SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Grænseforeningens kulturmødeambassadører

Grænseforeningens kulturmødeambassadører

Kulturmødeambassadørerne er et af Grænseforeningens bud på et projekt, som rammer lige ned i den moderne danske dagsorden. Det er en dagsorden, hvor betydningen af 1864 og viden om 1920 er fraværende hos størstedelen af den yngre befolkning. Langt vigtigere og mere relevant står årstal som 1989 og 2001, hvilket afspejler en langt større interesse for globale tendenser og strømninger end for fejringen af indadvendte danske minder.

Kulturmødeambassadørerne er en gruppe unge mennesker, som alle har en flerkulturel baggrund, der er sammensat på forskellige måder. Således har nogle af dem danske aner, så langt familien kan huske tilbage, nogle er et mix mellem tyske og danske familier, og andre igen har en mere blandet europæisk baggrund. Fælles for alle er den flerkulturelle opvækst i Sydslesvig og det mere eller mindre stærke tilhørsforhold til det danske mindretal. Derudover inkluderer gruppen unge fra det tyske mindretal og unge med mange andre etniske baggrunde. Udover (og måske faktisk netop på grund af) den flerkulturelle baggrund og en bopæl i Danmark har alle disse unge det til fælles, at de har overvejelser om deres identitet og refleksioner over deres rolle i det danske samfund.

På baggrund af deres refleksioner tager kulturmødeambassadørerne ud til forskellige grupper af unge mennesker i hele Danmark. Der har således været besøg hos ungdomspolitikere, hos lærerstuderende, hos en muslimsk studenterforening og mange andre. Uanset publikums baggrund er kulturmødeambassadørerne blevet mødt med en slående mangel på viden om eksistensen af det mindretal, som alle i Danmark via skattebilletten betaler til opretholdelsen af. De skriftlige evalueringsskemaer, som afslutter ethvert møde med kulturmødeambassadørerne, fortæller klart og tydeligt, at på 2 timer og 30 minutter er publikums viden om de nationale mindretal i Danmark vokset betydeligt – dette kan tolkes som et tegn på den absolut mangelfulde viden før mødet.

Deltagelsen i et møde med kulturmødeambassadørerne er et gratis tilbud, som kan gives, fordi projektet har opnået støtte af blandt andre Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Trygfonden. Uden yderligere forklaring af projektet har jeg som projektleder oplevet, at det kan være vanskeligt at overbevise f.eks. undervisere på seminarier om, at et møde med kulturmødeambassadørerne kan give de studerende indsigt i en relevant dagsorden, fordi det danske mindretal og Grænseforeningen ikke virker særlig relevant. Det er først i koblingen til de nutidige udfordringer med, hvordan kulturmøder håndteres, at tilbuddet om et besøg bliver interessant. Projektet baserer sig nemlig på en overbevisning om, at det er de samme mekanismer og overvejelser, som går igen hos mennesker, der vokser op som en del af et mindretal eller en minoritet, uanset om kulturen er udviklet i nord eller syd – overbevisninger som igen og igen bliver bekræftet i mødet med projektets publikum og internt i gruppen af kulturmødeambassadører.

Gruppens blandede sammensætning giver afsæt for givende diskussioner og en forstyrrelse af publikums umiddelbare forventninger til danske statsborgere og minoriteter. Mange bliver f.eks. overraskede over, at pigen med tørklædet taler et mere standardiseret rigsdansk end den blonde dreng med de blå øjne, eller at en ung, som definerer sig selv som en del af det tyske mindretal, har boet flere steder i Danmark end den unge, som er en del af det danske mindretal. På den måde sætter projektet også meget tydeligt fokus på, at de forventninger, som mennesker helt naturligt opbygger til hinanden på baggrund af ydre kendetegn, ikke altid holder vand. Og derved viser projektet nødvendigheden af at møde hinanden som mennesker mere end som på forhånd definerede repræsentanter for en fortegnet gruppe.

www.graenseforeningen.dk

Som beskrevet kan Grænseforeningens kulturmødeambassadørprojekt flere ting. Det er både vigtigt i forhold til oplysning om eksistensen af det danske mindretal og en mulighed for, at unge herfra kan bidrage med deres helt særlige kompetencer til at forbedre de kulturmøder, som bliver en stadig større del af den danske hverdag, i takt med den stigende globalisering.

[Artikel bragt i Flensborg Avis, april 2010]

Nina Hammerich, Projektleder
Grænseforeningen

Læs også:

  1. Dansk sprogpolitik i Sydslesvig Det er intet mindre end en lille mindretalspolitisk revolution, som Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) har lagt op til med sit forslag om en sprogpolitik for det danske i Sydslesvig. Partiet vil...
  2. Rumæniens tyske mindretal Herta Müller modtager Nobels litteraturpris i Stockholm i dag. (Foto: Wikimedia) Herta Müller Herta Müller blev født i 1953 i det vestlige Rumænien som del af en dengang forfulgt minoritet,...
  3. Professor dr. ABC – et spændende sprogprojekt for børn og unge Professor dr. ABC, alias diplom. pæd. Claus Sax Hinrichs Tysk er ikke kedeligt! Tysk er svært at lære, og så er det...
  4. Luxembourg – at leve i Babelstårnet Groussherzogtum Lëtzebuerg Inden jeg kaster mig ud i lidt mere specifikke sprogvidenskabelige kommentarer fra hjertet af Europa, vil jeg starte med at give et lille indblik i mit liv i...
Tagget med: , , , , , , , , , ,

Skriv en kommentar