SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Engelsk på alle universiteter?

sdu-Esbjerg

Esbjerg campus, University of Southern Denmark - SDU

Sprog er magt, sprog er viden. Dem, der kontrollerer samfundets vidensproduktion, har stor magt i samfundet. Det er en gammel historie. De første universiteter i Europa havde latin som sprog. Så blev det tysk, så blev det dansk. I vore dage er der mange, der mener, at det skal være engelsk. Derfor bliver spørgsmålet om universiteternes sprog ved med at dukke op.

Det handler om publicering af forskningen, om formidling af forskningen i uddannelserne og i medierne. Og om selve produktionen af forskningen. Mange forskere på danske universiteter behersker i dag stort set kun engelsk som fremmedsprog. Al den viden, der er at hente i andre sprog og andre kulturer, er lukket land, med mindre det er oversat til engelsk. På sigt fører det til udhuling af kvaliteten af forskningen, og dermed til en forringelse af det vidensgrundlag, som vi skal leve af. Derfor er det vigtigt at fastholde dansk som uddannelses-, forsknings- og formidlingssprog, og at mange forskellige fremmedsprog kan finde anvendelse i uddannelsessektoren.

I forbindelse med valgkampen til folketinget i efteråret 2011 gjorde den radikale folketingskandidat, nu folketingsmedlem, Sofie Carsten Nielsen, sig til talskvinde for engelsk på alle universiteter. Sofie Carsten Nielsen bekymrede sig om vanskeligheden ved at kunne tiltrække udenlandske forskere til Danmark, når det hele ikke foregår på engelsk, om det store besvær for universiteterne med at oversætte hjemmesider m.v. til engelsk, og om at mange studerende vælger ikke at studere på engelsk. Sofie Carsten Nielsen skriver i Information den 9. september 2011:

”De internationale forskere er mange steder sat uden for indflydelse, fordi arbejdet i de kollegiale organer såsom Akademisk Råd og samarbejdsudvalg fortsat foregår på dansk.” …

”Imens kæmper administrationerne en forgæves kamp med at få oversat hjemmesider, nyhedsbreve og tusindvis af interne dokumenter til engelsk. Dette er en umulig opgave, for vores otte universiteter er i dag blandt de største arbejdspladser i Danmark.” …

”Allerede med det nuværende antal internationale studerende og forskere bør alt være tilgængeligt på både dansk og engelsk, hvilket er ekstremt ressourcekrævende, fordi enhver ændring i et dokument skal konsekvensrettes i den engelske version. Dette dobbeltarbejde kunne fjernes, hvis universiteterne havde modet til at indføre engelsk som koncernsprog, og at Universitets- og Bygningsstyrelsen gjorde det samme i sin kommunikation med universiteterne.” …

”Mange danske studerende fravælger at tage fag på engelsk, ikke af magelighed, men af frygt for at sprogbarrieren vil give dem en lavere karakter ved eksamensbordet. Derfor efterspørges der ikke undervisning på engelsk fra de studerendes side, og derfor tør universiteterne ikke udbyde hele fag på engelsk, af frygt for at de studerende så flytter til nabouniversitetet og læser faget på dansk. Det er en forkert udvikling, for alle anerkender vigtigheden af sprogkompetencer i en globaliseret vidensøkonomi. Løsningen er nærliggende. For det første må alle universiteter pålægges at indføre engelsk som koncernsprog. For det andet må universiteterne pålægges at udbyde alle fag på kandidat- og masteruddannelserne på engelsk i stedet for på dansk. Dette initiativ skal naturligvis følges op med midler, så universiteterne kan tilbyde alle ansatte og studerende intensiv engelskundervisning.”

Indlægget førte naturligvis til en endog meget lagt debat på internettet, der kan findes på linket her neden for. Sofie Carsten Nielsen indlæg kan også læses på hendes blog.

Humanistisk forskning

I Politiken den 8. november fejrer David Budtz Pedersen og Frederik Stjernfelt, at humanistisk forskning klarer sig fint, fordi den publiceres på engelsk, et udtryk de anvender synonymt med internationalt. Danske humanistiske forskere publicerer markant i engelsksprogede tidsskrifter og i fagfællebedømte danske tidsskrifter, skriver de. Danske humanister publicerede i 2010 over 1.900 fagfællebedømte publikationer i danske og internationale tidsskrifter og bøger. For samfundsvidenskaberne var tallet 2.500 publikationer, for de teknisk-naturvidenskabelige discipliner cirka 7.500. Sprogstatistikken ser ud som følger:

Sprog

Humaniora

Samfunds-
videnskab

Natur-
videnskab

Sundheds-
Videnskab

Alle hoved-
områder

Dansk

42,2 %

38,9 %

2,1 %

16,5 %

15,9 %

Engelsk

49,6 %

58,4 %

97,3 %

83,2 %

82,5 %

Andet sprog

8,2 %

2,7 %

0,6 %

0,3 %

1,6 %

Forskningspublikationer fordelt på sprog og hovedområder. Opgørelsen omfatter bøger, bogbidrag og tidsskriftartikler. Beregninger baseret på udtræk fra den bibliometriske forskningsindikator 2009. Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen. .

Som det fremgår af tabellen er andelen på engelsk allerede meget høj, og andelen på ”andre sprog” meget lille. Naturligvis skal vi have uddannelse, forskning og formidling på engelsk på vores videregående uddannelsesinstitutioner. Men hvorfor kun på engelsk? Hvorfor ikke også på tysk, fransk og spansk? Det ville være rart med en undersøgelse, der går i dybden med hvem der egentlig har mest gavn af alt det engelske. Modersmål-Selskabet har tidligere foreslået lovgivning om at hovedsproget på universiteterne i Danmark er dansk. Og mange har foreslået vedtagelsen af en generel dansk sproglov som i de øvrige nordiske lande. Måske er det på tide at tage fat i disse sager igen.

Læs også:

Sofie Carsten Nielsens blog
Debatten i Information
Latin og engelsk som akademisk lingua franca
Universiteternes sprog – kampen om hjernerne
Humanistisk forskning klarer sig fint  Politiken d. 8. nov., 2011
Humanistisk forskning klarer sig fint (2011-11-08 16:42:00)

Jørgen Christian Wind Nielsen
fmd,
Modersmål-Selskabet

Læs også:

  1. Videnskabens sprog Videnskabsministerens store interesse for dansk Regeringen har med Globaliseringsstrategien sat sig som mål, at kvaliteten i den offentlige forskning skal kunne måle sig med den bedste i verden. I den...
  2. At tage hånd om sproget At tage hånd om sproget var det glade julebudskab fra MF, kulturordfører for Socialdemokraterne Mogens Jensen, i hans elektroniske nyhedsbrev Kulturnyt den 22. december 2009. I hvilken anledning er Mogens...
  3. Engelsk fra 1. klasse? I et uddannelsespolitisk oplæg, 10 forslag fra KL til styrket uddannelse, foreslår Kommunernes Landsforening at der skal undervises i engelsk allerede fra 1. klasse. Danmarks Lærerforening mener dog at man...
  4. Er engelsk som koncernsprog skyld i økonomisk nedtur for DaimlerChrysler? I 1999 blev der smedet en global alliance af bilproducenterne Chrysler og Daimler-Benz. DaimlerChrysler er i mellemtiden faldet fra hinanden, men mellem 1999 og 2003 mistede koncernen 30 milliarder €...
Tagget med: , , , , ,

2 kommentarer

  1. Ernæring på engelsk er en stor mundfuld
    http://universitetsavisen.dk/uddannelse/ernaering-pa-engelsk-er-en-stor-mundfuld

Skriv en kommentar