SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Sange fra skoven, mit tyveri og Yahya Hassan

BayakaDet sker temmelig sjældent, egentlig aldrig, at min biograf er omringet af politibetjente, men det var den i går aftes da jeg ankom. Jeg så en film der mindede mig om min kriminelle fortid. Det var filmen Sange fra Skoven. Om en musiksamler der er vild med Afrika.

Der tales to sprog i filmen, engelsk og bayaka, og der er danske undertekster. Bayaka er et sprog der tales af pygmæer. Sproget er påvirket af bantusprog, som tales af de lokale bønder. Disse bayakaer er oprindeligt jæger-samlere, selvom det bliver sværere og sværere for dem at fortsætte med deres traditionelle liv.

Filmen er en dokumentar om Louis Sarno, der har lavet 1000 timer optagelser hos disse mennesker gennem de sidste 25-30 år. Han rejser frem og tilbage mellem New York og Afrika – også i filmen. Og det er fascinerende at høre deres sprog talt og især at opleve deres flotte og specielle musik gennem filmen. Som filmmusik blandes bayakamusik med flerstemmig musik fra den europæiske renæssance og med naturlyd.

Louis Sarno og jeg har noget til fælles. Vi opdagede begge to pygmæernes musik i den samme by og i det samme år. I filmen siges det at Sarno hørte pygmæernes musik første gang i 1979 i Amsterdam, og så besluttede han at tage til Afrika for at opleve musikken selv, han bosatte sig der, lærte deres sprog og er blevet en del af deres samfund.

I dét år, 1979, besøgte jeg en slags kunstnerkollektiv tæt på Amsterdam, og én af beboerne – en forfatter hvis bog jeg prøvede at læse, men desværre ikke kunne komme igennem – fortalte at pygmæernes musik er så flot, med fællessang og det hele. Jeg blev nysgerrig. Nu om dage søger man på nettet hvis man vil høre noget, men det kunne man ikke i min ungdom. I stedet tog man på biblioteket, hvor man kunne låne vinylplader. Dem kan man nu kun købe i specialbutikker som Dandelion, Vinylrockcafe og Route 66 i Aarhus.

Og på biblioteket var der dengang meget lidt af det man nu kalder Verdensmusik, men heldigvis fandt jeg hvad jeg ledede efter. Jeg lånte en vinylplade med Ba-Benzele-pygmæernes musik, og ja, den var meget speciel. Særlig fløjtemusikken, men især deres fællessang var meget fascinerende. Jeg lyttede så ofte til pladen at jeg glemte at levere den tilbage da udlånsperioden var slut. Normalt fik man normalt en rykker og måtte betale en bøde når man afleverede. Men jeg afleverede aldrig pladen med pygmæmusik. På et tidspunkt overvejede jeg at levere den tilbage, men efter nøje overvejelser om den voksende bøde, som vel ville være steget til meget mere end pladens handelsværdi, besluttede jeg at beholde den. Nogle ville sige at det var tyveri, og det var det vel. Ja, jeg har stjålet. Da jeg ikke er dansker, kunne det indebære at jeg blev smidt ud af landet. Man læser af og til om folk der stjæler en barberkniv eller nogle cigaretter og bliver udvist af Danmark. Men det er en risiko, som jeg er villig til at løbe.

Hov, her er min plade med Ba-Benzele pygmæmusik. Det er faktisk lidt overraskende at jeg stadig har dén plade. Dr. Rat var en berømt graffitikunstner den gang i punkmiljøet i Amsterdam. Han kom på besøg hos os en dag, og så var mine plader forsvundet. Jeg fandt dem i en secondhand pladebutik i Amsterdam, hvor jeg fik lov til at købe dem tilbage selvom de godt vidste at de var stjålet af Dr Rat – de kendte ham kun alt for godt. Pladebutikken scorede en beskeden gevinst på mine plader da jeg købte dem tilbage. Dr. Rat døde ikke længe efter, 21 år gammel (Nina Hagen lavede en sang om ham).

Louis Sarno flyttede til regnskoven, og jeg til Canada og senere Danmark.

Filmen var udsolgt på den første aften. Det er en flot dokumentar, måske ikke lavet helt fantastisk godt, men med kombinationen af specielle billeder fra skoven, flotte mennesker og fortryllende musik, er den værd at se. Den vises i 12 biografer i Danmark.

Hvad er sprogligt interessant? To eller tre ting. Pygmæerne taler oftest bantusprog, ligesom deres naboer. Men fysisk er de meget forskellige fra dem. Man antager at de en gang har haft deres helt egne sprog, fra en nu uddød sprogfamilie, men at de har skiftet til bantusprog for nogle århundreder siden. Og det er interessant at pygmæerne stadig har en del vokabular til fælles, som har med skovliv at gøre: flora, fauna, værktøj m.m. Man formoder at disse ord er bevaret fra deres oprindelige sprog. Og det er temmelig unikt.

Det andet er, at man kan observere codeswitching mellem bayaka og fransk. Det er klart at ældre mennesker ikke bruger franske ord, eller i hvert fald ikke så mange, mens de yngre bruger en hel del kodeveksling bayaka-fransk (af typen ”insertion”). Nogle af de franske ord henviser til nyindførte fænomener, såsom restaurant, franc og pistolet, men jeg hørte også jamais (”aldrig”) og toujours (”altid”). Hvis du ser filmen, så lyt efter de franske ord!

Den særlige måde pygmæerne synger på, kaldes polyfoni. Man kan høre den her. Jeg ved intet om musik og hvad polyfoni betyder, men polyfoni er også en sprogteori, med franske og skandinaviske rødder. Især på RUC og i Aarhus arbejder de med polyfon teori, som har en særlig skandinavisk gren, Scapoline.

Grunden til at der var betjente (en af dem hilste på mig, men jeg tror ikke at vi kendte hinanden) i og nær biografen, var at min kollega udi kriminalitet og forfatteri, Yahya Hassan, var der for at læse sin poesi op, tror jeg. Da filmen var slut og jeg gik ud af døren, stod han pludselig der ved udgangen og røg en cigaret eller sådan noget. Med nogle betjente ikke ret langt fra ham og os. Jeg hilste på ham, vi snakkede lidt om fælles bekendte, og så gik han ind for at fortsætte showet, i sit jakkesæt med det palæstinensiske flag, og jeg tog hjem for at anmelde filmen.

Læs mere krimi-litteratur, og se filmen.

Peter Bakker

 

Tagget med: , , , ,

1 kommentar

  1. Kære Peter Bakker,
    Tak for en spændende anmeldelse. Desværre vises filmen vist ikke mere – mon du ved om den findes på DVD? Jeg er antropolog og ved at skrive enlandeprofil om CAR m.særlig henblik på Pygmeerne så det ville være oplagt at se filmen. Fandt i øvrigt frem til jeres hjemmeside ved at lede efter noget om Kalash folket. Er du stadig i kontakt med Taj K. og følger situationen?

    Venlig hilsen,

    Diana Vinding

Skriv en kommentar