SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Israels sprog

Israel-vejskilte

Israelske vejskilte på hebraisk, arabisk og engelsk

Israel har tre officielle sprog ifølge engelsk lovgivning i Palæstina fra 1922: Engelsk, arabisk og hebraisk. Da de jødiske indvandrere til Palæstina og Israel alle talte et andet sprog ved ankomsten end hebraisk, er antallet af talte sprog meget stort.  Den største sprogbrugergruppe er hebraisk. Ifølge Ethnologue taler 4,8 mio. israelere hebraisk og omkring 1,3 mio. arabisk (flere former) og 100.000 engelsk.

Arabisk indtager en særstilling som landets oprindelige sprog. Men selv om der findes omkring 1,3 millioner arabisktalende, som så godt som alle er mindst arabisk-hebraisk-tosprogede, så modsvares det ikke af en tilsvarende tosprogethed blandt de jødiske hebraisk-talende. Der er så få jøder, som kan arabisk, at de israelske efterretningsvæsner er kendt for at måtte ansætte arabere til at aflytte telefoner mm. Hebraisk er tvunget i arabiske skoler i hele forløbet, mens kun helt basal undervisning i arabisk gives i de hebraiske skoler. Udgifterne pr. elev er ca. 1000 $ for hebraiske skoler, men under 200 $ for arabiske skoler. Mange gange flere hebraiske sprogbrugere kommer på universitetet end arabiske sprogbrugere.

Lieberman

Israels udenrigsminister Avigdor Liberman (f 1958 i Chişinău,Moldova, dengang Sovjetunionen). Udvandrede til Israel i 1979. Han taler russisk, rumænsk, hebraisk og engelsk (Foto: Michael Thaidigismann)

Blandt indvandrersprogene er russisk det største med 750.000 brugere. De russiske jøder kom til Israel efter Sovjetunionens opløsning, og de etablerede sig som en særlig sprogbrugergruppe ved siden af de hebraiske og arabiske. Ved tidligere immigrantgruppers ankomst havde Israel brugt meget krudt på at lære indvandrerne hebraisk, men dels var zionismen ikke længere så kraftig en ideologi, som den havde været, og dels var russerne en så stor gruppe, så det ville have krævet rigtig mange resurser.

Kurber

Den russisksprogede avis Kurber er udkommet i Israel siden 1991

Dertil kommer også den usikre stilling mange russiske jøder står i mht. at få israelsk statsborgerskab. Det kan man kun få, hvis ens mor er jøde, og da mange af de russiske jøder har en jødisk far og en russisk mor, kan de ikke få statsborgerskab.  Russisk er ud over hebraisk, engelsk og arabisk det eneste sprog, der bruges til aviser i Israel, selvom deres oplag falder.

Den tredjestørste sprogbrugergruppe er de rumænsktalende, som i 90erne udgjorde 250.000. Men sådan har det ikke altid været. Oprindelig var jiddish det sprog, som flest jøder talte. Og det førte til en meget aggressiv sprogpolitik overfor brugen af jiddish. Biografer som viste jiddishe film blev angrebet og enhver offentlig brug af jiddish blev søgt stoppet.  Først med den mere moderate sprogpolitiske holdning, som kom med postzionismen, har jiddish igen kunnet markere sig med teater, biblioteker og undervisning. Selv på universiteter kan man nu studere sproget. Og ifølge Ethnologue er der 215.000 i Israel, som kan tale jiddish.

amharisk

De ti bud på amharisk

Antallet af ikke-religiøse jiddish-talende er på retur, mens antallet af religiøse jiddish-talende er på vej op. De såkaldte haredi eller ultraortodokse sekter bruger jiddish som internt dagligsprog og hebraisk i omgangen med andre israelere. Og da de ultraortodokse er den befolkningsgruppe, som får flest børn, bliver jiddish (både i Israel og i USA) genfødt som et religiøst sprog.

Omkring en halv million israelske jøder taler en judeo-arabisk dialekt, som varierer alt efter om de kommer fra Nordafrika, Irak eller Yemen. Derudover er der måske 100.000 som kan polsk, 100.00 som kan judezmo, 70.000 ungarsk, 70.000 judeo-tat, 60.000 judeo-persisk, 59.000 judeo-georgisk og 50.000 bukharisk.

Der er måske 200.000 som kan tale tysk, men det har været et ikke særligt anvendt sprog i Israel efter holocaust.

De etiopiske indvandreres største sprog er amharisk med 40.000 sprogbrugere mod 10.000, som taler tigrinja.

Morten Thing, dr. phil, forskningsbibliotekar
Roskilde Universitet

Læs også:

  1. Er jiddish et døende sprog? Den dansk-jiddishe avis Yidishe folksshtime 30.5.1916 med portræt af den kendte jiddishe digter Sholem Aleykhem Jiddish er et germansk sprog, som formentlig er opstået for ca. 1000 år siden. Det...
  2. Hebraisk: Et genoplivet sprog eller et nyt sprog? De 22 bogstaver (plus 5 særlige slutformer) i det hebraiske alfabet (tillige med deres talværdi). Læses fra højre til venstre. Der er ingen vokaler, hebraisk er et konsonantalfabet i lighed...
  3. Jødiske sprog Ifølge databasen Ethnologue, eksisterer der følgende jødiske sprog: Jjudeoirakisk (jahudisk), judeomarokkansk, judeotripolitansk (tripolita'it), judeotunesisk og judeojemenitisk, som alle er judeoarabiske sprog; bibelhebraisk og ivrit (moderne hebraisk)...
  4. Jødisk sprogpolitik Marmorplakette i Vilnius (Vilne på jiddish, Wilna på polsk) på litauisk og jiddish. I oversættelse lyder den: "Ved den barrikade, som var opbygget på dette sted, åbnede en deling kæmpere...
Tagget med: , , , , , , , , , , ,

Skriv en kommentar