SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Kopier i talesproget

Hvad er en kopi?

Kopier i forfeltetKopier er ikke gentagelser, selvom det måske kunne lyde sådan. Her er nogle eksempler på danske sætninger, der kan hjælpe til at forstå, hvad vi mener med kopi:

  1. Bageren på Nørregade elsker kage
  2. Bageren på Nørregade han spiser boller

Begge sætninger har bageren på Nørregade som grundled. Derudover indeholder begge sætninger et udsagnsled (spiser og elsker) og et genstandsled (boller og kage). Forskellen mellem de to sætninger er, at eksempel 2 har han efter grundleddet; han ville vi også analysere som grundled, hvis vores dansklærer bad os om at lave en grammatisk analyse.

Han og bageren på Nørregade er samme person, så dansklæreren fra før ville måske sætte en rød streg under han med den forklaring, at ordet er overflødigt. Det er dette ekstra stedord, vi kalder en kopi, fordi stedordet er en kopi af det led, der kommer som det første i sætningen.

Hvornår bruger vi kopier?

I samtaleanalyse beskæftiger vi os med det danske talesprog. Og vi arbejder ud fra en idé, der hedder, at intet vi siger er overflødigt. Derfor har vi undersøgt, hvornår vi i talesproget bruger kopier. Vi har fundet ud af, at det ikke er tilfældigt, hvornår vi bruger dem. Vi har fundet ud af, at kopiers tilstedeværelse er bestemt af to ting:

  1. om det første led i sætningen er tidligere nævnt i samtalen, eller
  2. om det er givet af situationen

Hvis leddet er tidligere nævnt i samtalen eller givet af situationen, vil man ikke lave en kopi, ellers vil man. Så det almindelige i dansk talesprog er at lave en kopi. F.eks sidder familien og taler over middagsbordet. De taler om politik. Pludselig siger skoleeleven: ”Men min dansklærer han siger altså noget andet”. Skoleeleven producerer et grundled med kopi.

På denne måde viser skoleeleven, at han godt er klar over, at dansklæreren ikke normalt er et emne i familiens politiske diskussioner, og at han ikke har været nævnt tidligere. Skulle diskussionen fortsætte, vil det dog være muligt for skoleeleven at sige: ”Min dansklærer siger at…”. Et grundled uden kopi. Det kan han gøre, fordi dansklæreren nu allerede er nævnt i samtalen.

En anden ting, der kunne tales om over middagsbordet, kunne være et restaurantbesøg. Far fortæller måske, at flere af kollegaerne havde været ude og spise. En sætning kunne lyde: ”Bageren fra Nørregade han var også inde på restauranten den dag”. Fordi bageren ikke er givet af situationen, kan vi forvente, at første gang han optræder i samtalen, vil han optræde med kopi.

Men far kan til gengæld tillade sig at sige ”Hahaha, tjeneren tabte suppen over chefen”. Fordi tjeneren er givet af den omtalte situation (et restaurantbesøg), er det ikke nødvendigt for far at producere kopien.

Et eksempel fra en optagelse af en helt almindelig samtale lyder:

“altså- dem fra ålborg universitet der er gået på pension eller sån dem der over tres de- vi har lavet en forening.”

Dem fra ålborg universitet… er hverken nævnt tidligere i samtalen eller givet af situationen, og det markerer taleren ved at bruge en kopi (som hun ændrer fra de til vi) efter grundleddet.

Et andet eksempel lyder:

“ja mine hibiscus den har blomstret.”

I dette eksempel starter taleren et nyt emne efter en pause i samtalen. Hun markerer med kopien den, at hendes hibiscus er et nyt emne, der ikke har været nævnt før i samtalen.

Konklusionen er, at vi i talesproget som udgangspunkt laver en kopi af grundleddet, med mindre den person/ting, vi taler om, er tidligere nævnt i samtalen eller givet af situationen. Kopierne fungerer altså ikke bare som gentagelser men markerer, at det, der blev sagt inden kopien, er nyt eller uventet i samtalen.

Magnus Glenvad Tind Hamann, Simon Bierring Lange og Karen Brøcker
DanTIN, Lingvistik, Aarhus Universitet

Læs også:

  1. Sprograpport fra Dansk Vestindien (Kopi af) et gammelt gadeskilt på dansk i US Virgin Islands' hovedstad, Charlotte Amalie. Som det ses, er særskrivning af sammensatte ord ikke nogen ny opfindelse. (Foto: Wikimedia) Da jeg...
  2. Talesprogets grammatik er anderledes end skriftsprogets De fleste beskrivelser af dansk er kraftigt dominerede af skriftsproget. Men en nok så fin sprogfornemmelse er ikke nok når man skal beskrive talesprogets grammatik. Der findes masser af talesprogsgrammatik...
  3. Hva’ffornoed? Om ordet ”hvad” i dansk talesprog I det danske skriftsprog kan ordet hvad kun skrives på én måde – h-v-a-d. Men der findes reelt fire forskellige udtaler af ordet – og der er faktisk overraskende faste...
  4. Ole kom for sent, fordi … 1. Ole kom for sent, fordi han ikke kunne finde sin taske. 2. Ole kom for sent, fordi han kunne ikke finde sin taske. Hvis du synes, der er noget...
Tagget med: , ,

Skriv en kommentar