10% af de besøgende var fra de ungarsktalende minoriteter i nabolandene, Slovakiet, Ukraine og Rumænien. En af forhåbningerne, der er knyttet til det Ungarske Sprogmuseum, er, at det kan være med til at fastholde disse minoriteters sproglige identitet.

Péter Nyiri
Vicedirektør for det Ungarske Sprogmuseum.

Hans Degn
Besøgende på det Ungarske Sprogmuseum

Læs også:

  1. Ungarerne Der er store ungarske mindretal i Ungarns nabolande, især i Rumænien (1,4 mio), Slovakiet (500.000) og Serbien (400.000). (Kort: Wikipedia) Ungarns nationale problem går langt tilbage i tiden. Da magyarerne...
  2. Kan man bruge tegnsprog med en blind person? test...
  3. Roma – Europas statsløse folk Europas romanier (Kort: Wikimedia) Roma og Sinti – eller sigøjnerne, som vi traditionelt kalder dem – er et gammelt folk med et sprog af den indiske gruppe, romani, og efter...
  4. Slovakisk sproglov vækker protester Slovakiets flag Slovakiet har revideret sin sproglov med nye bestemmelser som er designet til at skabe alvorlige problemer for landets store ungarske mindretal. Loven regulerer staten og de lokale myndigheders...
Tagget med: , , , , ,

Skriv en kommentar