SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Nyt på dialekt.dk

Hvordan lød det gamle dragørsprog? Hvad er vestjysk stød? Det er spørgsmål man nu kan få besvaret på dialekt.dk, der i september 2010 lancerede et dialektkort med 43 lydprøver forsynet med uddybende kommentarer.

Det første man ser når man åbner afsnittet er et Danmarkskort med røde og blå prikker. Bag hver prik gemmer sig en lydfil. Med et klik på en rød prik kan man høre en lydprøve på den traditionelle dialekt og et klik på en blå giver adgang til en prøve på regionalsprog (moderniseret dialekt). Hver lydprøve er ledsaget af en gengivelse i lydskrift og almindeligt skriftsprog, af kommentarer og litteraturhenvisninger både til litteratur om dialekten og dialekten. Desuden er udbredelsen af de vigtigste dialekttræk vist på 19 kort.

De vigtigste dialektområder: Nørrejysk (østjysk og vestjysk), sønderjysk, ømål og bornholmsk

Vi har udnyttet de muligheder internettet har for at vælge til og vælge fra, og siden sigter meget bredt. Kommentarerne er skrevet sådan at også læsere uden særlige sproglige forudsætninger gerne skulle kunne læse med, men oplysningerne er så detaljerede at de også kan bruges på de videregående uddannelser, ja også andre sprogforskere kan hente noget dér tror vi. Men de mere detaljerede oplysninger er noget brugeren skal vælge til.

Dialekt.dk rummer både oplysninger om nye udviklinger i dansk talesprog og historiske oplysninger. Dialektkortet hører nærmest til den historiske del. De fleste af båndoptagelserne er fra 1970’erne og 1980’erne.  Men det må pointeres at kortet ikke giver et fuldstændigt billede af ”sådan talte man omkring 1980”. Indtalerne af dialektprøverne er således ikke tilfældigt udvalgt, men udvalgt netop fordi deres dialekt er velbevaret eller ”gammeldags”. Ikke alle deres jævnaldrene talte lige så dialektalt. Det gælder især for indtalerne fra Østjylland og Øerne, mens indtalerne fra Vendsyssel, Vestjylland, Sønderjylland og Bornholm ikke i samme grad har afveget fra det gennemsnitlige, fordi dialekterne var mere velbevarede der – og er det til dels stadigvæk. Men som man også kan høre på siden, har man i nogle tilfælde været for sent ude. Vi ved fra skriftlige optegnelser at sproget i de nordsjællandske fiskerlejer lignede de øvrige sjællandske dialekter og desuden havde særlige træk. Desværre blev fiskerlejernes dialekt ikke optaget, mens tid var, som man kan høre på prøven fra Skovshoved. Den burde nok egentlig have været markeret med en blå regionalsprogsprik.

Diftonggrænse på Fyn

Dialekt, regionalsprog og rigsdansk

Termen regionalsprog bruges om sprogvarianter der indeholder få lokaliserbare udtaletræk, og som modsætning til dialekt der bruges om sprogvarianter med mange træk der ikke findes i rigsmålet, både mht. udtale, bøjning, ordstilling og ordforråd. Når man bevæger musen hen over prikkerne på kortet, vil man lægge mærke til at de blå prikker, regionalsprogsprikkerne, udvider sig mere end de røde dialektprikker. Desuden ser man også at der ved dialektprøverne er angivet hvilket sogn prøven stammer fra, fx Særslev eller Smerup, mens der ved regionalsprogsprøverne kun er angivet område, fx Fyn eller Sjælland. Begge dele skal illustrere at prøver på dialekt normalt vil kunne stedfæstes ret præcist i modsætning til regionalsprogsprøverne. De lokale træk i regionalsprogene har nemlig typisk stor geografisk udbredelse. Et eksempel: på vestfynsk dialekt modsvares langt e, ø, å i rigsmålet af diftongerne ej, oj, åw så det fx hedder stejn = sten, påw = på, som man kan høre på prøven fra Særslev Sogn. Herved adskiller vestfynsk sig fra øst- og sydfynsk, jf. kortet over diftonggrænser på Fyn.

Hvis man lytter til den ”blå” regionalsprogsprøve der er optaget ikke langt fra Særslev, kan man høre at denne sprogbruger ikke har de særlige vestfynske diftonger ej, oj, åw i sit sprog. Derimod udtaler han ofte rigsmålets lange o som ow, fx gow’ = god, imow’ = imod. Udtalen af o kan imidlertid ikke bruges til at bestemme sprogprøven nærmere, for udtalen ow svarende til o findes på hele Fyn, Sjælland og Lolland-Falster. Man kan i øvrigt også lægge mærke til at indtaleren veksler mellem en lokal udtale og en rigsmålsudtale, fx siger han sko:le og ikke skowle. Også et typisk træk ved regionalsprog.

I kommentarerne til lydprøverne har vi ikke kun brugt termen ”regionalsprog”, men også i flere tilfælde betegnelser for underkategorier som ”udtyndet dialekt” og ”rigsmål med lokale træk”. Som man kan konstatere ved at lytte til de 12 regionalsprogsprøver, er der nemlig en glidende overgang mellem dialekt og rigsdansk. På nogle af prøverne er der mange lokale udtaleformer, på andre, fx den sjællandske, er det næsten kun tonegang og udtalen af stød der gør at prøven kan lokaliseres til Sjælland. Eftersom overgangene er glidende vil der ofte forekomme grænsetilfælde, som det kan være svært at kategorisere, som dialekt eller som regionalsprog. Og sagen kompliceres yderligere af at dialekt ofte bruges i en mere bred betydning både i fagsproget og i almensproget. Der er bl.a. forskere der bruger dialekt i betydningen ’et talesprog der er geografisk afgrænset’. Ifølge denne definition er det ikke kun gamle, landlige talesprog der er dialekter, men også bysprog, og det som her er blevet kaldt regionalsprog. Med samme brede betydning bliver dialekt også brugt af mange almindelige sprogbrugere. Hvordan vi oplever og kategoriserer forskellige former for dansk sprog, afhænger naturligt nok af vores sproglige erfaringer.  Noget fx en ærkekøbenhavner vil kalde jysk, vil en gammel vestjyde måske betegne som rigsdansk – og dialektforskeren som ”lokalfarvet rigsmål”, og noget en ung sønderjyde vil betegne som sønderjysk (dialekt), fordi det for hende fungerer sådan, vil en dialektforsker måske kalde udtyndet dialekt, fordi hun sammenligner med oplysninger i dialektarkiverne. Der er altså gode muligheder for at tale forbi hinanden, når man taler om dialekter og dialekternes stilling, og det er en del af forklaringen på de modstridende udsagn som man kan møde i medierne. Vi håber at de 43 konkrete eksempler kan give perspektiv til diskussion og vurdering også af nutidens sprogbrug.

Lakpladeoptagelse på Statsradiofonien 1938. Til venstre den senere professor i dialektologi, Poul Andersen. (Foto: Afdelingen for Dialektforsknings billedsamling)

dialekt.dk

dialekt.dk blev skabt i 2007 af Pia Quist og Gitte Gravengaard, der også har taget initiativ til opgraderingen og stået for den grafiske udformning i samarbejde med Mads Buddig fra Det humanistiske fakultet, mens Karen Margrethe Pedersen og jeg har stået for den indholdsmæssige del. Lydprøverne er hentet fra arkiverne på Afdeling for Dialektforskning, og på Peter Skautrup Centret for jysk dialektforskning. Der ligger et omfattende forarbejde bag at kunne præsentere 43 lydprøver der repræsenterer noget typisk: lydprøverne skal optages – udvælges – transskriberes – kommenteres og korrekturlæses. Vi har haft mulighed for at skyde genvej ved at genbruge. Lidt over halvdelen af prøverne stammer fra en nu nedlagt hjemmeside under Statsbiblioteket i Århus der blev til ved et samarbejde mellem Viggo Sørensen, Peter Skautrup Centret og Finn Køster, Afdeling for Dialektforskning. Forlæggene for alle kortene stammer også fra denne side. Næsten alle de øvrige tekster stammer fra Karen Margrethe Pedersen og Bent Jul Nielsens lærebog: DanskeTalesprog (1991), der desværre er udgået af handelen. Prøverne fra Statsbiblioteket er overført stort set uændret, og kan i øvrigt nu også høres via Peter Skautrup Centrets hjemmeside. Teksterne fra bogen krævede derimod forskellig supplering ved overførslen til det nye medie. Der er altså mange der har været involverede i arbejdet, og så må vi ikke glemme dem der har været forudsætningen for det hele: de mange der har medvirket ved båndoptagelserne og hermed sikret kilder til denne del af (sprog)historien for kommende generationer.

Asgerd Gudiksen, lektor
Afdelingen for Dialektforskning, Kbh Univ.

Læs også:

  1. Meget er stadig møj Seks moderne danske talesprog, dvs. dialekter, er undersøgt. Fra øst: bornholmsk (Rønne), københavnsk (Østerbro), sydsjællandsk (Næstved), østfynsk (Nyborg), sønderjysk (Sønderborg) og vestjysk (Skjern), Resultaterne vil være overraskende for somme. …....
  2. Borgmesterkæder og dialektgrænser Kort der sammenligner forekomsten af forskellige typer stød i dansk for 100 år siden med resultatet af kommnevalget 2009. (Stødkort: Nordisk Forskningsinstitut http://nfi.ku.dk/) Kortet over borgmesterposterne fra kommunevalget 17. november...
  3. Sønderjyder og københavnere kender naboen på sproget I april 2011 gennemførtes på nettet den hidtil største undersøgelse af, hvor gode dan­skere er til at genkende hinanden på sproget. Næsten 30.000 deltog i undersøgelsen, Resultaterne viser, at både...
  4. Æ synnejyer snakke synnejysk Engang i sommer læste jeg i en jysk avis en overskrift og nogle linjer om det sønderjyske sprogs fremtid. Det var interessant nok ikke en jysk sprogforsker som havde udtalt...
Tagget med: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Skriv en kommentar