SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Birobidjan – Биробиджан – ביראָבידזשאַנ

BirobidjanFlytning

Birobidjan 2

Det autonome jødiske område, Birobidjan, i russisk Fjernøsten

Birobidjan, det jødiske autonome område i Rusland, ligger på grænsen mellem Rusland og Kina. Det har sit navn efter de to bifloder til Amur, Biro og Bidjan, som løber gennem området. Det er 36.000 km² stort. Hovedstaden hedder Birobidjan og ligger ved Biro.

Historien om det jødiske autonome område starter, da det jødiske socialdemokrati, Bund, blev opløst i Rusland med dannelsen af selvstændige stater i Polen og Litauen.

De resterende bundister i det russiske, senere sovjetiske, område blev optaget i særlige afdelinger af bolsjevikpartiet, kaldet jevsektsija, jødesektioner.  En udbredt tanke i jødisk politisk tankegang var, at jøder måtte blive bønder og lære at dyrke jorden. Det gjaldt både bundister og zionister. Jødiske aktivister i jevsektsija ønskede et jødisk selvstændigt område, helst på Krim, hvor man kunne bosætte måske 400.000 jøder.

Birobidjan

Meningen var at alle Sovjetunionens jøder skulle til Birobidjan

I 1928 besluttede Stalin og ledelsen af bolsjevikpartiet, at jøderne skulle have deres eget område ikke på Krim, men tusindvis af kilometer fra de jødiske centre i Hviderusland og Ukraine.

Den 28. marts 1928 blev området åbnet for jødisk kolonisation. I Vesteuropa og USA dannedes kommunistiske, jødiske organisationer (ICOR) som samlede ind til landbosætning af jøder i Birobidjan. Jiddish blev erklæret for officielt sprog i området. Det havde man tidligere kun set i Ukraine inden kommunisterne erobrede landet.

Den 7. maj 1934 blev området erklæret for autonom jødisk region. Men det gik langsomt med at få jøderne til at slutte frivilligt op bag det sovjetiske Israel. Det var et næsten ubeboet område i tyverne, uden veje og infrastruktur.

Det jødiske autonome områdes regering på russisk og jiddish

I 1928 boede der kun 400 jøder i området, et tal som i 1932 var nået op på 7.000. Stalin indførte nu regulære deportationer til området, som bragte det samlede antal af jøder op på 19.000 i 1938 og 30.000 i 1948. I dag bor der måske 4.000 jøder, hvilket er ca. 5 % af befolkningen.

Efter en lang nedtur ser den jødiske kultur ud til langsomt at begynde en ny fase. Et jiddish teater åbnede i 1970erne, en ny synagoge åbnede i 2004, og der skulle være flere skoler, som underviser i jiddish, ligesom det (og hebraisk) kan studeres ved universitetet. Jiddish er stadig det andet officielle sprog ved siden af russisk.

Birobidzhaner Shtern, som den ser ud i dag (på russisk) til venstre, og som avisen så ud i 1967 (på jiddish) til højre. Den jiddishe fortid fremgår lige netop af de to bogstaver i hovedet til højre. Men avisen oversættes på jiddish på nettet (http://www.gazetaeao.ru/tag/idish.html)

Se en video om Birobidjan i dag på youtube:

 

Morten Thing, dr. phil.
Forskningsbibliotekar, Roskilde Universitetsbibliotek

Læs også:

  1. Jødiske sprog Ifølge databasen Ethnologue, eksisterer der følgende jødiske sprog: Jjudeoirakisk (jahudisk), judeomarokkansk, judeotripolitansk (tripolita'it), judeotunesisk og judeojemenitisk, som alle er judeoarabiske sprog; bibelhebraisk og ivrit (moderne hebraisk)...
  2. Israels sprog Israel har tre officielle sprog ifølge engelsk lovgivning i Palæstina fra 1922: Engelsk, arabisk og hebraisk. Da de jødiske indvandrere til Palæstina og Israel alle talte et andet sprog ved...
  3. Er jiddish et døende sprog? Den dansk-jiddishe avis Yidishe folksshtime 30.5.1916 med portræt af den kendte jiddishe digter Sholem Aleykhem Jiddish er et germansk sprog, som formentlig er opstået for ca. 1000 år siden. Det...
  4. Jødisk sprogpolitik Marmorplakette i Vilnius (Vilne på jiddish, Wilna på polsk) på litauisk og jiddish. I oversættelse lyder den: "Ved den barrikade, som var opbygget på dette sted, åbnede en deling kæmpere...
Tagget med: , , , , , , ,

Skriv en kommentar