SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

俳句 Haiku: en kunstnerisk replik

Marsuo Basho

Matsuo Bashoo 1644-1694

Den japanske kortdigtform haiku har siden slutningen af 1800-tallet fascineret mange vestlige digtere, som har forsøgt at oversætte, gendigte eller efterligne den.

De store haikudigtere

De 17 stavelser, der udgør et haiku-digt var oprindelig en indledning til et længere digt, men udviklede sig efterhånden til en selvstændig genre, og digteren Matsuo Bashoo (1644-1694) får ofte æren af at være den første egentlige haikumester. Specielt i værket Oku no hosomichi (Eng.: The Narrow Road to the Deep North), da.: Den snævre vej til vildsomme egne) der er en løst struktureret rejsedagbog spækket med de haiku, Bashoo blev inspireret til undervejs. Bashoo havde studeret både kinesisk og japansk poesi men bestræbte sig på at leve et ureflekteret liv med en simpel og direkte tilgang til verden. Selv sagde han, at han tilstræbte karumi (lethed) i sit liv.

古池や                        furuike ya                    Se, en gammel dam
蛙飛び込む                kawazu tobikomu      en frø springer
水の音                     mizu no oto                 plask

春なれや                    haru nare ya                  Mon det er forår?
名もなき山の           na mo naki yama no    Et navnløst bjerg
薄霞                            usugasumi                    hyllet i en let dis

Buson

Yosa Buson (1716-1783)

Basho nævnes ofte i samme åndedræt som to andre store haikumestre i Edo-perioden (1600-1867), nemlig Buson og Issa. Yosa Buson (1716-1783) var også en berømt maler, og det visuelle skinner stærkt igennem i hans haiku-digte. Han er mere subtil i sine virkemidler end Bashoo og er derfor også vanskeligere at holde fast i en oversættelse.

春雨や                     harusame ya            Silende forårsregn
暮れなむとして    kurenamu toshite   mørket er ved at falde på
けふもあり            kefu mo ari               det har det været hele dagen

菜の花や             na no hana ya            Se sennepsblomsterne
月は東に             tsuki ha higashi ni    månen står op i øst
日は西に             hi ha nishi ni            solen ned i vest

Issa Kabayashi

Issa Kobayashi

Issa Kobayashi (1763-1827) er den mindst berømte af de tre uden for Japan, selv om han nok er den, der taler mest direkte til mennesker alle steder og alle tider. Hans liv var næsten skabelonagtigt tragisk – han mistede tidligt sin mor og fik en ond stedmor i stedet, han var ludfattig, hans børn døde, og hans ægteskaber var ulykkelige. Hans digte handler om enkle glæder og sorger og er langt mere subjektive end både Bashoos distancerede og Busons sofistikerede digte.

露の世は                    tsuyu no yo ha             Denne verden af dug
露の世ながら            tsuyu no yo nagara     er en verden af dug
さりながら                sarinagara                    og dog, og dog

Som buddhist ved Issa godt at verden er en illusion uden mere substans end en dråbe af dug. Men ved sin datters død skriver han dette digt, der udtrykker hans oplevelse af at troen alligevel ikke kan holde fortvivlelsen borte.

ともかくも                tomokakumo               Jeg giver op
あなた任せの            anatamakaseno           nu må du tage over, Buddha
年の暮れ                    toshinokure                 her ved årets slutning

Masaoka

Shiki Masaoka (1867-1902)

Efter Japans åbning mod omverdenen og omvæltningen fra en krigerregering tilbage til et kejserstyre, fødtes endnu en haiku-digter, der opnåede stor berømmelse, nemlig Shiki Masaoka (1867-1902). Shiki kritiserede Basho, men beundrede Buson, og hans egne haiku-digte var baseret på ideen om shasei (skitser) af ubearbejdede indtryk. Det var i øvrigt Shiki der var ophavsmand til navnet haiku, som indtil da havde været kaldt hokku (indledningsstrofe). Shiki bragte ny inspiration ind i haiku-digtningen, som stadig lever i bedste velgående både blandt professionelle poeter og i forskellige haiku-klubber, japanske skoler osv.

Haiku-formen

Haiku består af 17 stavelser, der skal falde naturligt i tre dele på henholdsvis 5, 7 og 5 stavelser. På japansk kan en stavelse kun være enten en vokal alene eller en kombination af en konsonant plus en vokal. Når stavelses-alfabetet remses op, begyndes der med de fem vokaler, der findes på japansk, nemlig A – I – U – E – O. Herefter følger de forskellige kombinationer med konsonanter: KA – KI – KU – KE – KO; SA – SI – SU – SE – SO osv.

Herudover har japansk en stavelsesdannende konsonant, der kun kan optræde i udlyd, nemlig –N. Ordet for ”bog”, HO-N har således to stavelser, der også i skriftsproget har hver sin markering.

Endelig findes der ”forlængede” konsonanter og ”forlængede” vokaler, som hver for sig tilføjer en ekstra stavelse, som for eksempel i låneordet SA-K-KA-A (fodbold, eng. soccer). Dette ord indeholder fire stavelser.

Når fonologer skal beskrive haiku, taler de om mora snarere end stavelser. Mora er latin og betyder ”forsinkelse, tøven”. Det dækker over trykenheder i sproget (og naturligvis ikke kun i haiku), og det kan illustreres ved at man klapper i hænderne for hver mora, således at ordet ovenfor, sa-k-ka-a , skal der bruges fire håndklap til. På det enlige –k- er der ingen lyd, men blot et stop, og det sidste -a skal udtales ud i et med det –a-, der står lige foran, så man i virkeligheden forlænger vokalen lige så længe som det tager at klappe en ekstra gang.

Når et haiku skal følge 5-7-5 mønstret er det altså 5+7+5 morae, der er tale om.

Men det er ikke nok til at lave et haiku, at det har 17 morae. Der skal også inden for digtet være et såkaldt kigo, dvs. et årstidsantydende ord. På japansk er dette krav i nogen grad formaliseret, således at digtere kan vælge mellem en lang række ord, der traditionelt henregnes til ”årstidsord”. På andre sprog er man mere frit stillet og kan lave sine egne årstidsreferencer.

Endelig skal et haiku have et brud eller en kontrast enten efter første linie eller efter de to første linier, et såkaldt kireji. To billeder, tanker eller ideer skal føjes sammen og vise en forandring, gerne af overraskende karakter, som da den stille skovsøs overflade brydes af frøen, der springer i. Ikke alle haiku lever op til dette sidste krav, men det er et mål for om et haikudigt er vellykket eller ej.

Haikus stilrene skønhed er således baseret på tvang og disciplin. En fodboldkamp ville ikke være en fodboldkamp, hvis ikke rammerne var givne og reglerne ufravigelige. Det samme kan man sige om haiku.

Haiku i oversættelse

Med sin korte, stramme form kan haikudigte synes nemme at både skrive og oversætte. Ikke desto mindre er der næsten aldrig to oversættere, der får det samme ud af et digt. Bashos berømte digt om skovsøen og frøen kan f.eks. ses i 30 forskellige oversættelser til engelsk her.

Hans-Jørgen Nielsen: Haiku, 1963

Hans-Jørgen Nielsen: Haiku, 1963

De første intellektuelle vesterlændinge i Japan mente ikke at 17 stavelser var nok til at skrive poesi med, men efterhånden vandt haiku sine ivrige tilhængere, bl.a. Ezra Pound. Den første større introduktion og oversættelse af haiku blev lavet af englænderen R.H. Blyth, som mellem 1949 og 1952 producerede ikke mindre end fire bind om haiku og med haiku-oversættelser. Siden er der kommet mange andre oversættelser af haiku, f.eks. Hans-Jørgen Nielsens glimrende danske oversættelser fra 1963 i bogen Haiku.

Allerede fra begyndelsen af 1900-tallet var der mange, der forsøgte at skrive haikudigte på deres egne sprog, og i dag digtes der haiku på et meget stort antal forskellige sprog og i store mængder. Purister kan indvende, at sådanne haiku ikke er ”rigtige”, fordi de sjældent overholder de klassiske japanske konventioner og dermed ikke underkaster sig tvangens skønhed. Men det er måske mindre vigtigt end det faktum, at haiku har inspireret mange mennesker til at se verden gennem en poetisk linse og fokusere deres tanker og oplevelser skarpt nok til at kunne rummes inden for cirka 17 stavelser.

Kirsten Refsing, dekan
Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet

Læs også:

  1. Ordmaleren Tolkien Man kenuva fána kirya métima hrestallo kíra i fairi néke ringa súmaryasse ve maiwi yaimië? Hvem skal se et hvidt skib forlade den sidste strand, de blege ånder i dets...
  2. Gaddafi ABC News har lavet en liste over ikke mindre end 112 forskellige måder navnet kan skrives på med latinske bogstaver. Blandt variationerne på listen er Qadhafi, al-Kaddafi, Gaddafi, Kadhafy. Nogle...
  3. Dalai Lama – og tibetansk Dalai Lama besøger København i disse dage. Hans fulde navn/titel er Translitteration (bogstavoversættelse): Dalai Lama nr 14 besteg tronen som treårig i 1940 (Wikimedia) gong sa skjabs mgon rgjal ba’i...
  4. Skriften i det forseglede kammer De gamle ægyptere byder på et af de mere ekstreme tilfælde af performativ sprogbrug. I slutningen af det oldægyptiske Gamle Rige (2686-2160 fvt.) opstod der en tradition, hvor man lod...
Tagget med: , , , , , , , , , , , , , ,

Skriv en kommentar