SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Meget er stadig møj

Michael Ejstrup har undersøgt seks moderne danske talesprog, dvs. dialekter. Fra øst: bornholmsk (Rønne), københavnsk (Østerbro), sydsjællandsk (Næstved), østfynsk (Nyborg), sønderjysk (Sønderborg) og vestjysk (Skjern), Resultaterne vil være overraskende for somme.

Seks moderne danske talesprog, dvs. dialekter, er undersøgt. Fra øst: bornholmsk (Rønne), københavnsk (Østerbro), sydsjællandsk (Næstved), østfynsk (Nyborg), sønderjysk (Sønderborg) og vestjysk (Skjern), Resultaterne vil være overraskende for somme.

…. og nøj er stadig noget.

For den, der lytter med åbne øren, og som fordomsfrit lader sprogets lyde gøre deres aftryk på trommehinderne, vil forskelle i talesprogene rundt om i Danmark træde tyde­ligt frem. Den, som slår sig ned bagerst i bus­sen, lader roen komme til sig i et hjør­ne af den lo­ka­le bodega, stiller sig i det lokale super­markeds længste kassekø, og som med åbent sind venter og lyt­ter, han vil opleve mangfoldighed i det dan­ske sprog. En mangfoldighed som somme i lang tid har dømt ude; andre ganske død.

Uanset hvor i Danmark man vælger sit udgangspunkt, så synes forskellene i talesprogene at vokse ligefremt proportionalt med afstanden til udgangspunktet.

Dugfrisk undersøgelse af danske talesprog

En ny og stor undersøgelse af seks moderne danske talesprog er netop afsluttet; ho­ved­målet har væ­ret akustisk at be­skrive vokalerne i danske talesprog i seks regioner i Danmark; så­dan som for­hol­de­ne er lige nu.

x

x

Mange andre ele­men­ter i moderne danske talesprog er også beskrevet. Bøj­nings­for­mer, ordstillinger, særlige ord og udtryk, samta­le­sty­­ring, sætningsmelodi, grundtone­variation og stavelsesantal er beskrevet, uden at un­der­søgelsen dog på nogen måde prætenderer at være udtøm­mende på de områder.

Afhandlingen er indleveret ved Syd­dansk Un­iversitet og forsvaret den 30. oktober 2009. Overskriften er: Danske Ta­lesprog i Begyndelsen af Det Tredje Årtu­sinde. En Under­søgelse af Dan­­ske Talesprog i Vest-, Syd- og Østdanmark med Fokus på Akustisk Undersøgelse af Vo­kaler.

Sprog og mennesker

Der er 39 informanter med fra seks danske køb­stæder, som er sammenligneli­ge ved at være centrum i almindelige danske kommuner. Østerbro i Køben­havn er særlig i den sam­menhæng på grund af sin størrelse og placering.

Regionen er med for at matche den beskrivelsesramme, som oftest har repræ­sen­teret det sprog, der i lit­te­raturen kaldes standarddansk. Regionerne er hver i­sær re­præ­senteret med seks til otte personer, som fordeler sig med lige mange mænd og kvinder.

Person­erne er fra nit­ten til femogfyrre år; og de er alt lige fra bankdirektør, autoforhandler, førtidspensionist, pæda­gog, syge­plejer­ske, tømrer, lastbilchauffør, arbejdsløs til universitetsstuderende og sundhedsassistent.

By­erne er valgt i en nogenlunde lige linje, så både de østligste, de vestligste og regionerne midt imellem er repræsenteret; Rønne på Born­holm, Østerbro i København, Næstved på Sydsjælland, Nyborg på Øst­fyn, Sønderborg i Søn­derjylland og Skjern i Vestjylland

Vand både skiller og samler

Både Lil­­le­bælt og Storebælt danner stadig markante græn­­ser i danske tale­sprog. Også i Jylland er der på centrale områder forskelle i talesprogene, som de folder sig ud i for­skellige egne i dag. Et an­det skel, som nok endda er et af de væsentligere hoved­skel, synes at gå få ki­lo­meter inde bag Sjæl­lands Øresundskyst. Østersøens vand derimod synes at have haft en samlende funktion for talesprogene. Når det gælder ytringsmelodi ligner bornholmsk københavnsk mere, end køben­havnsk ligner noget andet dansk talesprog på det punkt.

Et mål med undersøgelsen har blandt andet været at af­dække, hvor væ­sent­ligt netop dette sprog­lige skel er. I hvor høj grad har det skel betydning for, hvor nuanceret man må væ­re, når man opstil­ler modeller og sammenligningsgrundlag, der skal gæl­de for det, vi kal­der fællesdansk sprog? Er det med andre ord nødvendigt at udvide forsk­ningen el­ler at ændre på udgangspunkterne, når fællesdansk sprog skal beskrives som en enhed? Er der forskelle i vores for­skel­lige spro­g om­­kring et skel, som gør, at vi har brug for en større dif­fe­ren­tiering, når vi laver dansk sprogforskning, og når vi formidler viden om dansk sprog? Er der ek­sem­pelvis brug for mere nuancerede og mere differentierede beskrivelser, når vi arbejder med dansk sprog i pædagogiske sammenhænge?

Objektivt

Dansk dialektologi har en lang tradition for at beskæftige sig med blandt andet lyde, der adskiller ordbetydninger, bøjning, ordforråd og ordstilling. Der er inden for dialektologien tradi­ti­on for at be­skæftige sig med sproglyde; dog ikke i høj grad med instrumentel beskrivelse af sprog­lyde. Ikke, at der ikke er lavet opta­gel­ser af forskellige varianter af dansk med moderne udstyr, men de ældre op­ta­g­el­ser er of­te ikke af en kvali­tet, som tillader mi­nu­tiøse naturvidenska­beligt base­re­de un­der­søgel­ser af lyden. Og sprog er lyd. I dag kan vi faktisk analysere sproglyde med moderne elektro­nisk ud­styr. Det må vi så gøre. At lytte med sine ører eller at kigge ind i sit indre jeg med spørgs­målet, hvor­dan er mit eget sprog?, er ok; men det er ikke nok; slet ikke hvis vi vil have ob­jektiv viden om vores sprog.

Hvad er så problemet?

Først og fremmest er dansk kendetegnet ved en stor rigdom af vokaler, som tilmed næsten alle er betydningsadskillende som i line, Lene, læne, Lane, lyne, lune, Lone, låne osv. Af litteraturen frem­går, at moderne københavnsk me­­nes at have 42 dis­tink­ti­ve vokaler plus trykløs neutralvokal, mens vestjysk talesprog beskrives at have mindst 53 vokaler, som er betydningsadskillende; vestjysk har stød i fonologisk korte vokaler, hvilket føjer yderligere mindst elleve til de 42, som beskrives i køben­havnsk. Et upubliceret pilotstudie (Michael Ejstrup, 2005) viser, at fonologisk korte vokaler med stød i vestjysk, har omtrent samme fonetiske varighed som de fonologisk lange vokaler; adskil­lel­sen er tonal, så de fonologisk lange vokaler har en stigende tone, mens de fono­logisk korte vokaler har en faldende tone

For det andet har det gennem flere år jævnligt været fremført i både elektro­nis­ke og trykte medier, at danske dia­lekter ikke ba­re er hen­sygnende, men at de faktisk er reelt dø­de. Et udsagn, som denne un­­dersøgelse skal være med til at underkaste en prøvelse. Eksempelvis skrev Dagbladet Ringkøbing-Skjern lør­dag den 16. februar 2008:

Det vestjyske sprog er på retur og har været det længe. Kun meget lukkede samfund kan fastholde dialekten – lidt endnu, mener forsker …

Og den 21. november 2007 kunne man i Politiken læ­se:

… Danske dialekter er så godt som døde. Alle børn opdrages efterhånden til at tale rigs­dansk. Det danske sprog er blevet så standardiseret, at dialekterne er døde eller døende. Det kon­kluderer flere sprogforskere, skriver Kristeligt Dagblad. Der findes således ikke længere bør­ne- og ung­doms­miljøer i provinsen, der naturligt bruger samme dialekt som deres bed­steforældre, viser nyere forskning.

Find fem forskelle mellem dette billede ...

Find fem forskelle mellem dette billede ...

... og dette

... og dette

Metoden er ny

Undersøgelsens metode er tilrettelagt meget præcist for at sikre, at det ind­samlede sprog repræ­sen­te­rer det daglige talesprog, sådan som det er, sådan som det er når vi taler spontant med hinanden, og når in­gen særlige nor­mer forstyrrer. Det har været magtpåliggende, at der ikke har optrådt personer fra an­dre steder end lige netop det sted, hvor personerne bor og repræsen­te­rer. Informanterne har kun talt med sprogligt ligestillede personer fra deres egen region. Og det er et krav til dem, for at de kan væ­re med i under­søgelsen, at de skal være født, op­vokset og bosiddende i købstæ­derne; svarende til de tidligere kom­mu­negrænser fra før 2007.

For at få en naturlig samtale med så mange gen­tagelser af de ønskede vo­kaler som muligt er der opstillet et helt særligt materiale, hvor bogsta­ver har været helt u­de­lukket. For at sikre en tilstræk­kelig vid og nuanceret repræsentation af vokal­erne er der først op­stillet en tra­di­tionel liste med ord­, der repræs­enterer så mange betydningsad­skil­lende vo­kaler som muligt. Or­dene er valgt, så kun hyppige og betydningsmæssigt neutrale ord ind­går. Disse højfrekven­te ord er så bag­efter trans­formeret til tegninger, der er udformet som syv sæt, der parvis inde­hol­der fem forskel­lig­heder, som informanterne skal hjælpe hinan­den med at finde og beskrive. Re­sultatet blev cirka femogtyve timers spontantale fra re­gionerne.

Lyt til eksempler på www.dialekt.me.

Megastort materiale

www.praat.org

www.praat.org

Alle samtalerne er minutiøst gennemlyttet, markeret og ana­lyseret ved hjælp af Praat, der er et gratis program, der er specielt velegnet til at beskrive talelyde. Blandt andet er mellem 650 og 1.850 unikke vokaler analyseret per informant med måling af tre formanter F1, F2 og F3. En formant er en energiophobning i svingningerne i en lyds egenresonans; egenresonansen kan vi for­sig­tigt sammenligne med, at vi også skal bevæge en gynge i bestemte, men lidt forskellige takter, alt efter hvor stor og tung den person er, som sidder på gyngen. Energibundterne er spe­ci­fikke for de enkelte vokallyde, og de kan derfor  til at beskrive og karakterisere vokalerne. Energibundeterne kan objektivt måles som talværdier med moderne elektronisk måleudstyr.

Der er målt på mere end 45.000 unikke vokallyde; de er alle individuelt analyseret og akustisk be­skre­vet. Hertil kommer mere sporadiske beskrivelser af dif­tongerede vo­kallyde. En tvelyd er en vo­­kal­lyd, der starter ét sted, men slutter et andet sted som i ordene mig og hav.

Resultater

Undersøgelsen præsenterer mange og meget detaljerede akustiske beskrivelser af vokalerne i tale­sproget i hver af de seks regioner. Både af enkeltvokalerne og tvelydene; tillige med andre særlige karakteris­ti­ka som prosodi – vokalers varigheder og tona­le egenska­ber. Derudover ørefo­ne­tiske ob­ser­vationer af konso­nant­erne; med mulige fo­nologiske tolk­ninger. Også iagttagelser fra andre sprog­lige niveauer er inddraget så som bøjning, ord­stilling, ordforråd og sprogbrug. Hertil kommer beskrivelser af trykløse stavelsers forekomst el­ler mangel på samme, samt beskrivelser af stedord, biord, bindeord, ordproso­di og yt­ringsprosodi. Nedenfor anføres nogle udvalgte observationer; præ­sentationen prætende­rer langt fra at være udtømmende.

Mangfoldigheden lever

På trods af de mange beskrivelser af dialekternes forsvinden viser undersøgelsen, at meget i tale­spro­ge­ne i forskellige egne af Danmark stemmer overens med tidligere dialektologers beskrivelser.

x

Vokalerne i sønderjysk (målinger af fire kvinder på 27-33 år)

Vokalerne i bornholmsk (målinger af fire kvinder på 35-39 år). Det er særligt interessant, at a-vokalkvaliteterne er helt forskellige. Bornholmerne har langt flere a-kvaliteter end sønderjyderne.

Vokalerne i bornholmsk (målinger af fire kvinder på 35-39 år). Det er særligt interessant, at a-vokalkvaliteterne er helt forskellige. Bornholmerne har langt flere a-kvaliteter end sønderjyderne.

Bornholmsk

duse

Bornholmsk kvinde udtaler ordet 'dåse' med langt u

Bornholm.2.ny.

Bornholmsk 'hval'

Bornholmsk kvinde udtaler ordet 'hval' med lang lav rundet fortungevokal, som i københavnsk 'gøre'

Osterbro.ny

NæstvedNyborg4

Sønderborg-1

28-årig sønderjyde udtale 'kørestol' som 'koiestaaul'

29-årig kvinde fra Sønderborg udtaler 'kørestole' som 'køiersdåul' - to lukkende tvelyde i et sammensat ord

Sønderborg-2

Skjern.ny

Vestjyde udtale ' sker' med åbnende tvelyd, altså 'skier'

32-årig mand fra Skjern udtaler ' ske' med åbnende tvelyd, altså 'sgie'

Skjern.2.ny

Forskellene lever

Talesprogene i de seks regioner er forskellige, og undersøgelsen viser grundigt, at vokalud­ta­ler­ne er forskellige. En ny tolkning af især tve­lydene trænger sig på. Forskel­le­ne mel­lem danske talesprog har ikke fortonet sig til for­del for, at alle taler fællesdansk, og der er forskel­le på mange ni­veau­­er. Danske talesprog er levende organismer, som hele tiden forandrer sig. Denne nye instru­men­tal­fone­tiske undersøgelse viser, at vokalernes frem­trædelses­for­mer er  dialektalt kon­sti­tuerende, vokalernes fremtrædelsesformer er med til at danne grundlaget for dialekterne. Som sy­stem synes vokalerne konstante; det vil sige, at vi som et underliggende system nok har den samme mængde vokaler, som kan adskille betydninger i de danske talesprog; vokalerne er dansk konstituerende – et skelet, som danskere oplever som noget, der er dansk. Re­sultaterne fra under­sø­gel­sen viser, at danske talesprog i starten af det tredje årtusinde opfører sig nogenlunde lige så mang­foldigt, som de altid har gjort. De udvikler sig inden for egne rammer; ikke meget for­skelligt fra, hvad tilfældet er for verdens andre sprog.

Michael Ejstrup, ph.d. et cand.mag.
Sprogforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Læs også:

  1. Nyt på dialekt.dk Hvordan lød det gamle dragørsprog? Hvad er vestjysk stød? Det er spørgsmål man nu kan få besvaret på dialekt.dk, der i september 2010 lancerede et dialektkort med 43 lydprøver forsynet...
  2. Borgmesterkæder og dialektgrænser Kort der sammenligner forekomsten af forskellige typer stød i dansk for 100 år siden med resultatet af kommnevalget 2009. (Stødkort: Nordisk Forskningsinstitut http://nfi.ku.dk/) Kortet over borgmesterposterne fra kommunevalget 17. november...
  3. Er dansk sværere at tilegne sig end svensk? Det høres ofte at dansk er svært for udlændinge. En tværsproglig undersøgelse baseret på 18 sprog peger på en svær begyndelse også for danske babyer. Undersøgelsen er baseret på de...
  4. Stavelser. Del 1: Hvad er en stavelse? "Klant ikke Deres Irmapige". For en del år siden gjorde Irma et omdiskuteret forsøg på at omgå den akavede bydemåde af ordet "klandre" ved at fjerne en stavelse Når man...
Tagget med: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

14 kommentarer

  1. Tak for artiklen! Det er rart at få slået fast at media ikke altid har ret i deres undergangsprofetier.

    Hvad angår programmet Praat, så har det nærmest fået kultstatus blandt brugerne af netstedet MacUpdate. Er der da særligt mange macbrugere der er fonetikere?
    Nej, men der er mange der synes at Praats IKON er aldeles hæsligt. :-)

    Hvis I har tid til overs, så læs kommentarerne på

    http://www.macupdate.com/info.php/id/15855/praat

    Det er faktisk rimeligt underholdende…

  2. Kønt er det heller ikke, ikonet. Men mange macbrugere gør jo også op i form, mens mange praat-brugere nok går mere op i funktion..

  3. Form og funktion er ikke nødvendigvis modsætninger!

    De fleste macbrugere jeg kender (inklusive mig selv) er optaget af at de to skal gå op i en højere enhed. Man kan sagtens skrive postkort med en reklamekuglepen fra et eller andet hotel, men det er altså lidt mere inspirerende at gøre det med en god fyldepen. Og selv en lille detalje som et ikon kan betyde noget for ens arbejdsgejst, hvis det er noget man skal se på hver eneste dag.

  4. Hmm, ja, jeg er personligt ligeglad med om jeg skriver med en reklamekuglepen eller en fyldepen – så længe de begge to fungerer lige godt. At de så sjældent gør det er en anden sag. Men nu er computerprogrammer jo ikke det samme som kuglepenne, og jeg synes ikke der er en væsentlig sammenhæng mellem kvaliteten af programmet og kvaliteten af designet indenfor software.

    Og det er såmænd ikke fordi jeg ikke foretrækker den pæneste af to lige dyre og lige funktionelle programmer/kuglepenne/whatever. Men jeg er ikke villig til at betale mere for udseende alene. Jeg er dog godt klar over at det nok er mig der er mærkelig på det punkt ;)

  5. Tjaeh, vi har vel alle vores særheder… ;)

    (På MacUpdate er der i øvrigt en designer der har tilbudt at lave et nyt ikon til Praat – uden at det vil koste udviklerne en cent. Men det har de nok ikke læst. Eller så har mændene bag Praat bare deres helt egen smag.)

  6. Grimt design kan godt opnå kultstatus. Se fx her: http://www.blogcdn.com/www.engadget.com/media/2006/03/originalmac.jpg

    I øvrigt findes praat til de fleste styresystemer, så man er ikke stavnsbundet til mac bare fordi man er fonetiker.

    Og, mange praatbrugere går op i form, nemlig sprogets form, snarere end funktion ;-)

  7. Praats lidet kønne programikon og ubehjælpelige brugerflade er intet i forhold til, hvad man bliver præsenteret for i samtaletransskriptionsprogrammet CLAN – Dét tager nu alligevel prisen for det mest gyselige

  8. I stedet for at diskutere irrelevenate ligegyldigheder som udformningen af ikoner, kunne man jo også bruge denne plads til at kommentere Michael Ejstrups ganske imponerende og vigtige stykke arbejde:

    Personligt godtager jeg konklusionen, men skulle jeg spille djævelens advokat, kunne jeg finde på at indvende, at det faktum, at det (stadig) er muligt at finde frem til nogle få, fastboende dialektbrugere, jo ikke nødvendigvis modsiger, at der bliver færre og færre af dem, og at deres sproglige varianter i mindre og mindre grad leveres videre.

    Hvad ville du sige til det, Michael?

  9. UPS, hvor flovt at lave fejl, mens man er hånlig: der skulle naturligvis have stået “irrelevante”

  10. Hej Martin og mange tak for kommentaren. Jeg tror ikke der findes opgørelser af, hvor mange dialekttalende der nøjagtigt måtte findes hverken nu eller i fortiden. Derfor er en objektiv sammenligning af antallene næppe mulig. Et subjektivt gæt kan man jo altid give, og mit skal være, at mængden er nogenlunde konstant; blot er det meget vigtigt at huske, at jeg jo gør meget ud af at pointere, at alle sprog altid ændrer sig, og at ingen taler fuldstændigt som deres bedsteforældre. Det tror jeg ikke, at der nogensinde er nogen, der har gjort. Mangfoldigheden lever, og det var mere end meget let for mig via radiospots og sms-tilbagemeldinger at finde de 14-16 informanter fra hver region, som jeg gerne ville have med. Det tog under 10 minutter i hver region at finde informanterne. Og der var jo ingen der i forvejen havde sagt til dem, at de skulle tale det lokale sprog. Det var en en privatsag, som informanterne afgjorde helt frit med hinanden i situationen.

  11. Hej Michael. Tillykke med afhandlingen.

    Jeg kan tydeligt genkende ɛɪ-diftongen i ‘hval, hale’ osv. hos mine døtre, to små østerbropiger. De har også en ɔʊ-diftong i ‘gå, få’ – jeg er dog ikke sikker på om den er andre steder end i åben stavelse.

    Til gengæld kan jeg slet ikke genkende rundingen foran [ð] i ‘hvid, ned’. Mit bud er at der er tale om en kraftig velarisering af [ð], som påvirker foranstående vokal. Dvs. der er tale om velarisering og måske centralisering snarere end runding. Akustisk og auditivt har det nogenlunde samme effekt, gætter jeg på. Hos en del yngre talere i hovedstadsområdet tror jeg slet ikke vi har et [ð] mere, men snarere bare en forskel på velariseret/ikke-velariseret vokal.

    Mht. det bornholmske (hvor jeg jo selv oprindeligt er fra) kan jeg ikke genkende uy-diftongen i ‘hus’. Hvis jeg skal prøve at genkalde min morfars udtale, er det snarere det omvendte [yu], eller måske det [øʉ] som du skriver i ‘lup’. Mon man kunne få en lydbid at høre på?

    I den variant jeg selv voksede op med, rønnefin, var langt i, y og u diftongeret, [ij yj uw].

  12. Hej Ruben

    Hvordan de nøjagtige artikulatoriske forhold er for vokaler fulgt af, hvad vi traditionelt har kaldt blødt d, kræver i sagens natur minutiøse artikulatoriske undersøgelser, som jeg jo ikke har gennemført. Dem må vi i gang med snarest. Og jeg vil give dig ret i, at min transskription muligvis ikke kan yde fuld retfærdighed i forhold til de forhold, som de akustiske målinger viser. Samme out-put kan jo produceres på flere måder.
    Jeg er glad for, at du er enig med mig i, at vi i moderne københavnsk nok snarere må tale om, at velariserede vokaler kontrasterer med ikke-velariserede vokaler. Nye undersøgelser må så vise, om det er velarisering, der er på spil. Men jeg føler mig overbevist om, at distinktionerne med mellem fire urundede fortungevokaler (fonemer) og tre rundede fortungevoklaer (fonemer) fulgt af blødt d, ikke kan findes. Som litteraturen jo ellers har foreskrevet i mange år.
    Der ligger en lille snas af noget bornholmsk lyd på http://www.dialekt.me. Her er eksempelvis ordet komfur og liden at finde; med diftongerede trykstærke vokaler. Personerne, som taler er fra Rønne. Hvor åben kæbestilling tvelydene starter i, vil (nok) være genstand for individuel variation. Men vokalens gennemførelse som klar tvelyd er afgørende; samt at tvelyden starter mere åben(t), end den slutter. Det betyder, at den øverste vokalrække afvikles som lukkende tvelyde. Det giver, så plads til ret stort variationsområde for næste vokalrække, som ikke afvikles som tvelyde. Denne række høres at kunne variere mellem eksempelvis tydeligt e, o versus i og u i ord som hele, mel, dåse og lås. Vokalfordelingen i bagtungerækken er anderledes end i københavnsk. Det tager vi en anden gang.

Trackbacks

  1. Diskursanalyse | Researchsite
  2. Argumentanalyse | Researchsite

Skriv en kommentar