SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Talesprogets grammatik er anderledes end skriftsprogets

introModerne sprogforskere er enige om at talesproget er det grundlæggende i sproget  – skriftsproget er blot afledt. Det er også hvad den nye store Grammatik over det Danske Sprog af Erik Hansen og Lars Heltoft siger.

Alligevel vil vi mene at deres grammatiske beskrivelse – og de fleste andre beskrivelser af dansk – er kraftigt dominerede af skriftsproget. Det skyldes ikke at de – sådan som nogle dansklærere og sprogrøgtere af forskellig slags – stempler talesprogsformer som forkerte. Hansen og Heltoft gør tværtimod det at de tager talesprogets grammatik alvorligt og bruger den som grundlag for deres beskrivelse – dér hvor de kender den!

Det sidste er vigtigt. De siger om deres dokumentation:

“Der anvendes i vidt omfang selvproducerede eksempler, og vi anser os for kvalificerede indfødte informanter. Der belægges dog som hovedregel også med autentiske ekscerpter” (bind 1, s. 24).

Vi kunne ikke finde på at betvivle deres kvalificerede indfødte sprogfornemmelse, men vi påstår – og forsøger med eksempler at vise – at en nok så fin sprogfornemmelse ikke er nok når man skal beskrive talesprogets grammatik. Vores erfaring er at der findes masser af talesprogsgrammatik som man kun kan opdage ved at lytte til og kigge på udskrifter af autentisk dagligdags talesprog.

Det har vi gjort i et projekt på Lingvistik på Aarhus Universitet. Ud fra mange års arbejde med talesprogsdata, og ud fra eksempler fundet i talesprogsdata, præsenterede Jakob på et seminar for nogle år siden nogle hypoteser om talesprogsgrammatikken. Dem har vores lille gruppe siden undersøgt ved at trævle større samlinger af talesprogsdata igennem. Vi har brugt den såkaldte Samtalebank, som er en samling af samtaler med præcise udskrifter til, samt materiale indsamlet af studerende og forskere på Lingvistik, Aarhus Universitet.

I fire små artikler, fremstillet specielt til Sprogmuseet.dk, fortæller vi om vores foreløbige resultater. Nogle af dem vil bekræfte hvad den opvakte bruger af Sprogmuseet.dk havde en anelse om i forvejen, andre er nok mere overraskende eller tankevækkende. Vi arbejder videre med andre grammatiske talesprogsfænomener og håber at præsentere flere af vores resultater i den nærmeste fremtid.

Jakob Steensig, Karen Kiil Brøcker, Magnus Glenvad Tind Hamann,
Maria Jørgensen, Simon Bierring Lange, Nicholas Hedegaard Mikkelsen,
Mathias Høyer Kragelund, Caroline Grønkjær

DanTIN, Lingvistik, Aarhus Universitet

 

 

Læs også:

  1. Øh – den lille lyd vi alle kender Du kender den. Du hører den hele tiden, men tænker ikke over den. Når du kommer til at tænke over den, kan du nogle gange helt glemme at lytte til...
  2. Ole kom for sent, fordi … 1. Ole kom for sent, fordi han ikke kunne finde sin taske. 2. Ole kom for sent, fordi han kunne ikke finde sin taske. Hvis du synes, der er noget...
  3. Kopier i talesproget I talesproget laver vi som udgangspunkt en kopi af grundleddet, med mindre den person/ting, vi taler om, er tidligere nævnt i samtalen eller givet af situationen. Kopierne fungerer altså ikke...
  4. Hva’ffornoed? Om ordet ”hvad” i dansk talesprog I det danske skriftsprog kan ordet hvad kun skrives på én måde – h-v-a-d. Men der findes reelt fire forskellige udtaler af ordet – og der er faktisk overraskende faste...
Tagget med: , ,

Skriv en kommentar