SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Lektiologi – nye udfordringer, nye begreber?

lektiologipjece

Forsiden af pjecen om faget lektiologi

Lektiologi – afledt af det latinske ord lectio (læsning) – er et nyt ord, der dækker et nyt fænomen, nemlig studiet af skriftsprogskompetencer hos personer med skriftsprogsvanskeligheder. Ordet blev skabt i 2007, fordi der var behov for det. Forhistorien er den, at Rådgivnings- og støttecentret på Aarhus Universitet (RSC) havde brug for akademikere, som var i stand til at bringe dyslektiske og tosprogede studerende over eller forbi deres sprogbarrierer, og dermed hjælpe dem til at udvikle skriftsprogskompetencer på højde med andre studerendes. Som ansat på RSC udviklede jeg derfor en efteruddannelse til færdiguddannede kandidater. Efteruddannelsen hed ”Læsepædagogik for voksne på videregående uddannelser”. Men de kandidater, der gennemførte den meget videnskabsorienterede efteruddannelse, mente ikke, at betegnelsen læsepædagog eller læsevejleder dækkede de kompetencer, de faktisk havde fået. Da jeg var enig i deres kritik, fik de den nye titel lektiolog, en neologisme. Og som konsekvens deraf opstod også ordet lektiologi som benævnelse for den faglige substans, kandidaterne havde beskæftiget sig. Siden 2007 har Aarhus Universitet og Syddansk Universitet beskæftiget ca. 20 lektiologer, uden at titlen har været officielt anerkendt.

Først i 2013, efter at Rådgivnings- og støttecentret (RSC)  i 2012 var blevet en del af det større Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier (CUDiM) på det nye fakultet ARTS, blev begrebet lektiologi officielt anerkendt, da bachelortilvalget lektiologi blev udbudt på Aarhus Universitet.

Den uofficielle titel er altså blevet brugt i 6 år. Den er brugt af de uddannede lektiologer, og er således blevet hørt og set af mange studerende og lærere på Aarhus Universitet, og af praktikere og forskere i såvel indland som udland. Men da ordet mest er brugt i mundtlig kommunikation og kun optræder i ganske få web-baserede tekster, er det svært at dokumentere dets historik.

Baggrund for lektiologien

Behovet for det nye begreb lektiologi kom samtidig med Danmarks øgede behov for arbejdskraft med veludviklede skriftsprogskompetencer, fordi der i kølvandet på dette behov opstod et behov for en ny forståelse af skriftsprogsvanskeligheder i Danmark. En ny lov om specialpædagogisk støtte til studerende i videregående uddannelse, som trådte i kraft 1. januar 2001, er et udtryk for denne sammenhæng. Loven, som går under navnet SPS-loven, har netop til formål at sikre, at studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der er optaget på en videregående uddannelse, uanset funktionsnedsættelsen kan gennemføre uddannelsen i lighed med andre studerende. En af de funktionsnedsættelser, der hører under SPS-loven, er dysleksi. Men hvis man skal give studerende med dysleksi lige vilkår med studerende uden dette læse-skrivehandikap, skal den støtte, der gives, udvikle alternative skriftsprogskompetencer eller pege på alternative veje til at opnå disse kompetencer, og det krævede, at sammenhængen mellem skriftsprogskompetencer og skriftsprogsvanskeligheder blev nytænkt.

lektiologi.qr

Scan koden, hvis du vil vide mere om Lektiologi

Det nye ord lektiologi er med andre ord opstået for at markere et paradigmeskifte i den specialpædagogik, som er rettet mod personer med læse-skrivevanskeligheder. Fra at være en pædagogik, der primært afspejler en bottom-up-tænkning i forhold til kompetenceudvikling, blev det nødvendigt at udvikle en pædagogik, der har fokus på det plan, hvor den aktuelle uddannelse stiller sine krav. Som svar på denne udfordring udviklede RSC på Aarhus Universitet en ny pædagogik. Den er udviklet på basis af forskning, der bygger på teorier om skriftsprogskompetencernes – og dermed også om skriftsprogsvanskelighedernes – afhængighed af hele hukommelsessystemet. Kort sagt er teorier om hukommelsessystemets dynamiske karakter centrale. Lektiologien forsøger bl.a. ud fra disse teorier at bidrage til forståelsen af skriftsprogskompetencer som noget, der udvikles i samspil med den enkeltes egne forudsætninger. Altså spiller både indre faktorer som medfødte skriftsprogsvanskeligheder og socialt betinget sproglig kapital og ydre faktorer som undervisningsmiljø  en rolle.

Lektiologisk samspilsmodel

Lektiologisk samspilsmodel

Lektiologisk samspilsmodel:

I midten af cirklen findes de skriftsprogsbaserede studiekompetencer, som er selve målet for den lektiologiske analyse og indsats.

I laget uden om findes de faktorer, som påvirker udviklingen af disse studiekompetencer. Disse påvirkende faktorer er delt op i indre og ydre.

Til de indre hører 1) de kognitivt betingede skriftsprogsvanskeligheder, 2) selvbilledet, som er en samlet betegnelse for  psykologiske faktorer som fx selvtillid, 3) de studiestrategier, som anvendes, fx læsestrategier og planlægningsstrategier.

Til de ydre faktorer hører 4) studieinterne rammer, fx uddannelsens opbygning og undervisningsformerer, 5) studieeksterne rammer, fx sociale forhold og støtte udefra, 6) teknologi, som fx læse- og skrivestøttende it-teknologi.

Anne Leth Pedersen, Studielektor
Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier (CUDiM)

Læs også:

  1. Engelsk på alle universiteter? I forbindelse med valgkampen til folketinget i efteråret 2011 gjorde den radikale folketingskandidat, nu folketingsmedlem, Sofie Carsten Nielsen, sig til talskvinde for engelsk på alle universiteter. Hun bekymrede sig om...
  2. Dagens nyheder i et letlæst sprog Netavisen ligetil.nu er en gratis netavis for unge og voksne, der har svært ved at læse almindelige aviser og deres hjemmesider. ligetil.nu bliver opdateret i dagtimerne på alle hverdage og...
  3. Koreansk standardisering De otte store koreanske dialekter. Der er også store koreanske mindretal i Kina, Japan, Kasakhstan og USA. (Kort: Muturzikin.com) Sydkoreas forfatningsdomstol afgjorde i dag at  sprogloven fra 1988 der ophøjer...
Tagget med: , ,

Skriv en kommentar