Man er meget velkommen til at linke til den.

Venlig hilsen
Peter Jessen

Jag har jobbat på SAS i ca 20 år och arbetat mycket med danskar och norrmän. Även om det ibland kunde bli lite problem med förståelsen, framför allt mellan svenskar och danskar, så pratade vi aldrig engelska med varandra. I stället hade man som “sassare” utvecklat något slags “sasspiranto”, dvs en lätt blandning av de skandinaviska språken. Danskar visste ofta vilka danska ord och uttryck som svenskar hade svårt med och svenskar kunde också undvika ord och uttryck som kunde vara svåra för danskar.

Jag tycker många gånger att svenskar är “fega” och inte törs låta dansken prata danska utan man övergår till engelska istället. Till och med på SVT kan reportrar prata engelska med danska politiker vilket för mig känns väldigt nonchalant. De skandinaviska språken borde stärkas i alla skandinaviska länder för att öka förståelsen, samarbetet och kulturutbytet mellan länderna.

Martin Ugalde Kultur Parkea
20140 Andoain, Gipuzkoa (Basque Country)
Tel: (00 34) 943 300 600
e-mail: egunkaria.press@gmail.com

Dear Sir/Madam,

All the defendants in the closing down case of Egunkaria have been acquitted by the Spanish National Criminal Court (the text of the verdict in Spanish is available at: http://egunkaria.info/international/wp-content/uploads/2010/04/veredicto.pdf). We believe that this positive result has been achieved thanks to the support of the entire Basque public, the support committees from the Basque Country, Catalonia and Spain, and the concern of international representatives and organisations.

Euskaldunon Egunkaria was the only Basque-language daily until 2003, when the Spanish National Criminal Court judge Juan del Olmo ordered the closing down of the newspaper, arguing that both the daily and some members of its Board of Directors were linked to the armed group ETA. Now, the panel of judges has clearly stated that there was no basis for this case and that the closing down of a mass media is an infringement of the Spanish Constitution.

It has been more than seven years since Egunkaria was closed down and then wound up. During this very long process, many international human rights organisations, political groups, mass media and intellectuals have expressed their concern about the case, and this includes you and the organisation you represent. Therefore, we are very keen to express to you our gratitude for the interest you have shown. We strongly believe that it has been very important and has contributed towards making the justice system aware of the importance of freedom of speech, the right to have media in our own language, the unfairness of criminalising the Basque language and culture, and the need to uphold the human rights of detainees, even when they are being held incommunicado.

Thank you very much.

Kind regards,

The five acquitted former members of the Board of Directors of Egunkaria: Joan Mari Torrealdai, Iñaki Uria, Txema Auzmendi, Martxelo Otamendi and Xabier Oleaga

Artiklen her bærer præg af, at første kapitel af Apostlenes Gerninger er blevet sprunget over – sikkert af iver for at komme til sprogfadet.
I første kapitel fremgår det, at Mattias har erstattet Judas (AG 1, 26) og af AG 1, 14-15 fremgår det, at “nogle kvinder og Maria, Jesu Moder, og hans brødre” deltog i bønnen.
Det står også klart, at forsamlingshuset (det var jo endnu ikke en kirke) dannede ramme om møder, som omfattede større skarer: i AG 1, 15 nævnes 120.
Det skal måske også nævnes, at Paulus, som jo er hovedperson i Apostlenes Gerninger benytter betegnelsen apostel om sig selv, men han er altså ikke fra kredsen af 12 håndplukkede disciple.
Man kan formode, at der er en god sjat indlagt symbolik i mange af disse beskrivelser, både hvad tallene angår og mht. til omvendingen af myten om Babelstårnet som du beskriver. [Tak. Rettet. OSA]

Så nu er vi vist ved at være tilbage ved Kamelåså, se http://sprogmuseet.dk/ord/kamelasa/:

Og en anden der gjorde mig opmærksom på denne film: http://www.youtube.com/watch?v=ns8epn7IoVo

De illustrerer begge meget fint og humoristisk pointerne i denne debat.

Derfor har jeg også mine tvivl om en diskriminantanalyse – som forfatterne har brugt – er den bedste måde at beskrive vokalvariation på, jeg ville fortrække at beskrive dem som mere eller mindre afvigende fra en prototype, frem for som en enten-eller-klassifikation. Men jeg har ikke læst selve undersøgelsen endnu.

De ‘mikrofonetiske’ variationer spiller næppe den store rolle for forståelsen, men det gør de hvis man fx klipper i lyd som man gør når man laver radio. Dér kan man ikke fjerne en konsonant ved bare at klippe den væk, fordi der stadig er bevaret spor af den i selve vokalen.

Så jeg synes det er tankevækkende at skriftsproget kan ‘undvære’ vokalerne – som fx arabisk der normalt ikke skriver de korte vokaler – mens lydsproget kan ‘undvære’ konsonanterne. Sådan da.