SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Den nye retskrivningsordbog: Meget lidt af en revolution

Dansk Sprognævn nægter at være sprogpoliti. Og heldigvis for det. På trods af at sprogmagistre og selvudnævnte sprogpedanter beder om mere regulering, holder Sprognævnet fast i sin opgave: at fastlægge hvordan dansk skal staves, ud fra hvordan danskerne faktisk staver. Retskrivningsordbogen er helt som den plejer at være. Og det er både modigt og godt.

RO4

Retskrivningsordbogen 2012. Man kan også søge i den online på www.dsn.dk

Det er med Retskrivningsordbogen som med Biblen: Den skal helst være som den var præcis da vi selv lærte den at kende. ”Og det skete i de dage” har en unik poetisk værdi som aldrig vil kunne overgås i verdenshistorien – og tilsvarende med den helt afgørende skelnen mellem indenfor og inden for, der jo i ganske kort form og en gang for alle fastslår om skribenten er et dannet menneske eller ej. Mens datidsformen grov (= gravede), substantiver med stort og films i flertal til gengæld er latterligt gammeldags.

Det gælder selvfølgelig også mig selv. Det gibber i mig når jeg opdager at man nu må skrive gymnasie og seminarieovenikøbet i ét ord og TVBH og IT med store bogstaver. Og afsted er jo nærmest lige til at græde over.

Men endnu flere steder er jeg vældig tilfreds med staveformer der er røget ud. Jeg kommer ikke til at savne pensakrav (som nu kun hedder pensumkrav), voksværk (vokseværk) eller tredve (tredive). Og jeg kommer da slet ikke til at mangle de fejlslagne forsøg på at gøre stavemåden mere lydret: majonæse, jogurt, Svejts og snitsel. For min skyld må Dansk Sprognævn også godt tage livet af resurser (men det siger jeg kun i denne sluttede kreds, for jeg skal jo ikke udstille mig selv som reaktionær, og hvem ved hvor det ender med det grimme ord). Jeg tror ligefrem jeg kan vænne mig til at læse – og på sigt måske endda selv at skrive – Biblioteket ligger ovenpå ældrecentret.

Retskrivningsreformen 2012 er meget lidt af en revolution. Ordbogen har øget sit sideomfang med over 40 %, men antallet af opslag er omtrent det samme, nemlig cirka 64.000 ord. Der er kommet små 5000 nye ord ind, så et tilsvarende antal har forladt ordbogen. Som altid giver det en god fornemmelse af tiden at se på de nye ord. Linselus, powershoppe, burka, wellness, bopælsforælder, kolesteroltal, familietamtam og verbet at omsorgssvigte karakteriserer på godt og ondt vores samfund. Og avindsmand (fjende), oppebie (vente) og probenreuter (handelsrejsende) kommer vi næppe til lige at stå og mangle. Fuck siger vi efterhånden i mange aldersklasser, mens nice stadig hører ungdomssproget til – og derfor er det første med som opslagsord, men ikke det andet.

Når Retskrivningsordbogen alligevel både er blevet større, tykkere og noget tungere, skyldes det at der står mere om hvert enkelt ord. Der er små orddelingsstreger, der deler ordene op i stavelser, og der er angivet flere ordsammensætninger og indimellem endda betydningsangivelser og oplysninger om brugen. Det virker dog ikke helt indlysende hvilke kriterier betydningsoplysningerne er givet efter. Fx får vi at vide at en svalehale er en sommerfugl, og at et svaleskab er et skab der holder maden kølig, mens man skal over på ordnet.dk for at finde ud af at en svalegang er en udvendig, overdækket gang i minimum første sals højde.

Der er også andre valg der ikke forekommer helt konsekvente. Fx kan sammensatte ord med -mor, -far og -bror ikke længere staves –moder, –fader og -broder. Altså nu kun morfar, farmor og plejebror, der alligevel gerne i bestemt form må bøjes morfaderen, farmoderen og plejebroderen. Og jordemoder og barnefader må man også gerne skrive – og både moder, fader og broder når ordene står alene. Især det sidste er svært at forstå. Men sprog er ikke matematik. Man kan forsøge sig med en systematik, men nogle valg vil altid være til diskussion.

En del af manglen på konsekvens skyldes vores egen – sprogbrugernes – inkonsekvens. Vi synes af en eller anden grund at relativt nyimporterede ord som jobs, mails og smoothies godt må bøjes med engelsk flertals-s, mens ældre låneord som pickup, weekend og film skal bøjes som danske ord. Og så kommer et halvgammelt ord som checks altså alligevel med i den første kategori.

Alt i alt fortsætter Sprognævnet  med den 4. udgave af Retskrivningsordbogen sit gode projekt gennem de sidste snart 60 år – nemlig at registrere danskernes brug af vores sprog og normere stavningen på tolerant og afbalanceret vis, hvor der er plads til både de halvgamle og konservative og så til dem der stædigt nægter at tale og skrive sådan som vi andre har knoklet med at lære det. Og det kræver faktisk mod.

Principielle ændringer

(Se begrundelserne for de principielle ændringer her.)

1. Bindestreg i gruppesammensætninger

Fx må væg til væg-tæppe fremover også skrives væg-til-væg-tæppe

2. Bindestreg i e-mail-adresse mv.

Fremover skal e-mail-adresse skrives e-mailadresse

3. Apostrof

Du kan ikke længere bruge apostrof foran endelser på ord der slutter på stum konsonant eller c. Nu skal du altså skrive succesen (og ikke *succes’en)

4. Store og små bogstaver i initialforkortelser

ATP, BNP, it, cd og dvd kan nu både skrives ATP eller atp, BNP eller bnp, it eller IT, cd eller CD, dvd eller DVD

5. -ie og -ium i ord som akvarium, gymnasium og territorium

Fremover kan du fx selv vælge, om du vil skrive gymnasium eller gymnasie

6. Visse substantiver på -en, -el, -er

Køkkenet eller køknet skal fremover skrives køkkenet

Regelen eller reglen skal fremover skrives reglen 

7. Et eller to ord: uden for/udenfor mv.

Familien ventede uden for eksamenslokalet kan fremover både skrives: Familien ventede uden for eksamenslokalet og Familien ventede udenfor eksamenslokalet.

Eksempler på ændrede staveformer

Se alle de nye ord- og staveformer her.

af sted > af sted eller afsted

alle sammen > alle sammen eller allesammen

alle tiders > alle tiders eller alletiders

alle vegne > alle vegne eller allevegne

barselorlov eller barselsorlov > barselsorlov

barselsvikar eller barselvikar > barselsvikar

cremefraiche > creme fraiche eller cremefraiche

en gros > en gros eller engros

hefte eller hæfte > hæfte

kvota eller kvote > kvote

miks (rodsammen) > miks eller mix

naturaløkonomi > naturalieøkonomi/naturaløkonomi

nerie eller nerium > nerie

o.k. (= okay) > OK eller o.k.

ok (udråbsord) > ok eller ork

oven i købet (tilmed) > ovenikøbet

yoghurt/jogurt > yoghurt

Sprogvaskeriet Malene Bjerre, journalist, cand. mag.
Sprogvaskeriet.dk

Læs også:

  1. Er det forkert at splitte sammensatte ord? Særskrivning er et meget udbredt retskrivningsproblem. Men har vi egentlig retskrivningen på vores side når vi beklager os over orddelingsfejlene? Dansk Sprognævns regler for sammensætning af ord er i virkeligheden...
Tagget med: , ,

6 kommentarer

  1. Tak for artiklen, Malene Bjerre!

    Jeg har nu været glad for ”Svejts”!
    Vi skriver jo heller ikke ”Deutschland”, så jeg istemmer ikke helt din jubel på dét punkt! :-)

    Jeg synes generelt fordanskede ord er smukke – de er mere direkte, uden så meget besværende pynt.
    Hvad skal vi med o’et i ”ressource”, andet end at vise at vi da godt kender de franske udtaleregler?
    (Jeg har heller aldrig fattet dem der synes at ”sauce” – savse – er smukt, mens det korte, ligetil ”sovs” er grimt.)

    Ellers er jeg enig i at Sprognævnet er modige. På den ene side står der folk der råber op om at retskrivningen helst skal forblive som i 1952, paa den anden side staar der dem der helst vil skrotte det gamle crap og lade folk skrive som de chatter, i midten står så Sprognævnet og skal forsøge at slæbe fortiden med ind i fremtiden uden at overse nutiden.

    • Det sidste er netop min pointe. Sprognævnet skal håndtere den svære balance du beskriver, og det gør de godt. At der så altid vil være nogle konkrete valg vi hver især gerne ville have skulle være anderledes – ja, sådan må det være. (Men Svejts?! :-))

      • “Svejts” og “svejtser” — fordi det er svært at huske at der er “t” i familienavnet “Schweitzer”, men ikke i nationalitetsbetegnelsen “schweizer”, medmindre man er rimeligt godt inde i tysk retskrivning.

    • Jeg er helt enig med Bjørn.

      Jeg foretrækker stort set altid de fordanskede former: “kamping”, “resurse”, “majonæse” og i særdeleshed “Svejts” – hvad skal vi dog med alle de overflødige konsonanter?

      Men jeg har nu heller aldrig forstået den indædte kamp mod dobbeltformerne. I en ideel sproglig verden burde sprognævnet efter min mening åbne for endnu flere dobbeltformer, men altid pege på én form som den anbefalede.

      Til gengæld skulle nævnet i alle fremmedord hvor det er muligt, anvise et fordansket alternativ.

      Og jo, jeg så gerne at vi på dansk fulgte det norske eksempel og erstattede alle endelser på “-ent” og “-ant” med “-ang”.

  2. Jeg har brugt år på at rette IT til it og kan næsten ikke bære, at jeg nu skal lade den passere…

    I BRO har vi i øvrigt udgivet e-bogen ’21 dødssynder, og hvordan du undgår dem’. Den er god at have ved hånden, hvis man ikke lige har haft mulighed for at sætte sig ind i alle de nye regler.

Trackbacks

  1. Anmeldelse: Ingen retskrivningsrevolution – Sprogvaskeriet

Skriv en kommentar