SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Rumæniens tyske mindretal

Herta Müller modtager Nobels litteraturpris i Stockholm i dag

Herta Müller modtager Nobels litteraturpris i Stockholm i dag. (Foto: Wikimedia)

Herta Müller

Herta Müller blev født i 1953 i det vestlige Rumænien som del af en dengang forfulgt minoritet, det tysksprogede mindretal, som i 1930 havde udgjort over 4 % af den rumænske befolkning (750.000 af 18,3 millioner), men allerede da var svundet betydeligt ind p.g.a. udvandring, tvangsdeportation, krigstjeneste og overgreb mellem 1930 og 1953. Hendes mor tilbragte år som tvangsdeporteret i Ukraine, hendes far var som mange andre blevet rekrutteret til Waffen-SS.

Selv lykkedes det hende i 1980erne at emigrere til Vesttyskland, som i 1978 havde indgået en aftale med Rumænien om en gradvis udvandring af det tysksprogede mindretal fra landet, som efter planerne skulle have været afsluttet i 2007. For Herta Müller var det hendes konflikt med regimet, som var afgørende for hendes emigration, for de fleste ønsket om en forbedring af deres levevilkår, for diktator Ceauşescu ønsket om en fuldstændig romanisering af landet.

Det tyske mindretal i Rumænien.

De tyske mindretal i Rumænien: "Sachsen" i Siebenbürgen i Centralrumænien (Transsylvanien) og "Schwaben" i Banat i Vestrumænien. Herta Müller hører til den sidste gruppe. (Kort: siebenbuerger.de)

Sachsen

Tosproget skilt

Tosproget skilt (Foto: Wikimedia)

Det tyske mindretal i Rumænien falder i to grupper, “Sachsen” og “Schwaben”. Førstnævntes indvandring startede så tidligt som 1143 som led i den ungarske konges forsøg på at vinde kontrol over de mere afsides liggende dele af Transsylvanien. Tyskerne kom hovedsagelig fra områderne vest for Rhinen, så “sachser” er for så vidt et vildledende begreb. Der er her tale om den ældste endnu eksisterende udvandrergruppe af tyskere, der er bevaret i Europa. Fra ca. 300.000 før Anden Verdenskrig er den skrumpet ind til 15.000 mennesker, med Hermannstadt/Sibiu som vigtigste by i dag.

Schwaben

“Schwaben” i Banat, den sydvestlige del af Rumænien, udgjorde omkring 1930 omkring 450.000. Deres antal i Rumænien i dag er endnu mindre end “sachsernes”. Det er denne befolkningsgruppe, Herta Müller stammer fra. Deres antal er i dag formentlig kun omkring 10.000, med Temeswar/Timişoara som den vigtigste by, hvor der stadig i dag findes et tysk teater. I 1930 havde over halvdelen af indbyggerne i byen tysk som modersmål, i dag kun få tusinde.

Også “schwaben” er et noget misvisende begreb, de rekrutteredes af de habsburgske herskere Karl VI, Maria Theresia og Josef II i 1700-tallet hovedsagelig fra Elsass, Lothringen og Sydtyskland og var for det meste fattige bønder, som lokkedes hid, med løfte om jord, til de områder, der var blevet tilbageerobret fra tyrkerne 1688-1718 nord for Donau og nu var næsten mennesketomme, heraf den ældre betegnelse “Donau-Schwaben”. Området strakte sig fra Banat i Rumænien over det nuværende sydlige Ungarn, den serbiske provins Vojvodina og den kroatiske provins Slavonien. De to sidstnævnte steder blev de næsten totalt fordrevet fra efter Anden Verdenskrig, flest blev tilbage i Banat. Men også der under et voldsomt pres, især frem til 1956.

I dag

Når den tysk-sprogede befolkningsgruppe trods alt har overlevet i Rumænien indtil i dag, skyldes det dens ønske om at overleve som identitet kombineret med flid og et højt uddannelsesniveau. Selv under det kommunistiske regime var der enkelte fra mindretallet, som nåede helt til tops i det politiske liv. De har også forsøgt at holde sig fri af den vigtigste etniske modsætning i Rumænien – den ungarsk-rumænske.

Religiøst har de holdt fast ved lutheranismen, som ellers næsten ikke findes hos andre etniske grupper, sprogligt både ved deres lokale dialekter og det højtysk, som stadig plejes på gymnasierne. Tysksprogede gymnasier findes i dag i hvert fald i Hermannstadt/Sibiu, Schässburg/Sighişoara og Temeswar/Timişoara, men søges i høj grad også af rumænsk-sprogede elever, som tiltrækkes af niveauet i undervisningen.

Endnu i 1989 var der 115.000 “sachsere” tilbage, det drastiske fald i befolkningstallet siden skyldes den frie mulighed for emigration kombineret med den tyske forbundsrepubliks villighed til at integrere de tidligere “Volksdeutsche“.

Karsten Fledelius, lektor, Københavns Universitet
fmd, Den Danske Helsinki Komité for Menneskerettigheder

Læs også:

  1. Ungarerne Der er store ungarske mindretal i Ungarns nabolande, især i Rumænien (1,4 mio), Slovakiet (500.000) og Serbien (400.000). (Kort: Wikipedia) Ungarns nationale problem går langt tilbage i tiden. Da magyarerne...
  2. Rusinerne Rusinerne lever i grænseområderne mellem Slovakiet, Polen, Ukraine og Rumænien. Der er også et rusinsk mindretal i Vojvodina i Serbien og i Slavonien i Kroatien, syd for kortet. Prešov er...
  3. Er Rumænien et balkanland? Det Osmanniske Imperiums største udstrækning i Europa er en almindelig måde at definere Balkan på (Kort: Cambridge Modern History Atlas, 1912) I Vesteuropa opfatter mange Balkan som ’et uciviliseret sted’...
  4. Moldavisk Rumænien var oprindelig et fyrstendømme, oprettet ved en sammenlægning af fyrstendømmerne Valakhiet og Moldavien (uden Bessarabien) i 1859/61. Sproget her var rumænsk, som indtil da var blevet skrevet med kyrilliske...
Tagget med: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

1 kommentar

  1. Ceauşescu, tror jag nog.
    [Selvfølgelig. Tak. Rettet. OSA]

Skriv en kommentar