SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Er jiddish et døende sprog?

Den dansk-jiddishe avis Yidishe folksshtime 30.5.1916 med portræt af den kendte jiddishe digter Sholem Aleykhem

Jiddish er et germansk sprog, som formentlig er opstået for ca. 1000 år siden. Det opstod blandt jøder i Rhinlandet i Sydtyskland og består for 70 % vedkommende af tyske ord.  Derudover er der måske 10 % hebraiske og aramæiske ord. Grammatikken er tysk, men fx har man kun én datid. Man siger: ’Ikh bin geven’ og mener hermed både ’jeg var’ og ’jeg har været’.

Sproget skrives med en videreudvikling af det hebraiske alfabet, hvor tegn, som ikke er nødvendige i jiddish har fået rollen som vokaler. I modsætning til hebraisk er det altså et alfabet med både konsonanter og vokaler. Jiddish er aldrig blevet normeret ortografisk, og der har været flere forskellige måder at stave ordene på. Den mest brugte ’norm’ i dag staver ord af ikke-hebraisk og ikke-aramæisk oprindelse så lydret som muligt og uden brug af dobbeltkonsonanter. Derimod skrives ord af hebraisk og aramæisk oprindelse uden vokaler. Man kan altså sige, at Jiddish de facto skrives med to forskellige alfabeter. Hvor man altså kan lære at læse det meste af en jiddish tekst, hvis man kan det jiddishe alfabet, må man i stor udstrækning lære sig de hebraiske og aramæiske ord udenad.

Jiddish blev tidligt delt i to forskellige metadialekter. Gruppen af jøder, som bosatte sig i Litauen-Polen, og som siden spredte sig ud over Østeuropa, talte østjiddish. Gruppen af jøder, som blev i Tyskland (og derfra kom til Danmark og Sverige i 1700tallet), talte vestjiddish. Østjiddish optog rigtige mange slaviske ord, mens vestjiddish især optog nye tyske ord. På østjiddish har man i flere tilfælde to ord for det samme fænomen, et germansk og et slavisk. Fx ’der foter’ (germ.) og ’der tate’ (slav.) for ’far’.

Emancipationen gjorde indhug på udbredelsen af vestjiddish. Østjiddish spaltede sig i flere dialekter og bredte sig med udvandringen fra Østeuropa efter 1880 til London, Paris og New York. Flere millioner østjiddishtalende jøder emigrerede vestpå og grundlagde nye ’kolonier’ mange steder i verden, også i Danmark og Sverige.

I 1935 antages der at have været 10,6 mio jiddishtalende i verden (iflg Uriel Weinreich: College Yiddish. An Introduction to the Yiddish Language and to Jewish Life and Culture, New York 1992 (1. udg. 1949), s. 80.)

Øst- og Centraleuropa         6.767.000
Nordamerika                         2.987.000
Vesteuropa                                317.000
Palæstina                                  285.000
Syd- og Centralamerika         255.000
Afrika                                           56.000
Asien (- Palæstina)                    14.000
Australien                                     9.000

Langt den største del af ofrene i holocaust var jiddish-talende, så antallet af jiddishtalende i verden blev nærmest halveret som følge af holocaust. Ifølge Wikipedia er antallet af østjiddishtalende:

Israel                  215,000 (1986)
USA                    178,945 (2000)
Rusland                29,998 (2002)
Belgien                 20,000
Ukraine                   3,213 (2001)
Hviderusland         1,979 (1999)
Canada                  19,295 (2001)

Og antallet af  vestjiddishtalendei følge Ethnologue:

Tyskland                 5.000

Tallet af jiddishtalende for Israel er gammelt, fra før de russiske emigranter kom i hundredtusindvis til landet. Udover at måske flertallet af de 750.000 russiske emigranter har fastholdt deres russiske dagligsprog, har mange af dem tillige et jiddish hjemme-sprog. Meget tyder på, at jiddish teater fx har fået en ny renæssance i Israel, hvor jiddish tidligere blev voldsomt ringeagtet. Men udover at tallet af jiddish-talende viser sig større i det offentlige rum, så taler de mange ultraortodokse sekter jiddish, i hvert fald hjemme og i deres eget miljø. De ultraortodokse får tre gange så mange børn som andre israelere. Hvis udviklingen fortsætter vil en fjerdedel af alle israelere under 17 være ultraortodokse i 2025, i følge Anthony Gottlieb i Faith equals Fertility. Selv arabiske jøder, som bliver ultraortodokse, lærer sig jiddish.

Stoppested i Kiyas Joel (i New York) på jiddish

Tallet for USA rapporterer, at 178.945 taler jiddish hjemme. Heraf levede de 113.515 i New York (63 % af de jiddishtalende i USA) og 18.220 i Florida (pensionister fra New York), mens resten var spredt i mindre grupper. 72.885 var ældre end 65 år og kun 39.245 var 17 eller derunder. I 2006 anslog US Census Bureau et 15 % fald i tallet af jiddishtalende. I de områder, hvor de ultraortodokse bor, som i Kiryas Yoel, Boro Park Brooklyn, Monsey eller Williamsburg, taler op til 90 % jiddish.

Den almindelige mening blandt sprogfolk har længe været, at jiddish er et truet sprog, måske ligefrem døende. På EU’s liste over truede sprog er jiddish klassificeret som ”seriously endangered”. Sådan var det indtil den kendte engelske jiddishist Dovid Katz i bogen Words on Fire. The unfinished Story of Yiddish (New York 2004) ændrede diagnosen radikalt. Ifølge hans bedømmelse er det gamle, sekulære jiddish på vej ned både i Israel og USA. Derimod er det religiøse jiddish på vej frem. Det skyldes den store fremdrift, der har været i de ultraortodokse sekter og deres høje fertilitet. Hans prognose for jiddish lyder, at sproget lever og har det godt, og at antallet af jiddishtalende snart vil stabilisere sig og begynde at vokse. Til gengæld vil det blive en ny sociolekt af sproget, der vil vinde frem. I USA omtaler man den ofte som ’frumish’, afledt af det jiddishe ord for ’from’, ’frum’.

To ultraortodokse mænd med bedesjaler og pelshatte sammen med tre drenge på gaden i Williamsburg, Brooklyn

De frommes jiddish vil lade mange sider af det jiddishe sprog uberørt. Hele det saftige bandevokabular vil formentlig lide strådøden, ligesom det vil holde op med at være et egentligt litterært og kunstnerisk sprog. Det vil være et sprog, som vil iagttage grænser, som er sat af deres egenartede opfattelse af den jødiske religion. I Israel er de ultraortodokse som regel tosprogede hebraisk-jiddish. Men det var oprindelig med modvilje, at de accepterede at bruge de hellige sprog til dagligdags ting. Hvis de ultraortodokse vinder frem i Israel vil det ikke alene ændre politikken, men også statens karakter. Men det vil muligvis også ligestille jiddish med hebraisk.

Det ortodokse blad Der blat, som er Tsaytshrift fun alveltlikhen ortodoksishen idishtum, tidsskrift for ortodoks jødedom i hele verden.

Morten Thing, dr. phil.
Forskningsbibliotekar, Roskilde Universitetsbibliotek

Læs også:

  1. Israels sprog Israel har tre officielle sprog ifølge engelsk lovgivning i Palæstina fra 1922: Engelsk, arabisk og hebraisk. Da de jødiske indvandrere til Palæstina og Israel alle talte et andet sprog ved...
  2. Hebraisk: Et genoplivet sprog eller et nyt sprog? De 22 bogstaver (plus 5 særlige slutformer) i det hebraiske alfabet (tillige med deres talværdi). Læses fra højre til venstre. Der er ingen vokaler, hebraisk er et konsonantalfabet i lighed...
  3. Jødisk sprogpolitik Marmorplakette i Vilnius (Vilne på jiddish, Wilna på polsk) på litauisk og jiddish. I oversættelse lyder den: "Ved den barrikade, som var opbygget på dette sted, åbnede en deling kæmpere...
  4. Jødiske sprog Ifølge databasen Ethnologue, eksisterer der følgende jødiske sprog: Jjudeoirakisk (jahudisk), judeomarokkansk, judeotripolitansk (tripolita'it), judeotunesisk og judeojemenitisk, som alle er judeoarabiske sprog; bibelhebraisk og ivrit (moderne hebraisk)...
Tagget med: , , , , , , , , , ,

2 kommentarer

  1. Blot en mindre rettelse til en ellers flot og fascinerende artikel:

    Avisnavnet oppe på det øverste billede er vidst ikke på almindelig jiddish, men lader snarere til at være tyske ord stavet på jiddish.

    Det står “Jüdische Volksstimme” med hebraiske bogstaver og jiddish ortografi.

    (Jüdische Volksstimme var et tysksproget jødisk tidsskrift).

  2. Navnet på avisen skrevet i det jiddishe alfabet lyder bogstavret: Yudishe Folksshtime. Men der er ingen tvivl om, at man har sagt: Yidishe Folksshtime. Det er en slags ortografisk norm i jiddishe aviser før første verdenskrig, at man skrev ordet jødisk/jiddish med bogstavet vaf, som er et u. Lyden y findes ikke på jiddish og bliver som regel til et i. Nogle jiddishe aviser, som skrev ‘yudish’ i titlen havde ofte ‘oversat’ til latinske bogstaver, som så var ‘jiddisch’.
    vh
    Morten Thing

Skriv en kommentar