SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Et besøg i Islamabad

Urdu-udgaven af Stig Dalagers roman XXXX

Urdu-udgaven af Stig Dalagers roman om H.C. Andersen: "Nelaahat mein Safar" (Rejse i blåt, 2004)

Mine to romaner “Rejse i blåt” og “To dage i juli” er som de første danske romaner nogensinde oversat til urdu, et sprog jeg ikke har noget forhold til, men som er smukt, nærmest kalligrafisk i sin opsætning, og som læses fra højre imod venstre. Det indebærer, at de to hardbackbøger på urdu holdes omvendt i forhold til en dansk bog og at det, der normalt vil være bagsiden på en dansk bog, er forsiden på en bog, skrevet med urduskrift.

Urdu er officielt sprog i Pakistan, ved siden af engelsk, og det er verdens tyvendestørste sprog. Det er nært beslægtet med hindi, men skrives i modsætning til det med det arabiske alfabet. Med baggrund i sprogets størrelse og de over hundrede millioner, der taler og skriver det, så har f.eks. BBC deres egne urdu-sprogrammer, hvor den ene af mine to nævnte romaner “Rejse i blåt” (en roman om H.C. Andersen, på urdu: “Nelaahat mein Safar”) også blev omtalt og meget positivt kommenteret ligesom den også er blevet anmeldt positivt og sine steder omfattende i urdusprogede aviser og tidsskrifter.

Den 20. juli 2009 var jeg af den pakistanske forlægger og oversætter Asad Malik inviteret til Islamabad for at tale for en uofficielt indbudt forsamling af pakistanske diplomater, forfattere og kulturpersonligheder (herunder den kvindelige formand for det pakistanske litterære akademi og formanden for den pakistanske forfatterforening) i den danske ambassadørs privatbolig. Arrangementets uofficielle præg udsprang af den vanskelige sikkerhedssituation i Islamabad, en by præget af et utal af sikkerhedsforanstaltninger med mange checkpoints både i centrum og i byens omkreds og især i det store villakvarter, hvor den danske ambassadørs privatbolig er beliggende.

Den 20. juli var valgt som dato for arrangementet i anledning af, at det var den 20. juli 1944, kupforsøget imod Hitlerregimet fandt sted i Tyskland, hovedtemaet for min anden nævnte roman på urdu, “To dage i juli” (på urdu: “July kay do din”).

Arrangementet blev holdt i en meget god ånd og på engelsk. Efter mit indlæg om de to romaner, hvori jeg også kommenterede den danske Muhammedkrise og min kritiske holdning til den såkaldte tegningsaktion, udspandt der sig en åben diskussion om både H.C. Andersen og om den måde, man i Pakistan havde oplevet den danske Muhammedkrise på. Der blev fra flere i forsamlingen givet udtryk for glæden ved overhovedet af have fået et sjældent besøg af en forfatter fra Danmark og Europa. Det fik mig til at indse, at blot det at bevæge sig til Pakistan og være til stede der for at indgå i en diskussion om fælles anliggender og at give de pakistanske forfattere og kulturpersonligheder mulighed for at udveksle synspunkter i sig selv var en landvinding og noget nyt. Åbenlyst føler man sig isoleret fra Vesten, hvad konkrete besøg angår, og jeg mærkede under mit ophold i Islamabad hele tiden glæden fra mine pakistanske kollegaer over og ikke mindst fra min forlægger og oversætter over, at jeg havde trodset en eventuel sikkerhedsrisiko og havde taget turen til Islamabad.

Som jeg ser det, var det det mindste jeg kunne gøre, når man så fornemt havde valgt at udgive to af mine romaner på urdu med ovenikøbet en tredje undervejs – “Davids bog” (om en polsk-jødisk drengs skæbne i Warszawas ghetto 1942).

Jeg ser mit besøg i Pakistan som en lille begyndelse til en mulig dansk-pakistansk kulturdialog med efterfølgende besøg af pakistanske forfattere i København. Via en sådan dialog vil mange indbyrdes fordomme kunne ryddes af vejen og man vil opdage, at vi har flere berøringspunkter end holdninger, der skiller os. Som det er i dag er det danske billede af Pakistan i for høj grad præget af mediernes fokusering på de alvorlige politiske spændinger i og udenfor Pakistan og af en ensidig forestilling om islam og islams betydning i Pakistan. Pakistan er et ungt, kulturelt rigt land med rødder i en årtusinder gammel skriftkultur (med hjerte i bl.a. byen Lahore), dets byer og landskaber er betagende, og jeg er overbevist om, at landet på længere sigt vil overvinde sine interne og externe vanskeligheder på vejen imod demokratiske forhold. De unge pakistanere, jeg mødte, var under alle omstændigheder fyldt med optimisme på landets vegne.

Stig Dalager, forfatter

Læs også:

  1. Sprogmuseum i Bangladesh Martyrmonumentet Shahid Minar i Bangladesh' hovedstad, Dhaka, udsmykkes med blomster til den internationale Modersmålsdag, de bengalske sprogmartyrers dag, 21. februar. (© globalvoices.org) Bangladesh har genoptaget opførelsen af landets International Mother...
  2. Dalai Lama – og tibetansk Dalai Lama besøger København i disse dage. Hans fulde navn/titel er Translitteration (bogstavoversættelse): Dalai Lama nr 14 besteg tronen som treårig i 1940 (Wikimedia) gong sa skjabs mgon rgjal ba’i...
  3. Kalasha i Danmark Taj Khan Kalash er i Danmark indtil 16. januar – Hvem er du, og hvorfor er du i Danmark? Mit navn er Taj Khan Kalash. Jeg er indfødt kalasha. Vi...
  4. Indien: Når sprog bliver til politik Indien består pt af 28 delstater og syv "territorier". Med 438 indfødte sprog (ifølge ethnologue.org) er landet nr 4 på verdensranglisten, efter Papua Niugini (830), Indonesien (719) og Nigeria (514)....
Tagget med: , , , , , , , , , , , , , , , ,

2 kommentarer

  1. Spændende! Og dejligt med din optimisme. Du ønskes god vind.

  2. I have read these above mentioned both Novels and I can recommend to all others too.
    Regards
    Huma Nasar
    Copenhagen

Skriv en kommentar