SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Verdens første samtalegrammatik?

Ej hva’ sker der me’ det danske talesprog?

Det danske sprog udtales anderledes end det skrives. Det påståes også at dansk er svært at udtale i det hele taget, og at de to ting gør det ekstra udfordrende at lære dansk både som modersmål og som andetsprog. Men der er også andre ting end udtale der adskiller det talte og det skrevne danske.  Fx kan vi have anderledes ordstilling i det talte sprog end hvad vi tillader i det skrevne sprog – se  artiklen om ‘fordi efterfulgt af helsætninger‘ her på Sprogmuseet. Som med de fleste sprog rummer talt dansk en stor mængde interjektioner, fx ‘Ej’, som man slet ikke finder i det skrevne sprog, og  hvor dansktalende benytter hele fire versioner af ‘hvad’ i det talte sprog, benytter de i det skrevne sprog kun dette ene. Og sådan kunne vi blive ved. Dansk talesprog er altså på mange måder bredere  i sin grammatiske udfoldelse end skrevet dansk.

Forskningsgruppen DanTIN (danish talk-in-interaction), tilknyttet Aarhus Universitet, har valgt  at tage det danske talesprog alvorligt. Vi er gennem de senere år gået i gang med at beskrive netop disse forskelle på det talte og det skrevne sprog, og vi prøver så vidt muligt at gøre det på  talesprogets egne præmisser. Dette mundede i løbet af 2013 ud i en samtalegrammatik – måske  verdens første? Eller snarere oprettelsen af en samtalegrammatik, for en grammatik skriver man  snarere på en snes end et par år. Dette er altså kun begyndelsen på et projekt, der forhåbentlig fortsættes mange år endnu og kan vise at dansk talesprog ikke er fuld af fejl og sjusk, men er et værktøj for kompetente sprogbrugere hvad angår alt fra udtale til morfologi og syntaks.

Samtalegrammatik.dk

Samtalegrammatikken er bygget op som en hjemmeside. På hjemmesiden finder du en udførlig  guide til brug af siden, men her kommer en lille introduktion. Hjemmesiden er delt op i to  hovedtemaer: handlinger og former. Under ‘Former’ finder du de ting der også indgår i en klassisk  grammatik: lyde, morfologi, syntaks. Men du finder også ‘diskursenheder’ – dvs ideen om at den  talende er i gang med en ‘taletur’, som kan være af meget varierende længe fra enkelte ord til en hel fortælling. Talere taler ikke ud i den tomme luft – der vil som oftest være nogen der lytter!  Talesprog indgår altså i en sproglig interaktion med andre (potentielle) talere. Dette er en vigtig  præmis for at beskrive netop talesprog. Vil vi beskrive et fænomen som interjektionen ‘Ej’, bliver  vi nødt til at se på hvad der i den forrige tur afstedkom dette ‘Ej’, og hvad der efterfølger ‘Ej’et i den  næste tur. Under ‘Handlinger’ beskriver vi hvordan fænomenerne indgår som en del af en handling  i interaktionen – fx kan fænomener som kopula-drop og interjektionen ‘Ej’ optræde som en del af  en vurderende handling. Vores fokus på samtale gør naturligvis, at vi bruger autentiske samtaledata i  vores analyser.

Samtalegrammatikken er som sagt først lige søsat, og det er meningen den skal udbygges de næste mange år frem. Men når vi alligevel har valgt at gøre den tilgængelig med det samme, skyldes  det at vi også gerne vil nå vores målgruppe med det samme: andre forskere, undervisere i dansk  som andetsprog, sprogstuderende og andre interesserede. Vores håb er at flere har lyst til at være  med og give os feedback eller måske endda bidrage til projektet med overvejelser eller egne forskningsresultater.  Så tag et kig på www.samtalegrammatik.au.dk

Caroline Grønkjær
DanTIN, Lingvistik, Aarhus Universitet

 

1 kommentar

Trackbacks

  1. Blogje uit Albuquerque | taaljournalist

Skriv en kommentar